Særligt Sensitive Børn 2-3 År – Kendetegn og Gode Råd

10 typiske kendetegn og nyttige anbefalinger til en god hverdag i og uden for hjemmet

Hvordan genkender du et sensitivt barn 2-3 år? Og hvad kan du gøre for at støtte og styrke, så barnet udfolder sit positive potentiale?

Her i artiklen kan du læse om 10 typiske kendetegn og få praktiske fif og anbefalinger.

Genkend sensitive børn 2 – 3 år

De ti tegn hjælper dig til at forstå et sensitivt barn mellem 2 – 3 år og kan bruges sammen med testen “Er dit barn særligt sensitivt?” og listen med kendetegn.

Ti typiske kendetegn

Det sensitive barn 2-3 år….

1. er god til at fordybe sig, når det uforstyrret sysler med noget, det er optaget af: f.eks. en lille mariehøne, et spændende legetøj, at ælte dej, eksperimentere med farver osv. I den slags situationer kan det typisk virke mere koncentreret, engageret og modent end sin alder.

2. udforsker sin omverden og fortolker sine oplevelser med et følsomt nervesystem, der opsnapper små subtile ting – en ny farve på brillerne, en ændring i tonefald, en anderledes lyd osv. – som andre børn ikke lægger mærke til.

Derfor bliver det hurtigere træt og stresset efter en dag fyldt med indtryk og oplevelser end andre børn.

De andre personlighedstræk, barnet har, afgør, om det signalerer den overstimulerede tilstand tydeligt udadtil eller vender sig indad og bliver stille.

3. er mere tydeligt påvirket af sin indre tilstand end andre børn:

  • Når barnet er overstimuleret, stresset & udkørt, reagerer det ud fra den ‘gamle’ mere primitive del af hjernen: det kan have sværere ved at vente, dele, engagere sig i en aktivitet og være positiv end andre børn.
  • Når det er roligt, trygt og afbalanceret, opfører det sig anderledes, fordi det har bedre adgang til de resurser, der knytter sig til ‘nye’ og højere del af hjernen: det kan have lettere ved at vente, dele, engagere sig i en aktivitet og være positiv end andre børn.

4. bliver mere påvirket af adskillelse fra trygge omsorgspersoner. Hvis det ikke har set bedsteforældre i et stykke tid, kan det være mere tilbageholdende end en mindre sensitiv søskende.

Efter en ferie er det mere forbeholdent, når det igen starter i dagpleje eller vuggestue  (udadvendte og nyhedssøgende sensitive børn viser ikke altid samme modvilje, men de bliver i stedet mere udmattede og følelsesmæssigt berørte af det).

5. virker meget påvirket af stemningen omkring sig – bliver ekstra uroligt, når der er en stresset morgen, uro i vuggestuen eller et andet barn i børnehaven er ked af det. Bliver kraftigt påvirket af, om den nærmeste omsorgsperson er utålmodig og presset eller har overskud.

6.  er mere tilbageholdende i nye situationer end andre børn, f.eks. tandlæge, rytmik, gymnastik, nye børn, en ny legeplads osv. – det vil gerne kigge på inden det deltager (udadvendte, aktive og nyhedssøgende sensitive børn kaster sig ud i det nye, men er mere påvirkede af det).

7. har svært ved at falde til ro, spise og/eller sove, når der er sket meget, eller når der er forandringer. Kan reagere mere kraftigt, når det skal starte i børnehave eller når det skal på ferie og familiebesøg et nyt sted.

8. har en stærk indlevelsesevne, og når det ikke er stresset, kan det opføre sig meget omsorgsfuldt over for andre børn: f.eks. trøste, dele, vente på sin tur, hjælpe, tage initiativ til leg & samvær.

9. kan reagere negativt på et højt aktivitetsniveau, og f.eks. ‘gemme sig under bordet’ når der kommer gæster, søge hen til en stille krog i institutionen, når det er fastelavn eller juleafslutning. I nogle af disse situationer kan barnet opleve ‘nederlag’, fordi det kan mindre og føler sig dårligere tilpas end det gør i mere rolige situationer (Udadvendte og nyhedssøgende sensitive børn kan nyde det, men er mere påvirkede og har brug for mere ro bagefter.)

10. kan blive mere skuffet, når der sker afvigelser fra det forventede. Hvis rutiner bliver brudt, yndlingslegetøjet går i stykker, putteritualet er forandret osv.

Disse 10 tegn er ikke en formel test, men en række konkrete eksempler, som forældre og fagpersoner typisk genkender hos et sensitivt barn mellem 2 – 3 år. Alle 2-3 årige børn er sensitive i nogen grad, fordi hjerne og nervesystem er i kraftig udvikling. Det er graden af sensitivitet, som er højere, når man sammenligner med flertallet af jævnaldrende.

5 gode råd til forældre

Mange forældre har oplevet en dyb virkning af disse råd, men sensitive børn mellem 2 – 3 år er forskellige, så brug din sunde dømmekraft.

1.Vælg kvalitet frem for kvantitet

Brug princippet ‘lidt men godt’, når du indretter dit barns hverdag. Hverdagen uden for hjemmet er planlagt ud fra flertallet af børns behov for stimulation. Derfor kan dit barn have stort behov for at lade sine batterier op, når det er hjemme.

Husk samtidig, at dit barn ikke skal skærmes fra oplevelser, fordi det er sensitivt. Som alle andre børn har det brug for udfordringer og nye krav for at udvikle sig og udvide sin horisont. Giv dit barn meningsfulde og nøje udvalgte udfordringer. Og sørg for pauser bagefter, så det bagefter har mod på at mestre noget nyt.

