Forskning i sensitivitet og metoder til positiv forandring

Hvilket grundlag bygger vores daglige arbejde på?

I denne sektion af hjemmesiden kan du få et dybere indblik i den forskning, som ligger bag arbejdet med sensitive børn og voksne.

Vi tilbyder desuden to inspirerende videokurser med førende forskere i sensitivitet og metoder til at fremme indre ro og følelsesregulering:

To videokurser, der formidler forskning og praktiske anbefalinger

Fordelen ved at være sensitiv – under forskernes lup.
Elaine Aron ph.d. og professor Arthur Aron, seniorforsker Michael Pluess og professor Jay Belsky formidler den nyeste viden om forskningen i positive sider ved at være sensitiv. De giver desuden mange anbefalinger til hverdagen.
Læs mere her

Indre ro – en praktisk guide
Professor Paul Gilbert formidler viden og redskaber til at fremme indre ro og regulere følelser fra negativ til positiv i hverdagen.
Læs mere her.

Vi har udviklet videokurserne i forbindelse med arbejdet på to bøger:
1. DVD og bog om fordelen ved at være sensitiv – en praktisk guide til sensitive børn og voksnes potentialer.
2. Sensitive børn fra sårbarhed til styrke. Bogen udgives af Hans Reitzels Forlag/Gyldendal Akademisk og handler om, hvordan fagpersoner og forældre i fællesskab kan styrke sensitive børn

I undermenuerne kan du læse mere om teorier, eksperter og litteratur, som inspirerer og guider de tilgange, vi benytter.
Vi ser frem til det kommende arbejde med at præsentere de forskellige perspektiver på forskningen via hjemmesiden og i nyhedsbrevet. I den forbindelse vil vi løbende udbygge denne sektion af hjemmesiden.

Kort guide til studerende

Grundlaget for at arbejde med sensitive børn er baseret på traditionen for at arbejde med nedarvede træk – såkaldte temperamentstræk – hvor de amerikanske børnelæger Stella Chess og Alexander Thomas er pionerer.
Læs mere her

Sensitivitet og sårbarhed

I tidligere studier af sensitivitet har man frem til slutningen af 90’erne især sat fokus på, hvordan de mest sensitive klarer sig i miljøer, der er præget af negative og belastende faktorer. Fordi de er mere påvirkede af forskellige negative forhold i omgivelserne, har man antaget, at påvirkeligheden og modtageligheden er en sårbarhed og en ulempe.
I adskillige studier af de temperamenter, individuelle forskelle i stressrespons og genetiske markører, som forbindes med sensitivitet, har man fundet at de mest sensitive har større risiko for at udvikle adfærdsproblemer, emotionelle vanskeligheder og psykiske lidelser.

Sensitivitet og positive potentialer

Siden slutningen af 90’erne er der i stigende grad kommet fokus på positive sider ved at være mere sensitiv, påvirkelig og modtagelig. Flere studier har vist, at sensitive ikke kun synes at reagere mere kraftigt på vanskelige forhold i omgivelserne. Når det omgivende miljø er nærende og støttende, ses der i flere studier også en større modtagelighed for disse positive forhold.

Dvs. at de sensitive fordele og positive potentialer ikke vil udtrykke sig uanset hvad. For at resurserne kommer til syne, må der være positive faktorer i det omgivende miljø, som fremkalder de potentielle fordele.

Der ses i disse år en integration af fire teoridannelser på dette område:

1. Forskellig modtagelighed (differential susceptibility) Læs mere her.
2. Fordelagtig sensitivitet (vantage sensitivity)
3. Biologisk sensitivitet for konteksten (biological sensitivity to context BSC)
4. Særlig sensitivitet/sensory processing sensitivity

Alle disse teorier bygger på evolutionsbiologiske antagelser om, at der er knyttet både fordele og ulemper til alle træk (ikke kun til de sensitive træk) og at disse vil vise sig i visse kontekster og ikke i andre.
Se referencer til vigtige bøger og artikler på litteraturlisten herunder.

Søg desuden videre på disse teoridannelser og forfattere, da der hele tiden udgives nye forskningsartikler på området, som i øjeblikket vækker stigende international interesse.

Tilmeld nyhedsbrevet, hvis du ønsker at få nyheder om vores kommende bog og videoklip med de internationale eksperter, som guider og beriger vores arbejde.

Litteraturliste: videnskabelige referencer og bøger, som henvender sig til fagpersoner

Acevedo, B. P, Aron, E., Aron, A., Sangster, M., Collins, N., & Brown, L. (2014) The highly sensitive brain: An fMRI study of sensory processing sensitivity and response to others’ emotions. Brain and Behavior, 4, 580-594.

Aron, E. N., & Aron, A. (1997). Sensory-processing sensitivity and its relation to introversion and emotionality. Journal of Personality and Social Psychology, 73, 345-368.

Aron, E. N., Aron, A., & Davies, K. (2005). “Adult Shyness: The Interaction of Temperamental Sensitivity and a Negative Childhood Environment.” Personality and Social Psychology Bulletin, 31, 181-197.

Aron, E.N. (2010) Psychotherapy and the Highly Sensitive Person. New York. Routledge.

Aron, A., Ketay, S., Hedden, T., Aron, E. N., Markus, H. R., & Gabrieli, J. D. E. (2010) Temperament trait of sensory processing sensitivity moderates cultural differences in neural response. Social Cognitive and Affective Neuroscience.

Aron, E., Aron, A. & Jagiellowicz, J. (2012) Sensory Processing Sensitivity: A Review in the Light of the Evolution of Biological Responsivity. Personality and Social Psychology Review.

Bakermans-Kranenburg, M. J. & Van Ijzendoorn, M. H. Differential susceptibility to rearing environment depending on dopamine-related genes: New evidence and a metaanalysis. Development and Psychopathology, 23 (2011).

Baldwin M. W. & Taylor, S. E. (2010) Social Influences on Health: Is Serotonin a Critical Mediator? Psychosomatic Medicine 72:107-112 (2010).

Belsky, J., Bakermans-Kranenburg, M. J., & Van Ijzendoorn, M. H. (2007). For better and for Worse: Differential susceptibility to environmental influences. Current Directions in Psychological Science, 16, 300-304.

Belsky, J. and Pluess, M. (2009a). Beyond Diathesis Stress: Differential Susceptibility to Environmental Influences , Psychological Bulletin 2009, Vol. 135, No. 6, 885-908.

Belsky, J., & Pluess, M. (2009b). Why Therapy Should Fail (Sometimes): Differential Susceptibility to Environmental Influences. New Therapist, 62 (July/August), 18-27.

Belsky, J. Jonassaint, C., Pluess, M., Stanton, M., Brummet B., and Williams R. (2009) Vulnerability genes or plasticity genes? Molecular Psychiatry 2009, 1-9.

Boyce, W.T. & Ellis, B.J. (2005) Biological Sensitivity to Context. I: An evolutionary-developmental theory of the origins and functions of stress reactivity. Development & Psychopathology, 17, 271-301.

Boyce, W.T. & Ellis, B.J. (2008) Biological Sensitivity to Context. Current Directions in Psychological Science. Volume 17 – 3, 183-187.

Chen, C., Chen, C., Moyzis, R., Stern, H., He, Q., Li, H. & Dong, Q. (2011). Contributions of dopamine-related genes and environmental factors to Highly Sensitive Personality: A multi-step neuronal system-level approach. PLoS ONE.  6:e21636.

Chess, S. & Thomas A. (1996) Temperament Theory and Practice. New York: Brunner/Mazel.

Chess, S. & Thomas A. (1999) Goodness of fit. Clinical Applications from Infancy through Adult Life. New York: Brunner/Mazel.

Ellis, B.J. Boyce, T.W., Belsky, J., Bakermans-Kranenburg, M.J., Van Ijzendoorn, M. H. (2011) Differential susceptibility to the environment: An evolutionary-neurodevelopmental theory. Development and Psychopathology, 23, 7-28.

Essex, M.J., Armstrong, J.M., Burk, L.R.; Goldsmith, H.H., Boyce, T. (2011) Biological sensitivity to context moderates the effects of the early teacher-child relationship on the development of mental health by adolescence.

Gilissen, R, Bakermans-Kranenburg, M.J., van Ijzendoorn, M.H. & Van der Veer, R (2008). Parent-child relationship, temperament and physiological reactions to fear-inducing film clips: Further Evidence for differential susceptibility. Journal of Experimental Child Psychology, 99, 182-195.

Hankin, B.L, Nederhof, E., Oppenheimerm C.W., Jenness J., Young F. J.  ,Abela J.R.Z., Smolen, A, Ornel, J, &  Oldehinkel, A. J. (2011)
Differential susceptibility in youth: evidence that 5-HTTLPR x positive parenting is associated with positive affect ‘for better and worse’. Translational Psychiatry 1, e44.

Homberg, R. J., & Lesch, K. P. (2011). Looking on the bright side of Serotonin transporter gene variation. Biological Psychiatry, 69, 513-519.

Jagiellowicz, J., Xu, X., Aron, A., Aron, E., Cao, G,, Feng, T., & Weng, X. (2010) The trait of sensory processing sensitivity and neural responses to changes in visual scenes. Social Cognitive and Affective Neuroscience.

Knafo, A., Israel, S & Ebstein, R.P. (2011) Heritability of childrens prosocial behavior and differential susceptibility to parenting by variation of the dopamine receptor D4 gene. Development and psychopathology, 23, 53-67.

Kristal, J. (2005) The Temperament Perspective. Brookes Publishing. New York.

Licht, C., Mortensen, E. L., & Knudsen, G. M. (2011). Association between sensory processing sensitivity and the serotonin transporter polymorphism 5-HTTLPR short/short genotype.  Biological Psychiatry, 69, supplement for Society of Biological Psychiatry Convention and Annual Meeting, abstract 510.

Nederhof E., Belsky J, Ormel J, Oldehinkel AJ. (2012).  Effects of divorce on Dutch boys’ and girls’ externalizing behavior in Gene × Environment perspective: diathesis stress or differential susceptibility in the Dutch Tracking Adolescents’ Individual Lives Survey study?
Development and Psychopathology. 2012 Aug;24(3):929-39.

Pluess, M., & Belsky, J. (2010). Differential Susceptibility to Parenting and Quality Child Care. Developmental Psychology, 46(2), 379-390.

Pluess, M. & Belsky, J. (2011) Prenatal programming of postnatal plasticity? Development and Psychopathology, 23, 29-38.

Pluess, M., & Belsky, J. (2012). Conceptual issues in psychiatric gene-environment interaction research. American Journal of Psychiatry, 169(2), 222-223

Pluess, M., & Belsky, J. (2013). Vantage sensitivity: Individual differences in response to positive experiences. Psychological Bulletin, 139, 901-916.

Pluess, M., Velders, F.P., Belsky, J., van Ijzendoorn, M.H., Bakermanns-Kranenburg, M.J., Jaddoe, V.W.V., Hofman, A., Arp, P.P., Verhulst, F.C. & Tiemer, H. (2011) Serotonin Transporter Polymorphism Moderates Effects of Prenatal Maternal Anxiety on Infant Negative Emotionality. Biological Psychiatry;69:520-525.

Poehlmann J., Schwichtenberg, A.J.M., Shlafer, R.J., Hahn, J.B., Warner, R. (2011) Emerging self-regulation in toddlers born preterm or low birthweight: Differential susceptibility to parenting? Development and Psychopathology, 23. 177-193.

Silverman, L. K. (1994) The moral sensitivity of gifted children and the evolution of society. Roeper Review. 17(2), 110-16.

Fra nyhedsbrevet:

Forskning

https://sensitiv.dk/nyhedsbrevet_sensitiv_balance?n=22512

https://sensitiv.dk/nyhedsbrevet_sensitiv_balance?n=15008

https://sensitiv.dk/nyhedsbrevet_sensitiv_balance?n=11696

Hører til dette menupunkt: https://sensitiv.dk/forskellig_modtagelighed . Du finder dette menupunkt under Om os inde i arket overblik hjemmeside

dviklingen af nye og mere positive syn på sensitive børn og voksne

Det er den amerikanske psykolog og forsker Elaine Aron, som er grundlægger af arbejdet med særlig sensitivitet. Læs mere om Elaine Aron klik her.

Hendes arbejde bygger på de amerikanske børnelæger Chess & Thomas arbejde med nedarvede temperamentstræk. Læs mere om denne tilgang Klik her. Elaine Aron har videreudviklet deres forståelse af børn og voksne, som er mere påvirkede af fysiske og sociale indtryk i det omgivende miljø. I de senere år er hendes forskning blevet suppleret af andre vigtige tilgange, som i stigende grad sætter fokus på børnenes styrker og positive kvaliteter. Her følger nogle af Elaine Arons kommentarer til denne udvikling:

Da jeg i sin tid begyndte at forske i sensitivitet, ville jeg gerne fjerne stigma fra sensitive børn, unge og voksne.Tidligere kaldte man eksempelvis børnene ved betegnelser som hæmmede, vanskelige eller negative. Det ønskede jeg at gøre op med, fordi jeg mente, at der var behov for en mere korrekt og nuanceret forståelse af disse træk. Med tiden har studierne vist endnu flere positive sider ved at være påvirkelig, end jeg den gang havde drømt om. En af de nye tilgange, som har især har bidraget til denne udvikling, er forskningen i forskellig modtagelighed.

laine Aron kom med denne kommentar, da vi mødte hende under hendes seneste besøg i Stockholm. Her optog vi nogle videointerviews med hende og Arthur Aron, der handler om de forskellige perspektiver inden for forskningen i sensitivitet.

Tema: Sensitive børn og forskning i forskellig modtagelighed


I dette tema kan du læse mere om forskningen i forskellig modtagelighed og om nogle af de forskere, der står bag dette arbejde.

En model, som viser oversete styrker hos sensitive børn

Sensitive børn studeres i denne tid i stigende grad i lyset af forskellig- modtagelighed-modellen. Essensen i denne tilgang er, at sensitive børn ikke kun er mere påvirkede af belastende faktorer i opvæksten. De kan også være mere påvirkede af positive faktorer i deres opvækst. Flere undersøgelser peger i retning af, at børnene kan  klare sig over middel, når de befinder sig i et støttende og berigende miljø. Børnenes positive potentialer vil udtrykke sig, når de er trygt knyttede til forældre og fagpersoner, der er konsekvente og kærlige.

Tema: HSP og belastninger i barnddommen
I anledning af Elaine Arons besøg i Danmark marts 2010 sætter nyhedsbrevet fokus på hendes forskning i barndommens betydning for særligt sensitive mennesker.
Dette tema er nr. 1 i rækken af 3 temaer med forskellige vinkler på livshistorien og fortidens betydning for særligt sensitive menneskers trivsel.
Seminaret i marts tager afsæt i denne forskning og sætter desuden fokus på nutid, selvværd, metoder til positiv forandring og på andre emner, som kan bruges i hverdagen og bidrage til at skabe et bedre liv med sensitiviteten.

To typer særligt sensitive?
Findes der to typer særlig sensitivitet? Én type nedarvet sensitivitet, der rummer elementer af angst og depression – og en anden type nedarvet sensitivitet, som ikke gør? Spørgsmålet stillede Elaine Aron, ph.d., som er pioner og førende forsker inden for særlig sensitivitet. Undersøgelser viser, at 1/3 af de særligt sensitive er belastede af angst, depression og bekymringer, mens 2/3 ikke er. Hvad er årsagen? Elaine Arons forskning peger på, at forskellen ikke er nedarvet. Det er miljøet i barndommen, som er afgørende.

Belastninger i barndommen
Særligt sensitives barndom kan undersøges for belastninger via spørgsmål som: Var du nært knyttet til din far? Var din far involveret i familielivet i løbet af din barnddom? Var du nært knyttet til din mor? Holdt din mor af småbørn? (f.eks. kunne hun lide at holde om dem, putte dem og have dem omkring sig?) Var der i løbet af din barndom alkoholproblemer i din nærmeste familie? Var der i løbet af din barndom problemer med psykisk sygdom blandt de nærmeste familiemedlemmer?

Særligt sensitive med angst og depression .
Særligt sensitive med belastninger i barndommen er mere tilbøjelige end sensitive uden belastninger til at svare ja til spørgsmål som: 1. Er du ængstelig og anspændt af natur? 2. Kommer du let til at opleve angst? 3. Er du tilbøjelig til at blive deprimeret?  Der er desuden en betydningsfuld forskel mellem en HSP med belastet barndom og en ikke-HSP med belastet barnddom, hvor en HSP med belastet barndom oplever en højere grad af angst og depression end en ikke-HSP, som også mødte belastninger i barndommen.

Tolkning af resultaterne
Elaine Aron fremhæver, at resultaterne giver mening. For det første er særligt sensitive som børn mere opmærksomme på, hvad der sker omkring dem ,og de føler det dybere. For det andet har særligt sensitive ekstra stort behov for god vejledning i håndtering af nye situationer og overvældende følelser. Det kan stressede forældre ikke tilbyde, så de sensitive børn i belastede miljøer vokser op uden at tilegne sig færdigheder, som hjælper dem til at håndtere situationer, hvor de er bange eller kede af det – og samtidig har de ekstra høj følsomhed. For det tredje påvirker barndomsmiljøet hjernens fysiologi (om end dette ikke nødvendigvis er irreversibelt).

En tilbøjelighed er ikke en realitet
Det er vigtigt at tage forbehold, når vi forholder os til forskningsresultaterne. De 6 spørgsmål om barndommen indeholder ikke alle typer problemer. Nogle særligt sensitive har oplevet belastninger i barnddommen, som ikke er inkluderet i spørgeskemaundersøgelsen, men som Elaine Aron beskriver i andre bøger. Andre særligt sensitive har kompenserende faktorer (f.eks. fantastiske bedsteforældre), som gør at belastningen rammer minde hårdt. For den enkelte er det vigtigt med en individuel vurdering af belastningerne i barndommen. I de tilfælde, hvor der har været belastninger i barndommen (også de, der ikke er inkluderet i spørgsmålene ovenfor) er man mere udsat som særligt sensitiv. På grund af modtageligheden over for indtryk vil belastningen kunne ramme hårdere. Det er en betydningsfuld viden både for de særligt sensitive selv og for eventuelle terapeuter og behandlere.

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn. Tilmeld og få gratis gaver!

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!

 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

INDRE RO KURSER


SENSITIVE VOKSNE


SENSITIVE BØRN