Er Dit Følsomt? Og Savner Du Redskaber? Tips til Svære Følelser & Gode Råd til Forældre.

Håndter 3 typiske udfordringer, hvor dit følsomme barn er presset og reagerer sensitivt.

Sensitive barn, sværee følelser

Her er vigtige ting, du kan gøre, når dit barn kæmper med sine følelser. Se de fejl, du typisk risikerer at begå, og få redskaber til at føre dit barn – og dig selv – godt videre.

For hver udfordring – skuffelse, uretfærdighed og kritik – får du konkret vejledning i, hvad du kan gøre mindre af, og hvad du kan gøre mere af:

1. AT BLIVE SKUFFET: Dit barn føler positive følelser dybt. Det bliver virkelig grebet, når det glæder sig til noget – og derfor ‘knust’, når forventningen ikke indfris:

Det kan være både små og store ting: en yndlingsret til aftensmaden, en aftale med en ven, en planlagt familieaktivitet osv. Hvis planen går i vasken, er skuffelsen intenst. Dit barn kan blive helt stille, græde og hænge med hovedet – eller angribe, kritisere, nægte at acceptere ændringen osv.

1AUndgå at afvise dit barns følelser

F.eks. ved at påpege det urimelige i opførslen, forklare de rationelle grunde til at planen glippede osv. Det, du siger, kan være rigtigt nok, men det virker ikke effektivt.

Hvorfor? Typisk vil dit barn blot opleve sig kritiseret. Og derfor IKKE lytte, men tværtimod reagere MERE følsomt.

HOLD VÅGENT ØJE MED DINE EGNE TOLKNINGER OG FØLELSER

Se ærligt på dig selv:

  • Oplever du, at dit barns følelser er ‘urimelige’?
  • At dit barn overdriver?
  • Er du bekymret, irriteret eller frustreret?
  • Eller har du dårlig samvittighed over ikke at kunne opfylde alle dit barns behov?

VIGTIG POINTE: ER DU SELV OPREVET OG HAR NEGATIVE FØLELSER, SÅ SMITTER DET LYNHURTIGT DIT BARN.

DIT BARNS HJERNE SUGER DIT HUMØR TIL SIG SOM EN SVAMP – VIA SPEJLNEURON SYSTEMET I HJERNET.

1BMød dit barn følelsesmæssigt intelligent:

Behersk dig selv, hvis du er urolig. Sæt først og fremmest fokus på at få dit barn til at falde til ro og skifte tilstand.

Den mest effektive vej er: at anerkende skuffelsen og fortælle, at du godt forstår, at det gør ondt.

Anerkendelse og forståelse er IKKE enighed. Det er en kærlig gestus, som får dit barn til at falde til ro.

VIGTIG POINTE: FØRST NÅR DIT BARNS HJERNE OG NERVESYSTEM FALDET TIL RO, KAN DIT BARN LYTTE TIL SIN FORNUFT OG BEHERSKE SIT FØLELSESLIV. DERFOR:

“SMED MENS JERNET ER KOLDT”.

Når dit barn er faldet til ro, kan du begynde at guide:

Sig til dit barn, at det er godt at kunne glæde sig til ting. Og at børns hjerne trin for trin bliver bedre til at lære at håndtere, når man bliver skuffet.

Første skridt er at falde til ro og acceptere skuffelsen – det kræver selvkontrol.

Andet skridt er at tænke på nogle gode ting – det kræver OGSÅ selvkontrol.

Få f.eks. dit barn til at fokusere på:

  1. hvornår det næste gang kan gøre noget, det har glædet sig til – eller noget andet positivt.
  2. hvorfor det var nødvendigt at ændre planen og evt. noget positivt, der er kommet ud af ændringen.
  3. at forvente, at der hver dag sker mindst 5 uforudsete ting. Sådan vil det ‘uventede’ ikke være så stor en skuffelse – men et forventet og accepteret kendetegn ved hver dag.
  4. Del evt. en oplevelse, hvor du selv blev skuffet og forklar dit barn, hvad du gjorde for at komme gennem skuffelsen.

Få mere inspiration ved kurset om Sensitive børns følelsesliv og seminaret om Sensitive børns selvværd

Blog artikel om håndter dit barns vrede

2.Uretfærdighed: Dit barn føler stærkt for retfærdighed – og bliver meget påvirket, når det oplever noget uretfærdigt.

Dit barn bliver så påvirket, at det nogle gange har svært ved at forstå, acceptere og håndtere uretfærdighed. Bliver dit barn overvældet af sine følelser, har det svært ved at mestre situationen.

2AUndgå at affærdige dit barn

Sig f.eks. IKKE:  “det skal du ikke tage så tungt”, “overdriv nu ikke” eller “den slags er normalt”. Det indirekte budskab til dit barn er: “Der er noget galt med dig, fordi du reagerer på det her.”

2BGiv dit barn redskaber til at bearbejde og håndtere uretfærdighed

  1. Dit barn falder typisk mere til ro, når det kan sætte ord på sine følelser: Spørg roligt dit barn:
    1. hvad var uretfærdigt? Hvad skete der helt præcist?
    2. hvorfor var det uretfærdigt?
    3. er det sket andre gange? Eller er det første gang?
    4. er det uretfærdigt over for dit barn? Over for andre? Eller begge dele?
    5. hvordan synes dit barn, at tingene burde have foregået?

2. Hjælp dit barn til at ‘se bagom’ oplevelser af uretfærdighed.

F.eks. kan store søskende nogle gange føle, at det er uretfærdigt, at der er færre krav til en mindre søskende. Men de ekstra krav hjælper det ældste barn til at lære at blive selvstændig og moden. Færre krav og ‘milimeterdemokrati’, hvor begge søskende behandles ens, fratager det ældste barn de udfordringer, der svarer til alderen. Budskabet er indirekte: “Du kan ikke!” Når ældre søskende forstår denne pointe, tolker de ikke længere de ekstra krav som uretfærdige.

3. Hjælp dit barn til at forstå og håndtere social uretfærdighed:

F.eks. kan en veninde røbe en anden venindens hemmelighed, hvis hun føler sig usikker på sin position i en pigegruppe og gerne vil have opmærksomhed. Dit barn kan lære at forstå mønstret og vide, hvem det kan – og ikke kan – fortælle en hemmelighed til. Men det er ikke dit barns opgave at ‘opdrage’ på alle andre børn, når det ikke er direkte involveret.

4. Lær dit barn at skelne mellem:

  1. mindre uretfærdigheder, man skal lære at bære.
  2. uretfærdigheder, som man kan lære noget af – f.eks. hvem man kan stole på og hvem ikke. Men hvor man ikke selv har ansvar for at gribe ind.
  3. uretfærdigheder, hvor man har pligt til at gribe ind – f.eks. mobning, tyveri

Hvis dit barn er lille kan du i leg og tegninger vise vej. Sæt konkrete mål, hvor du belønner dit barn, når det kan skelne mellem stort og småt.

5. Hjælp dit barn til at forholde sig til uretfærdigheden i verden – ved at sætte fokus på løsninger: f.eks. kan du forklare, hvorfor der findes politi og forsikringsselskaber, hvis dit barn er oprevet over et røveri. Er dit barn bekymret over dyrevelfærd, kan du gennemgå, hvad der bliver gjort for at sikre dyrene osv.

Læs også bøgerne:
Sensitive børn og voksne – forstå potentialet og lad det blomstre og
Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke, som giver dig mange flere gode råd til disse og andre situationer i hverdagen.

3. Såret af kritik

Dit barn reagerer følsomt på at få kritik eller blive irettesat. Det kan både være den kritik, du giver det, eller den kritik, som det modtager af andre.

3AUndgå at tænke, at dit barn ikke kan klare at modtage budskabet i kritikken, fordi det er så følsomt.

Gå ikke som ‘katten om den varme grød’ omkring dit barn. Budskabet du indirekte sender er: “Jeg tror ikke på dig. Din følsomhed er din svaghed. Du kan ikke klare at få kritik, fordi du reagerer så sensitivt.”

3BStøt dit barn i at gøre kritik til en læremester.

  1. Mind dit barn om, at det er elsket, ønsket og værdsat uanset hvad. Når dit barn hviler på et grundlag af dyb selvaccept, kan det lettere møde kritik uden at blive følelsesmæssigt rystet. Understreg at alle begår fejl. Og at det er ok.
  2. Hjælp dit barn til at slippe skam-følelse (det er MIG, der er forkert) og i stedet udvikle skyld-følelse (det er EN ANDEN, som har oplevet noget svært & hvad kan jeg gøre for at hjælpe?) Skam gør dit barn selvcentreret og mindre tilbøjelig til at ændre sig. Skyld hjælper dit barn til at fokusere på andre end sig selv, tage ansvar og handle.
  3. Lær dit barn at se, hvornår kritik fra andre – eller fra dig – har været uretfærdig eller er givet på en uretfærdig måde. Husk, at skelne mellem BUDSKABET og MÅDEN: nogle gange afviser dit barn kritik på grund af måden, kritikken gives på (f.eks. fordi du i et frustreret øjeblik har sagt: Du laver ALDRIG noget herhjemme!). Men budskabet kan være ok (du skal hjælpe mere til) Andre gange er det omvendt: Måden er ok, men budskabet er forkert.
  4. Hvis dit barn er blevet meget såret kan et praktisk redskab være at gentage 10 gange:  “Jeg hjælper faktisk rigtig meget til herhjemme, jeg tømmer opvaskemaskine, går ud med skraldet, gør rent på mit værelse…” 10 gentagelser får hjernen til at ‘slette’ det oprindelige negative budskab (du gør ALDRIG noget), som ellers kan ‘sætte sig fast’ til trods for, at kritikken er trukket tilbage. Denne teknik kan dit barn vænne sig til at bruge i mange forskellige slags situationer.
  5. Fortæl om kritik, du selv har modtaget, og hvordan den har fået dig til at udvikle dig. Giv dit barn eksempler på, hvordan du har taget ved lære af kritik og brugt det på en positiv måde.

Kunne du lide denne artikel om vigtige ting, du kan gøre, når dit barn reagerer følsomt? Så er du velkommen til at tilmelde voresnyhedsbrev, som ca. hver 3 uge udkommer med artikler som denne.

Sensitive børns følelsesliv

Viden, redskaber og gode råd til forældre

1-dagskursus: Lær dit barn at berolige sig selv og få de positive sider frem i dets følelsesliv.Læs mere her

Sensitive børns indre liv – video og værktøjer

En mor spurgte under en forældrerådgivning:

Min sensitive datter behøver knap nok se Disney, fordi hun har sit eget show, der kører indeni. Hvordan kan hun lære at styre sit indre liv, så hun ikke bliver overvældet eller fokuserer negativt?

Spørgsmålet er vigtigt og ‘stort’. Der findes mange gode redskaber, som kan give sensitive børn indre ro og robusthed i hverdagen. De gode råd og videoen, som du finder her, giver en kort intro:

To fejl, du skal søge at undgå

  1. Når dit barn har en svær oplevelse og tolker den negativt, skal du ikke afvise følelsen. Dit barn kan føle sig alene og lukke i for kontakt til dig, når det ikke oplever sig set, hørt og forstået.
  2. Når dit barn har negative følelser,skal du undgå at blive smittet i en grad, så du selv begynder at føle dig negativ indeni. Hvis det sker, skal du lære at regulere dine følelser, så du udstråler en ro og et overskud, der beroliger dit barn.

To vigtige værktøjer: sådan gør du det rige indre liv til en fordel

  1. Lær dit barn, at det altid kan komme til dig, når det har negative følelser og tanker, og når der er situationer, der virker uoverskuelige. Sig f.eks.:
    “Her i familien er det en værdi for os, at vi ikke skal føle os alene, når noget er svært. Når vi snakker om det, kan vi forstå og løse problemerne. Ligesom du lærer at børste tænder og spise sundt, skal du lære at have sunde tanker og føle dig glad.”
  2. Støt dit barn i at tolke situationer mere positivt. Når du har anerkendt de negative følelser, kan du sige til dit barn: “hver gang du bliver ked af det, vred osv. er det et signalflag. Du skal kende flagene og vide, hvad de betyder.” Få en snak med dit barn om, hvad du mener, at det kan tænke og gøre anderledes i den situation, der har affødt den negative følelse.

På den måde lærer du dit barn:

  1. at anerkende det, der er svært, i stedet for at undgå det.
  2. at ‘skifte gear’, regulere sine følelser og tro på, at problemer kan løses.

Se klip om sensitive børns indre liv:

Klippet er optaget ved seminaret om Sensitive børn, som følger med vores bog Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke.

Her kan du få mere praktisk inspiration:

Gå videre til kurset om Sensitive børns følelsesliv, seminaret om Sensitive børns selvværd eller online kurset om Sensitive børn.

Forældre kan også have gavn af kurserne i Indre ro og Fra vrede til varme, som ofte smitter positivt af på børnene.
Nye kurser for børn mellem 7 og 12 år er på vej. Skriv til os om dine behov på kontakt@sensitiv.dk

Gå videre til oversigt over alle videoklip fra seminarer.
Gå videre til dobbelt DVD’en med fra sidste seminar om særligt sensitives trivsel med psykologerne Elaine Aron og Lise August.

Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke

Bog til professionelle, forældre og bedsteforældre

De to uddrag er fra kapitel fem om sensitive børns følelsesliv:

1. Afvisning af følelser gør sensitive børn sårbare

Vi har tidligere kapitler været inde på, at sensitive børns følelsesmæssige reaktioner er stærkere, særligt i nye og stimulerende situationer. De har brug for mere tid til at vænne sig til nye situationer, de bliver hurtigere udkørte og trætte, når de får mange indtryk, og de bruger længere tid på at falde til ro efter negative såvel som positivt stimulerende oplevelser. Vi har også set, at man tidligere har overset, at sensitive børn er meget følelsesmæssigt påvirkede af afbalancerende og støttende faktorer i det omgivende miljø.

Fordi sensitive børn registrerer nuancer i det omgivende miljø, kan voksne omkring dem til tider opleve, at det er ‘småting’, de reagerer på. De kan komme med velmente råd til barnet om „ikke at tage tingene så nært“, „ikke være så alvorlig“, „ikke tænke så dybt over ting“, „komme hurtigt videre“, „holde op med at være så følsom“ osv. Hensigten er, at barnet vil få det bedre, når det lærer at holde op med at være så påvirket. Men der er risiko for, at sådanne anbefalinger gør det vanskeligere for sensitive børn at forstå, acceptere og regulere den følsomhed, der kendetegner dem.

Barnet kan ikke sige: „Du har ret. Jeg vil bare lade være med at være så påvirkelig.“ Men tilskyndet af voksnes anbefalinger kan barnet alligevel forsøge at afvise, undertrykke og undgå sine følelser, fordi det opfatter dem som forkerte. Afvisning af følelser kan ramme barnets evne til at reflektere og på den måde øge den psykiske sårbarhed

Når sensitive børn, der anstrenger sig for at bekæmpe følsomheden, alligevel bliver ved med at være mere følelsesmæssigt påvirkelige end deres jævnaldrende, kan det udløse selvkritik: „Det er forkert, at jeg er mere følsom end andre børn“, „Hvad er der galt med mig?“, „Hvorfor er jeg oven i købet så mislykket, at jeg ikke kan holde op med at være sådan?“ Hver gang barnet angriber sig selv, vil den indre uro vokse. Selvom barnet er i rolige omgivelser, er det nu overstimuleret indefra gennem det negative fokus.

Selvkritik er fra forskningen kendt som en variabel, der på tværs af normalitet og forskellige diagnoser bidrager til at øge den psykiske sårbarhed (Gilbert et al.2004; Gilbert 2009a). Selvom barnet befinder sig i roligt og positivt miljø, vil selvkritikken udgøre en ‘indre larm’, som i det psykiske rum overstimulerer barnet og aktiverer oplevelsen af at føle sig truet og udstødt.

2. Accept og regulering af følelser styrker sensitive børn
I vores daglige arbejde har vi haft positive erfaringer med at anvende den forståelsesmodel og de praktiske tilgange til følelsesregulering, der anbefales af professor Paul Gilbert fra Derby Universitet…….

Han fortæller:

Hjernen er udviklet gennem evolutionen, og det er ikke barnets skyld, at det er født med et sensitivt nervesystem. Barnet bliver kun mere sårbart, hvis vi bebrejder det, fordi det reagerer kraftigt. Når man i stedet møder et barn med fasthed, varme og medfølelse, vil det forstærke de netværk i hjernen, der er forbundet med beroligende positive følelser, på samme måde, som fysioterapi styrker kroppens muskler. Barnet bliver mentalt stærkt. Det lærer at tage ansvar og klare livets udfordringer i stedet for at bebrejde sig selv.

Det er en hovedpointe i Gilberts tilgang, at hvor skam og selvkritik fremkalder sårbarhed, vil selvaccept og ansvarlighed berolige og styrke. Sensitive børn – og de sensitive voksne omkring dem – bærer ofte på dybe følelser af at være anderledes. Hvordan lærer de at tolke og håndtere de følelser, og hvordan lærer de at regulere følsomheden? Det gælder ifølge Gilbert om at lære at bruge opmærksomheden til at stimulere de rigtige netværk i hjernen.

Opmærksomheden er billedligt talt som fingre, der spiller på hjernens klaver og stimulerer og forstærker forskellige neurale netværk.
Gennem den sociale kontakt kan voksne afbalancere barnets nervesystem, forstærke positive følelser og hjælpe barnet til at udfolde den bedste version af sin personlighed – men det er også muligt for voksne at gøre barnet uroligt og sårbart. Det næste eksempel illustrerer tre forskellige tilgange til at støtte sensitive børn i at regulere negative følelser.

Læs vores bøger og få viden om hvordan du ruster dig selv – og dit barn – til at håndtere barnets følelsesliv konstruktivt

Download helt gratis kapitel 1. af bogen sensitive børn og voksnes potentiale lige her.

Læs mere om sensitive børn og følelsesliv i vores meget grundige guide i bogen sensitive børn fra sårbarhed til styrke.

Ønsker du mere gratis information?

Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores forældrerådgivning, 1-dagskurser for forældre og individuelle samtaler med sensitive børn, er du velkommen til at kontakte os.

SENSITIVE VOKSNE


SENSITIVE BØRN


Lise og klient terapi samtaler

BOOK SAMTALE