Sensitive Børn – Fra Sårbarhed Til Styrke. Bog og videokurser
Vigtig viden og brugbare redskaber til hverdagen i hjem, institution og skole. Til forældre, bedsteforældre og professionelle.
Ønsker du at genkende, forstå og støtte sensitive børn? Vil du være bedre til at håndtere de udfordrende og overstimulerende situationer, hvor barnet er mere sårbart? Og vil du lære at genkende de sensitive potentialer og sætte styrkerne i spil? Bogen indeholder:
- redskaber, strategier og værktøjer til at støtte og styrke børn fra 0-12 år.
- levende og genkendelige casehistorier guider dig til vigtige ting du kan gøre i hverdagen.
- vigtige pointer fra forskningen og videokurser, du kan se og drøfte med andre.
Køb bogen her for 310 kr. Den findes også som i-bog for 217 kr. hos Hans Reitzels Forlag
Forord af Elaine Aron, ph.d., bestseller forfatter til særligt sensitive børn
Jeg anbefaler med stor glæde denne bog, som kan hjælpe fagpersoner, forældre og bedsteforældre til at skabe et frugtbart samarbejde om sensitive børn i hjem, skole og institutioner. Bogen giver praktisk inspiration til hverdagen, og den udmærker sig ved at inddrage den nye internationale forskning på en let forståelig og meget anvendelig måde.
Få online kurser til værdi af 360 kr. i gratis gave, når du køber bogen
Se online videokurser så ofte du ønsker
Med bogens 255 sider følger mere end 5 timers videokurser:
- førende forskere giver dig vigtige pointer om de oversete fordele ved at være sensitiv.
- højdepunkter fra Sensitiv Balances seminar om sensitive børn, der har været afholdt for over 6000 forældre og fagpersoner.
Se 2 min intro: Lise & Martin August
Sensitive børn er ikke kun sårbare…
Sensitive børn er mere udsatte, når de møder stress og belastning. Men det er skadeligt at misforstå og i værste fald sygeliggøre de sensitive træk.
I stedet skal vi lære sensitive børn – med og uden diagnoser – at finde potentialet i følsomheden og udvikle indre styrke. Også i modgang.
Anbefalinger af bogen
En fantastisk hjælp…. En længe ventet bog, der overstiger mine forventninger… Meget brugbar…
Det er en fantastisk hjælp til en familie med sensitive børn. Nogle gange kan det være smertefuldt at opleve sit barns udfordringer med at være sensitiv. Det giver mere energi og overskud at flytte vores fokus til gaverne ved at være sensitiv. Og med al denne viden har vi nu også noget reel information og fakta til lærere og pædagoger.
Kirsten, mor til to sensitive piger.
“Vi har fået så mange redskaber: Bogen har været en gave til SFO-starten, som vores datter står midt i lige nu. Vi har delt viden med pædagogerne, som har taget positivt imod. De har været rigtig glade for at lære mere om, hvordan de kan støtte hende.”
Julie og Nikolaj, forældre til Rebecca på 6 år.
“Jeg er simpelthen begejstret! Bogen præsenterer på en virkelig god måde forskningen, som jeg i dén grad vil kunne bruge, dels i min undervisning og dels i min forskning og i faglige debatter. Det er opmuntrende, at forståelsen af børnens gener viser, at de er mere påvirkede af miljøet i familien, skolen og institutionen.
Det åbner op for mange ting: de mange fine eksempler gør det dejligt tydeligt, hvor stor betydning, det har, at de professionelle kan støtte børnene og vejlede forældrene.
Anita Schou-Hedegaard, adjunkt, pædagoguddannelsen i Århus
“Den forståelse af følelseslivet er guld værd i min hverdag som plejemor til et sårbart sensitivt barn. Jeg er selv sensitiv med et stort hjerte, og det rørte mig, at bogen både er meget faglig og meget varm.”
Annette Egholm Petersen, sensitiv mor med plejebarn på 8 år.
“Der er mange praktiske råd og vejledninger til fagpersoner og forældre, som straks kan tages brug i det daglige arbejde og i hverdagen med børnene.Bogen tager forståelsen af børnene et sted hen, som ikke tidligere er beskrevet på denne vis her i landet. Jeg har ventet på den med stor spænding, og den overstiger alle mine forventninger.”
Mette Plambech, mor til sensitivt barn og socialpædagog.
“Min mand og børnenes farmor står også børnene meget nær. Men de får ikke læst en hel bog. Derfor var det SÅ nyttigt, at jeg kunne dele et par videoklip fra det gratis online videokursus til forældre og bedsteforældre, som fulgte med bogen. Vi fik rigtig gode og konkrete snakke, der allerede har hjulpet os og vores børn i hverdagen!”
Marie-Louise, 37 år og mor til en sensitiv dreng og pige.
Jeg arbejder som psykolog med børn og deres fagpersoner, og bogen var fantastisk inspirerende, fordi jeg kunne genkende mange problemstillinger fra min hverdag. Forskningen blev formidlet på en overbevisende og praktisk anvendelig måde.
– Katrine , psykolog i PPR.
Fantastisk brugbart kursus. Det er rart at få viden og gode råd om noget, jeg selv har fornemmet gennem 10 års erfaring som pædagog i vuggestue. Nu har jeg mere at tilbyde børnene og deres forældre.
– Mette, 45 år.
Jeg gennemgik kurset med min voksne datter, der er mor til et sensitivt barn. Efter seminaret fik vi en af de bedste snakke vi nogensinde har haft. Ikke kun om vores sensitive børn og børnebørn. Der var rigtig meget vi selv kunne bruge. Tak for de mange gode eksempler og alle redskaberne.
– Per, 62 år, morfar til to sensitive børnebørn.
Bogens indhold
Hvert kapitel er fyldt med genkendelige eksempler, pointer fra forskningen og praktiske anbefalinger
De første fem kapitler handler om forskning og praktiske anbefalinger, der gælder alle alderstrin 0 – 12 år.
De næste fire kapitler viser, hvordan du på forskellige alderstrin kan støtte børnene i at blomstre og udfolde deres styrke.
Kapitel 1.
I bogens første kapitel beskriver vi, hvordan man genkender, forstår og styrker et særligt sensitivt barn: Hvad kendetegner barnet? Hvilke faktorer skal medtænkes i vurderingen? Og hvilke praktiske anbefalinger kan du benytte?
Kapitel 2.
I andet kapitel fokuserer vi på, hvorfor sensitive børn er så indbyrdes forskellige. Hvordan kan du matche det enkelte barns behov og stimulere det til at udfolde sine potentialer?
Kapitel 3.
I tredje kapitel viser vi, hvordan fordele ved at være sensitiv tidligere er blevet overset. Hvordan kan du forstå og genkende fordelene? – og hvordan sætter du dem i spil?
Kapitel 4.
I fjerde kapitel kaster vi lys over det sensitive barns store udfordring i hverdagen: overstimulation. Hvordan genkender du tegn på, at et sensitivt barn er overstimuleret? Hvordan kan du undgå stress, og hvordan kan du forebygge og håndtere overstimulation?
Kapitel 5.
Det femte kapitel handler om at støtte sensitive børn i at regulere følelseslivet og bevare den indre balance i udfordrende situationer. Hvordan kan du styrke det sensitive barns hjerne og efterlade varige positive spor i dets nervesystem og psyke?
Kapitel 6.
I sjette kapitel sætter vi fokus på sensitive børns trivsel i dagpleje og vuggestue. Hvordan kan du forstå deres udfordringer, stimulere deres udvikling og hjælpe dem til at føle sig trygge?
Kapitel 7.
Syvende kapitel giver viden og redskaber til at skabe en god hverdag, når sensitive børn går i børnehaven. Hvordan tager du hånd om den sociale følsomhed og andre typer udfordringer, som sensitive børn typisk møder i disse år?
Kapitel 8.
Ottende kapitel handler om sensitive børn i skolen. Hvilke udfordringer vil et sensitivt barn typisk møde i skolen? Hvordan kan du skabe de bedste forudsætninger for, at barnet udvikler sig positivt i sociale og faglige sammenhænge?
Kapitel 9.
Niende kapitel handler om timerne i fritidshjem, SFO og klub. Hvilke problemer oplever de sensitive børn typisk her? – Og hvordan kan du styrke de sensitive børns sociale kompetencer?
Kapitel 10.
Tiende kapitel gennemgår nogle af de faldgruber, misforståelser og myter, som er vigtige at undgå, når det gælder om at forstå og styrke sensitive børn.
Afsluttende guide til forældre og bedsteforældre
I guiden opsummerer vi de vigtigste redskaber, som forældre og bedsteforældre kan bruge i hverdagen med et sensitivt barn. Du får et overblik over mange af de praktiske tilgange, som bogens levende eksemplar har vist dig vigtigheden af. Hvis du er fagperson kan du bruge guiden i din rådgivning af familien og/eller henvise til online videokurset.
Indhold i online kursus til forældre og bedsteforældre
Del 1.
Du får vigtige pointer fra forskningen og praktiske eksempler på, hvordan du kan genkende de sensitive børn, forstå deres behov og støtte dem i pressede situationer. Der er fokus på forskelle mellem sensitive børn, på fordelene ved modtageligheden, på hvordan man adskiller sensitivitet fra psykiske vanskeligheder og på at genkende og håndtere de udfordringer børnene ofte møder i deres hverdag.
Del 2.
Du får flere redskaber til at støtte børnene i hverdagen og til at klare de situationer, som en del forældre og andre voksne synes er udfordrende. Der vil være en række praktiske eksempler på den type forandringer, der kan hjælpe sensitive børn til en bedre trivsel: f.eks. hvordan du kan rumme og håndtere børnenes intense følelsesliv, give dem opbakning til at klare forandringer og skabe en hverdag, hvor de er tilpas stimulerede.
Spørgsmål og svar
Her får du svar på nogle af de spørgsmål, som vi har modtaget fra de over 6000 forældre, bedsteforældre og professionelle, som har deltaget ved seminaret siden 2010.
Interview fra Bogforum om bogen Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke
Hvilke situationer har de sensitive børn typisk vanskeligheder? – og hvilke resurser kan vi få frem, når vi støtter børnene? Hvorfor er det vigtigt at tænke på nye måder om sensitive børn? Læs uddrag fra journalist Susanne Bjertrups interview ved bogmessen:
Hvilke situationer har de sensitive børn typisk vanskeligheder?
Her er et typisk eksempel, hvor man kan misforstå et sensitivt barn:
Jacob sidder i garderoben og kan ikke få sit tøj hurtigt på. Pædagogerne tænker: “Han er alt for langsom. Han må prøve nogle gange, hvor ærgerligt det er, når de andre børn er kommet i gang med at lege og han stadig sidder derinde – så kan han lære det! Men Jacob lærer det ikke. Han bliver i stedet mere og mere usikker på sig selv og ked af det, fordi han mærker de voksnes irritation og ofte kommer uden for de andre børns leg. Hans selvværd dykker.”
Det viser sig, at Jacob ofte har dybe tanker, når han skal have flyverdragen på: Hvor gamle er stjernene? Hvornår har de fødselsdag? Og hvad er uendeligheden? Han tænker dybt over universet efter han har leget med starwars lego.
Er Jacob ‘langsom’ eller tænker han dybt over ting?
Spørgsmålet er, om Jacob er en ‘langsom’ dreng? – eller om han er en sensitiv dreng, der tænker dybt over ting, og som typisk kan reagere på mange børn og larm i garderoben ved at trække sig ind i sit indre liv?
Når pædagoger, lærere og forældre forstår, at der ikke kun er problemer – men OGSÅ resurser – kan de bedre hjælpe denne type sensitive børn, som har et tydeligt potentiale for klar tænkning.
Jacob skal lære, at hans tanker er vigtige og værdifulde, og han kan være et af de børn, der har brug for faglig stimulering og nyder det allerede i børnehaven. Men samtidig skal han have at vide, når man skal have flyverdragten på, så gælder det om at tage først den ene ben og så det andet: man må vente med de store tanker til senere.
Eksempler på nyttige redskaber:
1. en pædagog tegner en lille tegneserie med fire billeder, der handler om, hvordan flyverdragten kommer på. Hun tegner og viser ham tegningerne i et roligt øjeblik, mens han koncentrerer sig og følger med.
2. i ca. 2 uger er han den første dreng, der kommer ud i garderoben inden de andre børn og starter, mens der er ro omkring ham. På den måde kan han bedre koncentrere sig. Det giver ham succesoplevelser og bryder det negative mønster.
3. i løbet af den 3. uge indsluses han med de andre børn. Inden han kommer ud i garderoben bliver han kærligt mindet om, at han skal vente med de store tanker og andre ting, indtil han er færdig.
4. forældrene får vejledning i at guide ham mere tydeligt. I hjemmet holder de op med at distrahere ham – eller begynde at svare på hans interessante spørgsmål – under påklædningen. De er opmærksomme på at give ham tid og fokus, så sekvensen bliver HELT færdig hver gang.
Efter fire ugers opmærksom indsats, er Jacob hurtig til at få sin flyverdragt på. Han er glad og stolt og får positiv feedback. I stedet for at være et ‘problembarn’ er han nu en resurse i situationer med påklædning.
Hvorfor er det vigtigt at tænke på nye måder om sensitive børn?
Forskningen tyder på, at sensitive børn ofte bliver anset for at være ‘besværlige’ eller ‘langsomme’ – men hvis børnene lærer de rigtige strategier af omsorgsfulde voksne, kan deres kvaliteter stråle igennem. Mange af de børn, som ‘dræner’ forældre og professionelle for energi i hverdagen kan være sensitive børn, som savner den rigtige vejledning, der får dem til at vokse.
Sensitive børn skal ikke skånes og pakkes ind i vat. De skal have den form for støtte, der får dem til at vokse med livets udfordringer og bruge deres potentiale – f.eks. for at tænke klart og skarpt – på en måde, der gavner dem selv og andre.
Det kræver resurser at investere den tid og opmærksomhed i de sensitive børn, som de kan have brug for, hvis de skal vise de positive snarere end de negative sider af personligheden. Og i denne tid oplever mange fagpersoner og forældre, at de skal ‘løbe hurtigere’ end tidligere.
Hvis man kritiserer barnet og kalder det negative ord som uopdragen, besværlig og ikke samarbejdsvillig, vil det kun forværre situationen. Det nytter heller ikke, at professionelle eller forældre kritiserer hinanden. Der skal samarbejde og dialog til.
Ved at fokusere på enkle strategier kan vi lette hverdagen for både børn og voksne.
Bogen gennemgår mange konkrete eksempler på, hvordan det sparer tid og energi at løse problemerne i stedet for at være frustreret over, at de varer ved.
Du kan finde praktisk inspiration til skabe positiv forandring ved seminaret om selvværd for sensitive børn
Anbefalinger af videokurset:
Et sjældent nærværende, konstruktivt, positivt og brugbart kursus. Min mand, mor og jeg er blevet klogere og mere optimistiske.
Anne, lærer, sensitiv og mor til en sensitiv dreng.
Utroligt opmuntrende og yderst brugbart kursus. Redskaberne er guld værd både hjemme og på mit arbejde.
– Henrik, pædagog og far til en sensitiv dreng og pige.
Mere om sensitive børn
Ifølge den nyeste forskning er sensitive børn mere påvirkede af miljøet i deres barndom end andre børn. Hjernen er mere ‘plastisk’ – dvs. mere formbar og modtagelig for indtryk.
Bogen og online kurset gør denne viden let at forstå og bruge i hverdagen. Når forældre, pædagoger, lærere og andre betydningsfulde voksne omkring de sensitive børn forstår modtageligheden, har de også langt flere muligheder for at hjælpe børnene til at udnytte fordelene ved at være påvirkelig, mindske ulemperne og skabe en god hverdag i familie, skole og institutioner.
Påvirkelighed på godt og ondt
Af genetiske og neurobiologiske årsager er de sensitive børn mere påvirkede af det omgivende miljø. Andres humør og stemninger gør typisk dybere indtryk. De sensitive børn er mere berørte af lys, lyde, lugte, sult, smerte og træthed. De er typisk også mere overvældede af tidspres, skift, forandringer, overraskelser og konkurrence.
Miljøets påvirkning før og under fødslen kan både svække og forstærke miljøfølsomheden i barnet.
Lær strategier til at håndtere ulemper
Hvis de voksne ikke forstår og anerkender barnets sensitivitet, og hvis barnet ikke får strategier til at klare udfordrende situationer, kan det i løbet af barndommen og ind i voksenlivet blive mere sårbart end andre børn. Bogen og online videokurset gennemgår, hvilke strategier de voksne kan benytte til at genkende, forebygge og håndtere ulemper. Der er mange gode råd til, hvordan du som voksen kan støtte barnet i at vokse med livets udfordringer i stedet for at føle sig magtesløst og stresset.
Støt sensitive børn i at lade fordelene fylde mere
Ofte bliver fordelene ved at være sensitiv overset, misforstået eller tilsidesat af de voksne, således at børnene heller ikke selv lærer at genkende og bruge dem. De sensitive børns styrker er bl.a. empati, modtagelighed for positiv feedback og støtte, moralsk omtanke, kognitive styrker og et rigt indre liv. Bogen og online videokurset sætter fokus på, hvordan de sensitive børn kan bevare balancen i hverdagen, så disse og andre positive kvaliteter ved deres personlighed kan komme mere frem. Til fordel for børnene selv og andre.
Målgruppe
Bogen og online videokurset henvender sig til forældre, bedsteforældre og andre nærtstående voksne, som ønsker at forstå og støtte de sensitive børn – og søger et godt samarbejde med de professionelle.
Bogen er den første danske bog om sensitive børn, som henvender sig direkte til fagpersoner – f.eks. lærere, pædagoger, dagplejere, sundhedsplejersker, psykologer og psykoterapeuter.
Har du spørgsmål?
Skriv til kontakt@sensitiv.dk, hvor vi hurtigst muligt svarer dine spørgsmål om bogen og online kurset.
Interview fra Læringsfestival: viden og anbefalinger
I støjende og socialt utrygge miljøer har sensitive børn flere problemer end gennemsnittet, når det gælder læring. Omvendt klarer sensitive børn sig fagligt bedre end gennemsnittet i et roligt og trygt miljø, hvor de får den rigtige form for feedback.
Bliv klogere på 3 ting, der ifølge forskningen giver sensitive børn bedre læring og social trivsel – og læs uddrag fra vores bog om sensitive børn med eksempel på, hvordan lærer og barn tackler en typisk udfordring.
Susanne Bjertrup interviewer Lise August i Bellacentret marts 2017:
1. Sensitive børn bruger typisk længere tid på at se en ny lærer an og aflæse lærerens reaktioner.
Får et sensitivt og introvert barn en ny lærer, kan det holde sig tilbage, indtil det kender læreren og ved, hvilken feedback, det kan forvente. Barnet læser mellem linjerne, mens det betragter lærerens reaktioner i en lang række situationer:
Hvordan håndterer læreren det, når nogen begår en fejl? – ikke har forstået noget? – er urolige? – føler sig usikre? Osv. osv.
Det sensitive barn vil – medmindre det har modsatrettede udadvendte og opsøgende træk, som tilskynder det til at ‘trykke på speederen’ – foretrække at holde sig tilbage, indtil det forstår lærerens væremåde og har vænnet sig til den. I denne fase er der tilbøjelighed til, at lærere fejlagtigt undervurderer sensitive børns faglige og sociale kompetencer.(1.)
Anbefaling: Undgå – for hurtigt – at stemple stille børn negativt. Du risikerer at misforstå barnet og forlænge eller i værste fald forstærke den tilbageholdende adfærd.
2. Sensitive børns trivsel og læring er mere påvirket af relationen til lærere end andre børn – denne indflydelse kan på godt og ondt være langvarig.
Når et sensitivt barn har en god relation til læreren, kan det udvikle sig til en af de mest aktive, engagerede og fagligt stærke elever i klassen.
Omvendt. når der ikke er en god relation, kan det sensitive barn også udvikle sig til at være mindst aktive børn og fagligt underpræstere, når der ikke er en god relation til læreren (2).
Et amerikansk forskerhold fandt, at kvaliteten af forholdet til læreren i første klasse – målt på graden af konflikt og graden af nærhed – stadig påvirkede sensitive børn, når de var teenagere. Mindre sensitive børn synes ikke lige så påvirkede af kontakten til deres lærer. Hverken på godt eller på ondt. (3)
Anbefaling: Vær opmærksom på at fremme nærhed og nedsætte graden af konflikt i relationen til sensitive børn. Du kan forvente, at et sensitivt barn på godt og ondt vil være mere positivt påvirket af en nær relation uden konflikter end mindre sensitive børn.
3. Sensitive børn er mere påvirkede af støj og uro i timerne og af at få struktureret og positiv feedback end gennemsnittet af børn.
Et hollandsk studie viste, at sensitive børn lærte mindre end alle de andre børn, når de befandt sig i et støjende lokale med mange børn, hvor de ikke fik struktureret feedback.
Omvendt lærte de mere end alle de andre børn, når de befandt sig i et roligt lokale, uden mange andre børn og fik struktureret feedback (4).
Anbefaling:
Sæt fokus på regulering af støj i hele gruppen af børn og lad ikke støj blive et ‘individuelt’ problem, som kun angår sensitive elever.
At blive adskilt fra kammerater bag en skærm eller med høreværn, fungerer i nogle tilfælde. Men i andre tilfælde er der risiko for, at børnene oplever sig anderledes på en ‘forkert’ måde. Følelsen af skam og udstødelse kan blive til en ‘indre støj’, som giver lige så store – eller større – koncentrationsproblemer end den ydre støj (5).
Giv struktureret feedback på børns arbejde, hvor du husker, at ‘grønne streger’, der highlighter det, barnet skal gøre mere af, for sensitive børn ofte fungerer bedre end ‘røde streger’, der highlighter fejl.
Hvem har ansvaret for, når sensitive børn udvikler problemer – skolen eller forældrene og barnet selv?
Forskningen tyder på, at succes opstår gennem et samarbejde, hvor skolen justerer sin indsats, men hvor forældrene samtidig også er opmærksomme på at støtte deres barn i at tilpasse sig skolens krav.
Det er altså en balance, hvor hverken skole eller hjem kan ‘fraskrive sig ansvar’ (6).
Læs et uddrag fra kapitlet om sensitive børn i skolen:
Gråzone mellem træk og diagnoser
Der findes mange gråzoner mellem træk og diagnoser, som kan blive en kilde til konflikt og forvirring på en skole. I tilfælde, hvor barnet ikke får en diagnose, som kan ‘undskylde’ den problematiske adfærd, er der en tilbøjelighed til, at barnet bliver bebrejdet den vanskelige adfærd (Rettew 2013). Det skal vi nu se et eksempel på.
Viktor har svært ved at tilpasse sig forandringer
Viktor har altid haft svært ved at håndtere overgange og forandringer. Han er desuden tilbøjelig til at misforstå sociale signaler og blive aggressiv, når han er overstimuleret. Ved en udredning har man fundet vanskeligheder, der knytter sig til autisme, men som dog ikke er så udtalte, at de krydser grænsen til en diagnose. Når Viktor ikke er overstimuleret, er han ofte overordentlig god til at tolke sociale signaler.
