Selvkontrol for udadvendte og nyhedssøgende sensitive
Styr uden om stress & typiske fejl og skab en varig og bæredygtig balance mellem din følsomhed og dit drive
1-dagskursus
Få kontrol over modsætningerne i din natur og lær at få dem til at spille godt sammen
Online: Lørdag d. 17. juni 2023 kl. 10-15.30
Tip: hvis du vil i dybden kan du også vælge individuelle samtaler eller aften-gruppe-forløb.
Slip stress og splittelse og find overblik, klarhed og balance
Hold op med at overhøre din sensitive side, bliv stærkere og få mere energi
Kan du til tider føle dig splittet mellem behovet for ro til din sensitive side og behovet for flere udfordringer og et mere udadvendt liv med spændende oplevelser? Kan det indimellem være svært for dig at træffe små og store valg, fordi de to sider er i indre strid?
Bliver din sensitive side for ofte overhørt, og har du problemer med overstimulation? Lader du dig rive med af begejstring og uro ved at gå glip af ting? Er din hverdag inde på en usikker slingrekurs? I givet fald har du gavn af at lære at styre uden om disse fejl, som kan være fatale for din livskvalitet og dit psykisk og fysiske helbred.
Kurset giver dig vigtige strategier og redskaber til at få mere kontrol over din personlighed og skabe et positivt samspil mellem modsætningerne. Du lærer at give mere luft til din sensitive side. Dette valg giver dig mere energi til at stå distancen uden dyk og finde varig glæde og overskud.
Obs. kurset er meget velegnet til sensitive, som scorer højt på udadvendte, sensationssøgende og nyhedssøgende træk.
Dit udbytte
Få praktisk inspiration og strategier, der er lige til at bruge i din hverdag
- Skab et godt samspil mellem sensitive og ekstroverte/ nyhedssøgende/sensationssøgende sider af personligheden
- Få redskaber til kontrollere de sensitive træk og derved opbygge evnen til at klare flere udfordringer
- Lær teknikker til at tøjle de udadrettede sider af personligheden, som søger udfordring og oplevelser
- Få praktisk inspiration til at planlægge hverdagen og træffe valg, der tilgodeser begge sider
- Bliv mere bevidst om forskellige slags ubehag og smerte og bedre i stand til at håndtere det uden at lade sig “rive med”.
- Få færten af, hvordan du træffer kloge valg, der giver dig en stabil og varig balance i dit daglige liv.
Kursus Indhold
Fra splittelse til indre kontrol
Har du en fod på speederen og en anden fod på bremsen?
Billedligt talt oplever mange ekstroverte sensitive, at livet med indre modsætninger føles som at køre bil med en fod på bremsen og en fod på speederen – på samme tid! Mødet mellem modsætningerne kan vække indre splittelse og uro: hvilke valg er de rette at træffe? Hvilken side er bedst at tilgodese i valg af partner, arbejde, bolig, fritidsinteresser, venskaber, osv.?
Kurset viser veje til at omforme oplevelsen af indre splittelse til en oplevelse af indre balance. Det guider dig til erkendelser, som i praksis har stor betydning for din evne til at leve positivt med dobbeltheden.
Selvkontrol er afgørende for et godt liv
Lær at forstå forskellige slags ubehag, få redskaber til at klare det og bliv bedre til at styre dit liv
Ubalance og splittelse opstår typisk, fordi det er de udadvendte og nyhedssøgende sider af personligheden, som dominerer. Det sker på bekostning af de sensitive sider, som bliver overset og overhørt af andre og/eller af dig selv. Konsekvensen er typisk, at du føler dig udmattet og har svært ved at overkomme alt det, du har sat dig for.
Der kan opstå en ond cirkel, hvor du “kører op i gear”, når du er overstimuleret eller glad. Lader du dig rive for meget med, er der risiko for, at du til sidst har svært ved at mærke dine grænser, din krop og dine følelser.
At opbygge selvkontrol er et vigtigt og afgørende skridt på vejen til at skabe og bevare den indre balance. På kurset bliver du mere bevidst om de forskellige slags ubehag, som opstår, når en af eller begge sider af din personlighed er ude af balance – og du får redskaber, der hjælper dig til at skabe en god cirkel og genfinde den indre ro og styrke.
Skab balance i hverdagen
Slip det negative, lær at gennemskue dig selv og giv plads til dine potentialer
Det kan tage tid at finde den rette balance mellem at følge de udadvendte og de sensitive tilbøjeligheder. Det er typisk, at der undervejs kan være en del mislykkede forsøg, som er smertefulde og vanskelige at holde ud – især for den sensitive side af personligheden, som søger at styre uden om fejl og “ramme rigtigt første gang”. Af den grund kan udadvendte sensitive i vanskelige perioder miste modet, bebrejde sig selv eller føle misundelse over at se, hvordan livet virker lettere og mere enkelt for andre.
Kurset hjælper dig til at omforme negative følelser til et positivt fokus på de muligheder og potentialer, der findes i dobbeltheden. Du får viden og konkrete redskaber, som hjælper til at finde en god retning i livet og bevare den.
“Det her kursus fik mange ting til at falde i hak. Jeg er altid blevet set som én, der har overskud til alt og giver den gas. Det sensitive i mig er blevet overset – både af mig selv og af andre. Et supergodt og brugbart kursus og kursusmateriale.”
Anja, sensitiv kvinde, 37 år.
Kursusleder
Martin August, dansk pioner inden for sensitivitet, eksamineret ID-Psykoterapeut, medlem af Dansk Psykoterapeutforening, ingeniør, tidl. leder af Stresslinjens psykolognetværk og medstifter af Sensitiv Balance.
Speciale i sensitivitet og i at regulere modstridende og vanskelige følelser
Martin har specialiseret sig i sensitivitet og i arbejdet med metoder til at skabe positiv forandring. Han har især mangeårig ekspertice inden for strategier til at håndtere vanskelige følelser og bruge dem konstruktivt.
Kursets Formål
Skærp din evne til at stå stærkt og centreret, mens du håndterer modsætningerne i din natur
Selvkontrol for udadvendte giver dig en praktisk forståelse af de typiske – og desværre ofte fatale fejl – som du kan begå, når du både er følsom og har drive. Du lærer, hvilke grøfter, du ikke skal falde ned i. Og du opnår et nyt overblik og en skærpet evne til at bevare kontrollen og holde en stabil og positiv kurs, når du styrer igennem dit daglige liv.
Løft din trivsel i hverdagen til et nyt niveau
Kurset giver dig viden og brugbare teknikker til at mindske og fjerne den indre splittelse, der kan opstå, når du ikke formår at gennemskue din sammensatte natur og håndtere modsætningerne konstruktivt.
Du får praktisk inspiration til at sætte og bevare klare prioriteter, som vil sikre, at din sensitivitet og dit drive spiller godt sammen, når du træffer beslutninger og fører dem ud i livet.
“Jeg er rigtig god til at mærke andres følelser og bruger det meget i mit arbejde. Men fordi jeg også er udadvendt og initiativrig, kan jeg komme til at tage for meget på mig. Det giver rigtig god mening for mig at få mere styr på min dagsrytme og vise mådehold: jeg har fået redskaber til også at stoppe op i stedet for bare at fare derudaf. Det her kursus er det vigtigste kursus, jeg har været på i hele mit liv.”
Annemette, sensitiv kvinde, 46 år.
”Tusinde tak for et virkelig godt, og meget brugbart kursus. Du er en god, og dejlig rolig formidler, som virkelig får budskaberne ud. Personligt har jeg megen gavn af at forstå hjernen og dens regulering af følelser (de røde, blå og grønne felter), samt det beroligende åndedræt – så mange tak for det.”
Kathrine, sensitiv kvinde 42 år
Praktisk information
Form: Kurset veksler mellem teori, øvelser, dialog og spørgsmål & svar.
Standardpris: 1900 kr.
Nedsat pris: 1400 kr. for studerende, ledige og pensionister.
Deltagerantal: max. 7 deltagere.
1-dagskursus online:
Efter din tilmelding modtager du link, som hjælper dig til at blive koblet online-kurset.
Inden kurset kan du også få hjælp til at logge på, hvis du har brug for det. Nærmere information sendes i velkomstmail med kursusmateriale inden kursusstart.
Optagelse: da kurset afholdes med dialog med deltagere, kan vi ikke tilbyde link til video fra kurset efter det er afholdt.
Deltagerantal:
I Kbh. og online mellem 5 og 7 deltagere. I Århus mellem 7 og 12 deltagere.
Covid-19: vi følger alle myndighedernes retningslinjer for fremmøde.
Sted:
KBH: Elmevænget 1, 2880 Bagsværd.
Århus: Storcenter Nord, Finlandsgade 17, lokale 4, 8200 Århus N.
Afmelding og ændring: Er mulig frem til to uger inden kursusdatoen og koster 200 kr. Herefter er købet bindende.
Målgruppe
Kurset henvender sig til sensitive mennesker, som pga. udadvendte, nyhedssøgende og/eller sensationssøgende personlighedstræk søger flere oplevelser, mere social kontakt og flere udfordringer end de fleste andre sensitive mennesker.
Samtidig har de – fordi de er sensitive – et stort behov for ro, fordybelse og kvalitet frem for kvantitet i oplevelserne. Genkender du dette dilemma, giver kurset dig nyttig viden og meget effektive redskaber til at skabe en bedre balance i livet.
Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.
“Jeg har lært, at jeg skal blive bedre til at spørge: Hvorfor lige nu? Når jeg får lyst til at lave en ny aftale, starte et nyt projekt, gå i biografen osv. Jeg skal kontrollere mine impulser og tænke mig om en ekstra gang: Har jeg egentlig brug for det her?”
Morten, sensitiv mand, 42 år.
Vil du lære mere?
Test dig selv – er du introvert eller ekstrovert?
Test dig selv – er du nyhedssøgende?
Vi anbefaler desuden kurset Indre ro med hjertekohærens, der er meget egnet til udadvendte og nyhedssøgende sensitive, som ønsker teknikker og praktisk inspiration til at bevare roen, mens de er i aktivitet og møder udfordringer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til kursets indhold eller vores gruppeforløb og individuelle samtaler med fokus
på at håndtere vrede, er du meget velkommen at kontakte os.