Styrk dit Barns Selvværd. 15 Gode Råd til Forældre

10 kritiske tegn & 15 vigtige ting forældre kan gøre.

Virker dit barn til tider sårbart, selvkritisk og usikkert? Har det svært ved at tro på sig selv og klare udfordringer?

Problemer med selvværd kan stresse dit barn indefra og gøre det mere sårbart, når det skal stå ved sig selv, tro på sig selv og klare modgang og vanskelige situationer.

Her i artiklen finder du:

-10 tegn, du skal reagere på.

-15 gode råd til, hvad du som forælder skal gøre.

-videoklip fra seminar med viden og redskaber til forældre

-videoklip (på engelsk) med nogle af verdens førende forskere på området.

10 tegn du skal reagere på

Opdag tegnene i tide og støt dit barn i at finde sin indre styrke

Dit barn….

  1. … forsøger at undvige krav. Det kan både være i og uden for hjemmet.
  2. har svært ved at værne om sine grænser. Siger ikke fra på en tydelig og kompetent måde.
  3. er meget selvkritisk og siger negative ting om sig selv.
  4. sammenligner sig ofte negativt med andre, som er bedre, klogere, smukkere osv.
  5. forsøger at bevise sit værd ved at præstere. Og er meget afhængig af at vinde eller opnå anerkendelse. Reagerer kraftigt på at tabe.
  6. bliver let såret, når det modtager kritik eller irettesættelser.
  7. standser hurtigt, når en opgave er svær. Har svært ved at ‘komme videre’, når det bliver frustreret.
  8. har meget svært ved at acceptere, når det begår en fejl. Grubler over fejlen i stedet for at se den som en effektiv vej til at blive klogere.
  9. har udpræget behov for at bestemme og kommer hyppigt i konflikt.
  10. lever op til andres ‘negative forventninger’: er fastlåst i negative roller som ‘stille og tillukkede’, ‘klassens klovn’ osv.

Genkender du nogle tegn i ny og næ, skal du være opmærksom. Genkender du de fleste tegn i udpræget grad, anbefaler vi handling:

1. afsæt prøvetid på en måned, hvor du fokuseret guider dit barn til at bryde de negative mønstre.

2. Ser du ikke en bedring, så gå videre.  Overvej de dybere årsager og læg en klar strategi til at få problemerne løst. Evt. med professionel hjælp.

Husk, at en høj grad af selvkritik og et lavt selvværd, gør dit barn psykisk sårbar, f.eks. for stress, angst og depression – og at det derfor er vigtigt at styrke dit barn.

15 gode råd til at styrke dit barns selvværd

Vigtige ting, du kan gøre i hverdagen

Seminaret om teenagere og unge gennemgår strategier til selvværd for denne aldersgruppe.

1.Sig tydeligt fra, når dit barn kritiserer sig selv

Lær dit barn at være venlig og respektfuld over for sig selv. Især, når det oplever modgang.

To enkle og effektive øvelser:

  1. hjælp dit barn til at være loyal over for sig selv og omformulere kritikken. Lad dit barn tage afsæt i, hvad det ville sige til en god ven i samme situation.
  2. Lad dit barn sige noget venligt til sig selv 10 gange, hvis det har sagt én selvkritisk ting. Hjernen husker især det negative og kritiske, og derfor er gentagelse af det venlige vigtigt.

2.Sørg for at give dit barn ro og pauser, hvor det kan lade energi op

Stress og pres er farlig benzin på selvværdsproblemernes bål. Når dit barn er overstimuleret, præsterer det dårligere, og det er mindre socialt kompetent end ellers.

Skær derfor ind til benet og prioriter skarpt, så der er fornuftig balance mellem udfordring og genopladning.

Dette er IKKE lige at pakke dit barn ind i vat og skærme det. Det handler derimod om at RUSTE dit barn. Sunde vaner oplader dit barns selvkontrol – og giver det energi og gå på mod til at klare flere udfordringer.

3.Vær et eksempel. Hvordan er dit eget selvværd?

Via spejlneuronerne i hjernen vil dit barn automatisk kopierer din adfærd – husk, at sensitive børn er kraftigere påvirket af rollemodeller.

Kan du holde af dig selv og respektere dine grænser? Føler du selv, at du er ‘god nok’, selvom du begår fejl?

Vigtig pointe: At styrke dit eget selvværd er en af de mest effektive veje til at styrke dit barns selvværd.

4.Brug tid sammen med dit barn, hvor du er kærlig, varm og nærværende.

Leg tumlelege med dit lille barn, lad det sidde på skødet, mens du læser historie osv. Giv dit lidt større barn et kærligt knus, skab øjenkontakt, tag initiativ til aktiviteter, hvor dit barn føler sig elsket og følelsesmæssigt forbundet med dig.

I disse gyldne øjeblikke oplever dit barn: Jeg er noget værd bare fordi jeg er til.

Sæt denne tid til samhørighed på ‘to do listen’, hvis du har en travl hverdag. Den vil også styrke din egen selvfølelse og indre ro i rollen som forælder.

5.Lær dit barn at prøve igen og igen og igen

Husk, at sensitive børn IKKE skal skærmes på en måde, hvor de bakker ud af udfordringer. Tværtimod gælder det, at dit barn får stærkere selvværd, når du..

  1. …viser dit barn, at du tror på, at det kan klare ting…
  2. …kærligt og konsekvent opfordrer det til at blive ved med at prøve.

Typisk bruger sensitive børn længere tid på at vænne sig til noget nyt – det er en ulempe for dit barn i starten. Men når tilvænningen har fundet sted, begynder det at blive en fordel for dit barn at være sensitiv.

Nyttigt tip i tilvænningsfase. Forbered dit sensitive barn på aktiviteter, der er kraftigt stimulerende:

f.eks. en børnefødselsdag, en juleafslutning, en lejrskole eller en eksamen. Små børn kan forberedes via leg og tegninger, større børn har gavn af samtaler og til tider af rollespil.

6. Arbejd imod perktionisme:

Hvis dit barn f.eks. føler, at det skal ‘tegne helt rigtigt’, kan du…

1.sætte et eksempel ved at ‘tegne forkert’.

2. fokusere på hvad dit barn føler: “jeg kan se, du nyder at lege med farverne…” i stedet for på, hvad det opnår.

3. Anerkend dit barns anstrengelser og læring – i stedet for resultatet: “du har virkelig lagt energi i den tegning. Jeg kan se, at du har lært at bruge farverne, at arbejde med skygger, former osv. ”

7.Undgå overdreven ros – brug afstemt ros:

Forskning viser, at når børn har lavt selvværd, er voksne tilbøjelige til at give overdreven ros og f.eks. sige: “Det gør du helt FANTASTISK. Du er VIRKELIG VIRKELIG dygtig til det her” osv.

Det jyske ‘ikke så ringe endda’ virker måske bedre – hvorfor? Fordi børn med lavt selvværd ikke tror de kan leve op til overdreven ros og bliver endnu mere urolige og hæmmede.

Vigtig pointe: overdreven ros virker kun, når barnet har højt selvværd.

– ellers gør denne type anerkendelse faktisk mere skade end gavn.

8.Fokuser på dit barns styrke hver gang, det har begået fejl, møder modgang, skuffelse og afvisning.

Anerkend din barn for at turde mærke negative følelser. Fortæl dit barn at det er første skridt til at lære at håndtere de svære følelser og situationer. Vis at du tror på, at dit barn vil vokse med sine udfordringer.

  • Når dit barn begår en fejl, kan du styre fokus hen til, hvad dit barn har lært af sin erfaring.
  • Når dit barn modtager kritik, kan du vejlede i at bruge den konstruktivt læs artiklen Rust dit barn til at klare kritik.
  • Når dit barn bliver afvist af andre børn, kan du hjælpe til at nuancere oplevelsen: “Måske var Nikoline træt, og det handlede ikke om dig, at hun sagde nej til at lege i dag.”
  • Osv. osv. osv.

I alle de situationer, hvor dit barn er udfordret, og hvor du hjælper det til at finde gode strategier, signalerer du: Jeg tror, du lærer noget af det her. Jeg tror, det er muligt for dig at vokse med dine udfordringer. Jeg tror på din styrke.

