Parforhold for sensitive

Ønsker du et parforhold der er bedre end ok?

Seks ting kendetegner forhold, hvor parterne virkelig oplever sig berigede i deres kærlighedsliv. Her kan du lade dig inspirere af forskningens ‘opskrift på succes’:

1. Vær bevidst om gaverne i de forskelle, der findes mellem dig og din partner

– og nyd de indsigter og oplevelser, det giver.
Pak gaverne ud af papiret og vær sammen om at bruge dem i hverdagen.

Den bevidste, aktive og positive indstilling til, at I er forskellige løfter forholdet til nye niveauer.

2.Støt hinandens udvikling:

Tænk over, hvad er det virkelig, der skal til, for at din partner opnår sine ønsker og føler sig lykkelig.

Hvordan kan du bidrage til din partners udvikling?

Hvordan kan din partner bidrage til din?

3.Del nye oplevelser med hinanden:

Det kan være fordybelse i noget, I allerede kender, men hvor I sætter nye mål for jeres engagement.

Eller det kan være en helt ny interesse. At være sammen om at udvide sin horisont ‘tænder’ for den fascination og åbenhed, som også knytter sig til forelskelse.

Gå på opdagelse i livet sammen med din partner.

4.Glæd dig oprigtigt over din partners succes og små og store sejre i livet

Del de positive følelser ved det, der gør din partner lykkelig og oplev varmen, kærligheden og forbindelsen mellem jer vokse.

5.Vis din taknemmelighed:

Tag ikke det, din partner bidrager med for givet.

Værdsæt din partners indsats. Ikke kun resultatet af den, men også anstrengelserne.

Vis med ord, kropssprog og tonefald, at du værdsætter din partner.

6.Fordyb venskaber med andre mennesker i jeres netværk

Det kan være andre par, familiemedlemmer eller professionelle kontakter, hvor I vælger at gå et spadestik dybere i kontakten.

Det fælles møde med andre mennesker styrker samhørigheden og oplevelsen af tilfredshed i parforholdet.

Anbefalinger til forholdet med en mindre sensitiv partner

  1. Lav en liste over situationer, der er svære for jer i hverdagen, og undersøg, hvordan forskellen i sensitivitet kan spille ind. Undlad forsøg på at ‘kurere’ hinanden for forskellighederne, da det ofte kan skabe en psykologisk mur, hvor I begge føler jer afvist.
  2. Nå frem til en accept af, at I aldrig bliver helt ens. Det kan på kort sigt indebære en sorg, men vil på lang sigt give jer en stærkere samhørighed, hvor I får det bedste frem i forskellene mellem jer.
  3. Sensitive vil typisk gerne gå i dybden, mens mindre sensitive i højere grad søger bredde. Skab en struktur i hverdagen, hvor I begge får opfyldt nogle af jeres vigtige ønsker. Sørg for at jeres hverdag ikke kun er indrettet efter den ene part, men at begge parter for opfyldt basale behov.

Få mere praktisk inspiration ved seminaret om kærlighedsliv og parforhold for sensitive og ved kurset fra vrede til varme, som kan forbedre kommunikationen.

Anbefalinger til forholdet mellem to sensitive partnere

  1. Glæd jer over, at I har mødt en anden, der ligner jer selv og også har en fintmærkende psyke og som af den grund på mange områder kan trives med samme type behov for ro og dybde i hverdagen.
  2. Ofte kan I mærke de mindste svingninger i hinandens humør. Undgå at gå i ’sensitivt selvsving’ og lade jer rive for meget med af hinandens stemninger eller føle dårlig samvittighed, når I ikke opfylder hinandens mindste behov.
  3. Bliv gode til at træffe beslutninger. I vil typisk begge være tilbøjelige til at overveje dem nøje og bruge lang tid på dem, og det er vigtigt, at I ikke lader jer overvælde af beslutningsprocessen.

Sensitives kærlighedsliv er mere påvirket af barndommen

Se videoklip, der handler om, hvordan det kan blive en styrke at være sensitiv i parforholdet, når man ønsker at læge sår fra barndommen, der påvirker kvaliteten af det nuværende forhold.

Ønsker du tid til en parsamtale eller vil du have information om vores 1-dagskurser i Hjertekohærens og kommunikation for par, kan du skrive til Martin August på martin@sensitiv.dk

Videoklip med Elaine Aron

Få praktisk inspiration og se videoklip med Elaine Aron – grundlæggeren af arbejdet med særlig sensitivitet – hvor hun bl.a. deler personlige erfaringer fra sit ægteskab med prof. Arthur Aron, som er en af verdens førende forskere i kærlighedsliv.
Se flere videoklip eller køb DVD med Elaine Aron og Lise August

Indre ro med hjertekohærens

Lær en effektiv metode, du kan bruge i alle tænkelige situationer – og få det bedste frem i dig selv.

Enkle øvelser, du kan bruge før, under og efter overstimulation. Få flere positive følelser, højere livskvalitet og bedre søvn. Også egnet til at slippe stress, angst og depression. Læs mere her

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer

Bryd negative tankemønstre, frisæt din handlekraft og få enkle øvelser til indre styrke og overbevisning

Lær at gøre dit rige indre liv til en gave, der løfter, i stedet for en byrde, der tynger. Værktøjerne virker også mod stress, angst og depression. Læs mere her

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores parsamtaler, 1-dagskurser for sensitive og individuelle samtaler med sensitive, er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER