Særligt sensitiv med utryg barndom. Viden & gode råd • Sensitiv Balance

Sensitiv med Utryg Barndom. 10 Vigtige Ting du kan Gøre

Ønsker du at Hele dine Sår og Føle dig Tryg og Stærk?

Særligt sensitiv med utryg barndom Viden & gode råd

Som sensitiv rammes du hårdere af belastning, modgang og stress i barndommen – det sætter spor i dit følelsesliv, som kan blive mere negativt. Læs mere her om 10 vigtige ting, du kan gøre for at hele dig selv som voksen. Du får bl.a. inspiration til at:

give dig selv den omsorg, du ikke fik som barn.
genkende negative mønstre og bryde dem.
få en god kontakt til din krop og dine følelser.

Den gode nyhed er, at du som sensitiv også er kraftigere påvirket af den helbredende kraft i din selvomsorg: sætter du dette potentiale i spil, har du gode muligheder for at blive tryg, glad og stærk som voksen.

Empati og socialt sensitive viden og gode råd

Vigtige ting, du kan gøre

1.Lær at finde indre ro og forholde dig konstruktivt til det svære i livet

Utryghed udspringer af manglende eller misforstået omsorg. De voksne, som skulle tage sig af dig, har typisk haft de bedste intentioner. Men de har ikke formået at give dig en tilstrækkeligt god og afstemt omsorg. Når du som voksen møder udfordringer, kan du derfor hurtigt blive grebet af angst og utryghed. Det skyldes, at du savner en ‘indre model’ for egenomsorg. Her er der to vigtige nøgler at fokusere på:

Lær at finde indre ro, når noget er svært.
Når du er blevet rolig, skal du finde løsninger og/eller en konstruktiv indstilling til livets problemer. I nogle tilfælde kan du finde en konkret løsning. Andre gange er der intet konkret at stille op. I stedet er der et tab eller en smerte, du skal forstå, acceptere og lære at bære.

2.Lær at give dig selv den type omsorg, du har savnet

I forholdet til den ene eller begge dine forældre, hvor du har savnet omsorg, kan du:

Forstå mere præcist hvilken type omsorg, du har savnet.
Lære at udvikle din egen indre evne til at give dig selv præcis den type omsorg.

Eksempler:

Hvis du har haft en mor, som har været god til at holde orden i dine ting, lave mad og hjælpe dig med lektierne, vil du som voksen typisk være ordentlig, spise sundt og nå dine deadlines på arbejde. Men din mor var samtidig dybt urolig og bekymret, hver gang du havde svære følelser. Som voksen er du selv meget bekymret og kan opleve en ‘indre afgrund’ åbne sig, når du har svære følelser. Når du lærer at give dig selv en sund følelsesmæssig omsorg, heler du sårene, slipper bekymringerne og føler dig stærkere – også i svære perioder af dit liv.

Hvis du har haft en far, som gav dig følelsesmæssig omsorg og tryghed, kan du som voksen være god til at forstå dine egne følelser og sætte ord på dem. Men din far var usikker på sig selv i arbejdslivet og havde svært ved at holde styr på økonomien, og du har selv samme slags problemer. Når du lærer at skabe en mere sikker professionel og økonomisk base, heler du sårene og finder stærkere fodfæste i dig selv.

Andre gange har du bevidst eller ubevidst gjort ‘det modsatte’ af dine forældre. F.eks. er du blevet meget ordentlig, fordi den ene af dine forældre havde et misbrug og omgav sig med kaos. Du har en stærk angst for, hvad der sker, hvis du slipper den stramme orden. Her er din opgave at bearbejde angsten, så du kan nyde din orden i stedet for at være slave af den.

3.Skab en ‘indre omsorgsgiver’, som guider dig med kærlighed og visdom

Forskning i helbredelsen af meget dybe barndomstraumer peger på, at du kan hele dig selv ved at opfinde en ‘indre omsorgsgiver’, som er kendetegnet ved visdom, mod og en kærlig og accepterende indstilling til livet. Og som repræsenterer andre gode menneskelige kvaliteter, som taler til det bedste i dig.

Denne indre omsorgsgiver er den kærlige, fornuftige og stærke side af dig selv, som du beslutter dig for at udvikle. Fra denne side af dig selv begynder du at drage omsorg for dine behov på en måde, der emmer af livsvisdom, og som derfor får din tryghed og styrke til at vokse.

Vigtig pointe:

I takt med at du udvikler en sådan ‘sund voksen’ og ‘kærlig indre forælder’, vil du begynde at føle dig mere rolig og lykkelig i din hverdag.

Tip:

Er dine sår meget dybe? Så kan ca. 1 times dagligt arbejde med at forestille dig positiv kontakt til din indre omsorgsgiver virke helende på selv meget dybtliggende og alvorlige traumer. Du kan lære metoden i terapi eller via et gruppeforløb, men i hverdagen vil du kunne arbejde med den på egen hånd.

4. Vær opmærksom på egne og andres sunde grænser

Når du er vokset op med utryghed og manglende omsorg, vil du typisk opleve, at dine egne grænser og andres grænser er blevet overskredet. Som voksen kan du af den grund have svært ved at sætte grænser for andre. Eller du kan have svært ved at respektere andres grænser. Eller opleve en kombination af begge dele.
Hver gang der er ‘uorden i grænserne’ vil det afføde vrede og frustration. Enten hos dig selv eller dine nærtstående. Lyt til signalerne og værn om dine egne og andres grænser på en afstemt måde. Lær at håndtere din vrede på en konstruktiv, klar og kompetent måde.

5.

Flere forskningsundersøgelser peger på, at tilknytning til tro, spiritualitet eller positive værdier, som du dagligt søger at praktisere og efterleve, virker helbredende og stabiliserende. Når du har haft det svært i barndommen eller senere i livet kan dette fokus hjælpe dig til at bevare kontakten til det gode i livet. Et fællesskab med andre, der deler samme tro eller værdier er typisk dybt helbredende og genopbyggende. Men styr uden om fællesskaber, hvor der er et stærkt gruppepres, eller vejledere, som lægger for hårdt pres på fællesskabets medlemmer.

Det er ikke helbredende at praktisere en dogmatisk eller ‘straffende’ tilgang til troen eller dine værdier. Der er behov for en psykologisk sund og afstemt tilgang, der integrerer konsekvens og kærlighed i forholdet til det, du tror på – akkurat som en sund og omsorgsfuld forælder ville gøre.

6. Vælg en sund livsstil

Som sensitiv med utryg barndom, vil dit nervesystem være mere ‘livligt’, når du møder stress. Det gør dig mere sårbar, og det giver dig et større behov for ro, rytme og gode sunde rutiner. Sund mad, motion, stabile søvnrytmer og gode rytmer i hverdagen er meget helbredende – afsæt om muligt 1 time om dagen til at ‘nørkle, sysle og ordne’ ting i hjemlige omgivelser. Det vil hjælpe dig til at fordøje indtryk og lade ting ‘falde på plads indeni’. Regelmæssig kontakt til naturen hjælper også dit nervesystem til at få ro.

7. Skab positive og afbalancerede relationer

Som sensitiv vil du på godt og ondt være mere påvirket af de relationer, du indgår i gennem dit voksne liv. Hvis du skal helbrede sårene fra din barndom, er det afgørende, at du knytter bånd til mennesker, der er pålidelige, respekterer dine grænser og har empati. Ingen er perfekte, og du er det heller ikke selv. Dvs. stræb ikke efter perfekte relationer, men søg efter ‘gode nok’ relationer.

Hvad gør du, hvis nogle af dine nuværende relationer er usunde? Hvis du f.eks. som barn har haft meget grænseoverskridende forældre og som voksen lever sammen med en grænseoverskridende partner? For det første skal du erkende, at den usunde relation vil vedligeholde sårene. For det andet skal du tage stilling til, hvordan du helt konkret kan bryde de destruktive mønstre i det sociale samspil.

En af de vigtigste nøgler til at forandre negative sociale samspil er, at du fokuserer på, hvordan du selv kan forandre dig. I stedet for at fokusere på, hvad du ønsker, at den anden skal gøre. Det giver dig større kraft. F.eks. kan det være, at du skal lære at sætte mere tydelige og klare grænser, som du holder fast i uanset hvad. Hvis du venter på, at den anden skal forandre sig, risikerer du i værste fald at vente hele livet.

