Styrk dit frustrerede barn
Hvordan hjælper du dit sensitive barn efter en krævende dag?
Få en praktisk guide fra Martins svar på spørgsmålet ved kurset om Sensitive børns følelsesliv – og se en kort video med topforskeren Jay Belsky, som rådgiver forældre.
Eksempler på redskaber til børnene og de voksne:
1. Husk, at dit sensitive barn meget vel kan være mere frustreret end et andet barn, når dagen har været dårlig:
f.eks. få positive og stimulerende oplevelser, uro i undervisningen, sociale konflikter, mangel på støtte i en svær situation.
2.Lyt til dit barn og vis, at du forstår det:
”Det kan jeg godt se. Det er en svær situation, det er frustrerende”. Afvis ikke dit barns følelser og oplevelse af situationen ved at sige: ”Vær nu ikke så sensitiv,” eller ”Lad være med at taget det så nært”.
3.Undgå at kritisere lærere og pædagoger:
det virker typisk som benzin på utilfredshedens bål. Dit barn har ofte større behov for at skifte fokus til noget mere positivt.
4.Skab et trygt, berigende og stimulerende liv for dit barn i hjemmet
Giv dit barn følelsesmæssig næring: f.eks. kan du sammen med dit barn planlægge en god ’velkommen hjem’ rutine, som det glæder sig til hver dag.
Her er den ønskeliste, som Nikoline på 9 år følger som daglig rutine:
1. at spise appelsin- og pærebåde og drikke ingefærshot.
2. se en youtube med god musik sammen med far eller storebror, inden vi skræller kartofler eller snitter grønt.
3. fodbad.
4. læse på egen hånd 20 min. i køkkenet mens mor eller far laver aftensmad og vasketøj. Vente med de svære lektier indtil de har tid til at hjælpe mig.
5. kæle med min hund Polly.
5.Det positive tæller mere
Husk at I det lange løb tæller alt det positive, du gør som forælder, langt mere end forbigående dårlige oplevelser i skole, fritidshjem, SFO og klub.
Billedligt talt: Har du spist mange kalorier, skal du opveje den usunde mad med motion. Så bliver du ikke ramt af problemer med vægten. Det er samme princip, der gælder her: når dit sensitive barn har haft dårlige oplevelser, skal du stræbe efter at give dit barn positive oplevelser, som opvejer det.
Essensen i de god råd
Føl dit barns smerte og vis empati. Lad ikke dit barn være i tvivl om, at du forstår, hvordan det har det, og er fuldt opmærksom. Men stands ikke der.
Giv bagefter dit barn god næring ved at dele positive følelser og oplevelser.
Når dit barn føler tryghed og varme, kan det bedre koncentrere sig om sine lektier og finde indre ro til at spise, slappe af og falde i søvn uden at bekymre sig.
Se klip med prof. Jay Belsky om at støtte dit sensitive barn efter en krævende dag i skolen
Klippet er en del af videokurset Fordelen ved at være sensitiv – under forskernes lup, hvor førende topforskere rådgiver professionelle, sensitive og forældre om at udfolde de positive potentialer i at være sensitiv.
Læs mere
Læs mere i bogen Sensitive børn og voksne – forstå potentialet og lad det blomstre
Gå videre til kurset om Sensitive børns følelsesliv, seminaret om Sensitive børns selvværd og seminaret om Sensitive børn.
Forældre kan også have gavn af kurserne i Indre ro og Fra vrede til varme, som ofte smitter positivt af på børnenes følelses.
Gå videre til oversigt over alle videoklip fra seminarer.
Gå videre til dobbelt DVD’en med fra sidste seminar om særligt sensitives trivsel med psykologerne Elaine Aron og Lise August.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores forældrerådgivning, 1-dagskurser for forældre og individuelle samtaler med fokus på hvordan du hjælper dit barn efter en krævende dag, er du velkommen til at kontakte os.