Selvkontrol og beslutsomhed. Lev et liv, du ikke fortryder
Slip grubleri og beslutningstræthed, lær at træffe gode valg og føre dem igennem og giv dine værdier – og din sensitivitet stærke ben at gå på
Kort forløb via skype eller telefon
Brug redskaberne i arbejdsliv, parforhold, med dine børn og i alle tænkelige situationer, hvor du ønsker at holde fast i den bedste udgave af dig selv og din sensitivitet
Skræddersyet forløb med personlige samtaler: Du planlægger selv dine tider, så du sikrer maksimalt udbytte.
Tip: vil du fordybe dig, kan du i stedet vælge gruppeforløb eller individuelle samtaler.
Bliv mere beslutsom og handlekraftig
Nå dine mål, få vigtige ting gjort, slip for at fortryde og stå stærkere i livet
Kan du nogen gange føle dig opgivende eller modløs, når du står i en svær situation? Og kommer du til at tænke “nu kan jeg ikke mere!”, når du er træt, presset og overvældet? Kan du i disse situationer træffe valg og handle på måder, du senere fortryder? Eller kan du have meget svært ved at beslutte dig – og i værste fald søge at undgå at træffe en beslutning?
Som sensitiv er du hurtigere og oftere udsat for øjeblikke med svækket viljestyrke – og det påvirker både din beslutningsdygtighed og din handlekraft. Dette forløb giver dig en forskningsbaseret og meget brugbar guide til at få fat i nerven af din viljestyrke og beslutsomhed, sådan at du for alvor kan bryde de negative mønstre.
Det korte forløb klæder dig grundigt på til at stå stærkt og følge dine værdier og dit hjerte. Også i situationer, hvor din sensitivitet er en ulempe, og hvor du er fristet til at give op. Du får en buket meget effektive redskaber, som sætter dig i stand til at bryde igennem i stedet for at bryde sammen, når du møder indre og ydre barrierer på din vej.
Dit udbytte
Få praktisk inspiration og strategier, der er lige til at bruge i din hverdag
- forstå hvordan viljestyrke er afgørende for din livskvalitet og din evne til at opnå mål i alle områder af livet
- lær at træne din viljestyrke, sætte varige spor i din hjerne og skabe holdbare ændringer i din adfærd
- bliv bevidst om, hvordan du dagligt giver energi, næring og kraft til din viljestyrke
- genkend destruktive øjeblikke, hvor din sensitivitet svækker din viljestyrke og lad i stedet dine sensitive fordele træde frem
- få videnskabeligt velfunderede fif og tricks til at træffe gode beslutninger om små såvel som store spørgsmål
- styrk din evne til at holde en stabil kurs gennem modgang, udfordring og pres
- ban vejen for en stærkere indre rygrad og flere positive resultater i de vigtige områder af dit liv
Samtaleforløbets Indhold
Fra “jeg kan ikke” til viljestyrke
Afhold fortidens sår fra at kvæle din fremtid
Som sensitiv er det din store ulempe, at du er mere sårbar i modgang. Hvis du gentagne gange i dit liv er blevet skuffet, har oplevet nederlag eller manglende kontrol, kan du bevidst eller ubevidst have truffet en uheldig beslutning: ”Det nytter alligevel ikke noget. Nu kan jeg ikke mere. Det vil ikke lykkes for mig”. Forskningen viser, at denne beslutning i det skjulte kan sabotere dit liv på mange forskellige områder: arbejdsliv, familieliv, kærlighedsliv, økonomi, bolig, helbred og livskvalitet. Og listen fortsætter….
Årsagen er, at ydre modgang, der tidligere har ramt dig, stadig forfølger dig indeni – i form af svækket viljestyrke og initiativ. Den eneste forskel er, at det nu er dig selv, der forårsager modgangen og blokeringerne. Og du fortsætter med at gøre det, selvom det oprindelige ydre pres er væk. Dagligt forstærker du modgangens spor i din hjerne og i dine handlinger – og det giver dig flere og flere ulemper ved at være sensitiv. Medmindre du aktivt sætter foden ned og udstikker en ny og positiv kurs.
Effektive psykiske vitaminer gør dig stærk
Viljestyrke fjerner opgivenhed og baner vej for livsmod, læring og færdigheder
Hvis du savner viljestyrke på et eller flere vitale områder i dit liv, vil du typisk føle, at du i disse livsområder har ’mistet dig selv’. Og at du giver efter for valg og adfærdsmønstre, som ikke er i overensstemmelse med dine egentlige værdier og dybere ønsker.
Du kan sætte mål, som du gang på gang opgiver i ‘svage øjeblikke’. I værste fald bliver du selvkritisk og hård ved dig selv, hvilket kan anspore dig til at ‘gøre oprør’, ‘slappe af’ og ikke tage dine mål ‘alvorligt’. Sådan opstår en ond cirkel, hvor hvert svagt øjeblik gør større og større indhug på din viljestyrke. Men inde bagved gnaver samvittighedens stemme i dit sensitive nervesystem – og du føler dig utilfreds, opgivende og frustreret. Det kan blive tiltagende svært for dig at have tiltro til dig selv og dine egne beslutninger.
Gennem forløbet lærer du, hvilke psykiske vitaminer, du dagligt skal give dig selv, for at gøre din viljestyrke hel og stærk og ’få dig selv igen’ – både før, under og efter svage øjeblikke. Du får en konkret samling stærke værktøjer til at træne din viljestyrke og træffe beslutninger, som er lige til at bruge i din hverdag.
Viljestyrke gør dig mere beslutsom og giver frihed og livglæde
Hæv dig over de ‘svage øjeblikke’, træf bedre valg og få et rigere liv
Som sensitiv vil du hurtigere end andre kunne opleve kontroltab med svækkelse af viljestyrken:
- fordi et eller flere undersystemer i din krops stressrespons er lettere at bevæge, når noget er svært.
- fordi du har mere intense følelser – både positive og negative. Forskningen viser, at denne følelsesmæssige intensitet kendetegner situationer, hvor du risikerer at ‘give efter’.
- fordi du reflekterer mere dybtgående over dine valg – både de små og store beslutninger.
Forløbet giver dig en grundig indføring i de vitale færdigheder, som kan hjælpe dig til at sikre, at din sensitivitet kan fremme i stedet for at svække din viljestyrke og beslutsomhed. Du lærer, hvordan du erstatter ulemper ved at være sensitiv med sensitive fordele. Og du lærer, hvordan du hæver dig over de ‘svage øjeblikke’, som tidligere kunne føre dig på afveje.
Herved kan du forblive kraftfuld, afbalanceret og tro over for dig selv. I små og store situationer kan du træffe bedre valg, som ikke binder dig til destruktive mønstre. Men i stedet sætter dig fri til at følge dit hjerte og dine værdier, så du kan skabe et rigere liv.
Vejleder
Martin August, dansk pioner inden for sensitivitet, eksamineret ID-Psykoterapeut, medlem af Dansk Psykoterapeutforening, ingeniør, tidl. leder af Stresslinjens psykolognetværk og medstifter af Sensitiv Balance.
Speciale i sensitivitet og i at regulere vanskelige følelser på en konstruktiv måde
Martin har specialiseret sig i sensitivitet og i arbejdet med metoder til at skabe positiv forandring. Han har især mangeårig ekspertice inden for strategier til at håndtere vanskelige følelser og bruge dem konstruktivt.
Forløbets Formål
Sæt en positiv kurs for dit liv og hold fast i de værdier, du står for.
Selvkontrol og beslutsomhed – lev et liv, du ikke fortryder giver dig en praktisk forståelse af, hvordan destruktiv brug af dig selv og din sensitivitet kan vige pladsen til fordel for en klar og konstruktiv tilgang til at leve dit liv og bruge dit sensitive potentiale. Via denne proces kan du mindske antallet af beslutninger og handlinger, du siden fortryder, og i stedet leve et liv, der er mere i overensstemmelse med det, du dybest set tror på og ønsker.
Løft din livskvalitet i hverdagen til et nyt niveau
Uanset, hvad du ønsker at opnå, vil du ikke kunne realisere det uden viljestyrke og beslutsomhed. Forløbet giver dig viden og brugbare teknikker til at mindske og fjerne de mønstre, der svækker din viljestyrke og evne til at træffe beslutninger. Forløbet stiller skarpt på, hvordan du kan udvikle alternative strategier, hvor du opbygger, træner og bruger din viljestyrke til at få vigtige ting gjort og nå dine mål i livet.
Du får praktisk inspiration til at holde fast i dig selv og bruge din sensitivitet på en måde, der gavner både dig selv og andre omkring dig.
“Jeg har længe ønsket mig at give mere plads til mit familieliv – at værne om de nære relationer i stedet for at lade arbejdet stjæle min energi.
TAK for at hjælpe mig til en helt skelsættende forandring: ingen har foræret mig tiden til min familie. Men ved at træne min viljestyrke har jeg fundet vejen til at følge mit hjerte!”
— Benedikte, sensitiv kvinde 44 år.
Praktisk information
Form: Det korte forløb veksler mellem teori, øvelser, dialog og spørgsmål & svar. Forløbet giver dig brugbar praktisk inspiration til hverdagen.
Det korte forløb skal være afrundet inden for 6 måneder efter din første samtale. Efter tilmelding får du link til booking system, hvor du kan booke tiderne.
Det korte forløb findes i 4 variationer:
- Basis – 2 X 1 time: 2.000,00 (spar 200,00) Inkl. skriftligt materiale, overblik og basale redskaber, som løfter dit forældreskab til et højere niveau.
- Standard – 3 X 1 timer: 2.900,00 (spar 400,00) Inkl. skriftligt materiale, overblik og en grundig gennemgang af redskaber, som hjælper dig til at bryde destruktive mønstre og skabe selvforstærkende positive cirkler.
- Problemknuser – 4 X 1 time: 3.800,00 (spar 600,00) Inkl. skriftligt materiale, overblik og individuelt tilpasset gennemgang af redskaber.
Få sparring på udfordrende situationer, som især holder dig tilbage, praktisk inspiration til at knuse problemer og skræddersyet tilpasning af strategier, som sikrer varig effekt. - Intensiv – 5 X 1 time: 4.700,00 (spar 800,00) Inkl. skrifligt materiale, overblik og grundig individuelt tilpasset gennemgang af redskaber. Du får intensiv træning i redskaber og justerer og forfiner løbende brugen af de praktiske strategier, så du får maksimalt udbytte og læring.
Nedsat pris for studerende, ledige og pensionister: 300 kr.
Normal pris for 1 times skype samtale er 1100 kr.
Skriftligt materiale: Du vil ca. 1 uge inden første samtale via mail modtage en fil med dit materiale, som du venligst bedes printe ud og have klar ved første samtale.
Afmelding og ændring: Frem til to uger inden den dato første samtale i forløbet afholdes er det muligt at melde afbud eller bytte til et andet forløb hos Sensitiv Balance. Det koster 200 kr. i administration. Herefter er købet bindende.
Målgruppe
Fjern mængden af destruktive valg og adfærdsmønstre, træn viljestyrken og lev livet på en måde, du ikke fortryder
Det korte forløb henvender sig til sensitive, der ønsker praktisk inspiration til at vække beslutsomheden og viljestyrken til live. Og derved få fornyet mod på at gennemføre forandringer, lære nye færdigheder og blive mere kompetent.
Forløbet klæder deltagerne grundigt på til at vende sensitive ulemper til sensitive fordele.
Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.
Har du brug for EAN-faktura eller betaling med faktura?
- Du kan godt købe det korte forløb via EAN-faktura: Du skal inde på webshoppen hakke feltet “offentlig” af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for EAN-faktureringen lægges til prisen på det korte forløb. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk.
- Du kan godt købe forløbet via bankoverførsel og en fremsendt faktura til f.eks. virksomhed eller selvstændigt erhverv: Du skal inde på webshoppen hakke feltet “virksomhed” af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for faktureringen lægges til prisen for forløbet. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk.
Har du spørgsmål?
Skriv til kontakt@sensitiv.dk og vi vil besvare dine spørgsmål om tilmelding til forløbet.
“De her redskaber har faktisk givet mig mere viljestyrke. Nu får jeg omsider gjort noget af alt det, jeg længe har drømt om!
Jeg er begyndt at træne, jeg har sluppet min afhængighed af nyheder og bruger i stedet mere tid i naturen og på min efteruddannelse. Min far havde en rygrad som en regnorm, og jeg har selv i årevis haft svært ved at tage mig sammen til ting. Det er en fed følelse at være mere herre i eget hus – og vide, hvordan jeg kan gøre den her viljestyrke-muskel i min hjerne endnu stærkere!“
— Andreas, sensitiv mand 56 år.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til forløbets indhold eller vores gruppeforløb og individuelle samtaler med fokus
på at udvikle selvkontrol og beslutsomhed og skabe positiv forandring, er du meget velkommen at kontakte os.