Fordelen ved at være sensitiv, påvirkelig og modtagelig
Eksempler på fordele
Her følger eksempler fra forskellige typer undersøgelser, der viser fordele ved at være mere sensitiv, påvirkelig og modtagelig:
1. at være mere villig til at donere til velgørende formål.
2. at tage initiativ til at hjælpe andre, som udtrykker, at de har det svært.
3. at få større og mere varig effekt af støtteprogram rettet mod at øge den psykiske resiliens.
4. at være følelsesmæssigt mere positivt påvirket af at vokse op i en familie, hvor forældrene er varme og støttende.
5. at være mere positivt påvirket af, at forældre ikke skilles.
6. at være mindre bundet af kulturelle fordomme i fortolkningen af visuelle stimuli.
7. at være bedre til at opfatte små visuelle nuancer.
8. at have stærkere positivt respons på nærtståendes positive følelser.
9. at have mindre stærkt respons på filmklip, som kan fremkalde frygt og angst.
10. at være følelsesmæssigt mere positivt påvirket af positive oplevelser, der er fundet sted for nylig.
Læs mere her om vigtige emner for sensitive børn og voksne
Det omgivende miljø er afgørende for, at fordelene kommer til udtryk
Eksemplerne på fordele refererer til undersøgelser, hvor sensitivitet, påvirkelighed og modtagelighed hos børn og voksne studeres på forskellige måder og i forskellige miljøer. Det er ikke ensbetydende med, at man ser alle disse fordele udtrykke sig i hvert enkelt sensitivt barn, ung eller voksen. Opvæksten og omgivelserne er meget afgørende for, om det især vil være fordele eller ulemper, som kommer til udtryk.
Dyb bearbejdning af indtryk
Forståelsen af fordele ved sensitivitet forbindes i Elaine og Arthur Arons teoridannelse med et mere kraftigt respons på det omgivende miljø og en såkaldt dyb bearbejdning af indtryk. Det handler om tilbøjeligheden til dybere refleksioner over “hvorfor ting er som de er” og “meningen med livet”. De sensitive har ofte meget livagtige drømme og grunder fra en tidlig alder dybt over andre menneskers lidelse, de langsigtede konsekvenser af handlinger og valg, samt moralske spørgsmål. Der er tale om dybe refleksioner, der er forbundet med følelser, andre mennesker og den omgivende verden.
En betydelig del af disse refleksioner er ubevidste processer, hvor de sensitive på kort tid kan uddrage en pointe eller et mønster ud fra “mavefornemmelser”. Det vil sige en intuitiv erkendelsesform, der kan defineres som “at vide noget uden at vide, hvorfor man ved det”.
Sensitive mennesker vil ofte være tilbøjelige til at give mange og nuancerede svar på spørgsmål, som andre kun giver ét svar på. Positivt set kan nogle sensitive mennesker bruge den dybe bearbejdning konstruktivt. Det gælder i nære relationer, hvor de kan være gode til at aflæse andres følelser, eller det gælder, når de skal træffe vigtige beslutninger. Det kan også udtrykke sig positivt i arbejdslivet: f.eks. inden for godgørende arbejde, kreativt arbejde, videnarbejde og andre arbejdsområder, hvor sensitive mennesker i højere grad synes at interessere sig for “den dybere mening” med det pågældende arbejde. Negativt set kan evnen til at bemærke nuancer, som andre går glip af, give sensitive mennesker oplevelsen af, at andre ikke forstår dem, eller at det kan være vanskeligt at træffe en hurtig beslutning.
Læs mere om dyb bearbejdning af indtryk i bogen: Psychotherapy and the highly sensitive person. Elaine Aron. Routledge. 2010.
Læs mere om Elaine Aron
Vigtige teoridannelser bag studier af sensitive fordele
Forskningen i de ovennævnte fordele kan især forbindes til tre forskellige teoridannelser:
1. Sensory Processing Sensitivity (SPS). Uden for forskerkredse kendt som high sensitivity, der på dansk er oversat til særlig sensitivitet.
