10 Tegn på Traume hos Børn & 10 Gode Råd til Forældre
Genkend tegnene og få anbefalinger til vigtige ting du kan gøre i hverdagen, når du vil bearbejde og hele sår efter traume, chok og alvorlig stress
Sensitive børn er mere sårbare for at udvikle traumer i modgang – og traumer kan gøre dit barn mere sensitivt.
Er dit barn belastet efter en svær hændelse og et ubearbejdet traume? – og har det svært ved ‘falde ned’ og finde ro i hverdagen? – er følelseslivet ustabilt og er der mange bekymringer?
Læs om 10 vigtige tegn, du skal være opmærksom på, og få gode råd til, hvad du kan gøre for at hele de psykiske sår og styrke dit barn.
Hvad er 10 typiske tegn på traumer?
Her er vigtige tegn, du skal holde øje med
Dit barn….
1…virker mere stresset, uroligt og letpåvirkeligt
Dit barn har mindre tro på, at det kan klare svære og sindsoprivende situationer.
2…er hurtigt parat til, at ‘det farlige’ vender tilbage.
Der kan være problemer med søvnen og med at fokusere, koncentrere sig og huske, fordi alarmberedskabet er ‘tændt’.
3…genoplever de svære situationer, tankerne kredser om det.
Om dagen dukker de svære temaer op i snak, leg og tegninger. Om natten viser de sig muligvis i mareridt. Dit barn kan frygte at sove og bryder sig ikke om, at du slukker lyset, lukker døren og går.
4…har svært ved at styre sine følelser
Dit barn bliver oprevet, aggressiv og irriteret over mindre ting. Rammes af angst og har svært ved at berolige sig selv, når det føler sig ængsteligt. Kæmper med negative følelser og med at vende negative følelser til positive følelser.
5…har undgåelsesadfærd.
Dit barn nægter at tale om den svære hændelse, og forsøger at undgå aktiviteter, der minder om den. Har dit barn f.eks. været indlagt på hospitalet, vil det måske ikke til læge, tandlæge mv. Er det faldet ned fra et træ, vil det ikke klatre igen osv. Hvis en forælder er død, undgår det at tale om det eller trækker sig fra lege, der minder om tabet. På den måde bliver sorgprocessen mere kompleks.
6…har svært ved at opleve helhed, mening og virkelighed i hændelsen
Når dit barn taler om hændelsen, har det meget svært ved at forklare og huske sammenhængen i, hvad der skete. Det skyldes, at hukommelsen har svært ved at lagre hændelsen på en meningsfuld måde. Oplevelsen kan synes uvirkelig for dit barn, som om den ikke rigtig er sket eller er sket for en anden.
7…nærer mistillid til, at andre kan opføre sig dårligt.
Hvis dit barn f.eks. har været udsat for vold enten fra forældre, søskende eller andre voksne og børn, kan barnet overføre oplevelsen til andre relationer og forvente, at de også vil være voldelige og grænseoverskridende.
8…overdreven og grænseløs omgang med temaer, der relaterer til traumet.
F.eks. kan et barn, der har oplevet seksuelle overgreb, tale og handle grænseløst i forhold til sin egen og/eller andres seksualitet.
9…er ramt på sin tro på fremtiden:
f.eks. kan et barn, hvis mor er død som 37-årig, have svært ved at forestille sig, at det en dag selv vil kunne fejre sin 40-års fødselsdag.
10…bliver meget berørt og påvirket, når andre oplever en lignende hændelse.
F.eks. hvis det ser voldsomme hændelser i nyheder, TV og film. Er hypersensitiv over for lys, lyde, lugte, ord og handlinger, der minder om hændelsen.
Hvert barn reagerer individuelt, og der er ikke et bestemt mønster. Hvis du er bekymret, anbefaler vi at søge professionel hjælp.
Hvad er årsagerne til traumer?
Se eksempler på typiske hændelser, der kan føre til, at børn får traumer:
- trafikulykker
- ildebrand
- alvorlige fald og fysiske skader
- indlæggelse på hospital, operationer og indgreb
- dødsfald og alvorlig sygdom i familien
- seksuelle overgreb
- at blive udsat for vold
- adskillelse fra familie
- social udstødelse og krænkelse
- fattigdom og nød i familien
To børn kan opleve akkurat det samme, men reaktionerne er forskellige.
Et traume er en psykologisk efterreaktion på en belastende hændelse. Hvor ét barn bliver traumatiseret, bliver et andet barn stresset og påvirket, men ikke traumatiseret. Det enkelte barns individuelle måde at reagere er afgørende.
Hvis du griber hurtigt ind, er det lettere at undgå kroniske reaktionsmønstre, som diagnosticeres med PTSD (posttraumatisk stresslidelse).
Måske har dit barn mere subtile spor efter hændelsen – uden der er tale om PTSD? Det kan være ængsteligt, nedtrykt og have svært ved at fokusere. Eller udvikle angst, depression og opmærksomhedsforstyrrelse?
Bliver den voldsomme hændelse bedre bearbejdet, er der flere tilfælde, hvor de øvrige vanskeligheder, dit barn kæmper med, fortager sig.
Forskellen på stress belastning og traumer?
Billedligt talt kan forskellen beskrives sådan:
- ved stress fyldes glasset så meget, at det flyder over.
- ved traume er selve glasset ramt og skadet, og i værste fald gået i stykker.
Et barn med traume er ramt på et dybere niveau end et barn med stress. Det traumatiserede barn har brug for hjælp til at ‘samle stykkerne’, så det igen kan leve på en helstøbt måde.
Vil du hjælpe dit barn?
Læs de gode råd herunder. Søg mere information, hvis du genkender mange tegn. Prøv at arbejde med anbefalingerne. Og hvis du ikke oplever positiv udvikling, er det en god ide at søge professionel hjælp. Du kan stille spørgsmål eller booke tid til forældrerådgivning på kontakt@sensitiv.dk
10 vigtige ting du kan sige og gøre
Sådan hjælper du dit barn til at hele sårene efter voldsomme hændelser og traumer
1.Gør som i flyet: tag først din egen iltmaske på
Er dit barn ramt, bliver du selv berørt. Søg ind i kernen af din egen styrke, hvorfra du kan udstråle en ro, der vil smitte dit barn. Denne ‘indre iltmaske’ vil ikke kun hjælpe dig, men også dit barn, til at rumme og bearbejde smerten. Hvis du selv føler dig meget urolig, overvældet og ramt af håbløshed, vil dine støttende ord og handlinger virke mindre overbevisende på dit barn. Søg viden, hjælp og støtte, hvis du selv har det meget svært.
2.Når dit barn oplever eller genoplever ubehaget ved hændelsen
Udstrål ro og stabilitet, hvis dit barn har eller genoplever stærk fysisk eller psykisk smerte. Det kan være naturligt at hele kroppen eller dele af kroppen ryster, sitrer og skælver. Giv dit barn accept af, at det er en naturlig reaktion. Hold evt. en hånd mellem skulderbladene bag hjertet, på panden eller hold dit barn i hånden. Vis at du er der og føler med dit barn. Kram ikke for meget, før dit barn er klar til det. Bekræft dit barn i de svære følelser og sig beroligende ord, f.eks. “Det er ok, jeg er her for at hjælpe.”
3.Sæt fokus på stabilisering
Dit barn har brug for at følge en stabil og ordentlig hverdag, som er tryg, forudsigelig og pålidelig. Gentagelser og positiv genkendelighed skaber et mere trygt fundament til at bearbejde de vanskelige oplevelser.
4.Vær åben for at forstå og tolke dybden i dit barns følelser
Mød dit barns følelser med åbenhed og forsøg at kigge ‘bag om’ den umiddelbare følelse og reaktion. Søg i dybden at opleve, hvad den udspringer af. Vrede over småting kan f.eks. udspringe af angst for at miste. En kraftig reaktion på afvisning kan handle om sorgen over et tab. Stærkt behov for kontrol og rutiner kan handle om, at dit barn føler sig ‘fremmed for sig selv’ og derfor har brug for at alt andet er så velkendt som muligt. Osv.
5.Snak med dit barn om, hvad der er sket
Genfortælling hjælper dit barn til at samle brudstykker til en helhed. I svære situationer kan hukommelsen ‘briste’, sådan at følelsen, kropsfornemmelsen og forstanden er spaltet fra hændelsen. Sekvenserne i hændelsen roder rundt, og tiden er ‘gået i stå’. Dvs. at dit barn kan opleve, at det svære ‘bliver ved og ved’, selvom tiden går videre. Lad dit barn genfortælle flere gange over tid, og mind hver gang dit barn om, at nu er tiden gået videre, og at det er muligt at føle sig tryg igen.
6.Støt dit barn i at undgå ‘internalisering”
Internalisering er en psykisk proces af tanker, følelser og kropsfornemmelser, hvor dit barn gør andres fejl til sit eget ansvar. Har dit barn f.eks. oplevet mobning og krænkelse, kan velmente råd fra voksne såsom: “Prøv at sige xxxx til dem!” Eller: “Du skal være ligeglad og gøre xxx!” føre til, at dit barn internaliserer.
Dit barn tænker og føler: “Det er min skyld det gik sådan. Hvis bare jeg havde været bedre til at sige og gøre xxx, så var det ikke sket. Det var min fejl…”
Internalisering giver dit barn en følelse af kontrol i en uforudsigelig verden (hvis bare jeg havde flyttet mig, var bussen ikke kørt ind i mig. Hvis bare jeg havde været ligeglad, var jeg ikke blevet mobbet osv. )
Strategien beskytter dit barn mod at føle sig magtesløs i mødet med eksistentielle grundvilkår (Trafik kan være uforudsigelig, nogle børn kan opføre sig uretfærdigt).
Men prisen kan være høj: belastende selvkritik kan fortsætte med at ‘kradse i det psykiske sår’ igen og igen, så det aldrig heler.
Når du vil lære dit barn nye handlemåder, så hjælp det samtidig til at føle, at det er ok og naturligt at blive lammet, overrumplet eller sige og gøre ‘det forkerte’ i en svær eller voldsom situation. Denne selvaccept er uhyre vigtig, når sårene skal heles – og giver et mere solidt fundament for at lære de nye adfærdsmønstre.
7.Lær dit barn at bekymre sig konstruktivt
Konstruktive bekymringer fører til beslutning og handling. Destruktive bekymringer cirkler formålsløst og endeløst indeni uden at føre til et konkret resultat. Lær dit barn at afsætte tid til konstruktiv bekymring, hvor det fokuserer på, hvad der konkret kan gøres. Hvis dit barn har svært ved at falde i søvn pga. bekymringer, er det ofte nyttigt at skrive eller tegne dem i en bog – og afsætte tid til at kigge roligt og konstruktivt på dem dagen efter.
8.Omskriv mareridt og bryd mønstret i hændelsen ved at skabe gode historier, der slutter godt
Hvis dit barn ofte har mareridt, kan du skrive drømmen om til en god historie med den ‘rigtige’ slutning. Dit barn kan læse den nye og gode historie lige inden sengetid og på den måde kommunikere med det ubevidste.
I lege, hvor dit barn søger at bearbejde oplevelsen, kan de legofigurer eller dukker, der genspiller situationen standse gentagelsen – og i stedet udvikle en ny strategi, så legen ikke gentager den voldsomme hændelse – men helbreder den ved at finde nye slutninger og udfald.
9.Hjælp trin for trin dit barn til at overvinde angst og bearbejde sorg
Eksempel: Efter sygdom og dødsfald kan dit barn have gavn af at kunne læse bøger om døden, høre sørgelig musik eller se film, der minder om døden, gå normalt til lægen og besøge gravstedet. Sådan at dit barn ikke undgår alt, der minder om den svære hændelse, uden at bearbejde angsten og sorgen.
Det er en sundere sorg at ‘have den døde med sig i livet’ end at skulle glemme alt. Ved at tale om det positive, den døde har betydet, og hvordan de værdier kan fylde i hverdagen, bliver sorgen til en fremadrettet proces- På den måde føler dit barn sig mindre alene og mere ‘sammen med’ den afdøde i hverdagen.
10.Stimuler positive følelser, kropsfornemmelser og mestringsoplevelser
Positive oplevelser er en lægende balsam for dybe psykiske sår. De minder dit barn om, at livet kan være lyst og smukt.
- Positive følelser, der knytter sig til ro, samhørighed, varm kontakt, tryghed, nærhed, taknemmelighed, empati og omsorg, stimulerer oxytocin og endorfiner, der genskaber balancen i dit barns hjerne.
- Når dit barn modtager massage, er i sauna, dufter til en æterisk olie, bliver omfavnet eller kærtegnet, falder kroppens stressrespons til ro. Det modvirker alarmberedskabet, som kroppen kan ‘holde fast i’, hvis den ikke får hjælp.
- Når dit barn bliver rigtig god til noget, kommer det ind i en dyb flowoplevelse. Der vil typisk udskilles dopamin, når dit barn opnår et mål, men når dit barn samtidig glemmer tid og sted og er helt opslugt af aktiviteten øges det psykiske og fysiske velvære endnu mere. Det kan være ‘små’ ting som at lave et trylletrick, balancere på cyklen uden hænder på styret, mestre en fritidsinteresse, lave et måltid mad osv.
Fokuser på at give dit barn forskellige former for positive oplevelser, som hjælper til at hele de psykiske sår.
Sensitive børns følelsesliv
Lær dit barn at forstå og styre sine følelser og at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv
Få en enkel model og værktøjer til alle tænkelige situationer – før, under og efter overstimulation – hvor dit barn har svære følelser. Og vis dit barn vej til bedre at kunne modstå og håndtere stress. Læs mere her
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores forældrerådgivning, 1-dagskurser for forældre og individuelle samtaler med børn, er du velkommen til at kontakte os.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
