Parforhold og kærlighedsliv – praktisk guide til sensitive og deres partnere
Redskaber til at finde mere energi, lykke og overskud i parforholdet
Få vigtige redskaber til kærlighedslivet, når du og/eller din partner har sensitive træk
Få det bedste frem i dig selv og din partner
Vil du vide, hvordan dit sensitive potentiale kan bruges bevidst og kompetent i parforholdet? Ønsker du – og din partner – redskaber til at tackle svære sider af den særlige sensitivitet? Søger i indsigter og strategier, som skaber positiv forandring i kærlighedslivet? Har I brug for redskaber til at forebygge og løse problemer og konflikter?
Få effektive værktøjer med bred virkning, som løfter dig, din partner og jeres forhold til et nyt niveau
Seminaret gennemgår et væld af forskningsbaserede strategier og nyttige redskaber, som bl.a. bidrager til flere varme og kærlige følelser i hverdagen, dybere samhørighed og større tilfredshed med livet, kærligheden og forholdet. Der er tale om en grundig, forskningsbaseret og meget brugbar praktisk guide til at skabe et varigt og lykkeligt parforhold, hvor du og din partner spiller godt sammen.
Dit udbytte
Få praktisk inspiration og strategier, der er lige til at bruge i din hverdag:
Seminaret giver dig indsigt i alt det, du som sensitiv selv kan gøre for at få et godt kærlighedsliv og styrke forholdet til din partner – uanset om din partner er særligt sensitiv eller ikke. Seminaret giver også viden og praktisk inspiration til partnere, som ønsker at forstå sensitiviteten og bidrage positivt til kærligheden og samlivet med den sensitive. Deltag alene eller sammen med din partner.
Seminarets Indhold
Styrk parforholdet: bliv beriget – og ikke belastet – af den særlige sensitivitet
Ifølge nyere forskning i gener og miljø er der forskelle i, hvor sensitive mennesker er – og disse forskelle påvirker kærlighedslivet:
- 30 % af alle mennesker har en høj grad af sensitivitet. De er mere modtagelige på godt og ondt.
- 40 % er medium sensitive. De er påvirkelige, men ikke i høj grad.
- 30 % har en lav grad af sensitivitet. De bliver ikke så let påvirkede af indtryk.
At være sensitiv kan være en stor gave for et parforhold, men også en stor byrde – for dig selv såvel som for din partner. Det er helt afgørende, hvordan du selv og din partner forholder jer til de sensitive egenskaber: tager I højde for dem på en bevidst og kompetent måde? Så giver de typisk medvind. Eller bekæmper I dem og anser dem som fjender? Så volder de ofte problemer og giver modvind.
En praktisk guide, der styrker samspillet
Seminaret gennemgår, hvordan forelskelse, kærlighed, pardannelse og det daglige samliv med en partner bliver påvirket af graden af sensitivitet. Med konkrete eksempler fra hverdagen, vigtige pointer fra forskningen og enkle og brugbare redskaber lærer du – og din partner – at styre uden om typiske fejl og misforståelser. Og at blive bedre til at tackle vanskelige situationer på måder, der styrker samspillet og gør jer begge til vindere.
Viden giver liv til kærligheden
Når du selv og din partner forstår, hvordan sensitivitet kan skabe misforståelser og udfordringer i kærlighedslivet, bliver det muligt at forebygge og løse flere af hverdagens problemer. Ved at forstå fordele og resurser, som sensitiviteten bidrager med, kan I samtidig styrke jeres samspil og give mere liv til den kærlighed, I oplever sammen.
“Et fantastisk lærerigt seminar, som min mand og jeg deltog i. Det gav os stor indsigt og mange aha oplevelser, og har allerede udløst mange dejlige og dybe samtaler :-).“
– Malene, sensitiv kvinde 52 år, gift med ikke HSP mand.
“Seminaret har været utrolig brugbart for os – og også gjort os til bedre forældre for vores børn. Vi har haft svært ved at håndtere konflikter, når vi er overstimulerede. Det har slet ikke været sundt for os og det er gået ud over vores børn. TAK for inspiration og redskaber. “
— Mette, sensitiv kvinde 33 år med HSP partner.
Seminarleder
Martin August, dansk pioner inden for sensitivitet, forfatter, ID-Psykoterapeut, medlem af Dansk Psykoterapeutforening, ingeniør, tidl. leder af Stresslinjens psykolognetværk og medstifter af Sensitiv Balance.
Speciale i at regulere vanskelige følelser og finde indre ro
Martin har specialiseret sig i sensitivitet og i arbejdet med metoder til at skabe positiv forandring. Han har især mangeårig ekspertice inden for strategier til at finde indre ro, håndtere vanskelige følelser og bruge det sensitive potentiale konstruktivt i kærlighedslivet.
Seminarets formål
Viden, værktøjer og meget anvendelige strategier
Ifølge forskningen i kærlighedsliv kan viden om forskelle i personlighedstræk og redskaber til at håndtere disse forskelle forbedre kvaliteten i parforholdet og forebygge brud i forholdet.
Seminaret bygger på denne forskning og klæder sensitive og deres partnere på til at fordybe og berige kærligheden livet igennem.
“En vitaminindsprøjtning i vores parforhold. Jeg har fået et positivt fokus og en masse inspiration til, hvad jeg selv kan gøre anderledes. Vi har været gift i snart 35 år, og det er utroligt, at bare 3 timer har gjort os så meget klogere på os selv og hinanden. TAK for de gode eksempler og alle redskaberne. “
— Torben, sensitiv mand 62 år.
Praktisk information
Pris: 335 kr.
(Prisen er per deltager. Også ved online seminarer, hvor flere tilmeldte deler samme skærm.)
Materiale: Velkomstmail med skriftligt materiale sendes 3-4 dage før seminaret til alle tilmeldte.
Der er forskel på seminarer afholdt med fysisk fremmøde og online.
Online interaktivt seminar:
Deltagere: max 12 personer for at sikre tid til dialog og besvarelse af spørgsmål fra deltagere.
Form: i stedet for 2 foredrag er der løbende mindre oplæg fra seminarleder efterfulgt af dialog, spørgsmål og samtale.
Optagelse: da kurset afholdes med dialog med deltagere, kan vi ikke tilbyde link til video fra kurset efter det er afholdt.
Link til at deltage i kurset sendes ca. 1 uge før kursets afholdelse. 30 min inden start er der kort prøve af udstyr. Systemet er let at gå til. Men tøv ikke med at skrive til os, hvis du har brug for ekstra hjælp til at komme i gang.
Seminar med fysisk fremmøde:
KBH: Peter Bangs Vej 7B, Spisestuen, 2000 Frederiksberg.
Covid-19: Vi følger gældende retningslinjer for sikkert fremmøde.
Form: Seminaret består af to foredrag efterfulgt at tid til besvarelse af deltagernes spørgsmål.
Forplejning: Sandwich kan tilkøbes ved tilmelding til seminaret.
Salg af DVD og bøger: Du kan købe DVD og vores bøger til nedsat pris ved seminaret. Betaling med MobilePay.
Afbestilling og bytteservice: For at holde billetpris lav er dette ikke muligt.
Målgruppe
Ønsker du at give dit kærlighedsliv en effektiv rodbehandling og skabe plads til positiv fornyelse?
For alle sensitive, der ønsker ny inspiration til kærlighedslivet. Vi anbefaler at deltage med partneren. Det er desuden brugbart for sensitive singler, som ønsker inspiration til at forstå sig selv og forberede sig til et kommende parforhold.
Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til seminarets indhold eller vores gruppeforløb, bøger og individuelle samtaler, som guider til at opleve flere kærlige følelser, bryde negative mønstre og skabe varige positive forandringer, er du meget velkommen at kontakte os.