Fra vrede til varme, venskab, respekt, sensitiv balance

8. Genkend de negative mønstre, du har lært, og bryd dem

Det kræver typisk mod at kigge på de områder, du selv skal forandre, og det er hårdt arbejde at lære nye mønstre. Men der er en gevinst.

Eksempel

Din mor har haft svært ved at lytte til dine følelser. I stedet har hun talt meget om sig selv og sine egne bekymringer. Derfor plejer du som voksen at lægge låg på dine følelser og i stedet være opmærksom på, hvordan andre har det. Eller du kopierer hendes adfærd og taler altid om dig selv uden at lytte til andre. Begge mønstre giver dig problemer. Som voksen gennemskuer du på et tidspunkt, at der er tale om et negativt mønster. I stedet for at holde dine egne oplevelser tilbage eller altid tale om dine egne oplevelser, kan du skabe balance. Du øver dig igen og igen i sociale situationer, hvor du normalt plejer at ‘falde i’. Gradvist får du et langt mere positivt forhold til både dig selv og andre.

Hver gang du bruger dit overskud til at bygge din energi op ved at bryde de negative mønstre, får du mere energi. Denne energi bliver et indre reservoir af styrke, som giver dig kraften til at stå stærkt – også når du går igennem svære perioder af dit liv.

9. Skab et positivt forhold til dit følelsesliv og din krop

Som sensitiv er dine følelser mere intense, og du kan også opleve signaler fra krop og sanser mere kraftigt. En utryg barndom sætter spor i følelseslivet, hvor du vil være tilbøjelig til at opleve flere negative følelser som voksen. Og den sætter spor i kroppen, hvor du kan være mere anspændt og blive mere påvirket af stress. Til tider dukker smerten fra din barndom op som en mørk flod, der strømmer gennem dine følelser og din krop.

Hvis du ofte tager afstand til dine følelser og din krop, når de sender ‘negative’ signaler, bliver du mere sårbar. Løsningen er i stedet, at du lærer at rumme og favne smerten i dine følelser og ubehaget i din krop. På den måde kan du billedligt talt hele dine sår i stedet for at tillade, at der går betændelse i dem. Du er nødt til at tage vare på smerten i stedet for at tage afstand til den. Smerten er en vejviser, fordi den også rummer en længsel efter det, du i virkeligheden har brug for, hvis du skal være tryg og glad.

Det handler ikke om, at du skal bekymre dig – at bekymre sig svarer billedligt talt til at ‘kradse i såret’ og gøre det værre. Du skal tværtimod bevare din indre ro og omsorgsfuldt lytte til signalerne. Kun sådan finder du ud af, hvad du kan gøre for at erstatte det negative med positive følelser og behagelige kropsoplevelser. F.eks. kan du bevidst vælge at dele positive følelser med andre. Og du kan vælge regelmæssigt at lave aktiviteter, som knytter sig til positive kropsfornemmelser.

10. Sæt fokus på dine resurser og brug dem aktivt

Ingen barndom er bare dårlig eller god, sort eller hvid. Selv i mørke kapitler af livet, er der lyspunkter. Eller en ukuelig gnist i dig selv, som er bevaret trods alt. Du skal søge de steder i dig selv, der lyser op midt i mørket. De steder, der føles som en lettelse, selvom meget andet er tungt at bære. Her finder du også værdifulde brikker i dit livs puslespil, som giver dig håb, en følelse af at være levende og nogle unikke gaver.

Brug dine resurser. Sådan giver du dit eget og andres liv en mening. Hver gang du gør gode handlinger, bekræfter du for dig selv og for andre, at livet er værd at leve. At det har en værdi trods alt det smertefulde, du har været igennem. Det er en af de mest overbevisende måder, du kan tage hånd om dig selv og udviske smertens spor i dit indre. Du vil gradvist sætte flere og flere positive spor omkring dig og indeni dig selv, og sådan bliver dine resurser en stor og vigtig del af helbredelsen af dine sår.

Læs kort uddrag fra kapitel 3 i bogen Sensitive børn og voksne

Hvordan er din følsomhed og dit sensitive sind blevet mødt, da du var barn? Når du læser eksemplet kan du få en fornemmelse af den store forskel, det gør, at blive afvist og anerkendt.

