Narcissisme i parforholdet. 10 typiske problemer og 10 gode råd • Sensitiv Balance

Narcissisme i Parforholdet. 10 typiske problemer og 10 Gode Råd.

Hel det narcissistiske og selvudslettende forsvar – og lær at skabe en sund og moden kærlighed

Hvad er de typiske problemer, når der er narcissisme i et parforhold?
Og hvordan vendes narcissisme og selvudslettelse til sund kærlighed og modne grænser?

Læs artiklen og få praktisk inspiration.

Læs også artikler med 20 tegn og 10 gode råd til skabe tryg tilknytning og om at helbrede utrygge ambivalente og undvigende mønstre, som kan fastholde problemer med narcissisme i parforholdet.

10 typiske problemer, når der er narcissisme i parforholdet

Et parforhold, hvor den ene eller begge parter bærer narcissistiske træk eller forsvar, kan udefra se velfungerende ud.
Men under overfladen findes ofte et usynligt regnskab: hvem får mest plads, hvem skal tilpasse sig, hvem mister sig selv for at bevare freden?
Dynamikken drives af ubevidst frygt for skam, tab og sårbarhed.

Den narcissistiske partner søger tryghed gennem kontrol, mens den anden partner søger ro og forbindelse gennem tilpasning og begynder at please. Når kærligheden bliver betinget, begynder den at smuldre – og forholdet mister sin balance.

Forskningen i tilknytning og parterapi (bl.a. Johnson, Schore og Fonagy) viser, at utrygge mønstre kan ændres, hvis begge begynder at forstå, hvad der sker i det følelsesmæssige kredsløb mellem dem. Men det kræver tålmodighed og bevidsthed at bearbejde narcissisme i et parforhold.

Her er 10 typiske problemer, der opstår i parforhold med narcissistisk dynamik, som bygger på forskningen og vores erfaringer fra individuel terapi og parterapi, der tager udgangspunkt i tilknytningsteori, emotionsfokuseret terapi, Internal Family System terapi og interpersonel neurobiologi.

1.Der er ubalance i, hvem der får opmærksomhed

Den partner, som har et narcissistisk forsvar, får langt over halvdelen af opmærksomheden – måske op mod 80–90 % af den fælles energi.
Den anden partner trækker sig mere og mere tilbage for at undgå konflikt og ender i rollen som den stabile og forstående, som meget sjældent selv bliver stabiliseret og forstået. Over tid bliver dynamikken ensidig: den ene udtømmer, den anden udholder.

2.Der er urealistiske forventninger til, at behov automatisk aflæses og opfyldes

Partneren med det narcissistiske forsvar forventer ofte, at den anden intuitivt skal vide, hvad der mangler – som en slags følelsesmæssig tankstation. Når det ikke sker, opstår vrede, kulde eller sårbare bebrejdelser. Den anden partner påtager sig gradvist skylden og prøver endnu hårdere at tilfredsstille behovene – ofte på bekostning af sine egne.

3.Små frustrationer fører til åbenlyse eller skjulte negative konsekvenser

Selv små banale uenigheder i hverdagen – hvor ofte karkluden skiftes eller hvor tandpastaen skal ligge – kan udløse tavshed, sarkasme eller kritik. Den narcissistiske partner reagerer ofte med overdrevet følsomhed og bliver særligt sensitiv på en ubehagelig måde og er meget krænkbar. Selv små forseelser og misforståelser males store med narcissismens sorte pensel, der forvrænger billedet af partneren.
Den anden partner begynder også at reagere særligt sensitivt – og lærer at gå på æggeskaller for fredens skyld og for ikke at miste kærligheden og følelsen af selv at have værdi.

4.Der opstår et usynligt hierarki

Forholdet får en subtil magtbalance, hvor den ene styrer stemningen, og den anden tilpasser sig. Kontrol kan vise sig gennem små kommentarer, blikke og ansigtsudtryk, nærhed, økonomi eller tonefald.

Den kontrollerende part føler sig tryg gennem sit narcissistiske forsvar, mens den anden gradvist mister sin spontanitet – som en fugl, der stadig synger, men ikke tør slå vingerne ud.

5.Følelser bliver brugt som våben eller skjold

Den narcissistiske partner bruger vrede, kulde eller charme til at regulere sig selv. Den anden forsøger at forblive rolig og rummelig, men betaler prisen i indre uro og ensomhed. Begge længes efter kontakt, men dansen mellem narcissismen og selvudslettelse skaber gang på gang brud i kontakten.

