De særligt sensitive fordele er betinget af en indsats fra den enkelte og fra det omgivende miljø

Eksemplerne på fordele, som vi har nævnt ovenfor refererer tilbage til forskningsundersøgelser, hvor sensitivitet, påvirkelighed og modtagelighed hos børn og voksne studeres på forskellige måder og i forskellige miljøer. Se listen nedenfor.

Vi kan ikke forvente at se alle disse fordele udtrykke sig i hvert enkelt sensitivt barn, ung eller voksen. Opvæksten og omgivelserne er meget afgørende for, om det især vil være fordele eller ulemper, som kommer til udtryk.

Hvorfor er det vigtigt, at sensitive mennesker finder overskud?

Hver enkelt sensitivt menneske kan give et unikt bidrag til fællesskabet. Disse bidrag er resurser, som ikke skal gå til spilde, fordi de er vigtige både for den enkelte og for os alle. Her kommer et af de mange smukke eksempler på sensitive menneskers overskud, som vi gennem årene har modtaget fra nyhedsbrevets læsere:

Jeg er nu 59 år (og særligt sensitiv), og ved et skolejubilæum sidste år spurgte en klassekammerat, om jeg kunne huske, at jeg havde reddet hende ud af rollen som mobbeoffer i en af de mindre klasser. De piger, der var øverst i hierarkiet, havde besluttet, at hun skulle lukkes ude og forbudt os at have kontakt med hende. Men jeg havde taget hende i hånden, og vi var gået skolegården rundt og derved brudt forbandelsen.
Jeg kunne ikke huske det, men nok at jeg i mange situationer har passet på de andre.  – Og aktuelt hjælper jeg en ældre veninde, som jeg synes mistrives, fordi hun har for travlt, og det bekymrer mig…At jeg stadig gør dette overrasker mig egentlig lidt. Men jeg har altid været sådan.

Den sociale ansvarlighed, som typisk kendetegner de mest sensitive, viser sig spontant i barndommen. Det behøver ikke kun være i forholdet til andre mennesker, at sensitive mennesker tænker længere end sig selv – der findes mange andre veje til at bruge sensitiviteten godt.
Ansvarligheden fortsætter livet igennem, hvis den sensitive ikke oplever for stort pres eller for mange nederlag og afvisninger.
Til tider kan andre blive utilfredse, når den sensitive “blander sig” – selvom det er med de bedste hensigter. Livets erfaringer lærer de sensitive at vise omtanke inden de involverer sig.

Betingelserne i barndommen kan have afgørende betydning for de sensitives overskud. Har man ofte været utryg i barndommen, anbefaler vi varmt, at man i voksenlivet arbejder på at finde indre ro og give sig selv den tryghed og omsorg, man ikke fik som barn. Denne proces vil bidrage til mere overskud og forudsigelighed i voksenlivet.

Det kendetegner sensitive med overskud, at de engagerer sig – at de ønsker at gøre en positiv forskel, når de ser problemer og uretfærdighed. Derfor er det vigtigt, at sensitive finder overskud og energi til at gøre en sådan positiv forskel – hver på sin måde.

Begynd i barndommen

Voksnes indsats for at skabe et godt miljø omkring børn har på godt og ondt endnu større virkning på de mest sensitive børn: I dag ved vi fra forskningen, at en tryg og støttende opvækst hjælper de sensitive børn til at udfolde deres stærke sider i en særlig høj grad, og at de vil trives bedre end gennemsnittet. Og samtidig ved vi, at belastninger i opvæksten i højere grad udfordrer de sensitive børn og sænker deres trivsel og troen på, at de kan bidrage.

I august inviterer vi til to arrangementer med praktisk inspiration til voksne, der godt vil give sensitive børn en god start i livet: Kurset Sensitive børns følelsesliv den 13. august, og seminaret Særligt sensitive børn den 31. august – kun få pladser.

Udfordringer og glæder ved et sensitivt barn

Her en inspirerende beretning fra en mor, der gennem 15 år har fulgt vores arbejde og seminarer:

Jeg har et sensitivt barn… Han har lige siden, han blev født, kun sovet ½ time ad gangen. Han ville være ved en voksen hele tiden, og var meget utryg ved nye steder og mennesker. Jeg var som mor “på” hele tiden, mens de andre mødre fortalte om, at deres børn sov flere tiiimer osv.. Det var hårdt! Og ikke meget forståelse mødte jeg. Mange sagde, at jeg var for pylret om ham…

Jeg valgte dog alligevel at give ham al den omsorg og fysiske kontakt, han ønskede, selvom det indimellem var hårdt. Jeg accepterede, at han var følsom og hurtigere blev utryg.

I dag er han 6 år og går i 0. Kl. på en mindre skole.  Han er blevet den gladeste og mest udadvendte dreng nu. Han har rigtig mange venner –  måske fordi han har stor empati og sjældent kommer til at gøre nogen noget “ondt”? Han kender rigtigt og forkert og suger skoleviden til sig med stor interesse.