Vigtig pointe: Vær opmærksom på, hvordan du som voksen møder dine følelser, hvis du som barn er blevet afvist: af forældre, søskende, bedsteforældre, en lærer eller andre børn. Kommer du til at afvise dig selv? – og i dit indre gentage den smerte, du oplevede som barn? I givet fald kan du gøre dit bedste for at blive bevidst om det – og i stedet begynde at anerkende dig selv.

—–

Sensitivitet giver dig et unikt potentiale

Du skal ikke automatisk tolke følsomhed som en sårbarhed, understreger professor Jay Belsky. Du skal forstå, at følsomheden rummer et unikt potentiale og giver dig fordele, når du opholder dig i et positivt miljø. Det er fordi din hjerne er mere modtagelig for støtte, berigelse og gode oplevelser.

Det formbare ler

Forskellen på, hvordan mere og mindre sensitive reagerer på miljøet omkring dem, beskriver professor Jay Belsky med et enkelt billede: ”Forestil dig, at du sidder med to klumper ler i hånden. Det sensitive individ er som en blød klump ler med meget vand i, mens det mindre sensitive individ er som en klump ler med mindre vand i. Hvor den mindre fugtige lerklump beholder sin egen form, er det lettere at give den bløde lerklump en ny form.” Billedet af det formbare ler understreger, at miljøet kan sætte dybere aftryk, når hjernen og nervesystemet er mere sensitivt.

Neuroplasticitet: Den sensitive hjerne forandrer sig mere.

Neuroplasticitet er forbundet med den fascinerende kendsgerning, at hjernen forandrer sig, når du bruger den. Forenklet sagt begynder din hjernes neuroner at affyre en masse signaler, når du oplever noget. Og når neuroner affyrer signaler på samme tid, forbinder de sig med hinanden i mønstre. For hver gang du oplever noget, der får dem til at forbinde sig i samme mønstre, bliver netop disse mønstre stærkere og lettere at sætte i spil: Plasticitet handler kort sagt om, at din hjerne er i stand til at tilpasse sig eller omdanne sig, når den påvirkes af miljøet.

Alle dine oplevelser former billedligt talt din hjerne, ligesom pottemagerens hænder former leret. Som sensitiv giver det dig en fordel livet igennem – men kun hvis du er i et positivt miljø. Rosas historie, som har to vidt forskellige slutninger, er et eksempel på denne pointe. De sociale samspil sætter spor i hjernen og det sensitive nervesystem. På godt og ondt:

Eksempel: hvordan din opdragelse kan gøre dine sensitive træk til en fordel eller en ulempe:

Rosa på ti år kommer hjem fra skole, og hendes mor spørger: ”Hvordan har din dag været?” Rosa sukker og fortæller, at den ikke har været særlig god. To af hendes veninder blev uvenner i frikvarteret, og resten af dagen snakkede de ikke med hinanden. Rosa var ikke direkte involveret i konflikten. ”Så behøver du da ikke at tage det så nært!” indvender hendes mor. Rosa svarer alvorligt: ”Jamen mor, det påvirker mig jo psykisk!”

At være sensitiv indebærer, at Rosa – som det bløde ler – i højere grad lader sig forme af det, der sker i skolen og hjemmet. Hvis der er en dårlig stemning rammer det hårdere. Sensitive børn bruger ofte ord, der virker forbløffende modne i forhold til alderen. Her gør det en stor forskel for et sensitivt barn, om det bliver mødt med en afvisning eller med forståelse og anerkendelse.

Den afvisende mor: mangelfuld håndtering af følelser gør sensitivitet til et problem.

”Der skal jo ingenting til. Du overdriver altid!”, svarer Rosas mor irriteret, og i sit stille sind tænker hun: ”Andre børn er ikke så besværlige.” Rosa bliver såret over mors ord og indvender: ”Jamen, de ville jo have, at jeg skulle holde med én af dem, og det kunne jeg ikke, fordi jeg godt forstår dem begge to!” Rosas mor sukker opgivende og ruller med øjnene: ”Du er akkurat lige så nærtagende som faster Merete!”

Rosa får tårer i øjnene og lukker sig inde på sit værelse, mens hun skammer sig over at være så besværlig og føler sig forkert. Det er svært for hende at falde til ro og samle sig om lektierne. Næste dag har hun ondt i maven, og hun er stille i timerne. I frikvartererne lader hun sig dominere af veninderne og forsøger trist at stille dem begge tilfreds.

