Sensitive børns følelsesliv – 3-timers online seminar

Viden, redskaber og gode råd til forældre

3-timers online seminar

Viden, redskaber og gode råd til forældre

Online: Lørdag d. 1. februar 2025: Tilmeld

Tip: Vil du i dybden, kan du også vælge forældresamtaler

Forstå og styrk dit sensitive barn

Lær dit barn at berolige sig selv og få de positive sider frem i dets følelsesliv

Ønsker du at styrke dit sensitive barns hjerne og sætte varige positive spor i dets nervesystem?

Kan dit barn til tider blive MEGET hidsigt, vredt, såret, frustreret, ophidset, skuffet eller ked af det? Kan det andre gange være MEGET lykkeligt, begejstret, optimistisk, kærligt og engageret? Eller er dit barn stille og afdæmpet og vender det sig indad eller tager maske på, når det har det svært?

Seminaret indeholder redskaber, du kan bruge i alle tænkelige situationer og favner både udadvendte og indadvendte sensitive børns udfordringer i følelseslivet. Det klæder dig grundigt på til at forstå og styrke dit sensitive barn før, under og efter overstimulation.

Dit udbytte

Seminaret sætter fokus på:

  • Hvordan du kan styrke dit barns hjerne og nervesystem. Hvordan du kan hjælpe dit barn til at “skifte gear”, når det er overstimuleret og har negative følelser.
  • Hvordan du kan bruge din egen indre tilstand som et værdifuldt redskab i samspillet med dit barn.
  • Dit sensitive barns reaktioner på overstimulation – hvordan håndterer du typiske udfordringer i de situationer, der er svære for dit barn og dig selv?
  • Enkle og dybt virkningsfulde redskaber, du kan bruge til at styrke dit barn før, under og efter overstimulation.
    Viden om, hvordan du kan skabe et solidt fundament af tilknytning, varme og samhørighed – og herved give dit sensitive barn en god indre balance, som vil give det fordele resten af livet.

Seminarets Indhold

Tag vare på følsomheden

Hvordan skal du forholde dig positivt og konstruktivt til, at dit barn på godt og ondt er mere følsomt?

Hvilke situationer er især svære for dit barn og for dig? Hvordan kan du blive bedre til at læse dit barns tilstand, bevare overblikket og fokusere på det, der virker bedst i situationen?

Seminaret giver dig en praktisk og meget brugbar model til at forstå dit barns hjerne og følsomme nervesystem. En model, der kan guide dit valg af redskaber og gøre dig bedre til at møde dit barn varmt og kærligt – samtidig med at du stiller krav og sætter grænser.

Overstimulation og intense følelser

Når dit sensitive barn er overstimuleret, vil de negative følelser ofte dominere. Dit barn vil typisk føle sig truet og sårbart, når det er overvældet. På grund af sin sensitive personlighed vil dit barn opleve de negative indre tilstande mere intenst og dybt end de fleste andre børn.

Midlertidigt kan dit barn mindre end du plejer at kunne forvente, at det kan. Måske kommer du i tvivl: kan mit barn ikke samarbejde eller vil mit barn ikke samarbejde?

Seminaret guider dig i at forstå dit barns tilstand, indstille dine krav efter den og styrke dit barns evne til at møde livets krav og vokse med sine udfordringer.

Vejen til balance – strategier til forældre

Hvordan er din egen indre balance? Hvilke følelser fremkalder dit barns intense følelsesliv i dig? Hvor god er du til at beherske dig selv og bevare roen? Seminaret giver dig ikke kun redskaber til at tage vare på dit barn. Det giver anvisninger til, hvordan du ved at udstråle ro og regulere dine egne følelser kan smitte dit barn med positiv energi.

Overblik over, hvad dit barn selv kan gøre

Med tiden vil dit sensitive barn selv blive mere bevidst om, hvornår følelserne tager magten fra det. Det vil med eller uden ord spørge dig: hvad skal jeg stille op? Du får praktisk inspiration til at svare på spørgsmålet og lære dit barn, hvordan det selv kan gribe ind og ændre kursen fra negativ til positiv.
Seminaret gennemgår enkle redskaber, som dit lidt ældre sensitive barn vil kunne bruge til at finde indre ro og beherske sig selv.

Far læser historie for sensitiv datter, familieliv og omsorg

“Hvor er det fantastisk at vi kan påvirke vores barns hjerne så meget hver dag. Den viden og de redskaber skulle vi have haft for mange år siden. Jeg føler helt klart, at denne viden har hjulpet mig til at blive en bedre far. “

– Henrik, far til to sensitive piger.

Psykoterapeut i Sensitiv - Martin AugustSeminarleder

Martin August, dansk pioner inden for sensitivitet, forfatter, ID-Psykoterapeut, medlem af Dansk Psykoterapeutforening, ingeniør, tidl. leder af Stresslinjens psykolognetværk og medstifter af Sensitiv Balance.

Speciale i at regulere vanskelige følelser hos sensitive børn

Martin August har specialiseret sig i sensitivitet, arbejder til dagligt med forældrerådgivning og er pioner inden for arbejdet med særligt sensitive børn i Danmark.

Seminarets formål

Viden, værktøjer og meget anvendelige strategier

Seminaret indeholder redskaber, du kan bruge i alle tænkelige situationer og favner både udadvendte og indadvendte sensitive børns udfordringer i følelseslivet. Det klæder dig grundigt på til at forstå og styrke dit sensitive barn før, under og efter overstimulation.

“Det blev meget mere tydeligt for mig, hvordan vi kan skabe nogle rutiner, som får vores søn til at falde til ro. Vi har tit famlet i blinde, når han har haft de stærke reaktioner. Nu ved vi både, hvad vi skal gøre her og nu og på lang sigt.
Tak for et super inspirerende seminar.”

— Jette, mor til sensitiv søn.

Form: Seminaret veksler mellem oplæg, øvelser, dialog og spørgsmål & svar.

Standardpris: 620 kr.

Nedsat pris: 550 kr. for studerende, ledige og pensionister.

Deltagerantal: max. 12 deltagere.

3-timers seminar online:

Efter din tilmelding modtager du link, som hjælper dig til at blive koblet online-seminaret.

Inden seminaret kan du også få hjælp til at logge på, hvis du har brug for det.  Nærmere information sendes i velkomstmail med seminarmateriale inden seminarstart.

Optagelse: da seminaret afholdes med dialog med deltagere, kan vi ikke tilbyde link til video fra seminaret efter det er afholdt.

Deltagerantal:

Max. 14 deltagere

Afmelding og ændring: Er mulig frem til to uger inden seminardatoen og koster 100 kr. Herefter er købet bindende.

Målgruppe

Ønsker du at forstå dit sensitive barn bedre?

Seminaret henvender sig til forældre til særligt sensitive børn. Der er især fokus på børn fra 3 – 12 års alderen.

Forældre til sensitive børn i andre aldersgrupper kan også have gavn af seminaret, fordi den viden og de redskaber, der gennemgås er alment vigtig og brugbar på alle alderstrin.

Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.

“Et meget inspirerende seminar, der forklarer en hel del nu og hér, men så sandelig også, hvad man kan ændre fremadrettet! Her en oplevelse med min “temperamentsfulde” datter, der i hvert fald IKKE skulle have børstet tænder: Under normale omstændigheder bliver jeg anspændt, og det hele kulminerer i et enormt skrigeri med tårer strittende ud af øjnene (mest på hende). Med inspiration fra seminaret kiggede jeg indad – fandt varmen i hjertet og mødte hende med et helt roligt nervesystem. Hendes gråd ligesom klingede af for til sidst blot at være små lyde sådan ligesom for at indikere, at hun fortsat ikke var helt tilfreds – men så alligevel accepterede tingenes tilstand – intet mindre en fantastisk oplevelse
– TAK.”

— Louise Nielsen, mor til sensitiv pige.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til seminarets indhold eller vores gruppeforløb, bøger og individuelle samtaler, som guider til bedre at forstå dit sensitive barn, bryde negative mønstre og skabe varige positive forandringer, er du meget velkommen at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER