Særligt Sensitive Børn og Unge

Forstå vigtige kendetegn, som gør dit barn både sårbart og stærkt. Og lær hvad du kan gøre.

Glad-sensitiv-dreng-og-pige-kendetegn-saerlig-sensitivitet

Særligt sensitive børn og unge suger fysiske og sociale indtryk til sig, har stærke følelser, reflekterer dybt og er optaget af retfærdighed

Tilbøjeligheden til hurtigt at blive overstimuleret gør dem sårbare.

Men evnen til at lade sig påvirke giver heldigvis også værdifulde fordele.

Brug artiklen som minitest og bliv mere klar over, hvor der skal sættes ind. Spørg dig selv:

genkender jeg dette kendetegn i mit barn?
Hvis ja… hvor godt håndterer 1. jeg selv og 2. mit barn dette kendetegn på en skala fra 1-10?

1. Fysisk sensitivitet: hjernen bearbejder sanseindtryk dybt.

Sensitiv pige med forstørrelsesglas 45956182

Særligt sensitive børn har ‘en lup på livet’: evnen til at registrere små nuancer

En smuk solnedgang, en kærlig hånd over kinden, lækker mad osv. kan virke stærkt positivt. Men støj, et skub på fodboldbanen, kradsende tøjmærker eller ubehagelig lugt osv. kan virke stærkt negativt.

De positive spor af velvære, afspænding, indre ro og energi er tydelige i det sensitive nervesystem. Men det er de negative spor efter træthed, kulde, smerte, tørst eller sult også.

Vigtige ting du kan gøre:

1. accepter, at dit barn ikke ‘opfinder’ påvirkeligheden og undgå bebrejdelser. Husk, ingen kan gøre for de genetiske forskelle.

2. træn dit barn i selvkontrol og strategier til at mestre fysiske indtryk, der udfordrer: via sport kan dit barn f.eks. lære at håndtere smerte. Ved at spise varieret, kan dit barn udvide sin tolerancetærskel for smagsoplevelser osv.

3. støt dit barn i at bruge den fysiske sensitivitet som en fordel – hver dag. F.eks. at tage et fodbad eller varmt karbad med dejlige duftolier (dufte er en effektiv og hurtig genvej til ro i hjernen), at få gode søvnrytmer og dagligt vågne frisk & udhvilet, at nyde massage, smuk musik eller god mad. Væn dit barn til at bruge – og være taknemmelig for – de gaver, den fysiske sensitivitet giver.

2. Social sensitivitet: genetiske forskelle gør det lettere at blive påvirket af andre

På godt og ondt er særligt sensitive mere påvirkede af det sociale fællesskab. Især i familien og forholdet til forældrene.

I et kærligt, trygt og respektfuldt miljø kan særligt sensitive børn udvikle sociale evner over middel. I et kritisk, utrygt og køligt miljø, hvor der er uløste konflikter og manglende varme eller konsekvens, kan særligt sensitive udvikle sociale evner under middel.

Særligt sensitive er typisk stærkt påvirkede, når andre er vrede, kede af det eller har andre stærke følelser. De kan føle sig “smittede” af positive følelser eller drænede af andres negative følelser. De reagerer meget positivt på anerkendelse og kan blive mere nedslåede over kritik. Når de er tilpas stimulerede, er de ofte bemærkelsesværdigt omsorgsfulde, medfølende, ansvarlige og loyale.

Vigtige ting du kan gøre:

Lær dit barn at håndtere kritik, skuffelse & afvisning: støt dit barn i at afvise den uberettigede kritik og bruge den berettigede kritik til at forbedre sig. Hjælp dit barn til at have realistiske forventninger til andre og indse, at andre ikke altid har samme stærke indlevelsesevne. Træn dit barn i at lære af afvisninger, sætte og respektere grænser og skabe relationer med gensidig respekt.
Lær dit barn at bruge sin empati med omtanke: når nogen har det svært, opstår der blandt særligt sensitive mere aktivitet i hjerneområder, der knytter sig til at ‘skride til handling’. Lær dit barn at skelne mellem, hvornår det skal hjælpe, og hvornår det er bedst ikke at blande sig. Støt det i at undgå ’empatitræthed’, som opstår, hvis det konstant føler, at det ikke må slappe af og være glad, når andre har det svært.
Vær en god rollemodel og del mange positive følelser med dit barn: Særligt sensitive bliver mere kraftigt påvirkede af rollemodeller. Eksempler: Hvis du selv er god til at sætte respektfulde grænser og løse konflikter hjælper du dit barn til at kunne gøre det samme. Hvis du deler mange positive følelser med dit barn, vil dit barn typisk have flere positive følelser end gennemsnittet af børn.

3. Personlig sensitivitet: den nuancerede bearbejdning af indtryk gælder også egne tanker og følelser.

Sensitive boern, indre liv og personlig sensitivitet

De særligt sensitive træk gør dit barn i stand til at grunde dybt over ting og virkelig vende og dreje sine oplevelser

For særligt sensitive kan det kræve mere energi at træffe en beslutning eller reflektere over, hvad der er sket i løbet af dagen: der er typisk både flere små nuancer og flere store overvejelser med i tankerne.

Når følelserne er negative eller overvældende, kan dit barn ‘male med den sorte pensel’ og være meget selvkritisk, fordømmende over for andre og sortsynet angående sig selv, andre og fremtiden.

Her kan det rige indre liv blive en ‘klods om benet’, som ikke tillader dit barn at ‘komme videre’ efter en svær oplevelse.

Men når følelseslivet er roligt og positivt, kan dit barn omvendt være bemærkelsesværdigt opfindsom, problemløsende, fornuftig og konstruktiv.

Her er der typisk humor, empati, positivitet og rummelighed i dit barns måde at føle og tænke om sig selv, andre og fremtiden.

Vigtige ting du kan gøre:

1. støt dit barn i at vælge ‘sunde’ følelser og tanker. Hvis dit barn f.eks. grubler over fortiden og kritiserer sig selv, så stresser det hjernen og hæmmer handlekraften. Inviter i stedet dit barn til at fokusere på, hvad det har lært af sine fejl, og hvordan det vil håndtere en tilsvarende situation i fremtiden. Hjælp dit barn til at anerkende og løse problemer – i stedet for at fortrænge dem eller være overbekymret.

2. lær dit barn vigtigheden af indre ro og af at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv: typisk er indre uro og overstimulation årsagen til mange af de negative tanker og følelser, der rammer særligt sensitive. Støt dit barn i at træffe beslutninger og tænke over ting, når der er ro indeni. Og lær det, at når det føler sig uroligt, er prioritet 1. at berolige sig selv. Før det tænker videre.

3. hjælp dit barn til at skelne mellem mere og mindre vigtige ting at fordybe sig i. Det er positivt at reflektere dybt over en danskopgave eller et matematisk ligning. Men det er negativt at gå i dybden med at udpensle andres fejl og mangler. Ved at skelne, kan dit barn lære at bruge sit rige indre liv konstruktivt i stedet for destruktivt.

4. Ideologisk sensitivitet: retfærdighed, værdier og moralsk omtanke har større betydning

moralsk og ideologisk sensitivitet hos teenagere og unge

Ønsket om at ‘det gode, sande og retfærdige sejrer’ er typisk stærkt, og dit barn kan hurtigere blive overvældet af ondskab og uretfærdighed

Den dybe bearbejdning af indtryk og de stærke følelser kan gøre særligt oprørte over uretfærdighed. Både den de selv observerer i deres egen hverdag, og den de er vidne til i nyheder, film og medier.

De reflekterer typisk en tak dybere over, hvorfor der findes krig, sult, fattigdom og forurening. Og de kan blive meget påvirkede social uretfærdighed, vold og “det onde” i spil, film og medier.

Vigtige ting du kan gøre:

Sørg for ikke at overeksponere dit barn for ‘dårlige nyheder’ og voldsomme indtryk: vær opmærksom på nyhedsudsendelser, film, historier, youtubeklip mm. som virker kraftigt og voldsomt på dit barn. Støt det i at vælge fra og til ud fra egne behov og ikke gruppepres. Sådan bliver det selv er i stand til at afgrænse sig efterhånden som det bliver ældre.
Rust dit barn til at klare hårde og barske indtryk uden at miste modet: hvis dit barn har en liste over ting, det kan gøre, når gyserfilmen bliver uhyggelig: (f.eks. at tælle, hvor mange sekunder klippet varer, overveje hvilket ketchupmærke, der er brugt til blodet, hvilke instrumenter, der har gjort musikken uhyggelig osv.) kan dit barn mestre situationen i stedet for at blive overvældet.
Støt dit barn i at opbygge værdier og et positivt engagement: Tal med dit barn om værdier og vis konkrete eksempler på, hvordan man kan leve efter dem. Særligt sensitive føler sig typisk stærke, når de fokuserer på, hvad de kan gøre: (f.eks. at spise økologiskj) i stedet for kun på hvad der er galt (forurening af jorden). Hjælp dit barn til at fokusere på løsninger og handling i stedet for at synke ned i opgivelse og modløshed.

Kunne du lide denne artikel om vigtige kendetegn på særlig sensitivitet og gode ting at gøre? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage lignende artikler med viden og redskaber til særligt sensitive børn og voksne.

Du kan også få mere inspiration til dig selv eller dit barn gennem vores kurser og bøger & dvd.

Læs mere om den sensitive profil og vigtige kendetegn på særlig sensitivitet hos voksne.

Læs mere om den fysiske, sociale, personlige og ideologiske livsverden hos Emmy van Deurzen-Schmidt.

Bog Sensitive boern fra saarbarhed til styrke Lise og Martin August

Giv dit sensitive barn selvtillid og selvværd: Læs et kort uddrag fra kapitel 5 i bogen Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke.

Sensitive børns følelsesmæssige reaktioner er stærkere, særligt i nye og stimulerende situationer. De har brug for mere tid til at vænne sig til nye situationer, de bliver hurtigere udkørte og trætte, når de får mange indtryk, og de bruger længere tid på at falde til ro efter negative såvel som positivt stimulerende oplevelser. Derfor har man tidligere især set børnene som sårbare.

Brug “gode råd” med omtanke

Fordi sensitive børn registrerer nuancer i det omgivende miljø, kan voksne omkring dem til tider opleve, at det er ‘småting’, de reagerer på. Det kan afstedkomme velmente råd til barnet om „ikke at tage tingene så nært“, „ikke være så alvorlig“, „ikke tænke så dybt over ting“, „komme hurtigt videre“, „holde op med at være så følsom“ osv. Hensigten bag anbefalingerne er, at barnet vil få det bedre, når det lærer at holde op med at være så påvirket.

Men der er risiko for, at sådanne anbefalinger gør det vanskeligere for sensitive børn at forstå, acceptere og regulere den følsomhed, der kendetegner dem. Barnet kan ikke sige: „Du har ret. Jeg vil bare lade være med at være så påvirkelig.“ Men tilskyndet af voksnes anbefalinger kan barnet alligevel forsøge at gøre sit bedste. Det kan begynde at afvise, undertrykke og undgå sine følelser, fordi det opfatter dem som forkerte. Afvisning af følelser kan forringe barnets evne til at reflektere og på den måde øge den psykiske sårbarhed.

Få øje på sensitive børns potentiale

Det har været overset, at sensitive børn er meget følelsesmæssigt påvirkede af afbalancerende og støttende faktorer i det omgivende miljø. Når sensitive børn har det svært, fokuserer man ofte for ensidigt på vanskelighederne: man overser deres potentiale og styrke, og det rammer barnets selvtillid og selvværd. Samtidig kan det manglende blik for sensitive børns potentialer afføde uro – og til tider konflikter – blandt de voksne. Her skal vi se et eksempel.

Mathias på fodboldbanen

Pædagogerne i børnehaven tænker, at det vil hærde Mathias på fem år i at spille fodbold, og at erfaringer med holdsport vil gøre ham mere klar til skolens sociale liv. Men Mathias vil ikke være med, kun kigge på. Han er meget tilbageholdende sammenlignet med andre børn i børnehaven og leger kun med få andre børn, han føler sig tryg sammen med.

Pædagogerne har sagt til forældrene, at de skal lære ham at være mindre følsom. Men de har ikke givet nogen redskaber eller konkrete råd til forældrene, som ikke ved, hvordan de skal bære sig ad. Mathias’ far er enig med pædagogerne og mener, at Mathias’ mor er alt for pylret. Hun mener derimod, at Mathias er sensitiv ligesom hun selv, og at han bliver misforstået af sin far og af pædagogerne. Hun synes, at man bør støtte ham i at stå ved sig selv og gå op i andre ting. Eksempelvis elsker han at tegne og er allerede nu meget optaget af bogstaver og tal.