6.Empati bliver selektiv

Når alt går godt, kan den narcissistiske partner virke generøs og forstående. Men så snart noget truer selvbilledet, lukker empatien ned.
Den anden partner bliver forvirret og begynder at tvivle på, hvad der er virkeligt. Begge partnere mister følelsen af ægte gensidighed – den ene i forsvar, den anden i tvivl.

relationsangst bekymringer i parforholdet

7.Tavshed og afstand bruges som straf

I stedet for at tale om det svære, trækker den narcissistiske partner sig – fysisk eller følelsesmæssigt og nogle gange begge dele. Den anden mærker afstanden som fravær af kærlighed og kroppen begynder – ofte før sindet – at blive ramt af utryghed og anspændthed: ‘nu er der igen fare på færde’.

8.Parret mister evnen til fælles regulering

I sunde forhold hjælper man hinanden tilbage i balance. I et forhold præget af narcissisme sker det modsatte: den ene bliver roligere, den anden mere urolig. De to nervesystemer bevæger sig i modfase, hvor den ene partner betaler prisen for den andens ro – og begge mister den tryghed, der opstår, når man “falder til ro i hinanden.”

9.Dramatiske øjeblikke fylder mere og mere

Efter mange små svigt og opsparet spænding reagerer begge stærkere. Den narcissistiske partner dækker sin skam med vrede eller kulde, mens den anden reagerer med gråd, pludseligt raseri (som chokerer, fordi vreden er et ukendt landskab) eller tilbagetrækning.
Dramaet bliver en trættende form for kontakt – en midlertidig intensitet, der efterlader begge udmattede og ensomme.

10.Relationen bliver så krise-præget, at et valg er påkrævet

Til sidst står begge over for det samme spejl: den ene ser sin kontrol, den anden sin tilpasning. Og spørgsmålet opstår: hvad gør jeg? hvad gør vi? Nogle par vælger at søge hjælp og genopbygge tilliden – andre må slippe parforholdet, fordi kløften mellem narcissisme og selvudslettelse har vokset sig for stor. I begge tilfælde begynder helingen, når en eller begge partnere finder modet til at vælge sandhed frem for rolle.

Kan du og din partner genkende disse tegn, roller og mønstre?

Så kan det både vække sorg og lettelse.

Sorg, fordi du indser, hvor meget kærligheden har været viklet ind i skam og forsvar.
Lettelse, fordi erkendelsen gør det muligt at vælge en ny vej.

Forandring kræver tålmodighed og mod – men forskning viser, at det kan lade sig gøre, når begge partnere begynder at tage ansvar for deres del af dansen. Her følger 10 praktiske anbefalinger.

Narcissisme i parforholdet. 10 veje til sund kærlighed og modne grænser

Løs problemerne, find hinanden og få et dybere og mere oprigtigt parforhold

1.Erkend at kærligheden ikke kan kontrolleres – den skal være levende

Når en partner bruger kontrol, kritik eller afstand for at føle sig tryg, skaber det en kærlighed uden liv – en kærlighed, der sårer, traumatiserer og rammer partnerens fysiske og psykiske helbred.
Som i H.C. Andersens eventyr om nattergalen er den mekaniske nattergals sang perfekt, men følelsen i den levende nattergals sang mangler.

Den narcissistiske partner må turde se, at forsvaret er destruktivt – og at kærlighed ikke kan styres som mekanik uden at dø ud.
Den anden partner skal samtidig give slip på rollen som den, der går på listefødder og altid tager skylden på sig selv – det er en form for selvskade og selvudslettelse, som ikke skal forveksles med kærlighed.

Kærlig konfrontation af det narcissistiske forsvar – rolig, tydelig og respektfuld kritik af de destruktive mønstre – er den eneste vej til ægte kontakt og sund kærlighed.

Et terapeutisk forløb er typisk afgørende i at hjælpe begge med at forstå de dybereliggende følelser af ensomhed, skam og længsel, som gemmer sig bag narcissisme og overtilpasning. Læs mere her om behandling af narcissisme. Læs mere her om at bearbejde overansvarlighed og udbrændthed.

2.Se efter forandringer i adfærd – ord er ikke nok

Det er let at tale om forandring. Det svære er at gøre noget anderledes. Partneren med det narcissistiske forsvar kan have to socialt velregulerede sider:

– et falsk selv, der manipulerer, snakker efter munden, bruger terapeutiske ord til at tage styringen og konsekvent fører partneren bag lyset.

– et autentisk selv, der oprigtigt samarbejder, længes efter kontakt, ser bag mønstrene og forpligter sig til at skabe forandringer.

Et forhold heles ikke af falske løfter, men af ægte handlinger, der gentages over tid. Kend derfor forskel på det falske og det autentiske selv – og læg nøje mærke til:

Bliver tonen mere respektfuld, når I er uenige?
Kan I begge stoppe op, inden konflikten eskalerer?
Viser den narcissistiske partner oprigtig nysgerrighed for den anden partners oplevelse – og ikke kun forsvar?

Forskningen i emotionsfokuseret parterapi (EFT, Johnson & Wiebe, 2016) viser, at det netop er de små, konkrete ændringer, som skaber tryghed.

Ord sætter retningen – men kun gentagne handlinger bygger tilliden op igen.

3.Genkend og stands det internaliserende forsvar – stop med hele tiden at bebrejde dig selv

Genkend og stands det internaliserende forsvar — stop med at bebrejde dig selv
Gentagne svigt og tab af kontakten til din partner kan få dig til at internalisere: du tager skylden, retter kritik indad og prøver at blive “mere rigtig”, fordi du håber, at det vil få din partner til at bevare kontakten til dig.

Det internaliserende forsvar lyder ofte som selvkritik i toppen af hovedet:

Det var min skyld.
Jeg må være mere tålmodig / mere forstående / mindre krævende / mindre egoistisk.
Jeg burde være stærkere / sødere / dygtigere.

Konsekvensen er, at du lever med bind for øjnene og ikke ser, at du bliver udsat for systematiske svigt og konsekvent overskridelse af dine grænser: du forsøger gennem din selvkritik at løse noget, der ligger uden for din kontrol, og du slider dit selvværd ned.

Det internaliserende forsvar er en illusion – som har store omkostninger for dig. Uanset hvor ‘rigtig’ du arbejder på at blive, vil du altid være forkert i din partners øjne, så længe det narcissistiske forsvar ikke er afviklet. Du har ikke en chance. Det er umuligt at stille narcissismen tilfreds.

4.Genkend og stands det eksternaliserende og narcissistiske forsvar, hvor din partner altid får skylden

Når du føler dig såret, kritiseret eller afvist, kan det eksternaliserende forsvar slå til som et lyn.
I stedet for at mærke smerten, vender du den udad: “Du forstår mig ikke. Du gør mig forkert. Du er problemet.”
Forsvaret kan gøre dig veltalende, argumenter, undskyldninger, forklaringer svirrer i luften – eller en ubehagelig tavshed sænker sig. Dit budskab er:

du skal ikke bestemme over mig
jeg har også lov til at være her
jeg er som jeg er, du skal ikke prøve at forandre mig
hvorfor ødelægger du hele tiden den gode stemning?

Du kan vinde diskussionen, men du mister kærligheden.

Det eksternaliserende forsvar får dig til at se din partner som årsagen til din smerte i stedet for som et menneske, der reagerer på sin egen. Så længe du ikke ser dine egne fejl, bliver du et magtesløst offer.

Det eksternaliserende forsvar skaber præcis det, du ikke ønsker: dårlig stemning, modvilje og problemer i parforholdet. Hvorfor? Fordi ingen – selv ikke en partner, der elsker dig højt – kan holde til konstant at være syndebuk.

5.Byt rollerne – giv og modtag kærlighed på nye måder

Den narcissistiske partner skal lære at vende energien udad – ikke som kontrol, men som aktiv omsorg. Det betyder at turde bruge sin styrke, sin evne til fokus og sin vilje til at gøre noget godt for den anden, uden skjult dagsorden.
Den empatiske partner skal derimod lære at vende energien indad – at mærke sig selv, lade egne behov fylde og give slip på den gamle rolle som hjælper, der holder det hele sammen.

Når rollerne byttes, forløses noget dybt:

Den narcissistiske partner oplever glæden ved at give uden at miste sig selv.
Den empatiske partner oplever trygheden ved at modtage uden skam.

Forskellen mellem at “tage kontrol” og at “tage ansvar” bliver tydelig: kontrol kvæler kærligheden – ansvar nærer den.
Begge må øve sig i at tage ansvar for at skabe et sundt parforhold: at være i kontakten med den anden om noget, som tidligere føltes umuligt: en ‘forbudt’ rolle, som det tidligere i parforholdets historie har været ‘farligt’ at indtage.