Dette mønster gentager sig mange gange op gennem Rosas barndom, hvor hendes mor gang på gang afviser hendes oplevelser, når hun er socialt sensitiv. Rosa udvikler med tiden angst og depression, som først opdages, da hun er 16 år gammel og får behandling med medicin og psykoterapi.

Den anerkendende mor: kærlig, bevidst og kompetent håndtering af følelser gør sensitivitet til en fordel.

”Jeg ved godt, at den slags konflikter går dig på,” siger Rosas mor kærligt. ”Skal vi snakke lidt om det?” Rosa får lidt mere farve i ansigtet, mens hun fortæller: ”Det værste er, når én af dem vinder og lukker den anden ude.” Mor nikker. ”Rosa er god til at forstå de andre børn, og derfor betror de sig til hende,” tænker moren og spørger: ”Hvad kunne du have lyst til at sige?” Rosa tøver lidt, inden hun fortsætter: ”At de selv må klare det! Jeg holder af dem begge to.”

Rosas mor trækker anerkendende på smilebåndet: ”Kunne du ikke prøve at sige lige netop det til dem i morgen? Som jeg forstår det, ved du godt, hvad du vil fortælle. Men du holder dig tilbage, fordi du tager hensyn.” Rosa nikker: ”Det er måske rigtig nok,” svarer hun og falder til ro. Hun omfavner lettet sin mor, og lidt senere fordyber hun sig i lektierne.

Dagen efter siger hun klart og omsorgsfuldt fra til veninderne, som får respekt for hende. Hun føler sig fysisk og psykisk veltilpas og er aktiv i timerne, hvor hun får positiv feedback fra sine lærere. Hele vejen op gennem barndommen hviler Rosa i sig selv og finder strategier til at løse problemer og konflikter, nogle gange sammen med mor, nogle gange på egen hånd. Som 16-årig rejser Rosa et år til Canada som udvekslingsstuderende, hvor hun stortrives socialt og fagligt.

Afvisning af følelser sætter spor.

Når Rosa i eksempel 1 bliver afvist af sin mor, sætter de negative sociale samspil sætter mere kraftige spor i hendes nervesystem, hjerne, selvfølelse og adfærd, fordi hun er mere sensitiv. Omvendt, når Rosa i eksempel 2 bliver forstået af sin mor, lærer hun et positivt mønster, som styrker hende: Fordi hun er trygt knyttet til sin mor, er den sensitives store påvirkelighed en fordel for hende.

Hvis du som voksen tænker over Rosas historie….

… kan du overveje, hvordan du i din barndom og tidligere i dit liv er blevet mødt, hvis du har haft en negativ følelse.

Vigtig pointe: At afvise negative følelser med et ”vær nu lidt positiv!” forværrer og forstærker ofte de negative følelser hos den sensitive. Anerkend i stedet følelsen uden at lade dig smitte eller overvælde. Når den sensitive føler sig hørt, set og forstået, vokser den positive kontakt og forandring mere ubesværet frem.

Sensitive børn og voksne er meget modtagelige for anerkendelse af svære ting, der river og flår i det følsomme nervesystem.
Anerkendelsen bliver et springbræt til at forstærke den positive kontakt, der fører samtalen videre på en konstruktiv måde
I den gode kontakt bliver negative følelser ikke undertrykt, men rummet og respekteret. Det gør den sensitive psykisk stærk – ligesom Rosa lærer at forstå og håndtere sine følelser af sin anerkendende mor.

Tre typiske problemer, når du afviser følelser:

• En mindre god kontakt til kroppen og oplevelsen af dit indre kompas, der viser retningen i livet.

• En mindre tydelig fornemmelse af, hvornår andre overskrider personlige grænser, og hvordan du kan håndtere det bedst muligt.

• En tilbøjelighed til at blive overvældet af problemer eller forsøge at undgå dem – i stedet for at forholde dig roligt og konstruktivt til problemer.

Tre gevinster, når du anerkender følelser

• En god kontakt til din krop og en tydelig følelse af at ’have dig selv med’ i den måde, du lever dit liv på.

• En klar fornemmelse af, hvornår andre overskrider grænser, og hvordan du kan håndtere det respektfuldt og kompetent.

• Indre ro i mødet med livets problemer og udfordringer. Overbevisningen om, at du kan løse problemer på egen hånd eller ved at søge hjælp hos andre

I bogen Sensitive børn og voksne kan du læse mere om gode strategier til at håndtere følsomhed. Læs også disse artikler om, hvordan du som voksen bliver tryg, hvis du som barn har været utryg.

Slip ængstelig/ambivalent tilknytning

Slip undvigende/afvisende tilknytning

Vis mere

Vis mindre

Læs mere & tilmeld

Anbefalet gruppeforløb: Selvomsorg giver styrke

Hel sårene fra din barndom, føl dig tryg og stærk og find indre kraft til at klare udfordringer

Gruppe med 8 møder: Forstå din sårbarhed, byg dig selv op med den rigtige – og ikke forkerte – selvomsorg, slip fortidens smerte og find styrken i dig selv.

Betydningen af særligt sensitive børns tilknytning til forældre

Sensitivitet og adskillelse

Psykologiske undersøgelser peger på, at børn i overstimulerende situationer kun reagerer ganske kortvarigt, hvis de er sammen med en voksen omsorgsgiver, de er trygge ved. Den trygge kontakt hjælper dem til at falde til ro og genoprette balancen i nervesystemet. Den kortvarige reaktion er blandt andet forbundet med hormonet adrenalin. Oplever børnene ikke tryghed, får de derimod en mere langvarig og belastende reaktion på overvældelsen, som bl.a. er forbundet med hormonet kortisol. Dette gælder både for sensitive og mindre sensitive børn, men forskellen er, at børn med sensitive træk er mere modtagelige for virkningen af den usikre tilknytning.

Tryg tilknytning fremmer evnen til selvberoligelse og selvomsorg

En tryg og sikker tilknytning til forældre (eller andre voksne i deres sted) indebærer, a sensitive børn igennem barndommen lettere udvikler evnen til at berolige sig selv og passe på sig selv, når det bliver udfordret på de sensitive sider.

Tilknytningsmønstre.

Ud fra undersøgelser af tilknytning mellem børn og forældre er det muligt at skelne mellem forskellige tilknytningsmønstre.
1.Tryg tilknytning:
barnet oplever, at det kan stole på de nære omsorgspersoner og har som voksen gode forudsætninger for at knytte nære bånd til andre uden at være bange for nærhed eller for at blive forladt. Mellem 50-60 % af alle børn er sikkert tilknyttede – uanset om det er sensitive eller mindre sensitive børn.
2. Utryg tilknytning:
barnet oplever, at det nogle gange, men ikke altid kan stole på de nære omsorgspersoner. Der er situationer, hvor omsorgspersonen tænker mere på sig selv end på barnet, og hvor samværet ikke er afstemt efter barnets behov. Mellem 40-50 % af alle børn er utrygt tilknyttede – uanset om det er sensitive eller mindre sensitive børn.

To mønstre inden for den utrygge tilknytning

Den usikre tilknytning kan skabe to forskellige tilknytningsmønstre: det ene er baseret på at søge nærhed, det andet på at undgå nærhed. De nærhedssøgende kan virke omklamrende på andre. De, der søger at undgå nærhed, kan derimod virke fraværende eller afvisende i forholdet til andre.

Sensitive er mere modtagelige

Det tilknytningsmønster, der læres i barndommen, følger os i voksenlivet og påvirker forholdet til os selv og andre. Et tilknytningsmønster kan godt forandres, hvis vi som voksne knytter os nært til nogen, hvor vi får andre oplevelser end dem vi i sin tid fik med vores forældre. Sensitive mennesker er ekstra modtagelige for både positive og negative påvirkninger fra andre mennesker – ikke kun i barndommen. Modtageligheden indebærer, at sensitive kan have ekstra stor gavn af at udvikle positive og trygge forhold til andre mennesker hele livet igennem.

Den sikre base

Børn som har følt sig overvejende trygge i barndommen har fået oplevelsen af en ”sikker base” sammen med forældrene, som med tiden bliver en indre følelse, som også er der i forældrenes fravær. I den sikre base er det muligt at finde ro og tryghed, hvis man er usikker, oprevet, bange eller på anden måde kommer følelsesmæssigt ud af balance. Sensitive med tryg tilknytning har derfor ikke flere psykiske problemer end andre. Forankringen i den sikre base hjælper dem til undgå negative langtidsreaktioner på situationer, hvor de kortvarigt har været overvældede.

Selvomsorg kan skabe positiv forandring

Sensitive med en usikker tilknytning vil som voksne ofte savne oplevelsen af den sikre base. Det kan være mere udfordrende for dem at bevare roen og balancen. Hvis de bliver overstimulerede, har de lettere ved at udvikle langtidsreaktioner på den overvældende indre tilstand, f.eks. i form af psykisk ubalance eller lidelse. De har stor gavn af at lære selvomsorg og praktiske strategier til at tage vare på deres sensitivitet på en ansvarlig og positiv måde.

Gode råd til særligt sensitive – om at tage vare på sensitiviteten.
Forskningen kan minde alle særligt sensitive – såvel som forældre til særligt sensitive børn – om, at evnen til at tage vare på sensitiviteten er nært forbundet med, hvor trygge vi oplever at være i forholdet til os selv og andre.
Og den peger desuden på, at hvis man som barn ikke har etableret en sikker base, er det muligt at skabe positiv forandring i voksenlivet.
I voksenlivet kan man opbygge et “indre moderskab” og et “indre faderskab”, der er baseret på den omsorg, man ønsker at give til sig selv og egen sensitivitet. Herved undgår man at gentage de negative tanke- og handlemønstre, som man kan have lært i barndommen.

Det er meget individuelt, hvordan vi ønsker at arbejde med at tage vare på vores sensitivitet. Lad dig inspirere af de råd, der passer godt til dig, og se bort fra resten:

1.Udnyt fordelen ved modtageligheden.
Som barn er valget begrænset – men som voksen er det muligt selv at vælge mennesker og miljøer, hvor man befinder sig godt. I arbejdet med personlig udvikling og helbredelse af dybere sår fra barndommen er modtageligheden en stor fordel. Sensitive, der som voksne tager vare på sig selv og finder mennesker og terapeutiske miljøer, de har tillid til og trives i, vil kunne indoptage den positive påvirkning fra f.eks. psykoterapi, indre fordybelse, kropslig afspænding mm. på et meget dybt niveau.

2. Viden åbner døre – til en positiv selvforståelse og selvomsorg
Viden om sammenhængen mellem sensitivitet og tilknytning i barndommen åbner vigtige døre – de indre døre i erkendelsen og selvforståelsen. Sensitive mennesker kan slippe selvkritik og bebrejdelser, når de husker, at det er normalt snarere end forkert at være modtagelig og sensitiv. Ved at forstå sig selv på en nuanceret og ikke-fordømmende måde er det samtidig muligt at tage bedre vare på egne behov i helbredelsen af sårene fra en evt. tryg tilknytning i barndommen.

3. Styr uden om overstimulering og ensidighed i miljøet for personlig udvikling
Sensitive mennesker har ekstra behov for rolige og trygge rammer i det personlige udviklingsarbejde. Selvudvikling, som foregår i et opskruet tempo eller sammen med mennesker, som tilbyder alt for simple og ensidige løsninger på tilværelsens sammensatte problemer, kan virke modsat hensigten og reaktivere negative følelser af at være forkert og ”alt for sensitiv”. Sensitive trives bedst i udviklingsforløb, som ikke er overstimulerende og presset på tid, og hvor der er mental rummelighed til at udforske nuancer

Show less

Ønsker du mere gratis information?

Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.

Relaterede artikler her på hjemmesiden:

Redskaber til modgang, stress og traume – for særligt sensitive.

Ansvarlig eller overansvarlig? 10 tegn.

Sensitiv med belastet barndom.

10 tegn på traume hos børn

Relaterede sites, hvor du kan læse mere om traumer:

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb og individuelle samtaler med fokus
på at hele sårene efter en vanskelig barndom, finde indre ro og give dig selv den rigtige – og ikke forkerte – slags selvomsorg, er du meget velkommen at kontakte os.

Kontakt

Sensitiv med Utryg Barndom. 10 Vigtige Ting du kan Gøre

Vigtige ting, du kan gøre

1.Lær at finde indre ro og forholde dig konstruktivt til det svære i livet