Særligt sensitive teenagere: Specialiseret behandling, terapi, forældrerådgivning og familieterapi for særligt sensitive teenagere
Særligt sensitive teenageres udfordringer: Lavt selvværd, utryg tilknytning, kriser, stress, angst, depression, sårbarhed for psykiske lidelser – hjælp til særligt sensitive teenagere
Særligt sensitive teenagere: tjek 10 typiske udfordringer, lær om særligt sensitive teenageres tilknytning til forældre og deres sårbarhed over for at udvikle psykiske lidelser ved stress og modgang.
Forfatterne er psykolog Lise August og psykoterapeut og emotionsfokuseret familieterapeut Martin August. De deler erfaringer fra 20 års specialiseret arbejde med terapi og behandling af særligt sensitive teenagere og hjælp til deres forældre.
Særligt sensitive teenagere: typiske udfordringer
Er min særligt sensitive teenager udfordret? Tjek listen og få et fingerpeg
1. Særligt sensitive teenagere er mere påvirkede af overstimulering og stress
- bliver let overstimuleret af sanseindtryk (fx larm, lys, store menneskemængder) – behov for strategier til indre ro.
- har svært ved travle skoleskemaer og sociale arrangementer – behov for rutiner til nedregulering af nervesystemet.
- ved modgang og uden adgang til ro og pauser udvikles hurtigere reaktioner på belastning og overbelastning, som kræver hjælp og behandling.
2. Intense følelser og dybe refleksioner kan udfordre særligt sensitive teenagere.
- oplever følelser mere intenst og påvirkes dybere af humørsvingninger – behov for støtte til at forstå og regulere svære følelser.
- negative tanker kan være mere omfattende – behov for strategier til at håndtere bekymringer, grublerier og tankemylder.
- de reflekterer dybt over livets mening, uretfærdighed og verdens problemer – og kan bekymre sig mere end gennemsnittet om verdens og deres egen fremtid.
3. Særligt sensitive teenagere er mere sårbare for at udvikle perfektionisme og præstationsangst
- stiller høje krav til sig selv og føler sig skuffede og nedtrykte, hvis de ikke lever op til egne (eller andres) forventninger – Behov for at lære at stille realistiske krav.
- De kan føle et stort pres i skolen eller til sport og fritidsaktiviteter – især ekstroverte/nyhedssøgende særligt sensitive præsterer for at føle sig gode nok.
- Sårbarhed for at blive ramt af impostor fænomenet – hvor de overforbereder sig, pleaser og/eller udskyder vigtige ting til sidste øjeblik.
4. Særligt sensitive teenagere kan udvikle social usikkerhed, fordi de har behov for dybde i deres relationer
- De kan have svært ved overfladiske samtaler og søger dybere venskaber – kan føle sig usikre i grupper og kliker med en hård tone.
- De bliver hurtigt påvirkede af andres følelser og stemninger – behov for støtte til ikke at tage for stort ansvar for andres smerte.
- De kan føle sig ensomme, hvis de ikke møder ligesindede – behov for hjælp til at styrke det sociale selvværd.
5. Særligt sensitive teenagere kan være mere konfliktsky og følsomme for kritik og afvisninger
- De har svært ved at håndtere skænderier og konfrontationer, tolker i højere grad neutrale ansigtsudtryk som negative, tager stemninger dybt ind og har en stærk retfærdighedsfølelse.
- De bearbejder kritik mere følsomt– selv konstruktiv kritik kan opleves hårdere ment end tiltænkt og føre til skam og nedtrykthed.
- Stærkere følsomhed for afvisninger – behov for redskaber til den sociale sensitivitet. Mange føler, at de skal ‘bære en maske’ og må skjule den særlige sensitivitet.
6. Særligt sensitive teenagere er mere påvirkede af manglende søvn, sult, tørst eller smerte
- Større påvirkelighed over for fysisk ubehag – dvs. at manglende søvn og søvnvanskeligheder bliver mere påtrængende fysisk, psykisk og socialt.
- Sult og tørst påvirker funktionsniveauet og velbefindende i højere grad.
- Smerteoplevelsen er mere intens, f.eks. sportsskader, menstruationssmerter, stressbetingende smerter eller kroniske smerter kan udfordre mere.
7. Særligt sensitive teenagere har større modtagelighed for sociale normer
- De særligt sensitive teenagere ‘læser mellem linjerne’ og kan derfor i endnu mere nuanceret grad internalisere sociale normer og gruppepres.
- Større behov for enetid, ro og pauser udfordrer trangen til at følge normer – kan føre til frygt for at være mærkelig, anderledes og forkert.
- Social smerte og oplevet afvisning ved at ‘afvige’ bearbejdes dybere – behov for støtte til at stå imod sociale normer.
8. Ekstroverte/nyhedssøgende og introverte/tilbageholdende særligt sensitive teenagere har forskellige typer udfordringer
- De ekstroverte/nyhedssøgende begynder tidligere at have kærester, har flere udadvendte venner og opsøger mere stimulation – de kaster sig ud i flere ting, men kan reagere mere følsomt ved kærestesorger, sociale vanskeligheder og pres.
- De introverte/tilbageholdende begynder senere at have kærester, har færre venskaber – selvom den tilbageholdende adfærd skærmer dem, lider de ofte mere af ensomhed og lav selvtillid.
- Ekstroverte/nyhedssøgende særligt sensitive teenagere er mere tilbøjelige til at vende problemer udad og kritisere andre, mens introverte særligt sensitive teenagere i højere grad vender problemer indad og kritiserer sig selv.
9. Utryg tilknytning i familien bearbejdes dybere af særligt sensitive teenagere
- Forskelle i personlighed kan påvirke selvværdet – især negative sammenligner med søskende eller forældre, der ikke forstår eller anerkender de særligt sensitive træk.
- Mere negativt påvirkede af forældre med utrygge tilknytningsmønstre, f.eks. afvisende/undvigende eller ængsteligt/ambivalent tilknytningsmønster
- Problemer i familien kan hurtigere føre til, at de selv udvikler utrygge tilknytningsmøntre – og derved får lavere selvværd og bliver mere psykisk sårbare.
10. Særligt sensitive teenagere er mere sårbare, når de møder stress og modgang
- Der skal mindre modgang til før særligt sensitive teenagere udvikler en krise eller et traume.
- Særligt sensitive teenagere med lavt selvværd og/eller utryg tilknytningsmønster er mere udsatte for at udvikle psykiske lidelser som angst, depression, ADHD/ADD mm.
- Når problemerne ikke opdages eller når der er mangelfuld eller ingen støtte og/eller behandling, kan særligt sensitive teenageres psykiske vanskeligheder udvikle sig mere negativt end gennemsnittets.
Kan du genkende en eller flere udfordringer hos din særligt sensitive teenager?
I givet fald er du meget velkommen til at skrive eller ringe til Lise på lise@sensitiv.dk 31106260 eller Martin på martin@sensitiv.dk 31106360 for at få en snak om, hvordan vi kan hjælpe din teenager og vejlede dig i, hvordan du kan give den bedste støtte som forælder.
Særligt sensitive teenagere: terapi og behandling med afsæt i styrker, fordele og positive kvaliteter ved den særlige sensitivitet
Selvom særligt sensitive teenagere på nogle områder er mere sårbare, har de på andre områder også flere styrker end mindre sensitive teenagere
Hver enkelt særligt sensitive teenager er forskellig: de kvaliteter og forcer, vi nævner viser sig forskelligt.
Men uanset om din særligt sensitive teenager kæmper med lavt selvværd, sociale eller faglige problemer, stress, utryg tilknytningsmønster eller en psykisk lidelse, lægger vi i vores terapi og behandling stor vægt på fordelene ved at være særligt sensitiv.
Det positive fokus styrker særligt sensitive teenageres tro på sig selv.
I og med at styrkerne kan ‘gå i dvale’, når det særligt sensitive nervesystem er ude af balance, har vi mange års indgående erfaringer med at ‘vække dem til live igen – og inddrage de positive sider af at være mere modtagelig som resurser i behandlingsforløbet.