6.Bryd ud af dramaet – tag nye trin i dansen

Et narcissistisk forhold lever ofte i et evigt spænd mellem idealisering og devaluering – en dans, der både fascinerer og udmatter.
Den eneste vej ud af dramaet er at nægte at følge de gamle trin. Hver gang du selv vælger ro frem for reaktion, ærlighed frem for manipulation, pause frem for bebrejdelse – ændrer du rytmen.

Drama kræver to deltagere. Når én nægter at danse på de gamle betingelser, sker der en forandring.
Den ene kan ikke redde den anden, men den ene kan forandre dynamikken.

Start med at tage ét nyt trin:

sig “jeg mærker mig selv lige nu” i stedet for at forklare,
træk vejret dybt, før du svarer,
stop med at forsvare dig – eller angribe.

Når I begge tager ansvar for jeres del af dansen, giver i mere rum til kærligheden mellem jer. I denne proces skal I forvente, at især det eksternaliserende forsvar er resistent mod forandring:

Hvorfor? Fordi hvis jeg ikke oplever, at jeg gør noget forkert, er der heller ingen grund til at tage nye skridt i dansen

Nye trin i dansen kræver, at partneren med det narcissistiske forsvar ikke undviger – men forpligter sig til at skabe reel forandring. Uden dette engagement er det psykisk og fysisk skadeligt for den anden partner at blive i forholdet.

7. Sæt dine grænser – husk, at være tydelig er at være kærlig

I et forhold præget af narcissistiske mønstre kan den ene blive alt for tilpasningsdygtig. Du holder igen, glatter ud, forsøger at være rolig og rummelig – men hver gang du tier for længe, mister du dig selv lidt mere. Uden grænser bliver du ikke mere værd at elske – du bliver blot mere usynlig.

At sætte grænser handler ikke om at skælde ud, men om at holde fast i din egen integritet. Du siger i virkeligheden: “Jeg vil gerne blive i kontakten med dig – men ikke på bekostning af min værdighed.” Når du sætter en grænse, viser du din partner, hvordan du ønsker at blive mødt.
Forskningen i sunde parrelationer (Gottman, 2017; Johnson, 2019) viser, at tydelighed faktisk øger trygheden, fordi den skaber forudsigelighed og respekt. Grænser er ikke mure – de er vejskilte, der hjælper kærligheden med at finde vej. Øv dig i at sige:

“Jeg forstår, du er vred, men jeg vil ikke tales til på den måde.”
“Jeg vil gerne tage snakken, når vi begge er rolige.”
“Jeg har brug for, at du lytter, før du svarer.”

At være tydelig er en form for omsorg. Det viser, at du ønsker en relation, hvor begge kan trække vejret frit – ikke et forhold, hvor den ene skal holde vejret for, at den anden kan få luft.

8. Hel din partners sår – i stedet for at se den anden vej

Når den ene partner har båret kritik og kontrol som skjold, bliver ægte kontakt først mulig, når smerten får lov at blive delt.
Den narcissistiske partner må turde blive i den andens sorg uden at føle skam og gå i forsvar – og sige og føle: “Jeg forstår, at jeg har såret dig.”
Den anden partner må tage imod uden at hævne eller rase ud – og tage sig tiden til at mærke godt efter indeni: “Kan jeg tage det ind? Hvis ikke – hvorfor? Og hvordan arbejder vi så med den blokering. Er jeg bange for, at du stadig manipulerer? Er jeg forbi det sted, hvor vi kan reparere? Hvis ikke, hvad mere skal der så til nu? ”

At hele sårene og skabe tryg tilknytning kræver to ting:

1. at partneren med det narcissistiske forsvar erkender og oprigtigt undskylder svigt og krænkelser. Det handler ikke om tomme ord – men om at mærke partneres smerte – dybt i hjertet og uden manipulation. Og at respektere grænser og være nærværende fremover. Når det sker, kan tillid gradvist blive etableret.

2. at partneren er i stand til at tage imod. Ofte er det ikke ‘bare lige…’ Tværtimod kan det tage tid, fordi sorgen over partnerens egoisme og hensynsløse handlinger er meget intens. Og det er vigtigt at partneren ser, at det narcissistiske forsvar opstår, når små børn selv udsættes for voldsomme krænkelser, som printes ind i deres sind på en måde, der får dem til at give den ubærlige smerte videre.

I denne proces er det værdifuldt at få hjælp fra en terapeut med indgående erfaring i at hele tilknytningssår og relationelle traumer.

Ifølge forskning i Emotionally Focused Couple Therapy (Johnson, 2019) opstår den dybeste forandring, når parret tør mærke hinandens følelser indefra – som om den andens smerte var ens egen. Det er her, forsvar bliver til empati, og døende kærlighed begynder at ånde og blive vakt til live igen.

9.Skab tillidsfulde samtaler – befri jeres stemmer fra forsvar og manipulation

Når det narcissistiske forsvar styrer samtalen, bliver ordene som et kvælertag om den frie ånd i dialogen. Ordene fordrejes, konteksten skifter, og tonen bliver spids: man undskylder og beskylder i samme sætning, gaslighter uden at forstå, at man gør det, og efterlader den anden forvirret og utryg.

Sådanne samtaler dræner, fordi de ikke søger kontakt – de søger kontrol. Forskningen i parkommunikation (Gottman, 2017; Christensen & Jacobson, 2020) viser, at tillid opstår, når parret kan genkende de fire destruktive ryttere – kritik, forsvar, foragt og tilbagetrækning – og standse dem i det øjeblik, de dukker op.

Et kærligt parforhold kræver en ny samtalekultur. Når du opdager, at samtalen bliver hård, så stands den roligt: “Jeg mærker, at tonen ændrer sig – skal vi starte forfra?” “Jeg vil gerne forstå, men ikke kæmpe. Lad os prøve igen, men uden at finde en skyldig.”

Tænk på jeres samtaler som en fælles have: hvis I ikke opdager ukrudtet i tide, vil det kvæle alt, hvad der spirer. Når I i stedet opdager manipulation, gaslighting og uærlige strategier med bevidsthed og venlig fasthed, kan I trække dem op med roden – uden drama, men med beslutsomhed. At tale autentisk med hinanden er ikke hårdt – det er kærligt. For kun i et klima af ærlighed og respekt kan begge parter føle sig trygge nok til at tale frit og lytte med hjertet.

10.Skab et ny “vi” – gennem mentalisering og åben kontakt

Når I har lært at sætte og respektere grænser, tage ansvar og tale ærligt, begynder en meningsfuld fase: at skabe et nyt “vi”, der bygger på gensidig forståelse – ikke på forsvar. Det kræver mentalisering: evnen til at se jer selv og hinanden indefra og udefra på samme tid.
At spørge: “Hvad sker der i mig lige nu – og hvad mon der sker i dig?”

Når I mentaliserer, kan I bevare kontakten, selv midt i uenighed. I stedet for at reagere på sårethed med kulde eller vrede, bliver I nysgerrige på, hvad der ligger bag. Som forskningen i tilknytningsbaseret parterapi viser (Fonagy, 2017; Johnson, 2019), opstår tryghed, når to mennesker kan rumme hinandens følelser uden at miste sig selv.

Et forhold, der har været præget af narcissistiske forsvar, minder om et hus, hvor ilten er brugt op. Mentalisering åbner vinduerne – giver luft, lys og bevægelse. At skabe et nyt “vi” betyder ikke at glemme det, der skete, men at forstå det – sammen. Når I kan mentalisere dér, hvor I tidligere gik i forsvar, begynder relationen at hele. Og først da kan kærligheden blive det, den skal være: et levende rum, hvor to bevidstheder mødes i respekt, nærvær og varme.

Værdien af at gå dybere

Mange steder kan man læse, at narcissisme i parforholdet indebærer, at det eneste rigtige er at forlade relationen.
Og for nogle er det absolut den nødvendige vej til heling. Men i andre tilfælde – når begge parter er villige til at arbejde ærligt, tålmodigt og med professionel støtte – kan der ske bevægelse.

At leve med narcissistiske forsvar kræver en dyb forståelse af, hvad der ligger bag: skam, tomhed og et nervesystem, der alt for tidligt lærte, at kontrol er tryggere end kærlighed. Når disse mønstre bliver set og bearbejdet, kan det, der før var forsvar, gradvist forvandles til kontakt.

Denne artikel er ikke en opfordring til at blive for enhver pris.
Men den er en vejviser for de par, hvor begge er parate til at kæmpe for, at kærligheden vinder over frygten. Det er ikke let – men det er muligt når to mennesker tør mødes, bearbejde forsvaret og hele smerten med åbenhed, mentalisering og tålmodighed.

Vil du vide mere om utryg og tryg tilknytning?

Tilknytning: fortidens sociale støtte og sociale sår præger dig i nutiden

Din personlighed og din hjerne præges af de relationer, du som barn har haft til dine forældre, bedsteforældre og andre betydningsfulde voksne – og den formes af dine nære relationer til partnere i ungdommen og voksenlivet. Erfaringer med tidligere relationer lagrer sig i din hjerne og dit sind, sådan at du i dine nuværende relationer forventer at møde den samme form for tryghed eller utryghed, du kender fra tidligere.

Tilknytning handler om overlevelse og behovet er dybt forankret i hjernen

Tilknytningsteorien er en videnskabeligt meget velunderbygget tilgang, som bl.a. understøttes af nyeste hjerneforskning og forskning i parforhold og kærlighedsliv. Teorien forklarer, hvordan du har et medfødt tilknytningssystem, som bliver aktivt, så snart du som barn – og senere i livet – føler, at du er i fare. Systemet er udviklet, sådan at et lille barn søger hen til mor og far, når en farlig bjørn er på vej – i stedet for f.eks. at ville spise, drikke eller udforske. Det øger chancen for overlevelse.

Hjernen reagerer på udfordringer i en moderne hverdag ved at aktivere tilknytningssystemet

Som voksen i et moderne samfund er du ikke truet af bjørne, slanger eller ulve. Men derimod af en besværlig kollega, en krævende chef, problemer med et barn, økonomiske spørgsmål, tidspres, daglige pligter osv. Du søger typisk ikke længere primært at få støtte hos din far og mor, men i stedet hos din partner, venner eller andre, der står dig nært. Hverdagens udfordringer kan via tilknytningssystemet aktivere områder i din hjerne på en måde, så du føler, at det er ‘liv og død’ om din partner forstår dig eller ikke.

Manglende forståelse og omsorg kan aktivere forskellige former for stress, som påvirker måden, tilknytningssystemet aktiveres og deaktiveres. Du udtrykker bl.a. denne stress ved at sende signaler i stemmeføring, ansigtsudtryk og kropssprog. Du signalerer: “Jeg har brug for din støtte. Er du her for mig nu?”

Forældre møder tilknytningsstress med aktivitet i omsorgssystemet

Når forældre oplever, at det lille barn er bange, kan de møde det med omsorg, kærlighed og trøst. Hvis forældrene selv har fået omsorg, da de var små, vil deres omsorgssystem blive aktivt. De kan hjælpe barnet til at:

berolige følelser og vende negative følelser til positive følelser.
møde udfordringer og løse problemer.
forstå sig selv og andre (også kendt som at mentalisere). Det sker, når forældrene formår at læse barnets intentioner, ønsker, tanker og følelser og forholde sig med lydhørhed og livsvisdom.

At give og søge støtte er normalt og sundt i et trygt parforhold

Når et parforhold er etableret opstår der en voksentilknytning – den indfinder sig, når forholdet har varet 1 – 1 1/2 år. Dvs. at du begynder at søge den tryghed hos din partner, du som barn søgte hos dine forældre. Du ønsker, at din partner skal være:

den sikre base, du kan udforske verden fra. Og
den trygge havn, du kan vende tilbage til, når du har været på stormfuldt hav.

Når du bliver presset og udfordret, kan du vende dig mod din partner for at få de samme former for støtte, som barnet søger hos sine forældre. Behovet for at give støtte (via aktivitet i omsorgssystemet) og modtage støtte (via aktivitet i tilknytningssystemet) er sunde og normale processer i et trygt voksent parforhold.

Indre arbejdsmodel: forventninger til sociale samspil, der påvirker din opførsel og dit indre liv

De ubevidste forventninger til, hvordan du indgår i samspil med andre, er også kendt som en indre arbejdsmodel. Modellen udgør en ubevidst skabelon for, hvordan du vil opføre dig i sociale relationer og samspil – og den kan være tryg eller utryg eller variere mellem de to.

Den indre arbejdsmodel har stor forudsigende kraft i forhold til, hvilket forhold du får til dig selv og andre mennesker – om du trives eller ikke. Men den kan ændres gennem livet, sådan at positive oplevelser kan justere en indre arbejdsmodel, der er baseret på tab, svigt, sorg og sårede følelser.

Tryg tilknytning udvikles i positive og kærlige relationer og samspil

Når barnet i samspil med sine forældre og den voksne i samspil med sin partner gang på gang møder omsorg, støtte og hjælp til at klare udfordringer, udvikles der en tryg tilknytning – og en indre arbejdsmodel, der er baseret på positive forventninger til sig selv og andre. Tryg tilknytning indebærer bl.a., at du:

søger støtte, når du har brug for det.
tilbyder omsorg, når din partner har det svært.
har tillid til, at andre vil dig det godt.
har følelsen: “jeg er ok, og du er ok” i forhold til andre.
både føler dig godt tilpas ved at være alene og være sammen med din partner.

Med andre ord gør den kærlighed, forståelse, medfølelse og omsorg, vi modtager fra andre, at det bliver muligt for os at elske, forstå, føle med og give omsorg til os selv.

Utryg tilknytning opstår på grund af sår i sociale relationer

Et såret hjerte og følelsen af at blive fordømt og forladt i stedet for forstået og hjulpet kan give en gennemgribende uro og smerte indeni. Hvis du ofte har oplevet denne form for smerte i barndommen eller senere i livet, kan det føre til udviklingen af utryg tilknytning. Der findes tre forskellige former for utryg tilknytning:

Undvigende utryg tilknytning.
Ambivalent /ængstelig utryg tilknytning.
Desorganiseret utrygt tilknytning.

Vi beskriver hver type utryg tilknytning kort nedenfor – og går i dybden med dem i andre artikler på hjemmesiden.

Husk, at intet menneske er sin tilknytningsstil. Ofte kan du genkende nogle sider af én type utryg tilknytning, andre sider af en anden type utryg tilknytning, mens atter andre sider af din personlighed er præget af tryg tilknytning. Se derfor med et nuanceret blik på dig selv og på andre omkring dig. Husk, fremfor alt at det er muligt at bevæge sig fra utryg til tryg tilknytning – også selvom du først opdager din utrygge tilknytningsstil sent i livet.

Undvigende utryg tilknytning

I denne form for utryg tilknytning oplever barnet, at begge forældrene eller den ene af dem ikke er følelsesmæssigt tilgængelig og lydhør. Måske får barnet ros og anerkendelse, når det klarer sig godt, men det bliver afvist, når det taber, begår fejl og føler sig trist. Barnet lærer: “Jeg kan ikke regne med dig/jer”, og forsøger at beskytte sig fra smerten ved at lade som om, at “jeg har ikke brug for nogen.”

I en voksen relation kan det føre til et forhold, hvor du:

ikke fortæller din partner, når du har det svært. Din partner må selv opdage det ved at læse mellem linjerne.
prøver at undgå at søge støtte og hjælp hos andre. Heller ikke hos din partner.
har svært ved selv at vise omsorg, give støtte og være medfølende, når din partner eller andre har det svært.
kan opleve, at andre vil ‘bestemme over dig’ eller er ‘omklamrende’, når de viser omsorg og engagerer sig i dit liv.
foretrækker at holde andre – inklusive din partner – på afstand og at tilbringe meget tid på egen hånd eller med egne interesser.
fokuserer på ydre ting – arbejde, hus, bil & have, sport, politik osv – frem for det indre og dine relationer – følelser, tanker og sociale samspil.
kan føle dig mere værd end din partner og andre og have en indre oplevelse i forhold til andre, hvor ‘jeg er ok, og du er ikke ok.”
gemmer dine følelser og dine kropslige sansninger bag en ‘skal’, der ‘beskytter’ dig. Og du kan have svært ved at mærke og fornemme dig selv bag skallen.

Undvigende utryg tilknytningsstil er mest udbredt blandt drenge og mænd, mens ses også hos piger og kvinder .Den kan spille sammen med sensitive træk på den måde, at du laver en ‘ekstra tyk skal’ omkring dig. Hvorfor? Fordi du er bange for den stærke følsomhed inde bagved og forsøger at skjule den ekstra godt. Hvad er du bange for? Hvis du mærker følsomheden, vil du også mærke, at du har en længsel efter at elske og blive elsket. Og denne længsel kan vække bevidstheden om de gamle sår fra tidligere i livet, som du prøver at skubbe ud af bevidstheden.

Mærker du indimellem, at du har brug for andre, kan det få dig til at føle, at du mister kontrollen, og du kan derfor søge at undgå det. Samvær, nærhed og intimitet kan til tider give dig en følelse af ubehag, som du ikke nødvendigvis selv kan forstå endsige forklare til din partner. Din partner kan samtidig føle sig afvist, svigtet og nedprioriteret.

Deaktiverende strategier

Din grundlæggende tilgang til at beskytte dig imod igen at blive såret, består i at du ‘skruer ned’ for dit tilknytningssystem. Dvs. at lade som om du ikke har brug for nogen. Og i det hele taget at undgå den type samspil, der kan minde dig om den tryghed, du længtes efter – men ikke kunne opnå – tidligere i dit liv. Du lægger afstand til de sociale relationer, der kan give smerte, i stedet for at nærme dig – i forskningen er dette kendt som deaktiverende strategier.

Ambivalent/ængstelig utryg tilknytning

I denne form for utryg tilknytning oplever barnet, at forældrene nogle gange er følelsesmæssigt tilgængelige og lydhøre. Men andre gange ikke. Måske får barnet nogle gange kærlighed og forståelse, når det har det svært. Men andre gange har mor og far det selv så svært, at der ikke er plads til, at barnet kan udtrykke sine følelser. Det må i stedet tilpasse sig forældrenes behov. Barnet lærer: “Jeg kan ikke regne med, at I bliver ved med at være der for mig. Lige om lidt kan I forsvinde igen.”. Det forsøger at beskytte sig fra smerten ved hele tiden at være opmærksom på forældrene/den ene forælder og konstant appellere til at få omsorg.

I en voksen relation kan det føre til et forhold, hvor du:

føler dig meget afhængig af din partner, når du har det svært. Du deler alle dine vanskeligheder med din partner uden at lægge et filter på.
oplever et stort behov for, at din partner giver dig omsorg, bekræftelse, forståelse og opbakning.
kan blive meget vred, oprevet, såret og urolig, når du oplever, at din partner ikke indfrier dine forventninger.
være urolig for at blive forladt, nære jalousi, let kan føle dig nedprioriteret og til tider forsøger at kontrollere din partner.
kan føle dig mindre værd end din partner og andre og have en indre oplevelse i forhold til andre, hvor ‘jeg er ikke ok, og du er ok.”
bliver oversvømmet af dine følelser og tanker og har svært ved at bevare selvkontrollen.
ikke bliver beroliget, når din partner eller andre forsikrer og beroliger dig, men ofte føler dig ængstelig og ‘sulten’ efter mere støtte.
foretrækker at holde andre – inklusive din partner – meget tæt på og har svært ved at være alene.

Denne form for utryg tilknytningsstil er mest udbredt blandt kvinder og piger. Den kan spille sammen med sensitive træk på den måde, at dit følelsesliv bliver endnu mere intenst og dit tankeunivers endnu mere myldrende.

Mærker du indimellem, at du har brug for andre uden at du kan få støtte, kan du opleve dybe følelser af længsel og sorg, som er svære for dig at rumme. Selvstændighed, alenetid og egne projekter kan være svære at nyde, fordi du kan blive overvældet af ensomhed. Din partner vil kunne opleve, at du er krævende, kontrollerende og/eller svær at stille tilfreds.

Hyperaktiverende strategier

Din grundlæggende tilgang til at undgå at blive såret igen, består i at du ‘skruer op’ for dit tilknytningssystem. Dvs. at du konstant føler, at du har brug for støtte og ofte er på udkig efter den type samspil, som kan minde dig om, at du er elsket, hører til og er forstået – men uden at den positive følelse helt bundfalder sig.

Denne søgen efter tryghed kan ske på bekostning af dine egne interesser, værdier og ønsker – og du kan derfor risikere at føle, at du mister dig selv eller bliver et offer for andres ønsker. I forskningen er dette kendt som hyperaktiverende strategier.

Du er typisk ikke kun ENTEN tryg ELLER utryg i din tilgang til andre. Du vil typisk genkende nogle af strategierne i nogle situationer og i andre ikke – og i varierende grad. Se beskrivelsen af mønstret som en prototype, men husk at bevare et nuanceret blik på dig selv og andre.

Desorganiseret utryg tilknytning.

Denne form for utrygge tilknytningsstil består i, at du veklser frem og tilbage mellem de to andre utrygge mønstre. Du har typisk oplevet dybe svigt tidligere i livet, og du kan have behov for at helbrede sår og traumer.

Læs mere i denne artikel om at genkende og helbrede traumer.

Relaterede artikler her på hjemmesiden:

Ambivalent/Ængstelig Tilknytningstil? Gode Råd til Parforhold og Kærlighed.

Relaterede sites, hvor du kan læse mere om tilknytning og sensitivitet:

dianepooleheller.com

hsperson.com

Vis mere

Vis mindre

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb, individuelle samtaler og parsamtaler med fokus
på at udvikle tryg tilknytning er du meget velkommen at kontakte os.

Kontakt