Mathias har tit ondt i maven og synes ikke, det er rart at være i børnehaven. „Jeg er ikke sej og stærk, sådan som en rigtig dreng skal være,“ fortæller han. „Jeg ligner ikke de andre børn, og jeg hader mig selv. I skulle aldrig have født mig.“

Da Mathias et par måneder senere starter i SFO, får han en god og tryg kontakt til den mandlige pædagog, som plejer at være mest sammen med
børnene ude på fodboldbanen. „Nogle af de børn, der starter i skole, står ligesom dig mest og kigger på, når de andre spiller fodbold,“ fortæller han.
„Men når de har vænnet sig til at gå i skole, og når der ikke er så mange børn ude på banen, så begynder de også selv at spille. De opdager, at de
også godt kan. Nogle af de børn, der er ligesom dig, bliver rigtig dygtige.“

Pædagogen inviterer Mathias med ud på banen, hver gang der er få børn, og han opmuntrer ham ofte med et „godt kæmpet“ i udfordrende
situationer. Mathias føler sig efterhånden mere og mere accepteret og tryg, og de stærke negative følelser for fodbold bliver gradvist omdannet
til positive følelser. Efter sommerferien får Mathias også positiv feedback i timerne, hvor han er god til at sidde stille og er fagligt stærk.

I fritiden begynder han at hygge sig med indimellem at spille fodbold sammen med sin far. Efter et halvt års tid forbløffer han sine forældre og fortæller dem, at han gerne vil gå til fodbold. Han har stor vedholdenhed, bliver teknisk dygtig og er anerkendt som en dygtig midtbanespiller med godt overblik for spillet

Brug gode redskaber – og samarbejd om at skabe tryghed og udvikling

Eksemplet vidner om, hvor forskelligt børn kan trives og præstere, når hjernens trusselområder er aktive – som det sker, da Mathias føler sig presset i børnehaven – og når hjernens beroligelsesområder er aktive – som det sker, da Mathias får en god kontakt med SFO-pædagogen. Det bliver samtidig tydeligt, at de voksne, som ønsker at støtte barnet til at klare udfordringer, skal ruste sig med gode redskaber i stedet for at ruste op ‘imod’ hinanden.

Pædagogerne i børnehaven og Mathias’ far havde ret, da de tænkte, at Mathias kunne få et positivt udbytte af at spille fodbold. Men de tog også fejl, fordi måden, de mødte Mathias’ anderledes personlighed på, var afvisende og kritisk. Mathias’ mor havde ret, da hun tænkte, at Mathias skulle have støtte til at stå ved sig selv. Men hun tog også fejl, fordi hun var afvisende over for hans muligheder for at udvide sin tryghedszone og lære at føle sig godt tilpas på fodboldbanen. Denne type uenigheder omkring et tilbageholdende sensitivt barn er typiske og kan til fordel for barnet vendes til et konstruktivt samarbejde.

Ban vejen for “Jeg kan godt” i stedet for “Jeg duer ikke”

Et sensitivt barn kan sagtens klare sig glimrende i et stimulerende og udfordrende miljø. Men ligesom Mathias skal barnet sammen med de voksne finde en vej dertil, som tager udgangspunkt i accept og samhørighed snarere end i kritik. Målet er at bygge sensitive børn op til at vælge fodbold og andre udfordringer til og fra ud fra et ‘jeg kan godt’, snarere end at vælge meningsfulde udfordringer fra ud fra et ‘jeg duer ikke’.

SFO pædagogen skaber tryghed, anerkender, opmuntrer, skaber overskuelige mindre udfordringer, sikrer en gradvis tilvænning, er vedholdende og giver frem for alt Mathias oplevelsen af: “Der er nogen, der tror på, at jeg godt kan, selvom jeg er mere forsigtig.” Disse strategier klæder Mathias på til at udfolde sit potentiale.

Sensitive børn skal forstå, at de er anderledes, men de skal ikke se sig selv som forkerte. Det afgørende for barnets evne til at møde udfordringer og præstere er, hvor god støtte barnet får til at regulere sine følelser. I denne proces er det centralt, at man sikrer aktivering af de positive følelser i hjernen.

Læs mere eller køb bogen og de tilhørende videokurser til forældre.

I bogen Sensitive børn og voksne kan du også finde flere gode strategier til at håndtere dit barns følsomhed og se videoklip om at gøre dit barn stærkere i modgang.

Vis mere

Vis mindre

Bogen Sensitive børn og voksne Lise og Martin August

Styrk dit sensitive barn: Læs kort uddrag fra kapitel 3 i bogen Sensitive børn og voksne

Du skal ikke automatisk tolke følsomhed som en sårbarhed, understreger professor Jay Belsky. Du skal forstå, at følsomheden rummer et unikt potentiale, fordi formbarheden giver dig fordele, når du opholder dig i et positivt miljø.

Det formbare ler

Forskellen på, hvordan mere og mindre sensitive reagerer på miljøet omkring dem, beskriver Jay Belsky med et enkelt billede: ”Forestil dig, at du sidder med to klumper ler i hånden. Det sensitive individ er som en blød klump ler med meget vand i, mens det mindre sensitive individ er som en klump ler med mindre vand i. Hvor den mindre fugtige lerklump beholder sin egen form, er det lettere at give den bløde lerklump en ny form.” Billedet af det formbare ler understreger, at miljøet kan sætte dybere aftryk, når hjernen og nervesystemet er mere sensitivt.

Neuroplasticitet: Den sensitive hjerne forandrer sig mere.

Neuroplasticitet er forbundet med den fascinerende kendsgerning, at hjernen forandrer sig, når du bruger den. Forenklet sagt begynder din hjernes neuroner at affyre en masse signaler, når du oplever noget. Og når neuroner affyrer signaler på samme tid, forbinder de sig med hinanden i mønstre. For hver gang du oplever noget, der får dem til at forbinde sig i samme mønstre, bliver netop disse mønstre stærkere og lettere at sætte i spil: Plasticitet handler kort sagt om, at din hjerne er i stand til at tilpasse sig eller omdanne sig, når den påvirkes af miljøet. Alle dine oplevelser former billedligt talt din hjerne, ligesom pottemagerens hænder former leret. Som sensitiv giver det dig en fordel livet igennem – men kun hvis du er i et positivt miljø. Rosas historie, som har to vidt forskellige slutninger, er et eksempel på denne pointe:

Eksempel: hvordan din opdragelse kan gøre dine sensitive træk til en fordel eller en ulempe:

Rosa på ti år kommer hjem fra skole, og hendes mor spørger: ”Hvordan har din dag været?” Rosa sukker og fortæller, at den ikke har været særlig god. To af hendes veninder blev uvenner i frikvarteret, og resten af dagen snakkede de ikke med hinanden. Rosa var ikke direkte involveret i konflikten. ”Så behøver du da ikke at tage det så nært!” indvender hendes mor. Rosa svarer alvorligt: ”Jamen mor, det påvirker mig jo psykisk!”

At være sensitiv indebærer, at Rosa – som det bløde ler – i højere grad lader sig forme af det, der sker i skolen og hjemmet. Hvis der er en dårlig stemning rammer det hårdere, og barnet bruger ofte ord, der virker forbløffende modne i forhold til alderen. Her gør det en stor forskel for et sensitivt barn, om det bliver mødt med en afvisning eller med forståelse og anerkendelse.

Den afvisende mor: mangelfuld håndtering af følelser gør sensitivitet til et problem.

”Der skal jo ingenting til. Du overdriver altid!”, svarer Rosas mor irriteret, og i sit stille sind tænker hun: ”Andre børn er ikke så besværlige.” Rosa bliver såret over mors ord og indvender: ”Jamen, de ville jo have, at jeg skulle holde med én af dem, og det kunne jeg ikke, fordi jeg godt forstår dem begge to!” Rosas mor sukker opgivende og ruller med øjnene: ”Du er akkurat lige så nærtagende som faster Merete!”

Rosa får tårer i øjnene og lukker sig inde på sit værelse, mens hun skammer sig over at være så besværlig. Det er svært for hende at falde til ro og samle sig om lektierne. Næste dag har hun ondt i maven, og hun er stille i timerne. I frikvartererne lader hun sig dominere af veninderne og forsøger trist at stille dem begge tilfreds. Dette mønster gentager sig mange gange op gennem Rosas barndom, hvor hendes mor gang på gang afviser hendes oplevelser. Rosa udvikler med tiden angst og depression, som først opdages, da hun er 16 år gammel og får behandling med medicin og psykoterapi.

Den anerkendende mor: kærlig, bevidst og kompenten håndtering af følelser gør sensitivitet til en fordel.

”Jeg ved godt, at den slags konflikter går dig på,” siger Rosas mor kærligt. ”Skal vi snakke lidt om det?” Rosa får lidt mere farve i ansigtet, mens hun fortæller: ”Det værste er, når én af dem vinder og lukker den anden ude.” Mor nikker. ”Rosa er god til at forstå de andre børn, og derfor betror de sig til hende,” tænker moren og spørger: ”Hvad kunne du have lyst til at sige?” Rosa tøver lidt, inden hun fortsætter: ”At de selv må klare det! Jeg holder af dem begge to.”

Rosas mor trækker anerkendende på smilebåndet: ”Kunne du ikke prøve at sige lige netop det til dem i morgen? Som jeg forstår det, ved du godt, hvad du vil fortælle. Men du holder dig tilbage, fordi du tager hensyn.” Rosa nikker: ”Det er måske rigtig nok,” svarer hun og falder til ro. Hun omfavner lettet sin mor, og lidt senere fordyber hun sig i lektierne.

Dagen efter siger hun klart og omsorgsfuldt fra til veninderne, som får respekt for hende. Hun føler sig fysisk og psykisk veltilpas og er aktiv i timerne, hvor hun får positiv feedback fra sine lærere. Hele vejen op gennem barndommen hviler Rosa i sig selv og finder strategier til at løse problemer og konflikter, nogle gange sammen med mor, nogle gange på egen hånd. Som 16-årig rejser Rosa et år til Canada som udvekslingsstuderende, hvor hun stortrives socialt og fagligt.

Afvisning af følelser sætter spor.

Når Rosa i eksempel 1 bliver afvist af sin mor, sætter de negative sociale samspil sætter mere kraftige spor i hendes nervesystem og adfærd, fordi hun er mere sensitiv. Omvendt, når Rosa i eksempel 2 bliver forstået af sin mor, lærer hun et positivt mønster, som styrker hende: Fordi hun er trygt knyttet til sin mor, er den sensitives store påvirkelighed en fordel for hende.

Hvis du som voksen tænker over Rosas historie….

… kan du overveje, hvordan du i din barndom og tidligere i dit liv er blevet mødt, hvis du har haft en negativ følelse.

Vigtig pointe: At afvise negative følelser med et ”vær nu lidt positiv!” forværrer og forstærker ofte de negative følelser hos den sensitive. Anerkend i stedet følelsen uden at lade dig smitte eller overvælde. Når den sensitive føler sig hørt, set og forstået, vokser den positive kontakt og forandring mere ubesværet frem.

Sensitive børn og voksne er meget modtagelige for anerkendelse af svære ting, der river og flår i det følsomme nervesystem.
Anerkendelsen bliver et springbræt til at forstærke den positive kontakt, der fører samtalen videre på en konstruktiv måde
I den gode kontakt bliver negative følelser ikke undertrykt, men rummet og respekteret. Det gør den sensitive psykisk stærk – ligesom Rosa lærer at forstå og håndtere sine følelser af sin anerkendende mor.

Tre typiske problemer, når du afviser følelser:

• En mindre god kontakt til kroppen og oplevelsen af dit indre kompas, der viser retningen i livet.

• En mindre tydelig fornemmelse af, hvornår andre overskrider personlige grænser, og hvordan du kan håndtere det bedst muligt.

• En tilbøjelighed til at blive overvældet af problemer eller forsøge at undgå dem – i stedet for at forholde dig roligt og konstruktivt til problemer.

Tre gevinster, når du anerkender følelser

• En god kontakt til din krop og en tydelig følelse af at ’have dig selv med’ i den måde, du lever dit liv på.

• En klar fornemmelse af, hvornår andre overskrider grænser, og hvordan du kan håndtere det respektfuldt og kompetent.

• Indre ro i mødet med livets problemer og udfordringer. Over[1]bevisningen om, at du kan løse problemer på egen hånd eller ved at søge hjælp hos andre.

I bogen Sensitive børn og voksne kan du også finde flere gode strategier til at håndtere dit barns følsomhed og se videoklip om at gøre dit barn stærkere i modgang.

Vis mere

Vis mindre

Ønsker du mere gratis information?

Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.

Relaterede artikler her på hjemmesiden:

Særlig sensitive børn og unge

Gode råd til at håndtere sensitive børn

Gode råd til forældre til sensitive børn

Sensitive teenagere og unge

Relaterede sites, hvor du kan læse mere om særligt sensitivitet:

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb, bøger og samtaler med fokus
på at at give sensitive børn & unge og deres forældre gode strategier til hverdagen, er du meget velkommen at kontakte os.

Kontakt

Et unikt potentiale: Læs kort uddrag fra kapitel 3 i bogen Sensitive børn og voksne