1. Særligt sensitive teenagere er mere positivt påvirkede af en god stemning i familien
- De opfanger og spejler positive følelser i hjemmet. Et trygt og kærligt miljø kan have en særlig stærk effekt på deres trivsel og personlige udvikling.
- De har en stærk evne til at fornemme harmoni og samhørighed i familien. Sammenhold og positive oplevelser kan bygge dem op og give et positivt eksempel på, hvordan de selv indgår i andre grupper.
- De reflekterer dybere over følelsesmæssige dynamikker i familien. Når den evne bliver set og anerkendt, kan de udvikle en særlig evne til at forstå andre og skabe følelsesmæssig balance i deres relationer.
2. Særligt sensitive teenagere er meget modtagelige for et positivt læringsmiljø
- De har en naturlig nysgerrighed og evne til at fordybe sig, som udfolder sig i mødet med meningsfulde og inspirerende undervisningsformer.
- Deres evne til dyb refleksion betyder, at de kan engagere sig i komplekse emner og tænke kreativt og innovativt.
- De opfanger let stemningen i undervisningen, og når de oplever et støttende og trygt læringsmiljø, kan de trives og udvikle en stærk akademisk selvtillid.
- De har en medfødt evne til at se ting fra flere perspektiver. De kan ofte udmærke sig inden for kritisk tænkning og forståelse af komplekse problemstillinger.
3. Særligt sensitive teenagere bliver dybere prægede af forældrenes støtte
- Når de oplever støtte og forståelse fra deres forældre, kan de udvikle en stærk indre ro og en sund selvforståelse.
- De har en høj grad af selvbevidsthed. Med den rette vejledning og dybe samtaler med deres forældre kan de lære vigtige færdigheder – og f.eks. at sætte realistiske forventninger til sig selv.
- De er motiverede og målrettede, når de føler sig trygge og accepterede af deres forældre. Her vil de være påvirket af forældrene som rollemodeller og med den rette støtte kunne udvikle en stærk følelse af formål i skolen, sporten eller kreative projekter.
- De har en naturlig evne til at arbejde disciplineret og refleksivt. Det kan hjælpe dem til at mestre akademiske og kreative udfordringer, hvis de lærer at håndtere deres høje krav til sig selv.
4. Særligt sensitive teenagere kan blive mere positivt påvirkede af gode venskaber
- De har en evne til at skabe dybe, meningsfulde venskaber, hvor der er tillid og følelsesmæssig åbenhed.
- De er loyale, empatiske og omsorgsfulde, hvilket gør dem til værdifulde og forstående venner.
- De har en stærk intuition i sociale relationer, hvilket gør dem gode til at fornemme, hvem der er ægte og værdifulde at knytte sig til.
- Når de finder ligesindede, kan de opnå en stor følelsesmæssig tryghed i venskaber, hvilket styrker deres sociale selvtillid og trivsel.
5. Særligt sensitive teenagere har typisk en dybere kontakt til naturen og deres kæledyr
- De føler en særlig forbindelse til naturen, som kan blive en naturlig kilde til ro, fordybelse og indre balance.
- De har ofte en stærk empati for dyr. Når de bruger tid med kæledyr kan det give dybere følelser af samhørighed og tryghed.
- De finder trøst og energi i naturoplevelser og tid med dyr, hvilket kan være en god strategi til at genoplade følelsesmæssigt og håndtere stress.
- Deres retfærdighedssans og følsomhed over for uretfærdighed gør dem ofte passionerede i forhold til miljø, etik og dyrevelfærd. Nogle særligt sensitive teenagere finder på den måde en stærk drivkraft og meningsfuld retning i livet.
6. Særligt sensitive teenagere er bedre til at tilegne sig psykoedukation
- De har en naturlig evne til at fordybe sig i viden om sig selv og deres følelser, hvilket gør dem særligt åbne over for psykoedukation.
- Deres stærke retfærdighedssans og evne til at mærke stemninger kan hjælpe dem med at forstå interpersonelle dynamikker og kommunikere mere bevidst.
- De er særligt modtagelige over for indsigter om social sensitivitet og følelsesregulering, hvilket gør dem gode til at anvende redskaber, der kan støtte deres trivsel.
7. Særligt sensitive teenagere har større potentiale for at udvikle sig positivt gennem terapi og behandling
- De har en dyb selvindsigt og refleksiv natur, hvilket gør dem mere modtagelige over for terapeutiske metoder og udviklingsprocesser.
- Deres evne til at bearbejde oplevelser dybt kan føre til hurtigere forståelse af egne mønstre og større personlig vækst.
- De har en naturlig motivation for at skabe harmoni i deres liv, hvilket gør dem engagerede i at arbejde med sig selv og implementere nye mestringsstrategier.
8. Det intense følelsesliv bliver en fordel, når særligt sensitive teenagere lærer effektive redskaber til følelsesregulering
- Deres stærke følelsesmæssige bevidsthed betyder, at de kan udvikle en særlig evne til at mærke og regulere deres følelser, når de får de rette værktøjer.
- De kan omsætte deres følelsesmæssige dybde til empati og forståelse for sig selv og andre, hvilket giver dem en fordel i sociale og professionelle relationer.
- Når de lærer effektive strategier, kan de navigere i deres følelsesliv med stor indsigt og autenticitet, hvilket styrker deres mentale trivsel og resiliens.
9. De dybe refleksioner hjælper særligt sensitive teenagere, der opnår større selvkontrol og evne til at træffe langsigtede valg
- De har en medfødt evne til at analysere og overveje konsekvenser, hvilket kan gøre dem bedre til at træffe velovervejede valg for fremtiden.
- Deres stærke intuition og refleksionsevne kan hjælpe dem med at navigere i komplekse situationer og se løsninger, som andre overser.
- De kan udvikle en imponerende evne til at holde fast i deres værdier og mål, når de lærer at stole på deres dømmekraft og ikke lader sig styre af impulsive reaktioner.
10. Strategier til selvomsorg for særligt sensitive teenagere kan give et større udbytte
- Fordi de er særligt modtagelige over for både positive og negative påvirkninger, kan små justeringer i deres livsstil have en stor effekt på deres trivsel.
- De har en naturlig evne til at mærke, hvad der beroliger dem, og de kan derfor drage stor fordel af selvomsorgsritualer som mindfulness, indre ro med hjertekohærens, wheel of awareness praksis, kreativitet og tid i naturen.
- Når de lærer at prioritere deres velvære, kan de skabe en stærk balance mellem engagement og restitution, hvilket gør dem mere robuste over for stress.
Om Martin August
Psykoterapeut, ingeniør, emotionsfokuseret familieterapeut, forfatter og seminarleder med mange års erfaring i at hjælpe særligt sensitive teenagere
Martin har siden 2012 ledet vores seminarer for særligt sensitive teenagere, unge og deres nære og kære. Han underviser desuden i strategier til indre ro med hjertekohærens og wheel of awareness, som har dyb virkning på hjernen.
Martin er specialiseret i at behandle angst hos særligt sensitive teenagere ud fra Interpersonel Neurobiologi. Denne meget effektive terapiform kan hjælpe, hvis din særligt sensitive teenager f.eks. ikke er nået i mål med cool kids metoden.
Hvis din særligt sensitive teenager har ‘lukket i’ og/eller kæmper med en utryg tilknytning i relationen til en forælder eller søskende kan emotionsfokuseret familieterapi (EFFT) bidrage til at bryde de negative mønstre og skabe god kontakt.
Martin har mange års erfaring med at bruge kognitiv terapi (CFT compassion fokuseret terapi) og metakognitiv terapi til teenageres lave selvværd, grublerier, tankemylder og bekymringer.
Emotionsfokuseret individuel terapi (EFIT) er desuden meget effektiv ved kriser, traumer, depression, angst, stress og andre psykiske lidelser og problemer.
Når Martin taler med særligt sensitive teenagere, er det ofte på en walk & talk i Aldershvile Slotspark og i området omkring Bagsværd Sø – især teenagedrenge er glade for at bevæge sig i naturen og at være ude af terapilokalet.
Hvis du som forælder ønsker at være med på sidelinjen og følge med i udviklingen, er der flere gode muligheder. En er, at du kommer med på nogle af gåturene. Eller at Martin aftaler med din teenager, hvad han har lov til at fortælle videre til dig.
