10 Tegn på Stress hos Sensitive Børn. Forældreguide: Vend Stress til Balance
Find årsagerne og få anbefalinger til vigtige ting du kan gøre i hverdagen
Sensitive børn reagerer mere kraftigt på stress – og stress kan gøre dit barn mere sensitivt.
Er dit barn i konstant alarmberedskab? – og har det svært ved ‘komme ned’ og tilbage i et hvileleje? Her kan du læse om de symptomer, du skal være opmærksom på, og få gode råd til, hvad du kan gøre for at genåbne en horisont af indre ro og balance i dit barns hverdag.
10 typiske tegn på stress
Opdag tegnene i tide og hold bristepunktet på afstand
Dit barn….
- er mere påvirket af tidspres, forandringer og uventede ting end sædvanligt.
- har flere følelsesudbrud og flere negative følelser. Reagerer med vrede, hidsighed, irritation. Bliver hurtigt skuffet, såret og frustreret. Især typisk hos udadvendte og nyhedssøgende sensitive børn.
- trækker sig tilbage, savner lyst til at deltage i ting, som det plejer at kunne lide, går ind i sig selv og virker glemsom og fraværende. Især typisk hos indadvendte sensitive børn
- har ondt i maven (typisk hos førskolebørn og mindste skolebørn) og ondt i hovedet (typisk hos større skolebørn). Får flere infektioner og betændelser.
- har svært ved at falde i søvn, vågner flere gange om natten eller vågner tidligt uden at være udhvilet.
- hyperventilerer og klager over svimmelhed.
- har manglende appetit eller overspiser. Kæmper med forstoppelse og/eller kvalme.
- får tics: kniber øjnene sammen, virrer med hovedet mm.
- har svært ved at koncentrere sig.
- er meget selvkritisk og mister hurtigt modet ved udfordringer.
Hvert barn reagerer individuelt, og der er ikke et bestemt mønster. Derfor skal du som forælder spørge dig selv: reagerer mit barn som det plejer? Hvis du er bekymret, er det godt at tage kontakt til læge og børnelæage.
Ved psykosomatiske lidelser – såkaldt kropsstres – reagerer dit barn fysisk på psykiske problemer. Det er vigtigt at finde ud af, om det drejer sig om stress, eller om der er andet galt.
Hvad er årsagerne til stress hos dit sensitive barn?
Se eksempler på typiske grunde til stress
- når en eller begge forældre er ramt af stress eller psykiske vanskeligheder
- anstrengt forhold mellem forældre eller skilsmisse
- andre problemer i hjemmet
- at savne voksne at kunne dele svære følelser og tanker med
- lange dage uden for hjemmet, lektier, tests og fritidsinteresser
- for høje præstationskrav: typisk ydre krav, men hos ældre børn også egne krav
- at føle sig ensom og uden for i forhold til andre børn
- mobning
- støj og uoverskuelige forhold i institution og/eller skole
- manglende tryghed i forholdet til vigtige voksne uden for hjemmet
Læs vores bøger og få viden om hvordan du ruster dit barn til at klare stress
Download helt gratis kapitel 1. af bogen sensitive børn og voksnes potentiale lige her.
Læs mere om stress og sensitive børn i vores meget grundige guide i bogen sensitive børn fra sårbarhed til styrke.
Praktiske anbefalinger
Hvad kan du gøre?
… vigtige ting at fokusere på, når du skal vende stress til balance
Tænk over, hvornår dit barn forandrede sig, og hvad du mener er de vigtigste årsager.
Kontakt egen læge og få henvisning til en børnelæge, som har erfaring med stressede børn. Følg lægens anbefalinger.
Hvis det især er årsager uden for hjemmet, er det vigtigt at få en god kontakt til nøglepersoner i institution eller skole.
For nogle stresramte børn er det en hjælp at få faste fridage, kortere dage eller fri fra fritidsaktiviteter i en periode.
Sæt fokus på at få søvnrytmerne til at fungere bedst muligt. Støt dit barn i at spise sundt og få mellemmåltider. Træthed og dyk i blodsukkeret forværrer stress og sænker dit barns selvkontrol, så det hurtigere vil føle, at det kommer til kort i hverdagen.
Skab åndehuller med ro, fordybelse og positive oplevelser, som dit barn kan se frem til hver dag.
Mød dit barns svære følelser med varme. Oplevelsen af at blive hørt og forstået kan ikke i sig selv løse alle problemer. Men det bidrager til, at dit barn ikke føler sig alene med sin magtesløshed. Det øger trygheden og følelsen af af at høre til og være elsket og god nok.
Flere ting, du kan gøre
Skab trygge rammer, følg udviklingen, søg ekstra hjælp ved behov – og sæt fokus på din egen og familiens trivsel
Stil overskuelige, tydelige og kærlige krav. Det øger dit barns tryghed, at der er krav og faste rammer & rutiner i hverdagen.
Før en notesbog, hvor du dagligt/ugentligt holder styr på dit barns udvikling:
- Hvor stresset vurderer du, at dit barn er på en skala fra 1-10?
- Hvad virker godt: hvad skal du selv, andre og dit barn gøre mere af?
- Hvad virker dårligt: hvad skal du selv, andre og dit barn undgå?
Hjælp dit barn til at udvikle selvkontrol og lær det strategier, som gør det mere modstandsdygtigt, når det møder pres og svære situationer.
Vær opmærksom på, at langvarig stress øger risikoen for, at dit barn udvikler en psykisk lidelse, f.eks. angst, depression eller en opmærksomhedsforstyrrelse. I givet fald har dit barn brug for hjælp og behandling. Tag evt. kontakt til sundhedsplejerske, skolepsykolog og/eller andre fagpersoner, du har tillid til.
Husk, at dit sensitive barn er meget påvirket af din egen trivsel, trivslen med din partner og trivslen i hele familien. Sæt derfor lup på, hvad der skal til for at du selv, parforholdet og familien kan fungere bedst muligt.
Sensitive børns følelsesliv
Lær dit barn at forstå og styre sine følelser og at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv
Få en enkel model og værktøjer til alle tænkelige situationer – før, under og efter overstimulation – hvor dit barn har svære følelser. Og vis dit barn vej til bedre at kunne modstå og håndtere stress. Læs mere her
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores forældrerådgivning, 1-dagskurser for forældre og individuelle samtaler med stressramte børn, er du velkommen til at kontakte os.