Skolestart og skoleliv for særligt sensitive børn

Potentialer, udfordringer, gode råd og redskaber. Praktisk Guide til Forældre

Sensitive børn, kendetegn

Ved skolestart og kriser i skolelivet føler mange forældrene et stik i hjertet og spørgsmålene melder sig på stribe:

Er skolen den rigtige? Hvordan vil mit barn klare udfordringen? Forstår lærerne mit barn? Og hvordan kan jeg bedst støtte?

Sensitive børn reagerer mere følsomt på forandringer, udfordringer og stress – og det skal der tages højde for. Læs videre og få inspiration til en god start og et godt skoleliv for sensitive børn.

Sensitive børns styrke i skolelivet

Sæt ikke lighedstegn mellem sensitivitet og sårbarhed

Hvad sker der, når et sensitivt barn befinder sig i et positivt og berigende miljø? Og bliver tilpas udfordret og stimuleret? Når det føler sig trygt både i skolen og i familien?  I givet fald klarer det sensitive barn sig typisk over middel.

Typiske fordele: Sensitive børn er…:

  • fagligt stærke.
  • socialt kompetente.
  • samvittighedsfulde og pligtopfyldende.
  • yderst modtagelige for lærerens indflydelse.
  • psykisk afbalancerede.
  • kreative og fantasirige.

Sensitivitet er altså IKKE lig sårbarhed. Det er et potentiale, som på godt og ondt gør dit barn mere påvirket af sit miljø i hjemmet, skolen og fritiden.

Hvad udforder typisk sensitive børn i skolen?

Seks områder, hvor din og skolens indsats gør en forskel

Her får du en idé om, hvad der især kan være hårdt og slide på nerverne, når man er mere sensitiv:

1. Støj

Hollandske forskere har f.eks. set, at sensitive børn er bedst til at lære nyt i et roligt miljø, men dårligst til at lære nyt i et støjende miljø.

2. Et højt konfliktniveau og manglende nærhed

Det gælder både i forhold til læreren og i forhold til andre børn. Sensitive børn klare sig typisk bedre end andre børn, når der er få konflikter og meget nærhed. Men de udvikler også flere problemer end andre børn, når der er mange konflikter og mindre nærhed.

3. Nye og uventede situationer

Det gælder ikke kun skolestart. Men også emneuger, lejrskoler, at starte igen efter sommerferien. Det sensitive nervesystem bruger lidt mere tid på at vænne sig til forandringen, og i den tid bølger der flere stresshormoner rundt i blodet. Det betyder bl.a., at dit barn tænker mindre klart, hurtigere bliver træt og præsterer lidt dårligere end sædvanligt.

4. Uretfærdighed og brud på regler:

Et sensitivt barn er typisk hurtigere til at hente gårdvagten eller ønske frispark på fodboldbanen. Socialt er der risiko for, at et sensitivt barn får rollen som ‘politimand’ eller har svært ved at håndtere både andres og egne brud på regler. Større børn kan reagere kraftige på en film om KZ-lejre, viden om forurening, undervisning i gysergenren osv

5. Mundtlige fremlæggelser og gruppearbejde:

Udfordringerne gælder især sensitive børn, som også er introverte. De trives med at arbejde på egen hånd og foretrækker typisk at tænke før de taler. Disse børn kan ‘underpræstere’ og blive undervurderet såvel fagligt som personligt og socialt. De bliver i værste fald stemplet som stille og anset for at være intetsigende, selvom de har meget på hjerte inde bagved.

6. Kritik, afvisning og grænseoverskridelser:

Mange sensitive børn savner et ‘filter’, som sætter dem i stand til at klare kritik,. Især hvis kritikken kommer i form af skæld-ud og ikke er så konstruktivt formuleret. Disse børn har brug for støtte til at sige fra og sætte grænser – og til ikke at blive slået så kraftigt ud af afvisninger og grænseoverskridelser, at de giver op.

Hvert sensitivt barn er forskelligt.

Husk, at der er MANGE andre kendetegn og faktorer end sensitivitet, der afgør, hvad der skal til for, at dit barn trives. Måske er det især andre udfordringer, som dit barn har svært ved at håndtere?

Udfordringer i skolens måde at møde sensitive børn

Rammerne er ikke altid optimale

  1. Skolestarten er en kritisk periode, og bekymrende mange børn får diagnoser i kølvandet på omvæltningen. I skolen er der ikke de samme muligheder for at tage højde for det enkelte barns behov som i børnehaven. Læs mere i artikel i Dagens Medicin
  2. Lærerne kan sagtens have engagement, evner og motivation, men alligevel have svært ved at gøre nok for udsatte børn. En rundspørge viser, at hver tredje lærer savner de nødvendige ressourcer pga. kommunernes stramme økonomi. Læs mere hos Danmarks Lærerforening.
  3.  Især børn, som ikke udviser åbenlyse problemer, men i højere grad vender problemerne indad, er der risiko for at overse. Læs mere i Børnehaveklasseforeningens fagblad, hvor vi har bidraget til en artikel Skolestart fra 2013, nr. 6. Eller læs artiklen side 11 Præmaturiet, som vi også har bidraget til: Særligt sensitive børns skolestart

Den afgørende nøgle til, at et sensitivt barn klarer sig godt

Lær dit barn at berolige sig selv og styre sine følelser

Det behøver IKKE være en ulempe at reagere mere følsomt på indtryk – heller ikke i et skoleliv, der er fyldt med udfordringer. Det handler om, at dit barn skal kunne forstå sine følelser og være god til at styre dem. Så bliver det en fordel at være sensitiv. Årsagen er, at de kraftige følelser motiverer dit barn til at lære meget af sine erfaringer – og blive rigtig god til at håndtere det, der er svært.

Vigtigheden af selvkontrol

Hvad hvis dit barn ikke har så let kan berolige sig selv, når det er oprevet? Og hvad hvis dit barn har svært ved fleksibelt at ’skrue op og ned’ for den indre strøm af intense følelser? Uden denne selvkontrol dit barn få det mere svært – både ved skolestart og igennem hele skolelivet.

Giv dit barn en vitaminindsprøjtning

Flere forskere konkluderer derfor, at du som forælder til et sensitivt barn frem for alt skal lære dit barn at berolige sig selv og styre sine følelser.     Modgang og forandring vil stadig kræve mere af dit barn, når det er sensitivt. Men du har givet dit barn vitaminerne, som ruster det til at anstrenge sig, holde ud og vokse med sine udfordringer.

Se video med gode råd til, hvad du kan gøre for at støtte og styrke dit barn

Martin interviewer prof. Jay Belsky, en af verdens førende forskere i skoleliv, som giver fif og viden til hverdagen med et sensitivt barn

Du kan bl.a. lære mere om forskellen mellem at være støttende og overbeskyttende, om hvad du gør, når dit barn har haft en dårlig dag, hvilke fælder du skal undgå og hvilke konkrete ting du kan sige og gøre, når du vil ruste dit barn til skolelivet.

Hvad skal du IKKE gøre? Tre typiske fejl

1.Husk, det gælder ikke om at fjerne sensitiviteten

Undgå at ‘kurere’ dit barn og undgå negative sammenligninger med, hvordan mindre sensitive børn klarer skolestart og andre stimulerende situationer.

Du kæmper en umulig kamp, hvis du f.eks. forventer, at dit sensitive barn ikke har brug for flere pauser til at lade batterier op end andre børn, ikke bliver så såret over afvisninger, ikke er så påvirket i en ny situation og ikke bruger mere tid end de fleste andre børn på at vænne sig til noget nyt.

Pas på. Du kan sagtens ruste dit barn til at klare flere udfordringer. Men du kan ikke fjerne dit barns modtagelighed for indtryk.

Forsøger du alligevel, er det indirekte budskab til dit barn: “Du er ikke god nok som du er. Jeg vil hellere have, at du er en anden slags barn.” Dit barn kan fornemme det og begynder i værste fald at kritisere sig selv, føle sig usikker og få selvværdsproblemer. Vi i stedet dit barn vej til at stå ved sig selv og håndtere sin følsomhed.

2.

Mist ikke fatningen, når dit barn tager et dyk ned i negative følelser

Det er normalt, at et sensitivt barn ved skolestart og i kriser i skoletiden har mere intense følelser end de fleste andre børn i en tilsvarende situation. Som forælder bliver du naturligvis berørt og påvirket.

Især mødre og forældre, der selv er sensitive, kan risikere at føle sig så oversvømmede, at de selv er ved at drukne i følelsernes oprørte hav. I givet fald kan dit barn ikke kun føle sig mere modløs over situationen, men også begynde at blive bange for at mærke sine følelser.

Derfor er det vigtigt, at du selv bevarer fodfæstet og bliver ‘oppe på overfladen’. Det gør det muligt for dig at bevare roen, se situationer mere klart og vejlede dit barn i, hvilke strategier, det skal bruge.

Giv dit barn budskabet, at følelser er signalflag om problemer, og at problemer for  kan løses, når man tænker sig om, afprøver forskellige muligheder og er vedholdende.

3.

Afvis ikke dit barns negative fortolkninger af svære situationer

Når dit barn er overstimuleret og stresset, er det tilbøjeligt til at tolke situationer negativt. Det bliver typisk en ond spiral, hvor sårede følelser kan give næring til at tage unødvendig afstand til sig selv eller andre.

Hvis dit barn f.eks. har begået en fejl, som er blevet påpeget af læreren eller andre børn, kan det være tilbøjeligt til at ‘forudse’, at det igen vil fejle næste gang, det forsøger. I værste fald holder dit barn sig af den grund tilbage.

Det kan også være, at dit barn er blevet drillet af to andre børn. Når et tredje barn kommer og ønsker at lege, føler dit barn sig overbevist om, at dette barn også afviser og driller. Selvom det ikke er tilfældet.

I disse situationer er det naturligt og fornuftigt, at du som forælder ikke bare blindt accepterer dit barns måde at se tingene på. Alligevel er første skridt at du anerkender dit barns oplevelse. F.eks. at sige: “Jeg forstår godt, at det går dig på, når xxx gør xxxxx.

Anerkendelse hjælper dit barn til at føle sig forstået og mindre alene. Dette enkle skridt er let at glemme, men det er meget afgørende for, at dit barn falder til ro og bliver i stand til at tænke klart.

Anerkendelse er ikke lig enighed eller ‘at tale dit barn efter munden’.  Det er det trygge grundlag, samtaler med dit barn skal hvile solidt på. Glemmer du at anerkende dit barns oplevelse, kan dit følsomme barn hurtigt føle sig afvist og alene i en sårbar situation.

I stedet for en god snak om problemerne risiker du, at samtalen udvikler sig til et skænderi, eller til, at dit barn holder mund og beslutter sig for ikke at fortælle dig om sine problemer.

Samtaler om parforhold og kærlighed

Tre vigtige strategier ved skolestart og kriser i skolelivet

1.Hjælp dit barn til at se løsninger, alternativer og tidsperspektiv

Når du har anerkendt dit barns oplevelse og vist, at du forstår, som skridt 1., kan du som skridt nr. 2 begynde at hjælpe dit barn til at finde løsninger på problemerne.

Hvis dit barn eksempelvis er meget opbragt over en ‘lille’ uretfærdighed, kan du hjælpe det til at skelne mellem små, medium og alvorlige uretfærdigheder. Og du kan aftale med dit barn, at det skal øve sig i at kende forskel på de tre slags uretfærdigheder.

På den måde kan dit barn træne en konkret færdighed i stedet for at blive afvist med ordene: “Så slemt var det heller ikke. Lad nu være med at være politimand!”

I ‘følelsernes greb’ kan dit barn opleve, at de to børn, der driller er alle børn, som er afvisende. Eller at den nuværende følelser af utryghed og smerte vil vare altid. Dit barn har brug for at blive opmærksom på, at selvom to børn har drillet, så er der 7 børn, som ikke har drillet, og som godt vil lege.

Eller dit banr har brug for at blive mindet om, at selvom det lige nu føler, at det hader skolen, så vil følelsen ikke vare evigt. Husk dit barn på andre kriser, det er kommet igennem. Og om andre gange, hvor det skulle vænne sig til et nyt sted og til sidst kom til at holde af det.

2.

Sørg for dagligt at give dit barn gode oplevelser, der afvejer de dårlige

Et sensitivt barn er ikke kun meget negativt påvirket af svære og stressende situationer. Det er modsat også meget stærkt påvirket af at falde til ro, slappe af, føle sig tryg og nyde livet. Husk, at atmosfæren i hjem og fritid præger dit barn stærkere end miljøet i skolen. Læg derfor vægt på, at timerne efter skole bliver rigtig gode – og gerne afslappende.

