Faldgruber i arbejdet med sensitivitet
Vigtigheden af den rette tilgang
Ved at forstå og arbejde med de sensitive træk – og andre træk – kan man fremme trivsel og forebygge problemer blandt sunde børn og voksne. Men hvis man misforstår eller misbruger begrebet, får man ikke den positive virkning.
Her følger en liste med eksempler på fejl og misforståelser, man bør undgå for at sikre den rette tilgang. Vi har erfaret, at de fleste af disse faldgruber opstår, hvis man forenkler de teoretiske og praktiske tilgange til sensitivitet. Det kan føre til, at man for hurtigt “sætter i bås” og af den grund overser de mange facetter i modtageligheden.
Hvilke faldgruber skal man undgå?
1. at fraskrive sig ansvar ved at tænke, at når generne spiller en rolle, tæller ens egen indsats ikke. Ifølge flere studier synes det at forholde sig omvendt: generne kan øge modtageligheden for miljøets indflydelse. Man kan ikke lave om på generne, men man kan anstrenge sig for, at de genetiske potentialer udtrykker sig positivt snarere end negativt.
Læs mere om forskellig modtagelighed.
2. at antage at sensitive er bedre end andre, fordi det sensitive træk er forbundet med fordele i bestemte miljøer. Alle personlighedstræk er forbundet med både fordele og ulemper. Det gælder ikke om at fremhæve nogle træk på bekostning af andre. Det gælder om at forstå forskellene og lade sig berige af hinanden. Læs mere om sensitive fordele.
3. at overse psykiske lidelser med sensitivitet som begrundelse. Ligesom alle andre kan sensitive børn, unge og voksne udvikle psykiske lidelser. Sensitive er mere sårbare, når de møder modgang. Sårbarheden handler om, at de i et belastende miljø har større risiko end andre for at udvikle adfærdsproblemer, følelsesmæssige vanskeligheder og psykiske lidelser. Af den grund skal man altid søge hjælp hurtigst muligt, hvis man selv eller ens barn viser tegn på mistrivsel. Tidlig hjælp kan give et bedre forløb. Læs mere her.
4. at forveksle sensitivitet med sårbarhed og skrøbelighed. Hvis det omgivende miljø er støttende og berigende, vil sensitive ikke nødvendigvis være mere sårbare. Et stigende antal undersøgelser har vist, at sensitive på nogle områder kan klare sig over middel, når de befinder sig i et berigende og støttende miljø.
Se litteraturlisten.
5. at antage, at sensitivitet er en diagnose eller en “diagnose-light”, der i sig selv kræver særbehandling eller medicin. Medicinsk behandling kan være væsentlig, hvis den sensitive har en sygdom, og særbehandling kan være nødvendig i tilfælde, hvor den sensitive er meget sårbar. Man skal blot ikke tænke, at fordi nogle sensitive har brug for medicin eller særbehandling, så gælder det alle sensitive.
6. at overbeskytte sensitive børn, unge og voksne med tanken om, at de skal skærmes fra stimulation. Målet er ikke at pakke sensitive ind i vat men tværtimod at folde de positive potentialer ud. Det kan kun opnås gennem en fornuftig balance mellem at beskytte og udfordre. Man skal ikke kun fokusere på fravalg af stimulation, men også på tilvalg af meningsfulde udfordringer.
7. at bruge sensitivitet som en forsimplet etikette, der skal forklare alt for meget om barnet eller den voksne, som er sensitiv. Man kan ikke forklare harpemusik ved at pege på én af harpens strenge. På samme måde kan man ikke forklare psykiske udfordringer og muligheder ved at pege på ét personlighedstræk. Man skal f.eks. medtænke andre træk, egenskaber og færdigheder, livshistorien, den nuværende situation, tilknytningen til nærtstående og evnen til at regulere følelser osv.
8. at individualisere sociale problemstillinger ved at kalde børn og voksne sensitive. Hvis et sensitivt barn udvikler socialangst som følge af mobning i klassen, er årsagen ikke kun individuel – dvs. det er ikke kun barnet, som man skal behandle og sætte fokus på. Man skal også fokusere på at bryde de destruktive sociale mønstre i klassen.
Skriv til os, hvis du har forslag til andre faldgruber, som skal nævnes på denne liste.
Tilmeld nyhedsbrevet, hvis du ønsker at få nyheder om vores kommende bog fra Hans Reitzels Forlag og om videoklip med de internationale eksperter, som guider og beriger vores arbejde.
Læs mere her om vigtige emner for sensitive børn og voksne