3 Urealistiske Forventninger, der skader Parforholdet.

Her er 3 konstruktive og realistiske forventninger, der bygger parforholdet op

Urealistiske forventninger til parforholdet en usynlig byrde, som ofte fører til skuffelse, krise, problemer og utilfredshed. De urealistiske forventninger kan blive selvopfyldende og skabe negative følelser og samspil i parforholdet. Læs artiklen og lær mere om, hvad du og din partner kan gøre.

Overvind 3 urealistiske forventninger til parforholdet

Urealistiske forventninger til dit parforhold kan gøre din oplevelse af kærlighedens verden mere negativ og begrænset – og endda bidrage til at skabe nogle af de problemer, du ikke ønsker. (1)

Her er 3 vigtige u-vendinger, som kan give dig – og din partner – mere lykke og trivsel.

1.Urealistiske forventning nr. 1. Hvis jeg har lave forventninger, bliver jeg ikke skuffet

Forskningen viser det modsatte: at negative forventninger til parforholdet typisk vil føre til mere snarere end mindre skuffelse – og til lavere snarere end højere kvalitet i parforholdet. (2)

Hav i stedet høje forventninger og stræb efter ‘gode nok’ parforhold:

Hvad sker der, når du forventer, at din partner viser respekt, kærlighed, forståelse, samarbejdsvilje, loyalitet og andre positive kvaliteter?

1. Positiv gensidighed. Du er mere tilbøjelig til at engagere dig i forholdet og behandle din partner sådan, som du forventer, at din partner vil behandle dig.

2. Positive tolkninger. Når din partner med ét bliver stille, er du mere tilbøjelig til at tolke noget positivt ind i stilheden. Det samme gælder andre små situationer i hverdagen, som er tvetydige og åbne for fortolkning. Her vil dine positive forventninger hjælpe dig til at lade tvivlen komme din partner til gode.

3. Positive standarder. De positive forventninger bliver til indre mål, du selv forsøger at leve op til. Og når din partner ikke lever op til standarden, så vil du reagere på det og forsøge at løse problemet. I stedet for blot at blive mere og mere skuffet og vred.

4. Positiv forandring. Hvis din partner opfører sig problematisk, vil dine positive forventninger til, at din partner er i stand til at gøre en indsats og forandre sig, kunne motivere din partner til rent faktisk at forandre sig.

5. Sunde grænser. Positive forventninger udgør en sund advarselslampe mod manipulation, svigt og tillidsbrud. Du bliver mere tilbøjelig til at sætte foden resolut ned, hvis din partner igen og igen træder ind over dine grænser.

Lave forventninger til parforholdet bliver til en form for skjult pessimisme, som ansporer dig til at engagere dig mindre i parforholdet. Der er derfor al mulig grund til at fokusere konstruktivt: at forvente et forhold, der ikke er helt perfekt. Men godt nok.

 

2.Urealistisk forventning til parforholdet nr. 2: min partner skal kunne læse mine tanker, hvis han/hun elsker mig

Flere studier har vist, at denne forventning – i situationer, hvor det kunne være undgået – kan fremkalde følelsen “min partner svigter, afviser, skuffer mig:  min partner elsker mig ikke”(3). Især i situationer, hvor partneren har gjort noget, der ramte et ømt punkt.

Ofte har din partner aldrig har ønsket at såre eller virke ukærlig – men din partner har en livshistorie og derfor svært ved at gætte sig til, hvad der sker i dit indre.

Hvad sker der, når du forventer, at du selv må tage initiativ til at kommunikere om dit indre liv, hvis du bliver ramt på et ømt punkt?

1. Du vil føle dig mindre ængstelig. Når du selv undgår at sige noget, er det ofte, fordi du frygter, at du vil blive misforstået eller afvist, hvis du siger noget højt. At du kun er værd at elske, når du ikke har behov og ikke stiller krav.

Når du i stedet finder modet til at sige, hvad du føler, kan du få afkræftet din ængstelse. Eller du kan blive klar over, hvad din partner er uenig i og løse et problem eller afklare en misforståelse.

2. Du vil føle dig mindre forsømt – og kan bedre tage imod: Hvorfor? Fordi du både kan kommunikere dine behov og tage imod din partners imødekommende handlinger. Du må mao. sætte dig ud over tankegangen “det tæller ikke, at du gør noget for mig, hvis jeg selv har bedt dig om det.” Hvis ikke kan din partner gang på gang stå skak-mat.