Forældrene er bekymrede, fordi de oplever, at han har udfordringer i skolen, som kræver mere støtte end den, de kan give ham, når
han ikke har en diagnose. En dag hvor alle eleverne skal skifte pladser i forbindelse med et gruppearbejde, uden at Viktor er forberedt, bliver han så overvældet, at han vælter et bord og kaster med en stol.
Læreren har svært ved at forstå den voldsomme reaktion og mener ikke, at hun burde have forberedt Viktor. Hun er modstander af, at man behandler børn forskelligt, når der ikke er tale om diagnoser. Hendes holdning er, at når barnet ikke er sygt, må man
forvente, at det kan tage sig sammen og opføre sig normalt.
Skal skolen tilpasse sig barnet? Eller skal barnet tilpasse sig skolen?
Viktors vanskeligheder er langt fra kendetegnende for alle sensitive børn. Men hans eksempel er ikke enestående for sensitive børn, som har svært ved at klare skift og forandringer, og som samtidig er kendetegnet ved høj intensitet, når de bliver frustrerede.
Den amerikanske børnelæge David Rettew advarer på baggrund af
sit arbejde med børns temperamenter mod at se forskelsbehandling som et enten-eller. Især når man arbejder i gråzoner mellem træk og diagnoser.
En god kombination mellem barnet og miljøet
Man kan bedst opnå gode resultater, når man både fokuserer på
den indsats, skolen kan tilbyde, og på den indsats, barnet kan støttes i selv at gøre.
Uden at sygeliggøre Viktor kan man herved benytte mange af de samme tilgange, som man anvender, nåret barn har autisme, og på den måde nedsætte risikoen for, at han udvikler adfærdsvanskeligheder.
Hvad kan læreren gøre?
Læreren kan forberede Viktor, når eleverne
skal skifte pladser eller grupper, give ham en tydelig forhåndsforståelse af, hvad der skal ske under emneugen, lade ham sidde forrest i klassen, så han får mindre stimulation fra andre børn, sørge for, at hans garderobe er det mest stille sted på gangen, og på andre måder tænke i at gøre hverdagen overskuelig for ham. Når han føler sig på mere ‘sikker grund’ på disse områder, har han mere overskud til at forstå andre børn og vise socialt hensyn.
Hvad kan Viktor gøre?
Viktor kan selv lære at blive bedre til at opdage, hvornår han er ved at
blive overvældet, og træne teknikker, der hjælper ham til at standse sin vrede, inden den bliver for voldsom. Forældre og andre voksne kan støtte ham i at vide, hvordan han kan fjerne sig og gå et andet sted hen i stedet for at gå til angreb i de kritiske situationer.
Viktor kan desuden lære, hvordan han efterfølgende tager ansvar for
den skade, han har forvoldt i relationen til andre og bliver ‘den bedste version af sig selv’ i kontakten med andre. Herved kan man fremme hans sociale ansvarsfølelse og bidrage til at reducere skamfølelse og social isolation.
Grundprincippet er, at man på en afbalanceret måde skal søge at forandre både miljøet og barnet, når man godt vil løse de problemer, der knytter sig til barnets temperamentstræk.
Litteraturliste
- The Temperament Perspective. (1995) Af Jan Krystal.2. Differential Susceptibility. (2016) Af Jay Belsky i videokurset om fordelen ved at være sensitiv.
3. Essex et. al. 2011. Biological sensitivity to context moderates the effects of the early
teacher–child relationship on the development of mental health
by adolescence. Psychopathology and Development.4. Kegel et. al. 2011 Differential Susceptibility in Early Literacy Instruction through Computer Games: The role of the Dopamine D4 Receptor Gene (DRD4).Mind, Brain and Education.
5. Temperament in the classroom. (2005) Af Barbara Keogh Ph.D.
6. Child Temperament: New Thinking about the Boundary between Traits and Ilness. (2013) Af David Rettew.
Se kort video om bogen, der er udgivet af Hans Reitzels Forlag.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