Han tænker stadig en del over ting, men er god til at spørge og “komme ud med det”. Så kan vi snakke om tingene, og han kan få en forklaring.

Min pointe er, at hvis man anerkender og forstår, at man har et sensitivt barn allerede fra fødslen, kan man  give barnet det, som det har brug for. Derved får man et fantastisk sensitivt barn, som også har en masse selvværd.

DEJLIGT der bliver sat fokus på det. PS. Godt at vide det er arveligt. Jeg var selv et sensitivt barn og er stadig ret sensitiv som voksen.

Vi håber, at denne lille personlige beretning kan give andre forældre til sensitive børn en oplevelse af ”ikke at være alene” om udfordringerne og glæderne ved at have et mere følsomt barn.

Som pionerer på området har vi med glæde erfaret, at det i Danmark efterhånden er blevet mere alment kendt, at sensitive børn har et ekstra stort behov for tryghed og varme i de første leveår, og at forældrene har brug for opbakning. Vi kan ikke understrege ofte nok, at det er en af de vigtigste veje til at sikre, at det sensitive træk bliver en styrke for barnet og dets omgivelser.

Dyb bearbejdning af indtryk

Forståelsen af fordele ved sensitivitet forbindes i Elaine og Arthur Arons teoridannelse med et mere kraftigt respons på det omgivende miljø og en såkaldt dyb bearbejdning af indtryk. Det handler om tilbøjeligheden til dybere refleksioner over “hvorfor ting er som de er” og “meningen med livet”. De sensitive har ofte meget livagtige drømme og grunder fra en tidlig alder dybt over andre menneskers lidelse, de langsigtede konsekvenser af handlinger og valg, samt moralske spørgsmål. Der er tale om dybe refleksioner, der er forbundet med følelser, andre mennesker og den omgivende verden.

En betydelig del af disse refleksioner er ubevidste processer, hvor de sensitive på kort tid kan uddrage en pointe eller et mønster ud fra “mavefornemmelser”. Det vil sige en intuitiv erkendelsesform, der kan defineres som “at vide noget uden at vide, hvorfor man ved det”.
Sensitive mennesker vil ofte være tilbøjelige til at give mange og nuancerede svar på spørgsmål, som andre kun giver ét svar på. Positivt set kan nogle sensitive mennesker bruge den dybe bearbejdning konstruktivt. Det gælder i nære relationer, hvor de kan være gode til at aflæse andres følelser, eller det gælder, når de skal træffe vigtige beslutninger. Det kan også udtrykke sig positivt i arbejdslivet: f.eks. inden for godgørende arbejde, kreativt arbejde, videnarbejde og andre arbejdsområder, hvor sensitive mennesker i højere grad synes at interessere sig for “den dybere mening” med det pågældende arbejde. Negativt set kan evnen til at bemærke nuancer, som andre går glip af, give sensitive mennesker oplevelsen af, at andre ikke forstår dem, eller at det kan være vanskeligt at træffe en hurtig beslutning.

Læs mere om dyb bearbejdning af indtryk i bogen: Psychotherapy and the highly sensitive person. Elaine Aron. Routledge. 2010.
Læs mere om Elaine Aron

Vigtige teoridannelser bag studier af sensitive fordele

Forskningen i de ovennævnte fordele kan især forbindes til tre forskellige teoridannelser:

1. Sensory Processing Sensitivity (SPS). Uden for forskerkredse kendt som high sensitivity, der på dansk er oversat til særlig sensitivitet.

2. Differential Susceptibility og Vantage Sensitivity. På dansk kan teorierne oversættes til forskellig modtagelighed og fordelagtig sensitivitet.

3. Biological Sensitivity to Context. På dansk kan teoridannelsen oversættes til Biologisk sensitivitet for konteksten.

I de senere år er de tre teoridannelser i stigende grad blevet integreret i en samlet forståelse af sensitivitet, som anses for at være en neurobiologisk modtagelighed og responsivitet i forhold til det omgivende miljø. Denne modtagelighed gælder både på godt og ondt. Læs mere her.

Det er en central pointe i alle teoridannelserne, at sensitivitet, påvirkelighed og modtagelighed både er knyttet til fordele og ulemper.
I tidligere forskning har man overset fordelene, fordi man primært har studeret negative virkninger af belastende miljøer.
Når man studerer positive virkninger af berigende og støttende miljøer, vil man derimod få dybere indsigt i de sensitive fordele og gaver. For at få større indsigt i de sensitive fordele har flere forskere bl.a. foreslået, at man i den fremtidige forskning:

1. analyserer gennemsnitstal i forskellige undersøgelser mere indgående, så man bedre kan få øje på individuelle forskelle i, hvordan mere og mindre sensitive reagerer forskelligt på både negative og positive faktorer i miljøet.

2. designer forskningsundersøgelser på måder, der ikke kun viser negative virkninger af negative forhold, men også kan påvise positive virkninger af positive forhold.

Vil du vide mere?

Vores gratis nyhedsbrev med viden og råd til hverdagen udkommer en gang om måneden. Tilmeld nyhedsbrev her.

Se desuden litteraturliste for fagpersoner.