Eksempel: På den ene side er din partner nødt til at høre fra dig, hvad der skal til for, at du f.eks. føler dig elsket på din fødselsdag, tilfreds med ferien eller positivt stimuleret med nærhed, intimitet og seksualitet. Uden din hjælp vil din partner, ikke nødvendigvis vide, hvad der skal til.

På den anden side er det det op-ad-bakke, hvis indsatsen, din partner gør for at komme dig i møde, alligevel ikke tæller for dig, fordi du føler ‘det gælder ikke, når jeg selv bad dig om det, du burde have læst mine tanker…”

3. Du gør det lettere for din partner også at kommunikere åbent. Din åbenhed sender et positivt signal til din partner: Vi kan tale åbent sammen, vi kan lære af hinanden. Vi elsker hinanden, selvom vi ikke kan læse hinandens tanker.

gode raad introverte i parforholdet

3.Urealistisk forventning til parforholdet nr. 3. Min partner skal kunne gøre mig glad

Når du selv bærer på negative følelser, skaber det ofte problemer i forholdet, hvis du forventer, at det er din partners opgave at gøre dig glad. (4)

Du kan blive skuffet, vred og såret – og tænke, at du er i det forkerte forhold – i situationer og perioder af livet, hvor din partner ikke formår at løfte dit humør.

Hvad sker der, når du tænker, at du selv har det primære ansvar for at passe på dit følelsesliv – mao. at du må gøre dig selv glad?

Når du søger mindre omsorg fra din partner og i stedet ser din partner som en ‘ven på rejsen’, vil det bidrage til:

En oplevelse af indre styrke: At kunne læse dine egne følelser og tage vare på dem giver dig oplevelsen: “Jeg har integritet, jeg kan passe godt på mig selv. Jeg løser mine problemer, når de opstår.”

Mere indre ro, når din partner er fysisk eller psykisk fraværende: Du vil bedre kunne tolerere perioder, hvor din partner er optaget af arbejde, andre forpligtelser eller pga. stress, sygdom eller andre udfordringer er psykisk fraværende.

Et mere stabilt indre liv: Når ‘hjælpen er nær’ hele tiden, fordi du selv er i stand til at forstå, trøste og opmuntre dig selv, vil de sårede og usikre dele af din personlighed hurtigt blive mødt med kærlig opmærksomhed. Det vil få dig til at respektere egne og andres grænser – og møde livets smerte med selvkærlighed i stedet for selvkritik.

Mere stabilitet i forholdet til din partner: Følelser svinger, og de går op og ned. Hvis du selv kan tage vare på de indre svingninger, bliver du mindre vred, skuffet og såret, når din partner ikke er følelsesmæssigt tilgængelig. Det gør det i højere grad muligt for dig og din partner at fokusere på at dele positive følelser. Og at have et godt venskab, når det kommer til svære situationer i livet.

Du er velkommen til at kontakte os

Skriv til os på kontakt@sensitiv.dk, hvis du ønsker mere viden om vores arbejde med afstemning af forventninger i parforholdet.

Var du glad for denne artikel om at håndtere udfordringer med urealistiske forventninger? Så er du velkommen til at tilmelde dig nyhedsbrevet, der ca. hver 3 uge kommer med lignende gratis artikler og gode råd.

Bøger og forskningsartikler

1. Lemay, E., & Venaglia, R. (2016). Relationship Expectations and Relationship Quality. Review of General Psychology, 20. https://doi.org/10.1037/gpr0000066

2. Beale, A. M., Ryjova, Y., Gold, A. I., Kim, Y., Kazmierski, K. F. M., Daspe, M.-È., Lai, M. H. C., & Margolin, G. (2023). Parent Aggression Exposure and Negative Expectancies in Couple Conversation: Rejection Sensitivity as a Mediator. Journal of Family Violence. https://doi.org/10.1007/s10896-023-00635-2

3. Nichols, N. B., Backer-Fulghum, L. M., Boska, C. R., & Sanford, K. (2015). Two types of disengagement during couples’ conflicts: Withdrawal and passive immobility. Psychological Assessment, 27(1), 203–214. https://doi.org/10.1037/pas0000045

4. You are the one you’ve been waiting for. Richard C. Schwartz. Hugo Sanfa 2008.

Få mere viden og flere redskaber ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk for at stille et spørgsmål eller booke en samtale.

Ønsker du mere gratis information?

Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores seminarer, bøger, individuelle samtaler eller parsamtaler, er du meget velkommen at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER