Børn, måltider og sunde spisevaner. 10 gode råd til forældre
Vigtig viden, tips og tricks, når dit barn reagerer sensitivt ved spisning
Gode måltider giver ikke kun dit barn fysisk næring til at vokse og udvikle sig – gode spisevaner styrker også dit barns psykiske udvikling.
Kvaliteten af måltider og spisevaner har på godt og ondt større betydning, når dit barn reagerer sensitivt. Læs artiklen og få konkret inspiration til vigtige ting, du kan gøre i hverdagen.
Børn og måltider: Giv dit barn gode spisevaner – 10 gode råd til forældre.
1.Lær dit barn at forbinde måltider, mad og spisning med en kærlig og tryg stemning
Når stemningen er kærlig og tryg, lærer dit barn:
- at slappe af og hvile i sig selv
- at føle sig som en positiv del af et fællesskab, hvor stemningen er: ‘jeg er ok, du er ok’.
Måltider med en kærlig og tryg stemning er byggesten til gode spisevaner. Her lærer dit barn at ‘føle sig hjemme’ i sig selv og sammen med andre.
Hvad bidrager til en kærlig og tryg stemning?
- tal om emner, der spreder god energi. Brug humor.
- giv dig tid til at lytte til dit barn – også når dit barn taler om ting, du selv er mindre interesseret i
- smit dit barn med god stemning ved at give dig selv plads til at nyde måltidet, slappe af og have det sjovt.
- vent med samtaler om svære emner, der kan danne grobund for skænderi og større uenighed.
- minimer tvang og stimuler nysgerrighed, når det handler om at prøve nye fødevarer.
- slip bebrejdelser “du gør altid xxxx, hvorfor kan du aldrig xxx?”, der fokuserer på fortiden.
- gør brug af faste, kærlige krav “jeg vil bede dig om xxx, det er vigtigt, at du gør xx”, som er helt konkrete og fokuserer på nuet.
2.Sørg for at have god tid
Hvis der er for lidt tid til et måltid, stiger dit barns stressniveau. De fysiske reaktioner på stress kan påvirke appetit og fordøjelse. Dit barn kan f.eks.:
- begynde at spise for hurtigt og for meget mad – fordi tidspres udfordrer den sunde kontakt til egne signaler på mæthed.
- miste appetit og gå fra bordet uden at ‘være tanket op’.
- ‘sluge’ maden. F.eks. kan en forjaget morgenmad føre til, at dit barn også spiser frokost og aftensmad for hurtigt og uden at tygge maden ordentligt.
- vænne sig til, at måltidet ikke er et tidsrum med psykisk nærhed og kontakt – det kan give følelsen af “jeg er alene, selvom jeg er sammen med andre,” Denne dårlige vane kan dit barn føre med sig til måltider i andre sammenhænge i sit liv – nu og senere.
“Jeg stod et kvarter tidligere op… GISP. For at spise morgenmad med mine børn – at lytte til dem, grine, småsnakke, sige ingenting og bare kigge ind i flammen på stearinlyset. I stedet for at sluge maden som en gal! Vi fik et positivt boost af kontakt og FEEL-GOOD, som ingen af os vil undvære nu. Ikke kun dem. Også mig.”
– Sanne, mor til to drenge på 9 og 7 år. Erfaringer efter forældrerådgivning.
3.Brug skærmen med omtanke
En enkelt TV-dinner i ny og næ kan være et lyspunkt i dit barns hverdag.
Men hvad sker der, hvis skærmen ledsager næsten hvert eneste måltid? Så forvandler skærmen sig til en tyv, der stjæler den vigtige psykiske næring, dit barn trænger til for at kunne udvikle sig psykisk: kontakt, nærvær, omsorg, samhørighed og at dele oplevelser, følelser og tanker.
- Prioriter kontakten højere end skærmen.
- Sæt klare rammer for, hvordan du selv og dit barn gør brug af skærmen omkring måltider.
- Hold rammerne, så jeres måltider styrer uden om konflikter, der handler om skærmen.
- Undgå radio og TV med voldsomme og bekymrende nyheder om verdens tilstand. Især sensitive børn tænker typisk både langt og dybt over uretfærdighed, forurening, ulykker mv.
4. Børn og måltider: Tag højde for et mere fintfølende nervesystem
Professorerne Thomas Boyce og Bruce Ellis definerer sensitivitet som kraftigere reaktioner i ét eller flere undersystemer af barnets stressrespons.
Det kan gælde kroppens immunsystem, hormonsystem, neuropeptid system mv.
Dit barns krop kan f.eks. reagere mere kraftigt på sukker, gluten, mælkeprodukter lightprodukter, farvestoffer eller tilsætningsstoffer i maden.
Hvert barn er forskelligt.
- Vær opmærksom på de elementer i kosten, som dit barn kan være mere påvirket af end andre børn.
- Hvis dit barn får nutellamad eller guldkorn til morgenmad, kan yoghurt og sund müsli være en god og hurtig vej til positiv forandring.
Hjælp dit barn til at spise mad, der styrker tarmfloraen, giver langvarig mæthed og næring – og som giver hjerne og krop sunde muligheder for at fungere optimalt.
Barndommens læring kræver sund næring…
5.Børn og måltider: Skab forudsigelige og trygge ritualer
Studier, der følger en større gruppe børn over længere tid, har vist, at børn i familier, hvor man spiser sammen, er socialt mere velfungerende og sunde.
Det handler om at værne om rammerne for familiens måltider:
- en god stemning omkring tilberedningen
- at sikre et fast tidspunkt,
- et hyggeligt sted at side,
- positive måder at kalde alle til bords
- en harmonisk afslutning på måltidet
- fællesskab under oprydning efter maden mv.
Sensitive børn er typisk endnu mere positivt påvirkede af gentagelser af rituationer, de holder sig af og føler sig trygge ved.
5.Vælg mad, der fremmer godt humør, balance i tarmfloraen og en sund hjerne…
Flere og flere forskere har undersøgt de positive virkninger af såkaldt ‘middelhavskost’ og ‘anti-inflammatorisk kost’ – det er mad, der modvirker betændelse i kroppen, og som giver næring til godt humør, vitalitet, sundhed, mental skaphed, selvkontrol mv.
De danske forskere Linnea Hedlund & Poul Videbech fremhæver, at sådanne former for kost muligvis modvirker depression (ugeskrift for læger, 2017;17).
Flere studier tyder på at yoghurt og fermenterede fødevarer, som styrker tarmfloraen, kan påvirke humøret positivt. Det samme gælder den daglige mængde grøntsager og frugt.
Mad skal give nydelse – og derved godt humør. Men humøret skal ikke være den pris, dit barn betaler for den gode mad. Husk at den rigtige næring giver hjernens celler liv – og hvis dit barns hjerne ‘sulter’, påvirker det dit barns humør.
Læs også artiklen om forskning i særligt sensitive og diversitet i tarmens mikrobiom
6.Vær opmærksom på mellemmåltider
Vidensråd for Forebyggelse har udgivet en rapport om, hvordan man fremmer mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. Her har det vist sig, at en stor del af de usunde kostvaner handler om mellemmåltider – mere end om hovedmåltider.
- hav sunde snacks i køleskabet: f.eks. nødder, knækbrød, en lækker ost, grønt og frugt, som er skåret ud, så det er lige til at spise.
- gør chips, sodavand, slik og andre usunde fristelser mindre tilgængelige.
7.Giv næring til dit barns moralske sensitivitet
På grund af sensitive børns dybe bearbejdning af indtryk ser man typisk, at de tænker mere over, hvor maden kommer fra, og hvordan den påvirker verden.
Flere og flere børn inspirerer deres forældre til at spise klimavenligt. Her er eksempler på, hvordan du gennem bevidste spisevaner kan give god næring til dit barns moralske sensitivitet:
- undgå madspild
- en kødfri dag om ugen – eller undgå kød
- spis flere grøntsager
- spis mere lokalt
- dyrk grøntsager selv – eller have en spirebakke, hvis der ikke er en have
- køb mad, hvor der er mindre emballage
- lav familiesammenkomster som f.eks. ‘klima-julefrokost’, ‘klima-påskefrokost’ ‘klima-fødselsdag’ osv. hvor mad og borddækning skåner miljøet.
8.Børn og måltider: Sæt mere fokus på smag – og mindre på sundhed
Lad dit barn selv vælge den frugt og de grøntsager, det synes smager bedst til aftenens wokret.
Børn, som selv er involveret i at lave maden og udvælge ingredienser, får mere lyst til at spise den sunde mad. Lad dit barn…
- være med til at købe ind: ved at tilføje til indkøbslisten, købe ind på nettet eller komme med i butikken.
- vælge den frugt og de grøntsager, det synes smager bedst til aftenens wokret.
- eksperimentere med krydderihylden, som også kan give et ‘positivt pift’ til hverdagens retter.
- have en fast dag om ugen, hvor det selv er med til at lave mad eller har egen maddag.
- dyrke frugt og grønt i have, drivhus eller vindueskarm.
- osv.
Lad nydelse, deltagelse og den gode smag være i centrum – og hold den sunde ‘pegefinger’ i skak, så den ikke kvæler lysten og appetitten.
9.Børn og måltider: Hjælp dit kræsne barn gennem vedholdenhed og variation
Flere forskningsundersøgelser har vist, at det hjælper at blive ved med at præsentere dit barn for sund og varieret mad.
Giv ikke op første gang. Lad dit barn smage på agurk og rød pepper 6-7 gange, så vil du som forælder ‘åbne en verden af mad’ for dit barn.
Evolutionsbiologisk mener man, at kræsenhed har en funktion: at sikre, at små børn ikke pludselig spiser noget, der er giftigt.
De mest sensitive individer i en art er de mest forsigtige. Kræsenhed kan således blive mere udtalt hos et sensitivt barn. Her er forældrenes rolle meget vigtig.
Særligt genet TAS2R38 har vist sig at have betydning for, hvor tydeligt man kan smage bestemte bitre aromaer. Ca. 25 % af befolkningen anses for at være ‘supertasters’, som smager det bitre i f.eks. kål, brocoli og vin langt kraftigere end andre. Men man kan sagtens bære genet uden at være kræsen.
Nogle meget kræsne børn kan tillige med – eller i stedet for – sensitive træk have såkaldte vanskeligeheder med sanseintegration. Her anbefaler vi at kontakte en god fysioterapeut eller ergoterapeut med erfaring fra børn.
Vi har i mange år anbefalet børnefyssen ved Hannah Harboe i København, men der findes utvivlsomt andre dygtige fagpersoner både i KBH og i provinsen, som kan hjælpe.
10.Spørg dit barn: hvad er et godt måltid? – Hvornår hygger vi omkring maden?
Dit barn har ikke ansvaret for spisevanerne. Men dit barn kan godt bidrage til at skabe en positiv atmosfære, når I samles ved måltiderne.
Hvis du spørger til den slags gode oplevelser, som dit barn gerne vil have flere af, så kan I skabe nogle fælles mål.
I hverdagen kan måltider og spisetider på den måde blive ‘søde øjeblikke’, som alle glæder sig til.
Kunne du lide denne artikel med gode råd til dit barns spisevaner? Så er du velkommen til at tilmelde vores gratis nyhedsbrev, som ca. hver 3 uge udkommer med lignende artikler.
Anbefalede tilbud
Selvværd for sensitive børn: 3 timers online seminar
Giv dit sensitive barn styrken til at holde af sig selv, håndtere modgang, bruge følsomheden positivt og klare sig godt i livet
3-timers seminar: Forstå og genkend selvværdsproblemer hos dit sensitive barn, så du bedre kan forebygge og løse dem.
Sensitive børns følelsesliv: 3 timers online seminar
Lær dit barn at forstå og styre sine følelser og at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv
1-dagskursus: Få en enkel model og værktøjer til alle tænkelige situationer – før, under og efter overstimulation – hvor dit barn har svære følelser.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores forældrerådgivning, 1-dagskurser for forældre og individuelle samtaler med sensitive børn, er du velkommen til at kontakte os.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