Følg med i, hvordan dit barn vokser gennem modgangen hen over tid. Tal med dit barn om, hvad det har lært, og giv det vedvarende oplevelsen:

Jeg er der for dig både, når det går dig godt og når det går dig skidt.

Når dit barn en dag er flyttet hjemmefra, vil din stemme stadig bo inde i hjertet. Dit barn vil føle sig mindre ensom, når livet er svært.

Hvorfor? Fordi det gennem hele barndommen har været vant til at dele sine sorger med en engageret og forstående voksen.

9.Anerkend dit barn for,  hvad det selv gør, i stedet for hvad det opnår.

Når du fokuserer på resultatet, lærer dit barn: “Jeg er noget værd, når det går godt… men hvad hvis det går dårligt? Er jeg så elsket og værdsat?”

Når du fokuserer på indsatsen, lærer dit barn: “Mine anstrengelser er vigtige. Jeg har selv indflydelse på, hvordan det går. Jeg lærer hele tiden noget, uanset hvad der sker. Jeg måler mig selv ud fra min egen indre målestok.”

Sådan vil dit barn bedre kunne klare at ‘tabe en kamp’ uden at miste gejsten. Og dette træk styrker dit barn og gør det bedre i stand til at klare livets lange ‘turnering’.

10.Undgå at anerkende dit barn ved at sammenligne det med andre – lær i stedet dit barn at anerkende andre og lade sig inspirere af dem

Det er typisk i bedste mening, når du siger: “Hvor er det flot, at du kan skrive så pænt, xxx skriver meget mere sjusket end dig.” Eller “Du er stærk på fodboldbanen, kommer højt op på klatrestativet, xxx klarer sig ikke lige så godt som dig.”

Problemet er, at dit barn vænner sig til at måle sig med andre. Det aktiverer ranking systemet i hjernen, der er drevet af dopamin kick.

Dit barn får brug for at sejre over andre. Sejrene er små ‘fix’, der giver en god følelse af værdi. Men det er en kortsigtet gevinst, der kommer med en pris: når andre vinder og klarer sig bedre, bliver det svært for dit barn at glæde sig med dem og stadig føle sig noget værd.

Lær dit barn at lade sig inspirere af andre – i stedet for at måle sig med dem. Tal om værdien af glæde sig sammen med andre børn, når det går dem godt. Om værdien af at lade sig smitte positivt af andre børn – at kunne dele, opleve fællesskab og glæde sig på andres vegne frigiver oxytocin i hjernen.

Signalstoffet oxytocin knytter sig til en mere langvarig positiv følelse af, at “du er noget værd, og jeg er noget værd – vi er ligeværdige”.

Hvad sker der, når børn lærer at indgå i en ligeværdig relation til andre?

  • selvværdet bliver stærkere.
  • relationerne bliver mere positive
  • personligheden bliver mere modstandsdygtig over for stress.

11.‘Smed mens jernet er koldt’

Der er stor forskel på, hvor meget dit barn forstår, når det er træt, uoplagt, ophidset og opkogt – og på den anden side, når det er roligt, har overskud, er i balance og kølet ned.

Når du vil lære dit barn noget vigtigt, så væn dig til at tage rolige og respektfulde snakke, når dit barn er i balance og har overskud. Sådan kan dit barn bedre tage imod budskabet.

Samtidig får det oplevelser der er guld værd for selvværdet:  jeg er værdifuld, jeg er elsket, jeg kan føle mig tryg og jeg hører til.

12.Bryd negative kommunikationsmønstre

Her er eksempler på, hvad du skal undgå, når du vil korrigere dit barn:

  1. At bruge høj og vred stemmeføring og mange ord. Typisk, bliver dit barn så overvældet af intensiteten, at det forsøger at skærme sig. Så går budskabet IKKE igennem. Du bliver afvist.
  2. At ‘sætte dit barn i en negativ kasse’: “Du gør aldrig xxx, xxxxx eller du gør altid xxx, xxxxx, Jeg HAR jo prøvet at sige det, men du lytter IKKE!” Når du sætter fokus på alt det forkerte, dit barn gør, føler dit barn sig typisk – ikke god nok. Skamfølelsen giver selvværdsproblemer og blokerer evnen til at tage ved lære.
  3. at ‘tale ned’ til dit barn eller bruge humor, det ikke forstår. Dit barn oplever manglende respekt: “jeg er ikke noget værd. Jeg er ydmyget.”
  4. At udelade nuancer: dvs. ikke at anerkende de gange, hvor dit barn har anstrengt sig.
  5. Ikke at lytte til dit barns oplevelse af situationen. Når dit barns oplevelse bliver overhørt, er oplevelsen typisk: “det jeg siger, betyder ikke noget”.

13.Skab positive kommunikationsmønstre

Tryg, omsorgsfuld og kærlig kommunikation opbygger selvfølelsen – og er som vand for en tørstig plante. Her er eksempler på gode ting at gøre, når du vil korrigere dit barn

  1.  sørg for, at dit barn kende de adfærdsregler, du ønsker, at det skal overholde. Der skal ikke være tvivl om dine krav i forhold til skærmtid, pligter, fordeling af ‘goder’ mellem søskende og omgangsform i hjemmet. Tvivl giver unødvendige kampe og gør dit barn usikkert og overstimuleret.
  2. bevar din indre ro og brug få og velvalgte ord: Sådan sikrer du, at du giver dit barn en tilpas mundfuld, som det kan tage ind, tygge på og få ægte næring fra.
  3. læg roligt og tydeligt vægt på, hvilken adfærd du ønsker og forventer af dit barn. I stedet for at bebrejde: ‘jeg HAR sagt det tusind gange, men du gør ikke xxxx alligevel, kan du sige: “du skal blive ved med at tømme opvaskemaskinen. Jeg ved, du godt kan og det er en stor hjælp.” Ved at indbygge en positiv forventning, styrker du dit barns selvfølelse.
  4. Giv udtryk for, at du tror på og forventer, at dit barn har selvkontrol og kan tage ved lære. “Jeg har set andre gange, hvor du klarede det og overvandt dig selv. Jeg tror på, at du kan.” Det øger sandsynligheden for, at dit barn føler sig værdigt og respekteret.
  5. Lyt til dit barns oplevelse. Vær lydhør og giv roligt udtryk for, at du har forstået budskabet. Herefter kan du fortælle, hvad du er enig i, og hvad du er uenig i.

14.Tal konstruktivt med dit barn om de følsomme sider af personligheden

Nævn konkrete situationer, dit barn kan genkende fra hverdagen, sæt fokus på de positive sider og brug ord, der passer til dit barns alderstrin.

Brug ikke begrebet særligt sensitiv som en ‘negativ etikette’, der låser dit barn fast. Tal om muligheder, styrker, kvaliteter – og om strategier, der er gode og nyttige.

Der er mange sider af personligheden ligesom der er mange tangenter på et klaver. Du kan ikke forklare musikken ved at pege på én enkelt tangent. Men du kan lære dit barn at spille kompetent og med glæde på så mange tangenter i sin personlighed som muligt.

Hvis de følsomme sider af personligheden bliver forstået som en ‘diagnose’ eller en ‘mini-diagnose’ er der sket en misforståelse.

Alt for mange følsomme børn oplever skam, skyld og ensomhed, fordi de sensitive træk bliver misforstået af dem selv og af omgivelserne. Det løser intet at stemple dit barn – men du kan i stedet åbne for gode og dybe samtaler, der hjælper dit barn til at forstå de sensitive – såvel som andre sider – af sig selv og bruge dem bedst muligt.

Søger du inspiration kan du her læse mere om dit barns sensitive profil og få flere gode råd og strategier.

15.Hav positive forventninger til dit barn

Dette sidste råd handler om noget, der ligger bag dine ord og handlinger. En indstilling til dit barn. Et oprigtigt ønske om at ruste dit barn til at leve et lykkeligt liv som voksen. En positiv forventning til dit barn om, at det vil yde sit bedste – når blot I sammen finder en vej, der er farbar for dit barn.

Når du nærer mistro til dit barn, fornemmer dit barn det hurtigt. Det svækker dit barns tro på sig selv.

Tænk på dit barn, når du har en stille stund. Spørg dig selv: har jeg nogen negative tanker, følelser og forventninger, der præger mit samspil?

Undersøg, hvad der sker, når du stiller de samme krav – men dybt indeni har en positiv forventning til dit barn: hvad sker der så?

I vores rådgivning ser vi ofte, at det er her, forholdet mellem barn og voksen kan tage et betydningsfuldt ryk. Barnet føler sig set, hørt, forstået og værdsat. Dette udspiller sig på et andet plan end, hvad du siger og gør  – det er hele måden du siger og gør de forskellige ting, som er på spil.

Det er alt det, dit barn læser i din stemme, i dit ansigt og din fremtoning – og som det rent automatisk reflekterer tilbage til dig. Positive forventninger vil gennemsyre alle dine samspil med dit barn og invitere dit barn til selv at have positive forventninger til sig selv.

Kunne du lide denne artikel om at styrke dit barns selvværd? Så er du velkommen til at tilmelde vores nyhedsbrev, som månedligt udkommer med lignende artikler med viden og gode råd til hverdagen.

Anbefalede tilbud

Selvværd for Sensitive Børn

Giv dit barn styrken til at holde af sig selv, bruge følsomheden positivt og klare sig godt i livet.

3-timers seminar: Rust dit sensitive barn til mødet med modgang, styrk de sociale evner og hjælp dit barn til at trives og vokse med hverdagens udfordringer.

Sensitive børns følelsesliv

Lær dit barn at forstå og styre sine følelser og at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv

1-dagskursus: Få en enkel model og værktøjer til alle tænkelige situationer – før, under og efter overstimulation – hvor dit barn har svære følelser.

Sensitive Teenagere og Unge

Forstå dig selv, styrk dit selvværd, få mere overskud og udfold de lyse sider af din sensitivitet

3-timers seminar: Få ny inspiration til skole, studier, arbejde, fritid, familieliv og venskaber. Vi anbefaler at deltage med forældre og andre, der står dig nært.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb og individuelle samtaler med fokus
på at at give sensitive børn og deres forældre gode strategier til hverdagen, er du meget velkommen at kontakte os.

Hvad er selvværd?

Selvværd er forbundet med en dyb og relativt stabil følelse af at være elsket, ønsket og værdsat, fordi man er til – ikke på grund af noget man gør.
Følelsen grundlægges i barndommen via tryg tilknytning, og den vil livet igennem bidrage til en oplevelse af indre styrke.

Hvad sætter selvværd barnet i stand til?

– at tro på sig selv og holde af sig selv, også selvom det oplever nederlag, frustration, kritik og skuffelse

– tage ansvar, holde ud og blive ved med at prøve at lære de forskellige færdigheder, der skal til for at klare livets udfordringer

– at engagere sig positivt i social kontakt med andre og at sætte grænser, når andre opfører sig upassende.

– at berolige sig selv i svære situationer og at ‘skifte gear’ fra positive til negative situationer

Hvornår udvikler sensitive børn selvværdsproblemer?

I miljøer, hvor sensitive børn føler sig trygge og bliver tilpas stimulerede, udvikler de som regel ikke selvværdsproblemer. Barnets trivsel og præstationsevne vil typisk være over middel, når miljøet er berigende og følelsesmæssigt varmt. I denne type miljøer vil det være en fordel for barnet at have det sensitive træk.

Hvad kan svække selvværdet hos sensitive børn?

1. Hvor det er vanskeligt for børnene at skabe en tryg og stabil tilknytning til betydningsfulde voksne, f.eks. ved problemer i familien eller gentagne skift af fagpersonale i en institution.

2. Hvor børnene har få eller manglende muligheder for at holde pauser og afsætte tid til rolig fordybelse, f.eks. på grund af forventninger til, at børnene ikke bør være så følsomme og forsigtige – og hvor de føler sig “forkerte”, når de følger deres behov for at vende opmærksomheden indad.

3. Hvor der er problemer i det sociale samspil mellem børn. Pga. den sociale sensitivitet rammes sensitive børn ofte hårdere af mobning, konflikter og uro i en børnegruppe.

5. Sensitive børn er desuden ekstra påvirkede af faser med indre eller ydre omstilling. Her kan de i endnu højere grad end andre børn føle sig usikre og overstimulerede, f.eks. start på institution eller skole, tab eller betydningsfulde forandringer i familien, den øgede følsomhed i teenageårene.