Lav f.eks. inden skolestarten en ønskeliste sammen med dit barn, hvor I skriver alle de ting, dit barn virkelig godt kan lide at lave. Det må meget gerne være velkendte ting, som dit barn holder af at gentage igen og igen. F.eks. at lege butik, at høre lydbog og spise frugt imens, at tage fodbad og få fodmassage, at kæle med marsvinet, at kigge på sine fodboldkort, at sætte klistermærker i mapper, at male mandalaer, at have en pudekamp, lege kildeleg osv.

Du kan aftale med dit barn, at hver dag, når det kommer hjem, laver I én ting på listen sammen, og en anden ting på listen laver det selv. Det samme gælder større skolebørn, der går gennem en svær periode. De gode oplevelser ‘visker de dårlige ud’ og giver dit barn en oplevelse af at have en tryg havn at komme hjem til.

Det er ikke et problem at være overvældet af indtryk, når blot nervesystemet dagligt falder til ro. Negative oplevelser bliver lettere at bære, når der også er positive oplevelser, som vejer til den anden side.

3.

Skab et godt samarbejde med andre, der kan støtte

Lav en liste over resurser i dit og familiens netværk. Inddrag bedsteforældre, andre familiemedlemmer, venner af familien, forældre i dit barns klasse, dit barns venner osv. Husk, at en god støtte også kan være, at du som forælder bliver aflastet. Eks. hjælp til rengøringen, så du i en periode har mere overskud til at være nærværende sammen med dit barn.

Gennemgå de professionelle i dit barns netværk. Hvilke lærere og pædagoger føler dit barn sig især tryg ved? Sørg for, at dit barn ved, hvilke voksne det især kan søge hen til, når der er brug for hjælp. Når du selv kommunikerer med lærere og pædagoger er det typisk en god idé, at du er konkret, og forklarer hvad du og dit barn allerede har forsøgt at gøre for at løse problemet.

Husk at vise forståelse for, at professionelle ikke altid har de resurser til rådighed, som de selv finder optimale. Vær realistisk og find ud af, hvad den professionelle helt konkret har mulighed for at gøre og har tænkt sig at gøre. Vurder herefter om du tænker, at denne indsats er tilstrækkelig.

Hvis der er tale om mobning, er det vigtigt, at du handler hurtigt og følger op. Flere undersøgelser peger på, at mobning kan sætte dybe psykiske ar. Der er også studier, der viser, at børn, der bærer genmarkører, som knytter sig til social sensitivitet, er mere sårbare for de negative virkninger af mobning.

Hvis du er mere bekymret for dit barns trivsel: Er der en god sundhedsplejerske eller psykolog tilknyttet skolen? Hvad anbefaler lægen, hvis du f.eks. er bekymret for, at dit barn er stresset? Kan du få hjælp via kommunens familierådgivning, hvis du oplever alvorlige vanskeligheder med opdragelsen i hverdagen?

Et godt netværk af nærtstående og professionelle kan betyde meget for den tryghed og de resurser, du selv oplever at have som forælder. Denne oplevelse vil dit sensitive barn være meget positivt påvirket af.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser i sensitive børns følelsesliv eller vores forældrerådgivning og individuelle samtaler med fokus
på, hvordan dit barn opbygger og bevarer sin modstandskraft og livsduelighed i skolen, er du meget velkommen at kontakte os.

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn. Tilmeld og få gratis gaver!

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!

 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

SENSITIVE VOKSNE


SENSITIVE BØRN


Lise og klient terapi samtaler

BOOK SAMTALE


Oplevelsen af at være skrøbelig under pres tynger mange sensitive. Artiklen handler om, hvordan du opbygger og bevarer din styrke til at klare mere udfordring og modgang i hverdagen:

  • undgå en af de største fælder, der gør dig unødvendigt sårbar.
  • få praktiske fif til at fylde din energitank helt op.
  • lær om tre enkle trin til at standse udskydelse af det vigtige i dit liv.

Oplevelsen af at være skrøbelig under pres tynger mange sensitive. Artiklen handler om, hvordan du opbygger og bevarer din styrke til at klare mere udfordring og modgang i hverdagen:

  • undgå en af de største fælder, der gør dig unødvendigt sårbar.
  • få praktiske fif til at fylde din energitank helt op.
  • lær om tre enkle trin til at standse udskydelse af det vigtige i dit liv.

Undgå en af de største fejl, der gør dig sårbar i modgang

Glem ikke at spare energi op

Du er inde i en positiv periode: dit helbred er godt, økonomien er i orden, arbejdet og dine sociale relationer fungerer og hverdagen følger en god rytme. Men i denne periode vælger du alligevel ikke at spare energi op.

Eksempler

Du booker en lidt for dyr rejse, siger ja til et nyt og krævende projekt på arbejde, får ikke lavet de forbedringer i dit hjem, som du længe har trængt til… osv.

Husk at du har et valg

Du kan vælge ikke at bruge rub og stub af energien og lægge pres på dig selv, når det går godt.  For dette valg gør dig sårbar og dårligt rustet – i stedet for stærk og fattet –  når du senere har brug for den ekstra energi til at klare udfordringer og modgang, du ikke selv har valgt.

3. Afsæt tid til at pleje dit sociale netværk

Som sensitiv bliver du typisk lidt hurtigere drænet for energi af at være sammen med andre. Også selvom det er mennesker, du holder virkelig meget af. Også selvom du har udadvendte træk. Og også selvom du har en stærk pligtfølelse og fra hjertet ønsker at give til andre.

Derfor gælder det om at være nærværende og givende i dine vigtige relationer, mens du har overskud. Sådan vil du føle dig mere rolig og tryg, når du selv får brug for social støtte og har mindre overskud til at give.

4.Husk at Ting Tager Tid

Det er både vigtigt, når du planlægger dit arbejdsliv og din fritid: afsæt bevidst ‘ekstra tid’, så du har planlagt en ekstra tidsmargin, du kan trække på, hvis nogle af dine projekter kræver mere af dig, end du regnede med.

5.

Knus problemer og værn om dine ‘ømme punkter’

Hvis du er i bund på områder, der er vigtige for dig, gælder det om, at du ‘fylder op’, så der igen er overskud. 

  • Indfør nye og gode vaner: f.eks. træning, afspænding eller kreative aktiviteter.
  • Løs problemer på din computer eller mobil, tag hånd om din vægt osv.
  • Afsæt tid til at sove mere, hvis du længe har været i søvnunderskud.

Hver gang du bruger dit overskud til at bygge din energi op på disse måder, får du endnu mere energi. Denne energi bliver et indre reservoir af styrke, som gør dig robust og giver dig kraften til at stå stærkt, når du går igennem svære perioder af dit liv.

Udskyd ikke din indre styrke

Hold bristepunktet på lang afstand

Ofte udskyder vi vigtige ting, mens vi holder os travlt beskæftiget med det mindre vigtige. Din indre styrke er utrolig afgørende for et godt liv. Som sensitiv når du hurtigere et bristepunkt, og derfor er det klogt ikke at udskyde tiden til at bygge dig selv op.

Tre enkle trin, der hjælper dig

Trin 1. Erkendelse.

Ser du eksempelvis din familie for sjældent eller har du for lidt enetid? Så er det dybt befriende at se det i øjnene i stedet for bare at udskyde, udskyde og udskyde.

Trin 2. Husk glæden ved at handle

Husk glæden ved at tage fat på de svære ting og få styr på dem. Når du husker glæden i stedet for ubehaget, er det meget lettere at tage de første svære skridt.

Trin 3. Handling.

Når du handler i stedet for at udskyde, vil livet begynde at boble i maven, og du føler dig lettere om hjertet.

At bryde gennem udskydelsens barrierer bliver en positivt selvforstærkende proces, der spreder sine cirkler til flere og  flere områder af dit liv.

Sensitiv og stærk i modgang? Det kan godt lade sig gøre!

Forskning viser, at du som sensitiv bliver langt mere påvirket af det svære i livet. Men samtidig har du unikke muligheder for at blive god til at håndtere de krævende perioder.

Det kræver dog, at du klogt og kærligt ser din sårbarhed i øjnene. I stedet for at ærgre dig over det eller kritisere dig selv, kan du holde et skarpt fokus på, hvordan du opbygger og bevarer din indre styrke.

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn. Tilmeld og få gratis gaver!

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!

 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

SENSITIVE VOKSNE


SENSITIVE BØRN


Lise og klient terapi samtaler

BOOK SAMTALE