2. Differential Susceptibility og Vantage Sensitivity. På dansk kan teorierne oversættes til forskellig modtagelighed og fordelagtig sensitivitet.
3. Biological Sensitivity to Context. På dansk kan teoridannelsen oversættes til Biologisk sensitivitet for konteksten.
I de senere år er de tre teoridannelser i stigende grad blevet integreret i en samlet forståelse af sensitivitet, som anses for at være en neurobiologisk modtagelighed og responsivitet i forhold til det omgivende miljø. Denne modtagelighed gælder både på godt og ondt. Læs mere her.
Det er en central pointe i alle teoridannelserne, at sensitivitet, påvirkelighed og modtagelighed både er knyttet til fordele og ulemper.
I tidligere forskning har man overset fordelene, fordi man primært har studeret negative virkninger af belastende miljøer.
Når man studerer positive virkninger af berigende og støttende miljøer, vil man derimod få dybere indsigt i de sensitive fordele og gaver. For at få større indsigt i de sensitive fordele har flere forskere bl.a. foreslået, at man i den fremtidige forskning:
1. analyserer gennemsnitstal i forskellige undersøgelser mere indgående, så man bedre kan få øje på individuelle forskelle i, hvordan mere og mindre sensitive reagerer forskelligt på både negative og positive faktorer i miljøet.
2. designer forskningsundersøgelser på måder, der ikke kun viser negative virkninger af negative forhold, men også kan påvise positive virkninger af positive forhold.
Vil du vide mere?
Vores gratis nyhedsbrev med viden og råd til hverdagen udkommer en gang om måneden. Tilmeld nyhedsbrev her.
Se desuden litteraturliste for fagpersoner.
Sensitive fordele
Udfold den sensitive styrke – læs eksempel og kig forbi vores nye forside.
Det er vores erfaring, at arbejdet med de sensitive træk ikke kun forebygger og løser problemer hos børn, unge og voksne. Der sker mere end det.
Det sensitive i mennesket indeholder gaver, lyse sider og resurser. Når vi fokuserer på at frisætte dem, gavner vi ikke kun den enkelte – forandringen spreder sig som positive ringe i familien og samfundet. Vi afrunder med en tilbagemelding på vores seminar om særligt sensitive børn, som giver et konkret eksempel på, at den positive udvikling kan lade sig gøre:
Nogle gange kan det være smertefuldt at opleve sit barns udfordringer med at være sensitiv. Især hvis man som forældre genkender nogle temaer fra sit eget liv. Det har gjort en stor forskel at få en forståelse af alle gaverne ved at være sensitiv og flytte vores fokus til at få disse gaver og taknemmeligheden for dem frem. Det giver mere energi og overskud i familien. Og med al denne viden, har vi nu også noget reel information og fakta til lærerne og pædagogerne. Det er en fantastisk hjælp til en familie med sensitive børn at deltage.
Læs mere om Selvværd for sensitive børn, som vi holder næste gang 1. juni i København.
Vi er dybt taknemmelige for denne og mange andre tilbagemeldinger fra jer, der vidner om, at det nytter at gøre en indsats.
Vi inviterer også til at kigge forbi den nye forside på sensitiv.dk, hvor vi har valgt at understrege vigtigheden af den sensitive styrke. Hensigten er at inspirere, give håb og forhåbentlig et bedre overblik over vores mange tilbud.
Vi håber, at budskabet vil gøre en positiv forskel: Lad os alle sætte fokus på at udfolde den sensitive styrke. Lad os huske, at den findes. Lad os forstå, hvad den indeholder. Frem for alt, lad os sætte den i spil.
Hvad kan de positive historier bidrage med?
En læser af nyhedsbrevet har fortalt om, hvordan mere viden om de positive sider ved at være sensitiv har givet hende støtte og inspiration til hverdagen:
Siden 2002 har jeg med stor interesse læst alle nyhedsbrevene og brugt mange af de gode råd. Det har hjulpet mig meget at opdage, at de positive sider i det sensitive træk passer på mig. Det i sig selv giver mig mere selvværd, glæde og tilfredshed.
Jeg får større styrke til i hverdagen at melde fra over for mange aftaler, voldsfilm og hvis anmodninger om hjælp til at passe børn bliver for mange.
Jeg ved nu, at det betyder meget for mig at bruge tid i naturen og være ved og i havet, som jeg elsker. Jeg sørger for mere tid til klassisk musik, eftertænksomhed i enerum og yoga. Jeg er også blevet bedre til at nyde morgenerne med ekstra kopper kaffe og læsning.
Jeg arbejder stadig med at finde begrundelser til andre personer, også den nærmeste familie, når jeg må sige fra over for noget. JEG kan stadig føle mig selvhøjtidelig, latterlig og egoistisk, når jeg fortæller andre – også i den nærmeste familie – hvordan jeg har det. Det er ikke sikkert, at de andre har det som jeg.
Derfor er det en støtte for mig at opleve, at det sensitive sind bliver beskrevet så positivt, og samtidig får jeg større selvindsigt.
Ved at træffe vælg, som udspringer af respekt for egne grænser, kan man styre udenom overstimulation og udmattelse. På den måde kan flere sensitive holde sig langtidsfriske og bevare energien til at passe godt på sig selv og andre på en afbalanceret måde. Det er en stor udfordring for de sensitive i nutidens stimulerende samfund, der er indrettet efter flertallets behov for oplevelser og stimulation.
Vi ønsker alle læsere held og lykke med at møde udfordringen på en stærk og meningsfuld måde. For nogle vil det være på egne vegne. For andre vil det være som forældre til sensitivt barn eller som fagperson. Det er vigtigt at huske, at vanskelige fravalg ofte er et tilvalg. Et tilvalg af den ro, som giver styrke og et godt liv.
Som voksen kan du arbejde mere med nogle af disse temaer via kurserne Indre ro og Sensitiv med overskud.
Forældre kan bl.a. finde inspiration via arrangementerne: Sensitive børns følelsesliv, særligt sensitive børn og Selvværd for sensitive børn.
Vil du lade de sensitive succeshistorier fylde mere?
Vi skal forholde os til problemer…
For at leve et godt liv skal vi spørge os selv: Hvordan kan vi håndtere problemer, fjerne dem og forebygge at de vender tilbage. Vi skal også lære at leve afklaret med de vanskeligheder, som er et vilkår ved livet – i ethvert liv findes smerte og uløselige problemer. Som sensitiv kan livets smerte gå dybere under huden, og derfor er det vigtigt at have en rummelig og kærlig indstilling til os selv.
Målet med at lade succeshistorier fylde mere er ikke at “forbyde” det vanskelige. Det ville være en indskrænket positiv tænkning, som i virkeligheden bare fornægter ubehagelige følelser, vi er bange for at forholde os til. Det er vigtigt at erkende problemer og lære, hvordan vi kan forholde os bedst muligt til dem.
….og vi skal samtidig huske de sensitive succeshistorier
Nogle gange kan vi, mens vi fokuserer på problemer, modgang og udfordringer glemme taknemmeligheden og glæden ved det, der fungerer. Det skal vi ikke gøre. De positive oplevelser kan sætte endnu dybere aftryk, når man er mere sensitiv – takket være modtageligheden.
Ved at huske de udfordringer, vi har klaret godt og de situationer, hvor de sensitive træk har været vores styrke, kan vi forbedre vores eget og andres liv.
3 gode råd
- Afsæt dagligt tid til at huske de positive historier, du hører om fra andre. Spørg dig selv, hvad du kan genkende fra dit eget liv. Glæd dig over disse ting og over at andre deler samme glæde.
2. Er der tidspunkter, hvor du oplever, at dit eget liv er “langt fra” det, du oplever er positivt ved en andens historie? I givet fald kan længslen være en positiv drivkraft. I stedet for at tænke “sådan er mit liv ikke, suk….” er det muligt at tænke “den historie kan inspirere mig til at gøre xxxx anderledes. Jeg starter med xxxx”
3. Husk at dele små succesoplevelser med at være sensitiv med dem, der står dig nært. Fortæl gode historier om at være sensitiv til sensitive børn, teenagere og unge, så de får positive eksempler og tro på sig selv.
Hvorfor er det vigtigt, at sensitive mennesker finder overskud?
Hver enkelt sensitivt menneske kan give et unikt bidrag til fællesskabet. Disse bidrag er resurser, som ikke skal gå til spilde, fordi de er vigtige både for den enkelte og for os alle. Her kommer et af de mange smukke eksempler på sensitive menneskers overskud, som vi gennem årene har modtaget fra nyhedsbrevets læsere:
Jeg er nu 59 år (og særligt sensitiv), og ved et skolejubilæum sidste år spurgte en klassekammerat, om jeg kunne huske, at jeg havde reddet hende ud af rollen som mobbeoffer i en af de mindre klasser. De piger, der var øverst i hierarkiet, havde besluttet, at hun skulle lukkes ude og forbudt os at have kontakt med hende. Men jeg havde taget hende i hånden, og vi var gået skolegården rundt og derved brudt forbandelsen.
Jeg kunne ikke huske det, men nok at jeg i mange situationer har passet på de andre. – Og aktuelt hjælper jeg en ældre veninde, som jeg synes mistrives, fordi hun har for travlt, og det bekymrer mig…At jeg stadig gør dette overrasker mig egentlig lidt. Men jeg har altid været sådan.
Den sociale ansvarlighed, som typisk kendetegner de mest sensitive, viser sig spontant i barndommen. Det behøver ikke kun være i forholdet til andre mennesker, at sensitive mennesker tænker længere end sig selv – der findes mange andre veje til at bruge sensitiviteten godt.
Ansvarligheden fortsætter livet igennem, hvis den sensitive ikke oplever for stort pres eller for mange nederlag og afvisninger.
Til tider kan andre blive utilfredse, når den sensitive “blander sig” – selvom det er med de bedste hensigter. Livets erfaringer lærer de sensitive at vise omtanke inden de involverer sig.
Betingelserne i barndommen kan have afgørende betydning for de sensitives overskud. Har man ofte været utryg i barndommen, anbefaler vi varmt, at man i voksenlivet arbejder på at finde indre ro og give sig selv den tryghed og omsorg, man ikke fik som barn. Denne proces vil bidrage til mere overskud og forudsigelighed i voksenlivet.
Det kendetegner sensitive med overskud, at de engagerer sig – at de ønsker at gøre en positiv forskel, når de ser problemer og uretfærdighed. Derfor er det vigtigt, at sensitive finder overskud og energi til at gøre en sådan positiv forskel – hver på sin måde.
Begynd i barndommen
Voksnes indsats for at skabe et godt miljø omkring børn har på godt og ondt endnu større virkning på de mest sensitive børn: I dag ved vi fra forskningen, at en tryg og støttende opvækst hjælper de sensitive børn til at udfolde deres stærke sider i en særlig høj grad, og at de vil trives bedre end gennemsnittet. Og samtidig ved vi, at belastninger i opvæksten i højere grad udfordrer de sensitive børn og sænker deres trivsel og troen på, at de kan bidrage.
I august inviterer vi til to arrangementer med praktisk inspiration til voksne, der godt vil give sensitive børn en god start i livet: Kurset Sensitive børns følelsesliv den 13. august, og seminaret Særligt sensitive børn den 31. august – kun få pladser.
