Sensitive børn – resurser eller udfordringer?
Er sensitive børn problembørn eller resursebørn?
I forskningen, i pressen og i hverdagen ser vi i denne tid, at forskellige syn på sensitive børn brydes: hvor nogle ser sensitivitet som en belastning og en udfordring, understreger andre, at sensitivitet også kan berige. Hvor nogle beskriver sensitive børn som selvcentrerede narcissister, fremhæver andre, at sensitive børn er empatiske og socialt ansvarlige. Hvordan kan det meget blandede billede opstå?
Ved at kigge på den nye forskning i miljøsensitivitet kan vi finde opklarende og tankevækkende svar. Her er sensitive børn billedligt talt som et ‘forstørrelsesglas’, der på godt og ondt afspejler tidens udfordringer og muligheder. Man ser ikke på sensitive børn som enten problembørn eller resursebørn, ej heller ser man forældrene som enten ‘dårlige’ eller ‘gode’ til at opdrage: miljøet er meget afgørende for, hvad der vil udtrykke sig.
Nogle sensitive børn er meget resursestærke, andre sensitive børn har alvorlige adfærdsproblemer: og mellem yderpolerne findes mange nuancer. Det ‘store billede’ af sensitive børn udvider i disse år et mere snævert fokus på børnenes udfordringer: herved får vi øje på flere af de sensitive børns resurser. Der findes med andre ord sensitive børn, som klarer sig strålende. Men i tidligere forskning har man overset det.
Den traditionelle holdning: Sensitive børn er sårbare problembørn
I slutningen af 50’erne begyndte de amerikanske børnelæger Stella Chess og Alexander Thomas som nogle af de første at forske i den rolle gener spiller for børns personlighed. De fandt ud af, at nogle børn er mere påvirkede af lys, lyde og andres stemninger, og siden har flere af deres elever kaldt børnene for sensitive.
Et negativt fokus
Chess & Thomas så, at man ofte bebrejdede børnenes forældre og tænkte: “hvis blot du kunne opdrage dit barn ordentligt, ville det holde op med at reagere så følsomt.” Forældrene kunne typisk også finde på at bebrejde sig selv: “Hvad har jeg gjort forkert? Hvorfor reagerer mit barn så følsomt i situationer, hvor andre børn ikke gør det?” Professionelle kaldte børnene for ‘vanskelige, hæmmede, tilbageholdende og andre negativt ladede ord.
Det viste sig, at hvis forældre, bedsteforældre og professionelle fik viden og praktiske redskaber, kunne de bedre håndtere børnenes nedarvede personlighedstræk: man kunne altså mindske risikoen for problemer og udfordringer.
Men grundlæggende talt så man stadig på sensitivitet som en sårbarhed, der skulle mindskes
Den nye holdning: Sensitive børn er også resursestærke børn
Flere nye grene i den internationale forskning i sensitive børn stiller spørgsmålstegn ved, om sensitivitet KUN er lig sårbarhed og problemer: forskningen er samlet kendt miljøsensitivitet. To af de mest betydningsfulde hovedskikkelser er professor Thomas Boyce og professor Jay Belsky.
De fremhæver begge, at påvirkeligheden kan dreje barnets udvikling i en meget positiv såvel som en meget negativ retning: det helt afgørende er, hvordan vi støtter og styrker børnene i løbet af barndommen. Fagligt beskrives miljøsensitive børns modtagelighed som en højere grad af neuroplasticitet: nervesystemet hos det sensitive barn er mere følsomt og formbart. Det indebærer kort sagt, at det sensitive barn lettere lader sig påvirke af, hvordan det bliver mødt af sin familie og af sin vuggestue, børnehave og skole.
Eksempel på en undersøgelse af miljøsensitive børns følelsesliv:
Et forskerhold ledet af professor Benjamin Hankin studerede godt 1800 børn og satte lup på en af de genvarianter, man mener knytter sig til større påvirkelighed for positive og negative oplevelser i barndommen.
Fra tidligere undersøgelser ved man, at et positivt følelsesliv er uhyre afgørende for, om børn trives og vokser op til at blive velfungerende og modstandsdygtige voksne. Og et positivt følelsesliv er også afgørende for i hvor høj grad børnene styrer uden om psykiske problemer og lidelser i barndommen og senere i livet.
Man ved desuden, at forældrenes opdragelse er fundamental, når det gælder om at forme barnets følelsesliv.Alle børn har gavn af en følelsesmæssigt sund og god opdragelse. Men i undersøgelsen viste det sig, at sensitive børn, som bar genvarianten for miljøsensitivitet, havde det mest positive følelsesliv, når forældrenes opdragelse var god. Omvendt havde de også det mindst positive følelsesliv, når forældrenes opdragelse var mangelfuld på et eller flere områder.
Læs forskningsartiklen her.
Hvad skal du gøre, hvis du vil give en god følelsesmæssig støtte til dit barn?
Du skal bl.a. stræbe efter:
1. at vise følelsesmæssig varme: Det handler ikke kun om det, du siger, men også om måden, du kommunikerer på, er kærlig og varm: Giver du fysisk, i dit kropssprog og med din stemmeføring udtryk for, at du er positivt stemt, holder af dit barn og elsker det?
2. at være lydhør og forstående: Har dit barn oplevelsen af, at du virkelig ønsker at forstå det og formår at gøre det? Lever du dig ind i, hvordan verden ser ud fra dit barns synsvinkel? – og udtrykker du din indlevelsesevne på en måde, som dit barn let kan modtage? Føler dit barn sig set, hørt og forstået? Lydhørhed handler ikke om, at du er enig i alt, hvad dit barn siger eller gør: det handler om, at du på en fornuftig og rimelig betryggende måde formår at læse dit barns hensigter, følelser og indre liv – og tage passende hensyn til det.
3. at være støttende: Gode materielle rammer, sund mad og faglig støtte, når dit barn læser lektier, er alt sammen med til at bygge dit barn op. Men den mere ‘usynlige’ psykologiske støtte er også væsentlig: Føler dit barn, at det kan regne med dig, når noget er svært? Kan du tale med dit barn om svære emner og give det følelsesmæssig støtte, der hjælper det til at vokse med udfordringer og hæve sig over vanskelige situationer?
4. at være positiv: Kan du regulere dine egne negative følelser på en hensigtsmæssig måde? – eller er du ofte vred, kritisk eller kølig over for dit barn og/eller din partner? Viser du mange positive følelser og deler du dem med dit barn? Er du anerkendende, når du påpeger dit barns fejltagelser og stiller krav? Anerkendelse skal ikke forveksles med eftergivenhed eller overbeskyttelse. Det handler om, at dit barn grundlæggende får oplevelsen “jeg er ok”: det får dit barn ikke, hvis du undlader at stille krav. Det indirekte budskab, når du ikke stiller rimelige krav til dit barn, er: “jeg tror ikke, at du kan klare det.” og hermed mangel på anerkendelse. Anerkendelse hænger sammen med både at være kærlig og at stille konsekvente krav.
“Gammel vin på nye flasker”
Studierne af de sensitive børn er billedligt talt ‘gammel vin på nye flasker’: tidligere så man kun på, hvordan det gik sensitive børn, når de havde problemer i opvæksten. F.eks. hvis forældrene var stressede, syge, økonomisk belastede eller havde svært ved at give børnene en følelsesmæssigt sund opdragelse.
På de gamle flasker stod der: sensitivitet er lig sårbarhed.
På de nye flasker står der: Sensitivitet er et potentiale, der både kan udvikle sig til sårbarhed og styrke.
Når vi ved, hvad vi skal gøre, kan vi ikke KUN forebygge og løse problemer. Vi kan OGSÅ se sensitive børn være resursestærke og velfungerende.
Der er i dag et stigende antal forskere, der vurderer, at vi har overset de resurser, som sensitive børn kan udvikle, når de får den rigtige støtte. De påpeger, at vi har brug for flere undersøgelser, der kan afdække børnenes potentiale for at udvikle sig i en positiv retning.
Det kan give ikke kun give et mere positivt fokus på sensitive børn. Det kan også hjælpe forældrene til at slippe bebrejdelser og i stedet rette opmærksomheden konstruktivt mod, hvad de skal gøre mere og mindre af i hverdagen.
Vil du have mere inspiration?
Ved seminarerne Sensitive børn i balance og Selvværd for sensitive børn og ved 1-dagskurset Sensitive børns følelsesliv kan du finde mere praktisk inspiration. Husk at forældre, der deltager sammen på 1-dagskurset, får nedsat pris.
I bogen Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke finder du mere ny viden fra forskningen, mange levende eksempler og en række nyttige redskaber til hverdagen.
Du får desuden online videokurset Indre ro – en praktisk guide med prof. Paul Gilbert til værdi af 180 kr. som gratis gave, når du køber bogen i vores webshop klik her.
Læs mere her om vigtige emner for sensitive børn og voksne