Kort videoklip om sensitive børns selvværd

Hvis et barn gang på gang bliver mødt med negativ feedback, påvirker det selværdet.

Eksempler:

Forældre og andre ser barnet som skrøbeligt, besværligt, irriterende, langsomt, uopdragent osv.

Er dit barn ofte blevet mødt negativt, afvisende og kritisk?

Eller har det ikke følt sig trygt? Så vil det være mere tilbøjeligt til at tolke andres ansigtsudtryk og hensigter på en negativ måde.

Alt, hvad dit barn oplever i samspil med andre kan i værste fald blive farvet med en ‘sort pensel’. Dit barn tolker andre som kritiske og afvisende – også når de ikke er det!

En af de vigtigste måder du kan hjælpe dit barn til positive tolkninger er ved at give det kærlig opmærksomhed og omsorgsfuldt nærvær – og samtidig stille tydelige krav.

Klippet er optaget ved seminaret om Sensitive børns selvværd. Vil du lære mere om, hvordan du hjælper dit barn til at tackle kritik kan du læse artiklen Rust sensitive børn til at klare kritik.

Hjælp dit sensitive barn til positive tolkninger – et eksempel

Du kan give dit barn bedre muligheder for at tolke det, der sker i omgivelserne, på en positiv måde – og derved styrke dit barns selvværd.Forældrenes tolkninger af deres barn betyder meget for barnets måde at tolke sig selv og andre. Det handler ikke om den fysiske og synlige omsorg. Men om den usynlige omsorg. Måden du som forælder bærer dit barn i din bevidsthed.

En sensitiv mor fortæller efter at have deltaget i seminaret om selvværd for sensitive børn:

Jeg fik tit at vide, at jeg var for nærtagende som barn. Mine forældre så mig som sårbar og skrøbelig. Det gik op for mig, hvor meget deres syn på mig har påvirket, hvordan jeg har forstået mig selv og min søn.

Min mand har tit prøvet at ruske op i mig. Han siger, at jeg ikke skal overbeskytte vores søn, bare fordi han er sensitiv. Seminaret var en øjenåbner for os begge to. Vi har fået inspiration til at se, hvordan vores søn også er stærk.

For os bliver det en start på at stille nogle flere af de gode krav, hvor han finder ud af, at han kan mere end han tror. Det kan jeg måske også gøre i forhold til mig selv.

Det er sundt at få vendt ting lidt på hovedet en gang imellem, hvis man selv er vokset op med et meget negativt og skrøbeligt syn på det at være sensitiv.

Lær mere ved seminaret om sensitive børns selvværd eller seminaret om sensitive teenagere og unge .

Det er kendt fra forskningen, at sensitive børn opsnapper nuancer i omgivelserne og deres eget indre liv, som andre børn overser.
Denne evne kan vendes til noget negativt eller noget positivt. Det afgørende er, hvordan det sensitive barn via miljøet lærer at tolke de ekstra signaler, det indfanger.

Klippet sætter fokus på to årsager til, at et sensitivt barn kan tolke virkeligheden negativt: 1. hvis det er overstimuleret pga. for mange indtryk og for lidt beroligelse af nervesystemet. 2. hvis det ofte bliver mødt med kritik og afvisning.

Når voksne omkring et sensitivt barn i stedet sørger for, at barnet 1. er tilpas stimuleret og 2. ofte bliver mødt med varme og anerkendelse, vil de ruste det sensitive barn til at tolke sin omverden og sig selv mere positivt. Som voksen vil det sensitive barn i givet fald være mere tilbøjelig til at se lyst og positivt på tilværelsen.

De to faktorer gælder ikke kun for sensitive børn – men for alle børn. Forskellen består i, at virkningen på godt og ondt er stærkere, når barnet er mere sensitivt. Voksne sensitive kan derfor med stor fordel tænke på, hvordan de selv er blevet mødt – når der har været meget negative tolkninger, kan det skabe en stor positiv forandring at prøve at se sig selv med andre øjne.

Har du brug for flere redskaber?

Førende forskere i sensitivitet er enige om, at barnets sensitivitet kun bliver en fordel, når det kan beherske sit følelsesliv – ellers ikke.
Lær mere ved 1-dagskurset Sensitive børns følelsesliv.
I vores to bøger kan du også lære mere:
Sensitive børn: fra sårbarhed til styrke.
Sensitive børn og voksne. Forstå potentialet og lad det blomstre.

Du kan også booke tid til forældre rådgivning og/eller samtaler med dit barn. Skriv til kontakt@sensitiv.dk

Videoklip med førende forskere: Her er sensitive børns styrker.

Her er sensitive børns styrker. Prof. Jay Belsky i samtale med Martin August:

Samtale nr. 1 Evolutionsbiologi, sensitivitet og plasticitet:

1.What matters to a childs development?
2.There is no one way to develop
3.All living things have been crafted by natural selection
4.Differential susceptibilty and vantage sensitivity
5.Exploration and scientific curiosity
6.To see the bigger picture
7.Fascinating issues for the future
8.The study of plasticity genes
9.Different sensitivities and future research


Samtale nr. 2 Rådgivning til forældre og fagpersoner:

1. Your sensitive child in school and at home
2. The environment at home
3. The difference between being supportive and being overprotective
4. A care where the glove fits the hand
5. Monitoring the different needs children have in the family
6. What should sensitive children themselves be aware of?
7. When should we talk to children about their sensitivity?
8. How do I appreciate my sensitive child?
9. The diversity in the classroom
10.The impact you can have on children with different responsiveness
11.How can we identify children who are more or less sensitive?
12.The teacher as a captain on a ship”
13.Will sensitive children be affected by the new media?


Samtale nr. 3 Praktiske konsekvenser for skoler og institutioner:

1. Quality of care and practical implications for schools and chilcare
2. The quality of childcare
3. Who are the people doing the childcare?
4. The amount of children in a group matters
5. High quality childcare – a combination of many things
6. Childcare and possible stress for the child
7. Using our knowledge to improve childrens well-being
8. Equity or efficacy?
9. Maximizing the human capital
10. An example – maximizing the human capital in schools
11. Asking ourselves what children deserve
12. How do we care for the less sensitive children?
13. Childcare differences between USA and Scandinavia
14. Scandinavian studies of childcare

Her er sensitive børns styrker.  Dr. Michael Pluess, ph.d. i samtale med Lise August

Samtale 1. At forstå fordelen ved at være særligt sensitiv:

1.Why people behave the way they do. Research in gene-environment interactions
2.The highly sensitive are more affected by experiences
3.Recognizing a highly sensitive child
4.The problems of enviromental sensitivity
5.Sensitivity to negative effects of adverse environments
6.Sensitivity to positive effects of supportive environments
7.The complexity of fully understanding the trait of high sensitivity
8.Gaining a better understanding of high sensitivity
9.A few experiments of positive and negative videoclips
10.Inspiration from Elaine Aron
11.Sensitive children are more affected by resilience intervention
12.The importance of taking into consideration the responses of sensitive children
13.The relationship between high sensitivity and response to treatment
14.Do highly sensitive learn more from experiences than non highly sensitive?
15.Fascinating issues for the future


Samtale 2 Fordelen ved at være sensitiv og genetiske variationer:

1.Personality and genetic variation
2.Increased risk of depression and the serotonin transporter gene
3.The problem of focusing on negativity
4.Sensitive people are more influenced by their environment
5.Plasticity and high sensitivity
6.What exactly is high sensitivity? – a dimension or a category?
7.Different types of sensitivities
8.Different degrees of developmental plasticity
9.Rethinking resilience and vulnerability
10.Vantage sensitivity
11.Do sensitive children and adults benefit more from positive experiences?
12.A positive message for parents of children with difficult temperaments
13.Sensitive children and child care
14.Effects of childcare on sensitive children
15.Sensitivity, difficult temperaments and neuroticism
16.How environment shapes the sensitive person
17.The gift of sensitive clients in psychotherapy

Tilmeld nyhedsbrevet og få nyheder om flere videoklip med anerkendte internationale forskere, der inspirerer vores individuelle samtaler, forældrerådgivning, parsamtaler og kurser.

Læs mere her om vigtige emner for sensitive børn og voksne

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER