Forskning i sensitivitet og metoder til at skabe positiv forandring – teorier
Forskellige teoridannelser
Vores daglige arbejde med at forstå og styrke børn, som er mere sensitive, påvirkelige og modtagelige for det omgivende miljø bygger på forskellige teoridannelser og teoretiske perspektiver.
I undermenuerne kan du læse mere indgående præsentationer af nogle af disse teoridannelser og de forskere, som står bag dem. Vi vil løbende udbygge med flere undermenuer og linke til opdateringer via nyhedsbrevet.
Herunder nævner vi kort nogle af de mest væsentlige referencerammer, som vi henter inspiration i:
1. Evolutionsbiologiske teorier og undersøgelser af individuelle adfærdsstrategier i forskellige dyrearter.
2. Trækpsykologiske studier af temperamenter og deres samspil med forskellige positive og negative faktorer i miljøet.
3. Forskning inden for stress-sårbarhed-modellen, som belyser individuelle forskelle i reaktioner på negative faktorer i det omgivende miljø.
4. Forskning i resiliens, som giver indsigt i faktorer, som kan fremme positiv tilpasning til trods for vanskelige forhold i miljøet.
5. Tilknytningspsykologiske perspektiver, som bl.a. kan kaste lys på, hvordan kvaliteten af sociale relationer påvirker måden, hvorpå børn og voksnes genetiske potentialer udtrykker sig.
6. Teorier om medfølelse og følelsesregulering, som kan belyse, hvorledes sociale relationer kendetegnet ved varme og ansvarlighed kan afbalancere og berolige nervesystemet.
7. Studier i biologisk sensitivitet for konteksten (BSC – biological sensitivity to context), hvor man studerer børns forskellige respons på stressorer i hjem, skole og institutioner.
8. Studier i særlig sensitivitet/SPS (sensory processing sensitivity), som kaster lys på forskellige aspekter af det særligt sensitive personlighedstræk hos børn, teenagere og voksne.
9. Studier af forskellig modtagelighed (differential susceptibility), som belyser individuelle variationer i modtageligheden for negative og positive faktorer i miljøet.
10. Studier af fordelagtig sensitivitet (vantage sensitivity), som fokuserer på individuelle variationer i den positive modtagelighed over for positive faktorer i livsforløbet.
Der er også andre teoridannelser, som er relevante for vores daglige arbejde. Under vores uddannelse og videreuddannelse har vi begge interesseret os for, hvorledes man kan integrere indsigter i forskellige terapeutiske tilgange til at skabe positiv forandring.
Den røde tråd i vores arbejde er at formidle vores indsigter fra studier af disse tilgange på en måde, som gør det muligt at skabe positiv forandringer i det daglige liv.
Få nyheden om vores kommende bog om sensitive børn, kommende interviews med internationale eksperter og andre nyheder ved at tilmelde dig nyhedsbrevet.
Læs mere her om vigtige emner for sensitive børn og voksne
Forskning i temperamenter
Genetiske forskelles betydning for personligheden
Man har siden starten af 60’erne i USA arbejdet med betydningen af genetiske forskelle mellem børn.
Pionererne inden for dette arbejde er de amerikanske børnelæger Stella Chess og Alexander Thomas, der som nogle af de første beskrev børn, der helt fra spædbarnsalderen og ind i voksenlivet var mere påvirkelige end andre børn. Deres forskning har siden inspireret mange andre forskere, og dannet fundament for det praktiske arbejde med at få det bedste frem i nedarvede forskelle.
I kølvandet på deres forskning er der siden opstået adskillige nye teorier om temperamenter, og man har på flere måder udbygget og udvidet deres oprindelige forståelse af børns påvirkelighed og sensitivitet.
De positive sider ved at være sensitiv er kommet i fokus
I dag er der flere internationalt førende forskere, som har fattet interesse for de positive sider ved at være mere sensitiv, påvirkelig og modtagelig for det omgivende miljø. Der er tale om fordele og styrker, man tidligere har overset, fordi de først viser sig, når man skaber positive livsomstændigheder, der gør det muligt for barnet at udtrykke dem.
Læs mere om de internationale eksperter, der inspirerer og guider vores daglige arbejde her.
Det praktiske arbejde – sensitive børn og voksne er meget forskellige
I det temperamentsbaserede arbejde med børn og voksne, vil man ikke arbejde med enkelte træk, såsom sensitivitet, isoleret set, hvor ét enkelt træk bliver den prisme, som forståelsen af personligheden tager udgangspunkt i. Man fokuserer mere bredt og indrager også samspillet med andre personlighedstræk og samspillet med miljøet. Derfor vil det være meget forskelligt, hvilke anbefalinger, der helt præcist gavner det enkelte sensitive barn og den enkelte sensitive voksne.
Eksempler på forskelle, der bidrager til at gøre sensitive børn og voksne indbyrdes meget forskellige:
1. Nogle sensitive er meget aktive og opsøgende, andre er meget tilbageholdende. Nogle sensitive er meget intense og vedholdende, andre det modsatte osv. De sensitive træk blander sig altså med de andre træk, som barnet eller den voksne også har.
2. Nogle sensitive er overordentligt velfungerende fagligt, socialt og på andre domæner, mens andre sensitive har problemer med lavt selvværd og stress, og atter andre sensitive udvikler psykiske lidelser, som f.eks. angst og depression.
Det er både gen-gen-samspillet og gen-miljø-samspillet, som er med til at afgøre, om det enkelte sensitive individ især bliver resursestærkt eller især bliver sårbart.
3. Der er i den nyere forskning fundet sammenhæng mellem, hvor trygt sensitive børn føler sig knyttet til forældre og fagpersoner, og hvor godt de fungerer i hverdagen. Denne sammenhæng ses for alle børn, men flere undersøgelser tegner et billede af, at fordi de sensitive er mere modtagelige, er kvaliteten i det omgivende miljø på godt og ondt endnu mere afgørende for dem.
Fokus på den gode kombination, som får de bedste sider frem i barnets og den voksnes personlighed
Den grundlæggende tilgang i arbejdet med børn og voksnes nedarvede træk er bestræbelser på at skabe en god kombination (goodness-of-fit) mellem det enkelte individ og det omgivende miljø og samtidig at undgå en risikabel kombination (poorness-of-fit). Denne tilgang er også kendt som forskellen mellem at arbejde med og mod de nedarvede temperamenter, som kendetegner forskellige børn og voksne.
Den gode kombination:her ses overensstemmelse mellem krav og forventninger i det omgivende miljø og barnets eller den voksnes temperament, evner og andre karakteristika.
Den risikable kombination: Her ses uoverensstemmelse mellem krav fra miljøet og barnets eller den voksnes temperament, evner og andre karakteristika.
Den gode kombination forebygger adfærdsproblemer, støtter barnet eller den voksne i at opbygge positive relationer og får de bedste sider frem i de nedarvede træk. Omvendt kan den risikable kombination frembringe eller forstærke adfærdsproblemer, skade barnets eller den voksnes relationer og kalde de mest sårbare sider frem i de nedarvede træk.
Mellem yderpolerne findes utallige nuancer. Der kan således inden for nogle områder være en god kombination mellem den enkelte og miljøet, mens der på andre områder ikke er det.
Anbefalet litteratur
Vi anbefaler den interesserede læser at orientere sig i bogen The Temperament Perspective af Jan Kristal, som giver et udmærket overblik over de grundlæggende praktiske anbefalinger til arbejdet med børns temperamenter på forskellige alderstrin. I bogen beskriver hun, hvorledes arbejdet med at forstå og arbejde med børns nedarvede karakteristika – for at få det bedste frem i børnenes sensitivitet og andre nedarvede træk – kan være med til at forebygge og afhjælpe en række problemer i hjem, institutioner og skole.
Jan Kristal er elev af Chess og Thomas og desuden er hun inspireret af arbejdet med særlig sensitivitet. Hun har i en årrække haft kontakt med Elaine og Arthur Aron, som er de internationale pionerer på dette område.
Læs mere om Elaine Aron.
Hvis man er interesseret i den gode kombination i arbejdet med sensitive voksne anbefaler vi bogen Psychotherapy and the Highly Sensitive Person af Elaine Aron. Desuden bogen Goodness of Fit. Clinical Applications from Infancy Through Adult Life.
De tilgange, som er beskrevet i bøgerne, danner grundlag for vores daglige arbejde med sensitive børn, unge og voksne. I den internationale forskning udvikles, uddybes og præciseres de traditionelle perspektiver løbende. I disse år er der i stigende grad fokus på positive kvaliteter ved temperamenter og genetiske kendetegn, man tidligere har tolket som tegn på sårbarhed.
Denne nye udvikling i forskningen finder vi vigtig at følge med i. Den kan på forskellige måder bidrage til, at man ikke overser de gaver og fordele, som kan være forbundet med en højere grad af sensitivitet, påvirkelighed og modtagelighed. Det kan påvirke sensitive børn og voksnes selvbillede positivt. Det kan i praksis også bidrage til, at sensitive, forældre til sensitive børn og fagpersoner i højere grad anstrenger sig for at udvikle og fremkalde de positive potentialer.
Tilmeld nyhedsbrevet, hvis du ønsker at få nyheder om vores kommende bog fra Hans Reitzels Forlag og om videoklip med de internationale eksperter, som guider og beriger vores arbejde.
Biologisk sensitivitet for konteksten/orkidebørn
Et mere positivt syn på børn, som reagerer følsomt på stress
Professorerne Thomas Boyce og Bruce Ellis har på baggrund af omfattende studier af individuelle forskelle i børns stressrespons i skoler og institutioner udviklet teorien om biologisk sensitivitet for konteksten (BSC – biological sensitivity to context).
I flere undersøgelser har de og deres kolleger fundet, at sensitive børn med følsomme reaktioner på stress kan have lavere tilpasningsevne end andre børn i belastende miljøer. Men børnene kan også have højere tilpasningsevne end andre børn i berigende og nærende miljøer. De har udtrykt denne sammenhæng ved en metafor, der er kendt som forskellen mellem mælkebøttebørn og orkidebørn.
Mælkebøttebørn
Nogle børn har en evne til at udvikle sig og trives trods modgang. Ligesom mælkebøtter ikke har brug for god jord eller nogen særlig pleje for at vokse op og blomstre, kan børnene klare sig, selvom miljøet er belastet. Udtrykket ”mælkebøttebørn” er af Boyce og Ellis og deres kolleger blevet knyttet til forskning i resiliens: evnen til positiv tilpasning trods modgang.
Orkidebørn
”Orkidebørn” er en billedlig betegnelse for sensitive børn, som er mere afhængige af miljøet for at kunne trives. En orkide, som ikke er i det rette miljø, visner og kan ikke blomstre. En orkide, der får den rigtige jord, næring og god pleje er derimod en usædvanlig smuk blomst.
Udtrykket ”orkidebørn” er blevet knyttet til den modtagelighed for det omgivende miljø, som kendetegner de sensitive børn.
Integration med andre teoridannelser
Boyce og Ellis har hentet inspiration i Elaine og Arthur Arons arbejde med særlig sensitivitet/SPS og i Jay Belskys arbejde med forskellig modtagelighed.
Læs mere om sensitive fordele.
SPS – sensory processing sensitivity/særlig sensitivitet
Den videnskabelige forskning i særlig sensitivitet
I forskningen er teorien om det særligt sensitive træk kendt under betegnelsen SPS, der står for Sensory Processing Sensitivity.
De positive sider ved at være sensitiv er kommet i fokus
I dag er der flere internationalt førende forskere, som har fattet interesse for de positive sider ved at være mere sensitiv, påvirkelig og modtagelig for det omgivende miljø. Der er tale om fordele og styrker, man tidligere har overset, fordi de først viser sig, når man skaber positive livsomstændigheder, der gør det muligt for barnet at udtrykke dem.
Læs mere om de internationale eksperter, der inspirerer og guider vores daglige arbejde her.
Det praktiske arbejde – sensitive børn og voksne er meget forskellige
I det temperamentsbaserede arbejde med børn og voksne, vil man ikke arbejde med enkelte træk, såsom sensitivitet, isoleret set, hvor ét enkelt træk bliver den prisme, som forståelsen af personligheden tager udgangspunkt i. Man fokuserer mere bredt og indrager også samspillet med andre personlighedstræk og samspillet med miljøet. Derfor vil det være meget forskelligt, hvilke anbefalinger, der helt præcist gavner det enkelte sensitive barn og den enkelte sensitive voksne.
Eksempler på forskelle, der bidrager til at gøre sensitive børn og voksne indbyrdes meget forskellige:
1. Nogle sensitive er meget aktive og opsøgende, andre er meget tilbageholdende. Nogle sensitive er meget intense og vedholdende, andre det modsatte osv. De sensitive træk blander sig altså med de andre træk, som barnet eller den voksne også har.
2. Nogle sensitive er overordentligt velfungerende fagligt, socialt og på andre domæner, mens andre sensitive har problemer med lavt selvværd og stress, og atter andre sensitive udvikler psykiske lidelser, som f.eks. angst og depression.
Det er både gen-gen-samspillet og gen-miljø-samspillet, som er med til at afgøre, om det enkelte sensitive individ især bliver resursestærkt eller især bliver sårbart.
3. Der er i den nyere forskning fundet sammenhæng mellem, hvor trygt sensitive børn føler sig knyttet til forældre og fagpersoner, og hvor godt de fungerer i hverdagen. Denne sammenhæng ses for alle børn, men flere undersøgelser tegner et billede af, at fordi de sensitive er mere modtagelige, er kvaliteten i det omgivende miljø på godt og ondt endnu mere afgørende for dem.
Fokus på den gode kombination, som får de bedste sider frem i barnets og den voksnes personlighed
Den grundlæggende tilgang i arbejdet med børn og voksnes nedarvede træk er bestræbelser på at skabe en god kombination (goodness-of-fit) mellem det enkelte individ og det omgivende miljø og samtidig at undgå en risikabel kombination (poorness-of-fit). Denne tilgang er også kendt som forskellen mellem at arbejde med og mod de nedarvede temperamenter, som kendetegner forskellige børn og voksne.
Den gode kombination:her ses overensstemmelse mellem krav og forventninger i det omgivende miljø og barnets eller den voksnes temperament, evner og andre karakteristika.
Den risikable kombination: Her ses uoverensstemmelse mellem krav fra miljøet og barnets eller den voksnes temperament, evner og andre karakteristika.
Den gode kombination forebygger adfærdsproblemer, støtter barnet eller den voksne i at opbygge positive relationer og får de bedste sider frem i de nedarvede træk. Omvendt kan den risikable kombination frembringe eller forstærke adfærdsproblemer, skade barnets eller den voksnes relationer og kalde de mest sårbare sider frem i de nedarvede træk.
Mellem yderpolerne findes utallige nuancer. Der kan således inden for nogle områder være en god kombination mellem den enkelte og miljøet, mens der på andre områder ikke er det.
Anbefalet litteratur
Vi anbefaler den interesserede læser at orientere sig i bogen The Temperament Perspective af Jan Kristal, som giver et udmærket overblik over de grundlæggende praktiske anbefalinger til arbejdet med børns temperamenter på forskellige alderstrin. I bogen beskriver hun, hvorledes arbejdet med at forstå og arbejde med børns nedarvede karakteristika – for at få det bedste frem i børnenes sensitivitet og andre nedarvede træk – kan være med til at forebygge og afhjælpe en række problemer i hjem, institutioner og skole.
Jan Kristal er elev af Chess og Thomas og desuden er hun inspireret af arbejdet med særlig sensitivitet. Hun har i en årrække haft kontakt med Elaine og Arthur Aron, som er de internationale pionerer på dette område.
Læs mere om Elaine Aron.
Hvis man er interesseret i den gode kombination i arbejdet med sensitive voksne anbefaler vi bogen Psychotherapy and the Highly Sensitive Person af Elaine Aron. Desuden bogen Goodness of Fit. Clinical Applications from Infancy Through Adult Life.
De tilgange, som er beskrevet i bøgerne, danner grundlag for vores daglige arbejde med sensitive børn, unge og voksne. I den internationale forskning udvikles, uddybes og præciseres de traditionelle perspektiver løbende. I disse år er der i stigende grad fokus på positive kvaliteter ved temperamenter og genetiske kendetegn, man tidligere har tolket som tegn på sårbarhed.
Denne nye udvikling i forskningen finder vi vigtig at følge med i. Den kan på forskellige måder bidrage til, at man ikke overser de gaver og fordele, som kan være forbundet med en højere grad af sensitivitet, påvirkelighed og modtagelighed. Det kan påvirke sensitive børn og voksnes selvbillede positivt. Det kan i praksis også bidrage til, at sensitive, forældre til sensitive børn og fagpersoner i højere grad anstrenger sig for at udvikle og fremkalde de positive potentialer.
Tilmeld nyhedsbrevet, hvis du ønsker at få nyheder om vores kommende bog fra Hans Reitzels Forlag og om videoklip med de internationale eksperter, som guider og beriger vores arbejde.
Forskellig modtagelighed, eng. differential susceptibility
En model, som viser oversete styrker hos sensitive børn
Sensitive børn studeres i denne tid i stigende grad i lyset af forskellig- modtagelighed-modellen. Essensen i denne tilgang er, at sensitive børn ikke kun er mere påvirkede af belastende faktorer i opvæksten. De kan også være mere påvirkede af positive faktorer i deres opvækst.
Flere undersøgelser peger i retning af, at børnene kan klare sig over middel, når de befinder sig i et støttende og berigende miljø. Børnenes positive potentialer vil udtrykke sig, når de er trygt knyttede til forældre og fagpersoner, der er konsekvente og kærlige.
Komplekse studier af gen-miljø-samspillet
Inden for rammerne af forskellig modtagelighed studerer man sensitivitet som en modtagelighed, der gælder både på godt og på ondt. Man undersøger børnenes temperamenter, deres forskellige respons på stress og deres genvarianter, og hvordan disse forskellige kendetegn spiller sammen med positive og negative faktorer i miljøet. Ikke kun i forhold til forældrene og det øvrige miljø i hjemmet, men også i forhold til skole og institutioner. Ligeledes medtænker man i forståelsen af miljøet, hvordan barnet er påvirket af økonomiske forhold og af den kulturelle og samfundsmæssige udvikling.
Hvilke budskaber giver forskerne i forskellig modtagelighed til forældre?
Forenklet sagt kan du forvente, at den tid og energi, du investerer i dit sensitive barn, i høj grad kan bære frugt, fordi dit sensitive barn er meget modtageligt og påvirket af, hvordan du opfører dig.
Du skal ikke forvente, at gener bestemmer, hvordan det går dit barn ud fra en snæver forståelse af gener, som noget der udelukker miljøets indflydelse – dette syn på gener understøttes ikke af de nye studier. Tværtimod er der flere og flere undersøgelser, som peger i modsat retning: at dit barn formentlig kan være endnu mere påvirket af miljøet i opvæksten end andre børn.
Hvilke budskaber giver forskerne i forskellig modtagelighed til fagpersoner?
Forenklet sagt kan du forvente, at nogle af de børn, som du tidligere har anset for at være sårbare børn, kan have flere positive potentialer, end du forventede.
Der er et stigende antal undersøgelser, der tyder på, at de sensitive børn kan klare sig strålende, når de er trygge og får en god opdragelse i hjemmet, og når forholdene i skoler og daginstitutioner er kendetegnet ved høj kvalitet.
Hvis man som lærer anstrenger sig for at gøre undervisningen mere motiverende eller som psykolog forsøger at optimere sin behandling, skal man være opmærksom på at nogle børn formentlig er mindre modtagelige for de positive virkninger af dette end andre. Et stigende antal undersøgelser tyder på, at der er individuelle variationer i, hvor påvirkede børn er af de positive forhold i miljøet omkring dem.
Positivt set vil fagpersoners arbejde med at forbedre forholdene for alle børn formentlig kunne sætte de dybeste spor i nogle af de børn, som er mest modtagelige og sensitive.
Det betyder ikke, at man skal forsømme de mindre sensitive børn, men at man kan gøre sin praksis mere målrettet og effektiv, når den tager højde for forskelle i børns modtagelighed over for positive faktorer – i stedet for kun at fokusere på forskellig modtagelighed over for negative faktorer, som der tidligere har været tradition for.
Hvem står bag forskningen i forskellig modtagelighed?
Vi vil herunder kort præsentere to af de forskere, der især har givet et betydningsfuldt bidrag til at udvikle og underbygge forskellig-modtagelighed-modellen. Vi er i øjeblikket ved at optage og redigere videointerviews med flere af bidragsyderne til forskningen i forskellig modtagelighed, som vi løbende vil præsentere på hjemmesiden og via nyhedsbrevet.
Professor Jay Belsky fra University of California
Jay Belsky er kendt som grundlægger af forskningen i forskellig modtagelighed. Han er internationalt anerkendt ekspert inden for studier af børns udvikling og familier. Hans specialområder inkluderer virkningerne af forhold i daginstitutioner, forældre-barn-relationer i spædbarnsalderen og de tidlige barndomsår, overgangen til at blive forældre, ætiologiske faktorer inden for børnemishandling og den evolutionære basis for forældre og børns måder at fungere.
Jay Belskys forskning er kendetegnet ved at fokusere på fædre såvel som mødre, ægteskaber såvel som forældre-barn-realationer og den inkluderer observationer af familieinteraktioner i hjemmet. Der er både tale om grundforskning og forskning i intervention. Han er grundlægger og tilknyttet forskningsmedarbejder på de amerikanske NICHD forløbsstudier og det engelske projekt: National Evaluation of Sure Start. Han er forfatter til mere end 300 videnskabelige artikler og kapitler og har desuden skrevet og redigeret adskillige bøger, heriblandt The National Evaluation of Sure Start: Does Area-Based Early Intervention Work (The Policy Press, 2007).
Michael Pluess, ph.d. senior lecturer ved Queen Mary University of London
Michael Pluess er kendt for sin forskning i forskellig modtagelighed (differential susceptibility Belsky & Pluess, 2009) og fordelagtig sensitivitet (vantage sensitivity, Pluess & Belsky 2013). Hans hovedområde er studier af, hvordan forskellige faktorer i miljøet påvirker den psykologiske udvikling igennem hele livsforløbet.
Han arbejder i særdeleshed med spørgsmål, der er relateret til individuelle forskelle i neuroplasticitet og studier af genvarianter og personlighedstræk forbundet til disse individuelle forskelle.
Størstedelen af hans arbejde falder inden for et af tre hovedområder: 1. Udviklingsmæssig plasticitet, hvor hans studier omfatter fostertiden med undersøgelser af prænatal programmering af postnatal plasticitet, men også inddrager undersøgelser af påvirkningen fra den tidlige barndom og miljøet i institution og skole og påvirkninger i voksenlivet. 2. gen-miljøsamspillet, hvor hans studier er rettet mod at undersøge forskelligartede områders udvikling hen over et længere tidsperspektiv. 3. Positiv udvikling og resiliens, hvor hans studier er centreret om at uddybe forståelsen af, hvordan man kan fremme en sund udvikling og mindske psykopatologi, herunder design og empirisk evaluering af interventioner rettet mod at udvikle resiliens.
I 2012 modtog Michael Pluess Excellence Fellowship ved Institute of Psychiatry, King’s College London. Han er desuden honorary lecturer ved University of East London og senior lecturer ved University of Basel, hvor han i 2011 modtog Venia Docendi (PD).
Tilmeld nyhedsbrevet, hvis du ønsker at få nyheder om vores kommende bog fra Hans Reitzels Forlag og om videoklip med de internationale eksperter, som guider og beriger vores arbejde.