Psykoterapi med Martin August. Individuel terapi, parterapi, forældrerådgivning og familieterapi

Martin August Sensitiv Balance psykoterapeut

MØD MARTIN AUGUST – PSYKOTERAPEUT MPF, FORFATTER, KURSUSLEDER OG MEDSTIFTER AF SENSITIV BALANCE

Velkommen

Få hjælp til dig selv, dine børn, din familie, dit parforhold og dit arbejdsliv

Vi ønsker alle et positivt og kærligt forhold til os selv, vores partner og vores børn. Og et liv med mening og balance i privatlivet og arbejdslivet. Men nogle gange sidder vi fast i gamle mønstre, negative tanker, svære følelser og vanskelige relationer.

Her kan psykoterapi hjælpe dig – og dine børn og din partner –  til at opløse de negative mønstre, skabe positive relationer og finde indre ro og styrke.

Martins speciale

Mine specialer er særligt sensitivitet, utryg tilknytning, traumer, livskriser, problemer i arbejdslivet, stress, angst, bekymringer, vrede og bearbejdning af negative tanker og følelser.

I terapien kobler vi bearbejdning af følelser, tanker og relationer til konkrete og brugbare redskaber, og vi inddrager strategier fra forskningen i tilknytning og hjernens udvikling. Vi kommer på den måde hurtigt ind til kernen af problemerne, hvor der kan ske en dyb heling og varige positive forandringer.

Erfaring

I mit arbejde trækker jeg på 20 års erfaring med individuel terapi, parterapi, gruppeforløb og familieterapi i København og online. Med børn, teenagere og unge har jeg ofte samtaler i naturen, som hjælper dem til at åbne sig. Og jeg har indgående erfaring med rådgivning og terapi til forældre og familier.

Jeg har i mange år coachet ledere og medarbejdere, der ønsker mere balance i arbejdslivet. Her trækker jeg bl.a. på erfaringer fra mit tidligere arbejde som leder af Stresslinjens psykolognetværk og som eksportingeniør inden for kvalitetsstyring.

I mine samtaler med voksne, børn, teenagere, unge og par er jeg meget optaget af, at vi er på en fælles rejse. Jeg bærer viden, erfaring og faglighed med mig. Men mit arbejde får først værdi, når jeg forstår dit liv og tilpasser terapien, strategierne og redskaberne til din hverdag.

Terapiforløb hos Martin

Ikke to forløb er ens hos mig, og du kan forvente at møde oprigtig interesse og engagement i din unikke situation. Skriv til mig på martin@sensitiv.dk eller ring på 31106360, hvis du har spørgsmål.

Jeg glæder mig til at møde dig – og også dine børn og din partner, hvis du ønsker det.

Bedste hilsner

Martin August

Værdierne bag terapien

1. For at forandre os er vi nødt til at føle tryghed, nærvær og tillid. God kontakt sætter os fri til at udvikle os.

2. Vi heler dybe sår og lever mere fuldt og helt, når vi lærer at bearbejde psykisk smerte i stedet for at undgå den.

3. Børn og unges såkaldte ‘vanskelige’ adfærd er deres forsøg på at finde løsninger. Vi må forstå dem, inden vi forsøger at ændre dem.

4. Vi er alle rollemodeller for hinanden. Når vi ønsker at forandre en relation, begynder forandringen med os selv.

5. At være i kontakt med vores sensitivitet er en gave, når vi bevarer den indre ro.

2 min introvideo om særligt sensitive

Hør Martin og Lise fortælle om deres arbejde med sensitive børn, unge og voksne

Anbefalinger – voksne

Tusind tak for en helt formidabel hjælp. For første gang meget længe kan jeg føle ro og trække vejret normalt. Det er som at have fået et nyt liv efter 15 års prøvelser og en stor livskrise. Tak for dine begavede refleksioner, jeg har fået så meget fra dig. – Josefine, stressramt kvinde 42 år

Jeg har købt stakkevis af bøger, men du har lært mig det praktiske. Nu har jeg et liv uden den gamle angst, der fulgte mig som en skygge. Før vidste jeg en masse, men jeg nåede ingen vegne med det. Takket være dig er redskaberne kommet ind i min hjerne og føles som en naturlig del af mig. – Albert, sensitiv mand 53 år. 

Jeg har haft svært ved at knytte mig til en kæreste og troede, at jeg var alt for sensitiv. Du hjalp mig til at forstå, at min sensitivitet kunne være en fordel, når jeg bearbejdede min utrygge tilknytning – og at det egentlige problem var, at jeg meget let fik trigget min frygt for at blive forladt og afvist. Samtalerne med dig gjorde det muligt for mig at finde en kæreste, få en tryg tilknytning til ham og sige ja til at blive gift. Det vil jeg altid være taknemmelig for.  – Sofie, sensitiv kvinde 32 år.

Jeg har sat meget meget stor pris på vores samtaler! Dig Martin og din (med)menneskelighed, store viden og indsigt, varme, venlige medfølende, formidlende og hjælpsomme måde at være i kontakt på. Agnete, sensitiv kvinde 67 år.

Anbefalinger – forældre

Tænk, at vi skulle nå dertil, at vi ikke længere har de store udfordringer med nogen af vores tre sensitive børn! Mange af de ting, vi har implementeret som følge af vores samtaler virker, og der er faldet ro på søvn, måltider, konflikter og udfordringerne i skolen og børnehaven. Det er virkelig dejligt. 😊 – Marie og Jacob. Forældre til tre sensitive børn.

Min søn, som ikke kunne få hjælp gennem cool kids har nu fået styr på sin angst takket være samtalerne med dig og din rådgivning til os forældre. Det bedste er, at han har mere selvtillid og ikke længere føler, at han er forkert. Dit fokus på tryg tilknytning har givet rigtig god mening. Vi ser ikke længere angsten bare som hans eget problem. Du har lært os, at vi også kan arbejde med vores egen kommunikation og mønstre. Det har gjort en kæmpe forskel. TAK. – Anna og Frederik. Forældre til en dreng på 11 år.

Det har været en ubeskrivelig stor hjælp at få sat ord, forståelse og redskaber på i relation til vores datter..man kan læse sig til meget, men forståelsen og indsigten er først kommet i forløbet med dig, fordi DU kan noget ganske særligt. Så af hjertet TAK. – Klara og Robert. Forældre til en pige på 9 år.

Vi er meget taknemmelige over, at vores søn har fået en, han kan snakke med, og som kan udfordre og guide ham på et niveau han kan overskue. De øvelser, han har fået af dig, har virkelig løftet ham, og vi havde aldrig troet, at det var muligt at rykke ham så langt, som du har gjort. Benedicte og Ulrik, forældre til Villads på 8 år.

Anbefalinger – par

Vi begyndte parterapien, fordi vi havde konflikter, men vi endte med at reparere konflikterne og føle, at vi har lært hinanden meget bedre at kende. Det er som om vores forhold aldrig har været bedre end nu. Susanne og Peter, par på 52 og 55 år.

Ingen af os har følt, at du holdt mere med den ene af os end den anden. Heller ikke selvom vi har været meget uenige om økonomi og børneopdragelse. Vi har lært at genkende og bryde de mønstre, som har holdt os fast i de gamle roller. Da vi begyndte at tale med dig var vi begge godt og grundigt trætte af forholdet. Nu er vi ikke længere i tvivl om, at vi vil hinanden. TAK. Kira og Morten. Par på 37 og 42 år.

Jeg ville ønske, at vi var begyndt at tale med dig for 40 år siden. Tænk en gang alle de timer vi har spildt på at misforstå hinanden og  være frustrerede, fordi vores tilknytning var utryg. Selv vores voksne børn har lagt mærke til forskellen, og børnebørnene siger også, at det er rart. Tak Martin, for dit arbejde med at lære gamle hunde som os nogle nye tricks.  Annette og Claus. Par på 62 og 67 år.

Anbefalinger – teenagere, unge og forældre

Vores dreng på 14 år er i bedre humør. Han er blevet mere tryg i kontakten til os forældre, og han er meget glad for gåturene med dig. Også for de gåture, hvor en af os som forældre er med. Han har lettere ved at åbne op og snakke med os, når han har det svært i skolen og socialt med sine kammerater. Han har også fået mere selvtillid og er blevet bedre til at forstå sine følelser og løse de problemer, han oplever især i skolen. Mange ting, der før gik i hårknude, løsner sig nu. Tak Martin. Rikke og Nikolaj, forældre til Villads

Vores ældste datter har lidt af angst, siden hun var på efterskole. Hun har fået sin selvtillid tilbage nu. Der er kommet styr på angsten og vi er så glade for at bruge alle redskaberne, du har givet hende og os forældre. Især wheel of awareness-øvelserne, hvor hun virkelig får sin hjerne og tænksomme sind i ro. Der er kommet en helt anden stemning herhjemme. Tine og Robert, forældre til Klara på 17 år.

Vi opdagede, at vores søn havde røget hash i 3 år – ikke kun til fester men også i hverdagen. Han sagde, at han kedede sig, men du hjalp os til at se, at han var ramt af stress, depression og angst. Samtalerne med ham og din rådgivning til os har hjulpet ham til at åbne op for os igen og vi har lært at lytte til ham på en bedre måde. Både han og vi takker dig for, at han nu efter flere års samtaler med dig er endt med at have gode venner, en kæreste og en flot studentereksamen. Erik og Sanne, forældre til Jonas.

Kurser til sensitive med Martin August hos Sensitiv Balance

Seminarer og kurser

Martin er en erfaren kursus- og seminarleder, som har undervist voksne, forældre, teenagere, unge og fagpersoner i hele Skandinavien. Han har bl.a. afholdt mange seminarer om at finde indre ro med hjertekohærens. I kalenderen kan du se hans kommende online seminarer, hvor han deler mange af de redskaber og strategier, han også integrerer i sit terapeutiske arbejde.

Martin August – faglig baggrund

Martin har i mange år haft samarbejde med førende internationale eksperter, Ted Zeff og Elaine Aron, inden for sit arbejde med sensitive børn, unge og voksne. Han har desuden efteruddannelser inden for emotionsfokuseret parterapi, familieterapi og individuel terapi, hvor han arbejder indgående med tilknytning og traumer.

Martin har taget uddannelsesforløb hos Daniel Siegel Mindsight Institute inden for Interpersonel Neurobiology. Han har studeret Paul Gilberts arbejde med compassion-fokuseret terapi og har i mange år haft kontakt til førende eksperter inden for de områder, han er optaget af. Jf. anbefalinger fra internationale kapaciteter og videooptagelser herunder.

Martin er Psykoterapeut MPF, certificeret ID-psykoterapeut fra ID-Academy ved Ole Vadum Dahl, og har desuden 3 års studier ved Nordisk Gestaltinstitut. Tidligere har han været leder af Stresslinjens psykolognetværk og som uddannet eksportingeniør fra DTU har han i en årrække haft speciale inden for kvalitetsstyring.

Martin er medforfatter til bogen Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke, som er udkommet på Hans Reitzels Forlag, og desuden har han udgivet bogen Sensitive Børn og voksne, som er baseret på et af Sensitiv Balances seminarer med Elaine Aron, der blev afholdt for 500 mennesker i København.

Professor Jay Belsky

I sit arbejde med børn, teenagere og unge klæder Martin ikke kun forældre på til at løse problemer. Når forældrene også lærer at investere i børnenes styrker, sker der potentielt endnu større positiv forandring hos de mest sensitive børn.

– Professor Jay Belsky.

Herunder er der en video om Sensitive børn og anbefalinger til deres forældre, som er optaget ved en af Martins samtaler med Jay Belsky i Trondheim.

Professor Paul Gilbert

Martins arbejde med at formidle compassion-fokuseret terapi og hjælpe børn, unge og voksne til at regulere vanskelige følelser og finde indre ro er vigtigt i en tid, hvor alle – ikke kun særligt sensitive – bliver ramt af de stressende vilkår i samfundet.

– Professor Paul Gilbert.

Ted Zeff ph.d.

Martin er ekspert i metoder til at skabe ro i nervesystemet, håndtere selvkritik og bekymringer og få skjulte resurser frem i børn, teenagere og unge. Han har også lært mig meget om det terapeutiske arbejde med drenge og mænd.

Ted Zeff, ph.d.

Herunder er et klip fra et seminar, som Martin har holdt sammen med Ted Zeff den sidste gang, han var i København.

Elaine Aron, ph.d.

Martin har et højt fagligt niveau i sit arbejde med særligt sensitive voksne. Og han har opnået en dyb indsigt i, hvad sensitive børn og unge kæmper med, og hvordan forældre bedst kan styrke og støtte dem. I sit arbejde med utryg tilknytning og sensitive reaktioner på modgang, stress og traumer formår han at lindre og hele de dybe tilknytningssår hos både børn og voksne.  hos særligt sensitive børn, unge og voksne.

Elaine Aron, ph.d.

Elaine Aron har også skrevet forordet til bogen om sensitive børn, som Martin har udgivet sammen med Lise på Hans Reitzels Forlag. Se video om bogen herunder.

Psykoterapi hos Martin integrerer tre forskningsbaserede terapeutiske tilgange:

Med evolutionsbiologi og tilknytningsteori som teoretisk horisont har Martin fordybet sig i tre forskningsbaserede metoder, der tager højde for hjernes udvikling og vores dybe tilknytningsbehov i sociale relationer. Disse metoder gør det muligt hurtigt at gå ‘et spadestik længere ned’ og afhjælpe selv meget dybt forankrede problemstillinger – både individuelt, som par og i familien.

Emotionsfokuseret terapi (EFT)

I emotionsfokuseret terapi får du hjælp til at genkende onde cirkler, som skaber problemer i dit forhold til andre og dit forhold til dig selv – og forandre dem til gode cirkler, som forstærker sig selv og bygger dig op.

Omkring 70 % af de par, som søger hjælp gennem EFT, får løst problemerne i parforholdet, og op mod 90 % oplever en positiv virkning.

Hvis du ofte bekymrer dig, hvis du har humørsvingninger, problemer i dine nære relationer eller dybe sår fra barndommen, så er emotionsfokuseret terapi meget virkningsfuld.

Ønsker du at helbrede utrygge tilknytningsmønstre og bevæge dig ind i tryg tilknytning tilbyder EFT en uvurderlig hjælp. Du får ikke kun en nøgle til at løse dine nuværende problemer med dig selv, i parforholdet eller familien. Du får også en opskrift på, hvordan du lever mere fuldt og helt og føler dig mere oprigtigt til stede med dig selv og andre.

Interpersonel Neurobiologi (IBNB)

Når du som særligt sensitiv eller utrygt tilknyttet har en hjerne og et nervesystem, der reagerer mere kraftigt på indtryk. Og når dine følelser er intense og du har et rigt indre liv, kan IBNB give vigtige indsigter og konkrete øvelser til din hverdag.

Du får hjælp til at skabe en integration mellem tanker, følelser og kropslige fornemmelser, der viser sig i en oplevelse af, at ‘nu har jeg fundet mit indre kompas’. Terapien bliver en rejse ind i dig selv, hvor du opdager din egen styrke. Og hvor du giver din hjerne optimale betingelser for at hele spor efter stress, modgang og traumer.

En del af IBNB er muligheden for daglig Wheel of awareness praksis – en struktureret form for træning af opmærksomheden, som påvirker hjernen meget dybt. Denne praksis og skriveterapeutiske øvelser er eksempler på redskaber fra IBNB, som kan styrke virkningen af de terapeutiske samtaler.

Compassion-fokuseret terapi (CFT)

Stress, depression og nedtrykthed opstår ofte, når vores hjerne kommer på overarbejde, fordi vi især ‘træner’ hjernen i at udrette, præstere og opnå nye mål. Mens vi ikke får brugt de dele af hjernen, der understøtter ro, tryg tilknytning og samhørighed.

Med CFT får du en dyb indsigt i de mekanismer i dit følelsesliv, som du kan ændre, når du ønsker at finde mere indre ro og opleve flere positive følelser i hverdagen.

Medfølelse er en aktiv og engageret proces, hvor du både i forholdet til dig selv og andre stræber efter at tage ansvar og træffe valg, der gavner dig selv og andre mest muligt på lang sigt. Ligesom EFT og IPNB bidrager compassion-fokuseret terapi til indre balance, heling af traumer og tryg tilknytning i forholdet til andre og dig selv.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER