Sensitive børn får størst udbytte af program, hvor de lærer at blive mere psykisk robuste

Den prisbelønnede forsker Michael Pluess fortæller i dette videoklip, at sensitive børn fik mest ud af at lære færdigheder, som fremmer robusthed og nedsætter risiko for depression. Hvad kan vi bruge denne viden til?

Vi har oversat vigtige pointer i videoklippet til dansk. Læs her.

Seniorforsker Michael Pluess er ekspert i miljøsensitivitet

Vi uddyber, hvordan hans forskning kan bruges i hverdagen i bogen Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke, der udkommer fra Gyldendal Akademisk i februar 2016.

Sensitive børn viste sig mest åbne for at få gavn af redskaber fra kognitiv terapi og positiv psykologi

Sammen med den anerkende ekspert i positiv psykologi Ilona Boniwell undersøgte Michael Pluess virkningen af et hjælpeprogram, hvor 11-årige piger lærte færdigheder, som fremmer psykisk robusthed.
Pigerne boede i et af de mest fattige og belastede områder af London, hvor depressionsraten var bekymrende høj.
Det var kun 30% af pigerne, som scorede højt på særlig sensitivitet, som fik et målbart udbytte med nedgang i score på depression og fremgang i score på robusthed.
Blandt de mindre sensitive piger så man knap nok nogen virkning. Der var endda en mindre forværring.

Eksempler på hvad pigerne lærte

Pigerne lærte at stille spørgsmålstegn ved negative fortolkninger af situationer i hverdagen.
Når nogle af pigerne så et andet barn trække på smilebåndet, tolkede de det automatisk som en afvisning. De følte, at det andet barn grinede af dem.
Men nu lærte de at åbne sig for alternative fortolkninger. F.eks. at det andet barn grinede med dem.
Ved at udfordre negative forventninger til andre, sig selv og fremtiden, fik de flere positive følelser og fungerede bedre socialt.
Pigerne fik desuden mange redskaber fra positiv psykologi og redskaber til at komme psykisk på benene efter traumatiske oplevelser.

Eksempler på redskaber

Børnene lærte at stille spørgsmålstegn ved negative fortolkninger af situationer i hverdagen:

Eksempel: Når en pige så en anden pige trække på smilebåndet, tolkede hun det automatisk som en afvisning. Hun følte, at det andet barn grinede af hende.
Men nu lærte hun at åbne sig for alternative fortolkninger af sociale situationer, der gjorde hende i dårligt humør. F.eks. at det andet barn grinede med hende.
Ved at udfordre negative forventninger til andre, sig selv og fremtiden, fik børnene flere positive følelser og fungerede bedre socialt.
Børnene fik desuden mange redskaber fra positiv psykologi og redskaber til at komme psykisk på benene efter traumatiske oplevelser. Redskaberne kan børn lære både i skolen og i hjemmet. Her kommer fem eksempler på, hvad du kan lære et sensitivt barn, når du vil styrke dets evne til at klare modgang:

1. træn dit barn i optimisme. Du kan tage fat i vanskelige situationer i hverdagen og tale med dit barn eller de børn du arbejder med,om, hvordan den indre optimist og den indre pessimist ser samme situation forskelligt.

2. støt dit barn i at fremme glæde i hverdagen. Glæde styrker immunforsvaret, forlænger levetiden, gør børn mindre fjendtlige og mere tilbøjelige til at hjælpe andre, og den har også andre fordele. Du kan tale med børn om, hvornår og hvor ofte de især er glade, og hvad de kan gøre mere af for at styrke glæden i hverdagen.

3. lær dit barn og de børn, du arbejder med, hvad der ikke er lig med glæde og lykke:
A. at en situation er behagelig – f.eks. at man slapper af i sofaen – giver ikke en egentlig og varig lykke.
B. skønhed. Mange børn – især piger – tror, at de bliver lykkelige, hvis de er smukke, men børn og voksne, der ser godt ud, er ikke mere lykkelige end andre.
C.Penge kan ikke købe lykke. Forskningen viser, at rige mennesker kun er minimalt mere lykkelige end andre.
D. Magt giver ikke varig lykke. Dominans skaber ikke den positive virkning på helbred og psyke, som mange forestiller sig.
De fire områder kan tværtimod føre til  ‘affluenza’ (overforbrugs-‘lidelsen’, som er en engelsk omskrivning af influenza), som får børn og voksne til at søge lykke på forkerte måder.

4. Giv dit barn eller de børn, du arbejder med, redskaber til at træffe valg:
Eksempel: Hvis du er i en skobutik og der er overvældende mange sko at vælge mellem, kan du ‘gå i sort’, fordi der er så stort et udvalg. Hvis et barn tror, at ‘løsningen’ er at vælge så mange ting som muligt og hele tiden søge at presse flere ting og aktiviteter ind i hverdagen, kan det blive stresset og rastløst. Lær dit barn eller de børn du arbejder med, at begrænse valgmuligheder til de mest nødvendige. Det vil hjælpe til at bevare fokus og give mere lykke.

5. Lær dit barn og de børn, du arbejder med, ikke at sammenligne sig negativt med andre.
Hvis du ønsker at blive meget ulykkelig skal du finde et andet barn, som altid klarer sig bedre end dig, og hele tiden sammenligne dig selv og det du gør, med hvordan det går det barn, der klarer sig bedre.
Hvis du omvendt vil være lykkelig, skal du bruge mindre energi på at sammenligne dig med andre børn, og i stedet få en varm og ligeværdig forbindelse til dem. Hvis du skal sammenligne dig selv med andre, bliver du mest lykkelig af at sammenligne dig med nogen, som er på samme niveau eller klarer sig lidt mindre godt end du selv gør.

Læs mere her om praktiske strategier til at fremme robusthed hos sensitive børn. Eller du kan få redskaber gennem:
Seminarer om Særligt sensitive børn, Sensitive børns selvværd og 1-dagskurset Sensitive børns følelsesliv, som vi løbende holder i København og Århus.

Hvad kan vi bruge denne viden til?

Michael Pluess mener, at det er vigtigt, vi er bevidste om, at det kun var en lille gruppe – de særligt sensitive – der fik stor gavn af hjælpen. Normalt måler man kun virkningen af den hjælp, børnene får, ved at forholde sig til gennemsnittet.

På den måde finder man ikke ud af, om højt og lavt sensitive børn påvirkes forskelligt af positive og negative miljøer. F.eks. kan det være, at nogle børn trives i store institutioner, mens andre ikke gør det. Men vi har ikke forsket i det. Vi har automatisk antaget, at vi kan gå ud fra gennemsnitstal.

Når man tror, at et hjælpeprogram har en virkning, kan det være, at den virkning, man måler, ikke handler om  flertallet af børn. I virkeligheden virker den kun meget stærkt på et mindretal, som har en høj grad af sensitivitet.

Det bør der forskes mere i. Måske er det de særligt sensitive, som er bedst i stand til at indoptage de psykologiske redskaber? Måske har kriseramte børn, der ikke er særligt sensitive, brug for ekstra hjælp for at få en virkning?

Sensitive bør er ofte mere sårbare, når de møder modgang. Men hvis de får støtte, tyder dette studie på, at de også er meget modtagelige for denne støtte.

Dansk forskning tyder på foruroligende høj psykisk mistrivsel blandt piger i teenage-årene og den tidlige ungdom.
Der er grund til at overveje, om sensitive piger er ekstra modtagelige over for forsøg på at forebygge og behandle psykiske vanskeligheder.

Hvordan har Michael Pluess inspireret vores daglige arbejde i Sensitiv Balance?

I vores individuelle samtaler med sensitive børn og unge og med deres forældre bruger vi dagligt de redskaber, som indgik i hjælpeprogrammet. Vi ser en meget positiv virkning.

Michael Pluess er også en vigtig inspirationskilde bag vores seminarer og kurser om sensitive børn.

Vi holder jævnligt kontakt med Michael Pluess, som opdaterer os om den nyeste internationale forskning i sensitive børn og voksne.

Få også mere inspiration gennem vores online-kursus om Fordelen ved at være sensitiv – under forskerens lup med Elaine Aron, Michael Pluess og andre førende forskere.
Kurset guider dig til indsigt i sensitive børn og voksnes potentialer og giver inspiration til at stimulere og bruge fordelen ved at være sensitiv.

Tilmeld nyhedsbrevet, hvis du vil have mere information om kommende videoklip med Michael Pluess og andre eksperter i sensitive børn og voksne.

Læs mere her om vigtige emner for sensitive børn og voksne