Du er velkommen at skrive til Martin på martin@sensitiv.dk eller ringe på 3110 6360, eller sende en SMS for at høre mere om, hvordan han kan hjælpe din særligt sensitive teenager og vejlede dig som forælder.
Om Lise August
Psykolog, emotionsfokuseret terapeut og specialist i psykoterapi med mange års erfaring i terapi og behandling af særligt sensitive teenagere
Lise har arbejdet indgående med selvkritik og lavt selvværd – både den form, der viser sig i impostor fænomenet, hvor man forsøger at præstere for at være god nok, og den form, der viser sig ved at ‘lukke ned’ og give op på forhånd pga. angst for at præstere.
Lise har i mange år undervist på vores seminarer om nedtrykthed og depression, og hun trækker på en specialisering i regulering af negative følelser og nedtrykthed hos særligt sensitive.
Lise er meget opmærksom på, hvordan dynamikker i familien og forholdet til forældre kan inddrages i behandlingen – og hjælpe til at skabe hurtigere og dybere forandringer hos den særligt sensitive teenager.
Lise har bred erfaring i at hjælpe særligt sensitive teenagepiger med høj social sensitivitet, der bliver sårbare, fordi de bliver overansvarlige, perfektionistiske og indtager hjælperoller i familien og i forhold til venner.
Desuden arbejder Lise indgående med parforhold og kærlighedsliv, hvor særligt sensitive teenagere ofte er mere sårbare for brud og vanskeligheder.
Inden opstart af behandlingen sker der en grundig vurdering af, hvad der er årsagerne til den særligt sensitive teenagers manglende trivsel. Den indgående forståelse giver et solidt afsæt for at rette behandlingen hurtigt ind på det væsentlige og nå i mål.
Du kan læse mere om Lise her og se udtalelser fra hendes tidligere forløb med særligt sensitive teenagere og deres forældre.
Du er velkommen at skrive lise@sensitiv.dk, eller ringe til Lise på 3110 6260, for at høre mere om, hvordan hun kan hjælpe din særligt sensitive teenager og vejlede dig som forælder.
Forskningsartikler vedr. Særligt sensitive teenagere
Baryła-Matejczuk M, Porzak R, Poleszak W. HSPS-10-Short Version of the Highly Sensitive Person Scale for Students Aged 12-25 Years. Int J Environ Res Public Health. 2022 Nov 27;19(23):15775. doi: 10.3390/ijerph192315775. PMID: 36497849; PMCID: PMC9739996.
Belsky, J., & Pluess, M. (2009). Beyond diathesis stress: Differential susceptibility to environmental influences. Psychological Bulletin, 135, 885-908. doi: 10.1037/a0017376
Ceccon, C., Schachner, M. K., Lionetti, F., Pastore, M., Umaña‐Taylor, A. J., & Moscardino, U. (2023). Efficacy of a cultural adaptation of the Identity Project intervention among adolescents attending multiethnic classrooms in Italy: A randomized controlled trial. Child Development, 94(5), 1162-1180. https://doi.org/10.1111/cdev.13944
Edenroth-Cato, F., & Sjöblom, B. (2022). Biosociality in Online Interactions: Youths’ Positioning of the Highly Sensitive Person Category. YOUNG, 30(1), 80-96. https://doi.org/10.1177/11033088211015815
Fischer, K., Larsen, H., van den Akker, A., & Overbeek, G. (2022). The role of sensory processing sensitivity in the longitudinal associations between relationship qualities with parents and peers and externalizing behavior in adolescence. Journal of Social and Personal Relationships, 39(8), 2549-2571. https://doi.org/10.1177/02654075221083962
Greven, C. U., Lionetti, F., Booth, C., Aron, E. N., Fox, E., Schendan, H. E., Pluess, M., Bruining, H., Acevedo, B., Bijttebier, P., & Homberg, J. (2019). Sensory Processing Sensitivity in the context of Environmental Sensitivity: A critical review and development of research agenda. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 98, 287–305. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2019.01.009
Goldberg, A., Zibenberg, A. Parenting an Adolescent: The Case of the Avoidant Highly Sensitive Mother. Child Psychiatry Hum Dev (2024). https://doi.org/10.1007/s10578-024-01761-8
Goldberg A, Ebraheem Z, Freiberg C, Ferarro R, Chai S, Gottfried OD (2018) Sweet and sensitive: sensory processing sensitivity and type 1 diabetes. J Pediatr Nurs 38:e35–e38. https://doi.org/10.1016/j.pedn.2017.10.015
Iimura, S. & Kibe, C. (2020). Highly sensitive adolescent benefits in positive school transitions: Evidence for vantage sensitivity in Japanese high-schoolers. Developmental Psychology, Advance online publication, doi: 10.1037/dev0000991
Lionetti, F., Aron, E. N., Aron, A., Klein, D. N., & Pluess, M. (2019). Observer-rated environmental sensitivity moderates children’s response to parenting quality in early childhood. Developmental Psychology, 55(11), 2389-2402. doi:10.1037/dev0000795]
Liu, D., Van Dijk, A., Deković, M., & Dubas, J. (2023). Are (Pre)adolescents Differentially Susceptible to Experimentally Manipulated Peer Acceptance and Rejection? A Vignette-Based Experiment. International Journal of Behavioral Development, 47, 486-496. https://doi.org/10.1177/01650254231198852
Koechlin H, Donado C, Locher C, Kossowsky J, Lionetti F, Pluess M. Sensory processing sensitivity in adolescents reporting chronic pain: an exploratory study. Pain Rep. 2023 Jan 6;8(1):e1053. doi: 10.1097/PR9.0000000000001053. PMID: 36699990; PMCID: PMC9829261.
Morellini L, Izzo A, Celeghin A, Palermo S and Morese R (2023) Sensory processing sensitivity and social pain: a hypothesis and theory. Front. Hum. Neurosci. 17:1135440. doi: 10.3389/fnhum.2023.1135440
Nocentini, A., Menesini, E., & Pluess, M. (2018). The Personality trait of environmental sensitivity predicts children’s positive response to school-based antibullying intervention. Clinical Psychological Science, 6, 848-859. doi: 10.1177/2167702618782194
Pluess M, Belsky J. Vantage sensitivity: individual differences in response to positive experiences. Psychol Bull 2013;139:901–16. [DOI] [PubMed] [Google Scholar]
Pluess M. Individual differences in environmental sensitivity. Child Develop Perspect 2015;9:138–43. [Google Scholar]
Pluess, M., & Belsky, J. (2013). Vantage sensitivity: Individual differences in response to positive experiences. Psychological Bulletin, 139, 901-916. doi: 10.1037/a0030196
Pluess, M., & Boniwell, I. (2015). Sensory-processing sensitivity predicts treatment response to a school-based depression prevention program: Evidence of vantage sensitivity. Personality and Individual Differences, 82, 40-45. doi: 10.1016/j.paid.2015.03.011
Pluess M, Assary E, Lionetti F, Lester KJ, Krapohl E, Aron EN, Aron A. Environmental sensitivity in children: development of the highly sensitive child scale and identification of sensitivity groups. Develop Psychol 2018;54:51–70.
Shuhei Iimura, Sensory-processing sensitivity and COVID-19 stress in a young population: The mediating role of resilience, Personality and Individual Differences,Volume 184, 2022.
Slagt, M., Dubas, J. S., van Aken, M. A. G., Ellis, B. J., & Deković, M. (2018). Sensory processing sensitivity as a marker of differential susceptibility to parenting. Developmental Psychology, 54(3), 543–558. https://doi.org/10.1037/dev0000431
Greven, C. U., Lionetti, F., Booth, C., Aron, E. N., Fox, E., Schendan, H. E., Pluess, M., Bruining, H., Acevedo, B., Bijttebier, P., & Homberg, J. (2019). Sensory Processing Sensitivity in the context of Environmental Sensitivity: A critical review and development of research agenda. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 98, 287–305. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2019.01.009
Få mere viden og flere redskaber ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk for at stille et spørgsmål eller booke en samtale.
Ønsker du mere gratis information?
Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores seminarer, bøger, individuelle samtaler eller parsamtaler, er du meget velkommen at kontakte os.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
