Indre Ro og Selvkontrol – Gruppeforløb for Sensitive
Få fat i den stærke side af dig selv og skab varige positive forandringer
Intensivt forløb med 8 møder
KBH: Tirsdage kl. 18-20 d. 12/5, 26/5, 9/6, 23/6, 7/7, 18/8, 1/9, 15/9
Ekstradatoer: 29/9, 17/10
Se også gruppe med start torsdag d. 10.09.20: Indre ro og sensitives følelsesliv og gruppe med start tirsdag 10.11.20: Slip stress og traumer
Skab varige positive forandringer
Oplev større indre ro og fornyet evne til selvkontrol
Bliver du hurtigt overvældet af pres og modgang? Og kan det svække din selvkontrol? Bliver du til tider stærkt grebet af forbigående følelser som vrede, opstemthed, ængstelse, sorg eller opgivenhed? – Og kan du i disse øjeblikke træffe beslutninger og handle på måder, du senere fortryder?
Den positive nyhed er, at du kan træne din selvkontrol og på den måde minimere ulempen ved at være sensitiv. Gennem de otte møder i gruppen vil du fordybe brugen af redskaber, lære nye teknikker og opleve, at viljestyrke og positive mønstre begynder at fylde mere i din hverdag.
I gruppen arbejder du løbende med forskningsbaserede redskaber, som har vist sig yderst virkningsfulde i vores individuelle samtaler.
Dit udbytte
- Værktøjer til at regulere dine følelser, når du eksempelvis mærker uro, vrede, frygt, kedsomhed, irritation, nedtrykthed, modløshed og andre negative følelser – så du kan omdanne negative følelser til positive følelser.
- Værktøjer til at regulere positive følelser, så du ikke bliver så stærkt grebet af dem, at du handler på måder, du siden fortryder.
- Forståelse af hvordan nervesystemet regulerer følelser, og hvad du selv kan gøre for at håndtere dine følelser kærligt og kompetent.
- Konkrete metoder, der hjælper dig til flere positive følelser i hverdagen og til at gøre din sensitivitet til en fordel.
- Træning i effektive metoder, som kan bruges i alle tænkelige situationer
- Inspiration og konkret vejledning til at bruge teknikkerne i dine daglige rutiner, så du har mere selvkontrol i hverdagen.
- Fortrolighed med effektive redskaber i behandlingen af stress, angst, depression og andre psykiske lidelser.
Gruppeforløbets Indhold
Det rolige centrum i dig selv
Når du mister selvkontrol, vil du føle dig urolig indeni. Du kan f.eks. give efter for den midlertidige lyst til at påtage dig en ekstra opgave i stedet for at sige fra, skælde ud i stedet for at tale behersket, udskyde en svær opgave i stedet for at tage fat osv.
Oplevelsen af at ‘miste sig selv’ er prisen, du betaler, hver gang du slipper selvkontrollen. På kurset får du øvelser og strategier, som hurtigt og enkelt hjælper dig tilbage til det rolige centrum i dig selv: herfra kan du langt bedre genvinde kontrollen, så du træffer valg og handler på måder, du virkelig ønsker og kan stå inde for.
At træne selvkontrol er som at træne en muskel
Førende forskere i selvkontrol forklarer: Jo mere du træner din selvkontrol, des stærkere bliver den – ligesom en muskel. Træner du selvkontrol på ét område, påvirker det andre områder af din personlighed – akkurat som træning af én muskelgruppe sætter positive kædereaktioner i gang i hele kroppen. Og når du træner selvkontrol, forandrer du din hjerne på en måde, som bidrager til indre styrke, overskud og energi. Akkurat som fysisk træning styrker dit følsomme nervesystem og mindsker din psykiske sårbarhed.
Lær forskningsbaserede teknikker med mange positive virkninger
Under gruppeforløbet træner du effektive øvelser og brug af værktøjer, der ruster dig til at rumme forskellige typer følelser, så du ikke længere ‘sidder fast’ i deres greb: men i stedet kan ‘hæve dig over dem’ og handle mere frit og konstruktivt.
Du lærer forskningsbaserede teknikker og tilgange, som er enkle at forstå og bruge i praksis. Værktøjerne hjælper dig til at finde indre ro, klare svære situationer, omdanne vrede til varme, slippe bekymringer, være handlekraftig, sove bedre, styrke dit mentale fokus og opleve flere positive følelser og mere flow.
Metoderne, du arbejder med i gruppen, kan desuden være effektive i behandling af angst, depression og andre psykiske lidelser.
Sensitiv – blokeret eller beriget?
Som sensitiv kan du – især når du er overstimuleret – have svært ved at tøjle negative her-og-nu impulser. Det kan hæmme dig såvel professionelt som privat, hvor den manglende selvkontrol bliver en ‘kæp i hjulet’, der blokerer din udvikling på et eller flere områder.
Når du træner og styrker selvkontrollen, vil du i flere og flere situationer opleve, at du bliver beriget snarere end blokeret af din sensitivitet.
“Efter 1-dagskurset i indre ro med hjertekohærens oplevede jeg en stor forskel. Det gjorde mig sulten på mere, så jeg meldte mig til gruppen. Det har overgået alle mine forventninger: jeg er 55 år i dag og kan ikke huske, at jeg nogensinde har været så optimistisk og glad, som jeg føler mig nu. Bortset fra den gang jeg var nyforelsket. Forskellen er, at jeg nu har mere ro indeni. Jeg bruger øvelserne mange gange om dagen. Det eneste, jeg kan beklage er, at gruppen slutter efter 8 møder – jeg kunne sagtens have fortsat!
— Marie-Louise, sensitiv kvinde 55 år.
Gruppeleder
Martin August, dansk pioner inden for sensitivitet, forfatter, ID-Psykoterapeut, medlem af Dansk Psykoterapeutforening, ingeniør, tidl. leder af Stresslinjens psykolognetværk og medstifter af Sensitiv Balance.
Speciale i at regulere vanskelige følelser
Martin har specialiseret sig i sensitivitet og i arbejdet med metoder til at skabe positiv forandring. Han har især mangeårig ekspertice inden for strategier til at håndtere vanskelige følelser og bruge dem konstruktivt.
Gruppens formål
Viden, værktøjer og meget anvendelige strategier
Indre ro og selvkontrol viser dig helt konkrete værktøjer og trædesten til at gøre din sensitivitet til en gave, der beriger dig og andre, i stedet for en belastning, der tynger. I hverdagens krævende situationer kan redskaberne, du lærer at mestre, blive en styrkende genvej til “den bedste udgave” af dig selv og din sensitivitet. Du vil berige nærværet i kontakten til dig selv og til mennesker du holder af.
Er du ramt af stress, angst, søvnproblemer eller depression får du en løftestang i din helbredelse. Søger du mere livskvalitet får du praktiske og meget brugbare værktøjer og indsigter, du kan bruge i alle tænkelige situationer.
“Jeg har LIDT meget under at være sensitiv. Som mand har det mange steder været helt forbudt at have det sådan. Så jeg har ofte følt mig forkert og slået mig selv i hovedet – og på den måde har jeg også slået min selvkontrol i stykker. Der har været MAX indre uro.
Gruppen har givet mig indsigt i, hvordan jeg har brugt mig selv og min sensitivitet forkert og hvad jeg skal gøre i stedet. Jeg er glad for at det efter et langt liv med mange fejltagelser faktisk er muligt at få fat i den indre ro – og det er tilfredsstillende at jeg når flere af mine mål .“
— Anders, sensitiv mand 58 år.
Praktisk information
Form: Gruppen veksler mellem teori, øvelser, dialog og spørgsmål & svar. Gruppen giver brugbar praktisk inspiration til hverdagen, men deltagere kan ikke forvente, at individuelt tilpasset rådgivning fylder mere end hensynet til hele gruppens proces.
Deltagerantal: Max. 7 deltagere.
Standardpris: 3900 kr.
Nedsat pris: 3400 kr. for studerende, ledige og pensionister.
Materiale: Ud over skriftligt materiale, der sendes 1 uge inden kursusstart, får du under gruppeforløbet også lydfiler med praktiske øvelser.
Sted: Peter Bangs Vej 7A, etage 4, lokale 20, 2000 Frederiksberg.
Datoer: Torsdag den 6.2 2020 og fortsat 7 torsdage, 20.2, 5.3, 19.3. 2.4, 16.4, 30.4, 14.5 2020
Ekstra datoer: 28.5 og 11.6 2020
Ekstra datoer: Bruges hvis gruppeleder har uventet behov for at aflyse et af de møder, der hører til gruppens almindelige datoer.
Afmelding og ændring: Er mulig frem til to uger inden gruppens startdato og koster 200 kr. Herefter er købet bindende.
Målgruppe
Gruppen henvender sig til alle, som ønsker at arbejde med effektive “værktøjer” til øget selvkontrol, følelsesregulering og styring i mødet med overvældende indre og ydre stimulation. Du kan deltage, hvis du ønsker et rigere liv med mere kvalitet og nærvær i hverdagen.
Metoderne, som vi gennemgår i gruppen, kan desuden være meget virkningsfulde i behandling af angst, depression, stress og forskellige psykiske lidelser.
Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.
“Voldsomt meget er gået i vasken for mig, når mine nerver har stået på højkant… Folk jeg har skuffet, og andre, jeg selv er blevet sur på. Det har slidt på mig, og jeg har fortrudt det bittert. Min vigtigste læring i gruppen og mit bedste råd til andre er: Du kan godt holde fast i dig selv! Også når du bliver overstimuleret!”
— Sille, sensitiv kvinde 38 år.
Relaterede kurser & grupper
Vi anbefaler desuden 1-dagskurserne Indre ro med hjertekohærens, Fra selvkritik til selvaccept, Selvkontrol for udadvendte og Fra vrede til varme , der er meget egnede til sensitive, som ønsker teknikker og praktisk inspiration til at bevare roen, mens de er i aktivitet og møder udfordringer. Gruppeforløb i Selvomsorg er også et udemærket supplement. Se kalenderen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til gruppens indhold eller vores 1-dagskurser og individuelle samtaler med fokus
på indre ro og selvkontrol, er du meget velkommen at kontakte os.