Udfordringer og glæder ved et sensitivt barn
Vi afrunder med en af de mange tilbagemeldinger, som vi jævnligt modtager fra besøgende på hjemmesiden. En mor skriver:
Jeg har et sensitivt barn… Han har lige siden, han blev født, kun sovet ½ time ad gangen. Han ville være ved en voksen hele tiden, og var meget utryg ved nye steder og mennesker. Jeg var som mor “på” hele tiden, mens de andre mødre fortalte om, at deres børn sov flere tiiimer osv.. Det var hårdt! Og ikke meget forståelse mødte jeg. Mange sagde, at jeg var for pylret om ham…
Jeg valgte dog alligevel at give ham al den omsorg og fysiske kontakt, han ønskede, selvom det indimellem var hårdt. Jeg accepterede, at han var følsom og hurtigere blev utryg.
I dag er han 6 år og går i 0. Kl. på en mindre skole. Han er blevet den gladeste og mest udadvendte dreng nu. Han har rigtig mange venner – måske fordi han har stor empati og sjældent kommer til at gøre nogen noget “ondt”? Han kender rigtigt og forkert og suger skoleviden til sig med stor interesse.
Han tænker stadig en del over ting, men er god til at spørge og “komme ud med det”. Så kan vi snakke om tingene, og han kan få en forklaring.
Min pointe er, at hvis man anerkender og forstår, at man har et sensitivt barn allerede fra fødslen, kan man give barnet det, som det har brug for. Derved får man et fantastisk sensitivt barn, som også har en masse selvværd.
DEJLIGT der bliver sat fokus på det. PS. Godt at vide det er arveligt. Jeg var selv et sensitivt barn og er stadig ret sensitiv som voksen.
Vi håber, at denne lille personlige beretning kan give andre forældre til sensitive børn en oplevelse af ”ikke at være alene” om udfordringerne og glæderne ved at have et mere følsomt barn.
Som pionerer på området har vi med glæde erfaret, at det i Danmark efterhånden er blevet mere alment kendt, at sensitive børn har et ekstra stort behov for tryghed og varme i de første leveår, og at forældrene har brug for opbakning. Vi kan ikke understrege ofte nok, at det er en af de vigtigste veje til at sikre, at det sensitive træk bliver en styrke for barnet og dets omgivelser.
En personlig beretning
Som inspiration til forskellige “sensitivvenlige” måder at gå ind i det nye år, bringer vi en personlig beretning fra en sensitiv kvinde, som vi mødte ved et af vores seminarer i 2012. Hun fortalte med dyb og stærk glæde, hvordan viden om at være særligt sensitiv havde fået hende til at fejre nytåret på en ny måde:
“Jeg afsatte inden nytår en hel dag til et indre “miniretreat”, hvor jeg gav mig selv god tid til at mærke, hvilken fordybelse og fornyelse jeg ønskede i mit liv. Jeg reflekterede over mine længsler og mine begrænsninger. Jeg lagde konkrete planer for, hvordan jeg kunne føle mig endnu mere velkommen og tryg i mit eget liv. Tidligere ville jeg have tænkt om mig selv, at det var en mærkelig opførsel. I dag ved jeg, at mange andre særligt sensitive også reflekterer dybere over livets overgange, heriblandt det nye år.
Jeg følte mig ikke ensom, mens jeg trak mig tilbage. Det kunne jeg have gjort tidligere. Netop fordi jeg gav mig selv plads til at være alene, oplevede jeg et dybt fællesskab med andre sensitive, som også søger den indre stilhed. Jeg fornemmer, at jeg er blevet del af en “stor sensitiv familie”. Det giver mig ro at vide, at der er mange andre end mig, som reflekterer over forholdet til deres følsomhed. Sidste nytår blev begyndelsen til et bedre liv, jeg holder mere af min sensitivitet….”
Vi er meget taknemmelige for at høre om erfaringer fra mange af jer. Alt hvad I fortæller eller skriver til os, bestræber vi os på at give videre til gavn for andre særligt sensitive, forældre til sensitive børn, nærtstående og fagpersoner.