Samtaler for voksne, par, forældre, børn og unge
Hjælp til særligt sensitive, introverte, ekstroverte og deres nærtstående.
Psykoterapi & samtale: hjælp til et bedre liv for voksne, par, børn, unge og forældre
Her kan du læse mere om:
1. Forskellige typer samtaler: voksne, par, børn & unge, supervision & coaching
2. Hvem er vi? Og hvilke metoder benytter vi? Sensitiv Balance ved psykolog Lise August og psykoterapeut Martin August
Psykoterapi til særligt sensitive voksne
Skab positiv forandring: Få viden, indsigt og redskaber til bedre livskvalitet eller behandling af psykiske lidelser
Særligt sensitiv, nyhedssøgende, introvert eller ekstrovert? Vi møder dig med respekt. Læs mere om de mange områder, vi har bred erfaring med. Få bl.a. hjælp til at helbrede fortidens sår, finde indre ro og skabe en lysere fremtid. Book en tid ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk
Særligt sensitive børn & rådgivning af forældre
Hjælp til at dit barn kan trives i hjem, skole og institutioner. Samtaler med forældre og børnesamtaler.
Er dit barn særligt sensitiv, introvert eller nyhedssøgende? Få hjælp og redskaber til at guide dit barn på rette vej. Vi er specialiseret i at medtænke dit barns personlighedstræk i løsning af problemer og behandling af psykiske lidelser. Læs mere om de mange områder, vi har bred erfaring med. Book en tid ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk
Særligt sensitive & introverte teenagere og unge
Samtaler med fokus på at hjælpe til selvstændighed og god kontakt til sig selv og andre.
I årene som teenager og ung oplever mange særligt sensitive og introverte stærke forventninger til at være mindre dybsindige og mere ekstroverte. Og de kan have brug for hjælp til at forstå og tage kompentent vare på sig selv. Vi hjælper f.eks. med dybe følelser, ensomhed, angst, vanskelige valg, kontakten til forældre, kæreste, venner, studie og den første start på arbejdslivet. Book en tid ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk
Grupper og kurser for særligt sensitive voksne
Få vigtige indsigter og nyttige redskaber, der er lige til at bruge i hverdagen
Gruppeforløb giver inspiration til din personlige udvikling, hvor gruppen bidrager til at styrke dit positive udbytte. Redskaberne hjælper bl.a. til en bedre hverdag med mere energi, indre ro, overskud og glæde – og til behandling af stress, traumer, angst, depression og psykiske lidelser. Læs om vores aktuelle tilbud eller få vejledning i, hvad du skal vælge ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk
Særligt sensitive i kærlighed og parforhold
Parterapi hjælper til at løse hverdagens problemer og fordybe og berige kærligheden hele livet igennem
Er du eller din partner særligt sensitiv, introvert, ekstrovert eller nyhedssøgende? Vi har specialiseret viden om, hvordan de forskellige personlighedstræk påvirker parforholdet. Få hjælp til at styrke tilknytningen, få forskelligheder til at spille godt sammen og styrke kærligheden. Book en tid ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk
Coaching og supervision. Inspiration og redskaber til et bedre arbejdsliv
Få hjælp til at bruge særligt sensitive og introverte personlighedstræk som en styrke
Arbejdslivet tilgodeser typisk ekstroverte og nyhedssøgende træk. Som særligt sensitiv eller introvert må du derfor ofte gøre en større indsats at skabe gode rammer på jobbet. Vi er specialiseret i redskaber, der hjælper dig til at styre uden om stress, respektere dine personlighedstræk og – hvis det giver mening – at tilegne dig ekstroverte kompetencer. Book tid ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk
Praktisk information og bestilling af tid
Bestilling af tid
Du bestiller tid ved at sende en mail. Vi har ingen faste telefontider, men vender tilbage med spørgsmål på dine svar via mail hurtigst muligt. Du får direkte link til vores elektroniske kalender, hvor du kan booke en eller flere tider, der passer dig godt. Efter du har fået en tid til samtale, modtager du en aftalebekræftelse med flere praktiske informationer via mail.
Den første samtale
Ved den første samtale fortæller du om din situation, din baggrund og dine ønsker – eller hvis det drejer sig om forældrerådgivning har du på forhånd udfyldt skemaer og sendt ekstra information om dit barn, som vi drøfter. Du får mere at vide om, hvordan samtalen vil kunne bidrage til dit eller dit barns liv. Du kan stille spørgsmål. Og hvis du ønsker at fortsætte, planlægger vi i fællesskab et forløb med nogle mål, det giver mening for dig at arbejde videre med.
Priser og betaling
Individuelle samtaler:
Samtaler af 1 1/2 times varighed koster 2000 kr. hos Lise og 1700 kr. hos Martin. Hos Lise er der mulighed for at få 600 kr. i tilskud fra Danmark til hver samtale, der tæller som en dobbelt konsultation.
Det er muligt, at dele eller hele samtaleforløbet kan foregå via video eller telefon, hvis du ønsker det.
Parsamtaler:
Samtaler af 1 1/2 times varighed 2200 kr. hos Lise og 1900 kr. hos Martin. Hos Lise er der mulighed for at få 600 kr. i tilskud til parsamtaler, der indgår som led i at bearbejde en individuel problemstilling.
Forældrerådgivning:
Der er lukket for tilgang hos Lise, og prisen er 2000 kr. hos Martin.
Familierådgivning:
Der er lukket for tilgang hos Lise, og prisen for en samtale med 3 eller flere personer er 2000 kr. hos Martin.
Betaling foregår via MobilePay anmodning. Bor du i udlandet, betaler du samme dag efter samtalen via netbank.
Adresse
Samtalerne foregår i vores lokale på Elmevænget 1, 2880 Bagsværd. P-plads findes foran ejendommen på fortovet, Bagsværd Station ligger 5-10 min gang fra adressen.
Afbud og sen ændring af aftaler
Afbud til en aftale eller ønske om at flytte en aftale meddeles pr. telefon eller mail senest kl. 12 to hverdage før aftalen. Ved afbud herefter vil der være halv betaling for den aftalte tid.
Tilskud til betaling af aftaler
- Vi tilbyder forløb, hvor arbejdspladsen, kommunen eller sundhedsforsikringen betaler.
- Nogle arbejdspladser tilbyder coaching, supervision eller psykoterapi hos os til deres medarbejdere.
- Nogle kommuner, f.eks. jobcentre bevilger tilskud til coaching eller kursusforløb. I givet fald skal du kontakte din sagsbehandler.
- Nogle sundhedsforsikringer giver tilskud til samtaleforløb hos en autoriseret psykolog. Kontakt din sundhedsforsikring for at høre, om du kan få støtte, om du frit kan vælge psykologen og hvilke vilkår, du skal følge.
- Henvisning fra egen læge til psykolog med overenskomst hos sygesikringen kan ikke benyttes.
- Du kan få 600 kr. i tilskud, hvis du er med i Danmark til samtaler hos Lise, der er af 1 1/2 times varighed. Du kan ikke få tilskud fra Danmark til samtaler hos Martin.
Samtaler via telefon eller video
Et nyttigt og givende alternativ, når du ikke kan møde op personligt
Årsager til at vælge telefon- og videosamtaler
Flere og flere samtaler finder sted via telefon eller video. Her er typiske årsager:
- du er glad for at være i egne rammer og undgår at bruge tid og energi på transport.
- du bor/arbejder/rejser langt fra Frederiksberg og kan derfor ikke møde op personligt.
- du har smerter eller fysiske/psykiske lidelser, der begrænser din bevægelighed.
Vælg den model, der passer dig bedst
Du kan bruge samtaler via telefon eller video på forskellige måder:
- hele forløbet finder sted via video eller telefon.
- du starter med telefon- eller videosamtaler og skifter efter et stykke tid til fremmøde på Frederiksberg – eller omvendt.
- du bruger på skift personligt fremmøde og video eller telefon, som det passer dig bedst.
Vi har erfaret, at alle modeller kan fungere fint og give gode resultater.
En sikker teknisk platform
Vi bruger GoToMeeting for at sikre dine persondata, og du kan både bruge computer og mobil.
Vil du vide mere?
Vi har forskellig uddannelse og baggrund, men er fælles om at se den gode kontakt som grundlag for, at samtalerne skaber positiv forandring.
Læs mere om os og se anbefalinger her.
Har du spørgsmål til vores samtaler, er du meget velkommen at kontakte os.