En 19-årig pige, som deltog sammen med sin mor ved det sidste seminar om sensitive teenagere og unge fyldte bagefter et halvt kladdehæfte med noter om viden og redskaber, hun især kunne bruge. Her giver hun nogle pointer videre:

Jeg synes, at det er ret utroligt, at man er mere sensitiv, når man er i puberteten, og at ens nervesystem også er ekstra åbent over for forandring. Det giver håb for, at man kan lave om på ting, når noget er svært og blive bedre til at håndtere det.
Det er ikke kun dårligt at være sensitiv, der kan godt være mange positive ting ved det, f.eks. bliver jeg mere glad, når jeg er glad og jeg kan analysere konflikter mellem mennesker, fordi jeg har god psykologisk indsigt.
Jeg har fundet ud af, at jeg er indadvendt sensitiv. For mig er tegnene: Jeg er bedst til at arbejde alene, jeg har ikke så mange venner, men mine venskaber er dybe. Jeg fungerer bedst uden for meget lyd og støj, jeg har brug for at være lidt alene indimellem. Jeg fungerer bedst uden for mange indtryk på én gang og har det bedst med ikke at lave for meget i løbet af en weekend eller en uge…
Det er spændende at vide, at hvis man er udadvendt og nyhedssøgende sensitiv, har man mange af de modsatte tegn – og så skal man også indrette sig efter det og nogle gange følge helt andre råd end en type som mig.
For mig har det været svært at vide, hvilke dele af den ekstra følsomhed, der skyldes adoptionen, de mange skift i en tidlig alder – og hvad der skyldes sensitivitet. Med seminaret er jeg blevet en del klogere, og jeg tror, at jeg med tiden lærer at kende forskel og bedre ved, hvad jeg kan gøre.
Det er vigtigt for mig som særligt sensitiv at sørge for at spise og drikke tilpas, at få nok søvn, ikke at fryse eller svede for meget, fordi det kan jeg godt blive rigtig irriteret over. Det kan nemt skabe konflikter, jeg ikke ønsker.
Det er også vigtigt, at man skal give hinanden ekstra meget plads, når den ene eller begge/alle er sensitive i familien eller i andre forhold.
Man kommer ikke i balance, hvis man kæmper imod, at man er særligt sensitiv. Man skal acceptere det og begynde at arbejde med det. For mig er dette råd rigtigt brugbart: At jeg som sensitiv har brug for at gøre noget, som er godt for mig selv, f.eks. høre (det samme) musik, se film, høre afspænding i 15 – 20 min., lave den samme slags kop te, lave den samme slags stykke knækbrød med den samme slags tilbehør ovenpå, eller lignende når jeg f. eks. kommer hjem fra skole. Især inden jeg går i gang med lektierne. Så kan jeg bedre koncentrere  mig! Det er alle sammen sweet moments –  ‘ritualer’ – som hjælper mit nervesystem.

Mange sensitive teenagere og unge, vi har talt med, kan genkende de pointer, hun skriver om. De fortæller os, at det betyder meget for dem at høre andres spørgsmål og lære af deres erfaringer. De synes, det er rart at vide, at de ikke er de eneste, der kender til forskellige udfordringer og glæder ved at være sensitiv.