Er du selv mindre sensitiv og har brug for flere oplevelser end dit barn? Så kan det være yderst vigtigt for dig at sørge for, at du selv får de oplevelser, du trænger til for at lade op. Ellers kan du føle dig understimuleret og ‘låst inde’ på grund af dit barns behov for en rolig hverdag. Og dit barn vil blive påvirket af din indestængte energi.

2.

Skab nærvær med dit barn – og begræns den tid, du selv bruger ved skærmen, når I er sammen

Dit barn har brug for kontakt til dig, hvor du er nærværende. Sådan udvikler dit barn sin hjerne og sine sociale evner. Hvis du har dit barn siddende på skødet og selv sidder og kigger på din mobiltelefon, kan dit barn fornemme, at din opmærksomhed er rettet væk.

Sker det ofte risikerer du, at dit barn oplever: jeg er ikke set, jeg er ikke vigtig, jeg er ikke helt elsket, og jeg er til overs. Denne type oplevelser – uanset at det ikke passer og ikke var din intention – kan svække dit barn livet igennem.

Afsæt tid hver dag til at lege med dit barn udenfor eller indenfor. En leg, hvor du lever dig ind i dit barns verden og følger med. Den form for kontakt giver dit barn oplevelsen af værdi: jeg er her, jeg er ønsket, jeg er elsket og jeg hører til. Det opbygger en sund selvfølelse, som vil styrke dit barn livet igennem.

Flere undersøgelser tyder på, at forældre føler sig mere stressede i disse år end for 20 år siden, selvom forholdet mellem arbejdstid og fritid er stort set uændret. Den markante forskel er øget skærmtid: fædre tjekker nyheder og mødre de sociale medier. Sæt klare mål for din tid ved skærmen i disse år, som er så afgørende for dit barns udvikling.

3.Giv høj prioritet til en kærlig stemning i familien

Dit sensitive barn er meget påvirket af stemningen omkring sig. Når børn er 2-3 år gamle har forældre typisk et ‘stramt skema’, som skaber pres og kan give kort lunte. I værste fald ‘kold luft’ mellem forældre, mellem børn og forældre og mellem søskende. Her er eksempler på nogle af de fælder, du skal søge at undgå for at sikre den kærlige stemning:

  • at én forælder, ofte far, får rollen som ‘den hårde’, der stiller krav, mens mor kærligt slækker på kravene. Så kan barnet begynde at foretrække mor og afvise far, og det udfordrer sammenholdet i familien. Skab balance ved at lade mor stille flere krav og lade far lave flere hyggelige, nære ting med hvert barn.
  • at forældre er kærlige over for børnene men ikke er kærlige over for hinanden. Selvom barnet er glad for at få omsorg og opmærksomhed fra begge forældre, er det påvirket af den mangelfulde kontakt mellem forældrene. Skab balance ved at prioritere jeres eget samspil  højt.
  • at søskende konkurrerer om privilegier, forældres opmærksomhed osv. Den konstante konkurrence overstimulerer barnets nervesystem og skaber uro i hele familien. Skab balance ved at prioritere mere enetid til hvert barn og samtidig stille tydelige krav om flere kærlige samspil mellem søskende. 

4. Vær meget omhyggelig i valg af pasning til dit barn uden for hjemmet

Søg et miljø, hvor der er lagt vægt på ro, varm kontakt og trygge rutiner. Dit sensitive barn har brug for en hverdag med en høj grad af forudsigelighed, samhørighed og nærvær – og mindre behov for stimulation, udfordring og nye oplevelser end de fleste andre børn.

Det betyder IKKE, at dit barn skal skærmes fra udfordringer, da dette i værste fald kan føre til, at dit barn udvikler angst. Men typisk får dit barn mod på flere udfordringer, når miljøet er roligt og når det indbyrdes forhold mellem børn er godt reguleret.

Indstil dig selv og hele familiens skema på, at dit sensitive barn har brug for mere tid til at vænne sig til start i børnehave end gennemsnittet af børn.

5.Støt dit barn i at finde ro i kroppen

Pres og stress fra dagen kan sætte sig som spændinger i kroppen, som dit barn har brug for at slippe igen. Et aktivt sensitivt barn har brug for bevægelse. Et mere stilfærdigt sensitivt barn kan få ro indeni ved et fodbad eller lidt massage. Tænk over, hvad der kan hjælpe dit barn til at løsne op:

  • en gå- eller cykeltur
  • havearbejde
  • at bevæge sig som sjove dyr og tumle på gulvtæppet
  • et godt grin og en kildeleg
  • et bad med beroligende badesalt

Få evt. sparring hos en børneergoterapeut, børnefysioterapeut eller osteopat med speciale i børn. Disse fagpersoner kan hjælpe med at afklare, om dit sensitive barn også har sanseintegrationsproblemer. De kan f.eks. anbefale brug af kugledyne, afbalancerende øvelser og/eller stimulerende terapi med børste og tryk.

Ønsker du mere gratis information?

Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få  kapitler fra to af vores bøger i gratis gave. Du kan også se videoklip, høre radiointerviews og læse artikler fra pressen.

Bog Sensitive boern fra saarbarhed til styrke Lise og Martin August

Søger du gode råd til dit barns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave?

Læs vores bog, som er spækket med forskning, case historier og gode råd – og få overblik over, hvad du selv kan gøre, og hvordan professionelle kan støtte og styrke dit barn.

Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb og individuelle samtaler med fokus
på at at give sensitive børn og deres forældre gode strategier til hverdagen, er du meget velkommen at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER