Særligt sensitive teenagere og unge med diagnoser
10 gode råd til forældre, der ønsker at støtte og styrke
Særligt sensitive teenagere og unge, som også har en diagnose, har ekstra behov for støtte, forståelse og opbakning fra deres forældre. Læs artiklen og bliv klogere på, hvad du kan gøre.
- 10 vigtige råd til forældre
- Terapi og hjælp til særligt sensitive med Lise August
- Terapi og hjælp til særligt sensitive med Martin August
- Forskning i særligt sensitive teenagere og unge
Forfatterne er psykolog Lise August og psykoterapeut og emotionsfokuseret familieterapeut Martin August. De deler erfaringer fra 20 års specialiseret arbejde med terapi og behandling af særligt sensitive teenagere og hjælp til deres forældre.
Særligt sensitive teenagere og unge med diagnoser – er du forælder?
Når man som forælder har en teenager eller ung, der både er særligt sensitiv og har en diagnose – fx angst, ADHD, autisme eller depression – kan det være en kompleks og til tider forvirrende opgave at finde balancen mellem støtte og selvstændighed.
Sensitiviteten forstærker ofte både det sårbare og det resursestærke. Den særligt sensitive teenager eller unge kan have et rigt indre liv, være samvittighedsfuld og have dybe refleksioner – men samtidig let blive overstimuleret, usikker og ramt på selvværdet.
Her er 10 gode råd til dig som forælder, der ønsker at støtte din unge på en måde, der både rummer sensitiviteten og giver plads til den udvikling, en diagnose kan kræve.
1.Giv plads til fordybelse – men hjælp med at bremse overtænkning
Særligt sensitive teenagere og unge bearbejder oplevelser dybere end andre – også oplevelsen af en psykisk lidelse, der bliver diagnosticeret. Det kan være en styrke, som kan gøre dit barn mere kompetent og fokuseret i måden at håndtere sin lidelse på. Men den dybe bearbejdning kan også blive en byrde, hvis det fører til overtænkning og selvkritik.
Hjælp din barn med at sætte ord på det, der fylder – uden at forsøge at fikse det. Det vigtigste er, at dit barn føler sig set, værdsat og forstået, ikke analyseret. Støt dit barn i at finde pauser og rytmer i hverdagen til at mærke sig selv uden at blive væltet af for mange indtryk.
Læs miniguiden til morgen, studier, kom-godt-hjem og aften rutiner.
2.Skab struktur med fleksibilitet – det hjælper særligt sensitive teenagere og unge med diagnoser
Hvis din særligt sensitive teenagere eller unge har en diagnose som fx ADHD, autisme eller angst, er struktur og forudsigelighed vigtige redskaber. Men for den særligt sensitive kan rigide systemer også blive en belastning, som lægger pres på et overstimuleret nervesystem.
Find en balance: Lav struktur, men lad der være plads til pauser, skift og følelsesmæssige behov. Forventningsafstemning og små forklaringer på “hvorfor” kan gøre en stor forskel.
3.Tag følelsesreaktioner alvorligt – men undgå overbeskyttelse
Når en særligt sensitiv teenager eller ung reagerer med stærke følelser, er det ikke altid et tegn på sårbarhed – men et udtryk for, at deres nervesystem bearbejder verden intenst. Lyt med ro og respekt. Men pas også på ikke at skærme for meget.
Det er vigtigt, at dit barn gradvist lærer at håndtere det, der er svært, i små doser og med støtte – frem for at blive helt beskyttet mod modgang.
4.Se bag adfærden – særligt sensitive teenagere og unge med diagnoser er meget påvirkede af overstimulation
En særligt sensitive teenager eller ung, der trækker sig, bliver vred, tavs eller kaotisk, sender ikke nødvendigvis et signal om “dårlig opførsel”. Der kan ligge overstimulation, utryghed eller følelsesmæssig overbelastning bag. Stil nysgerrige spørgsmål uden at presse. Hjælp dem med at finde sproget for dit barns følelser – og hav tålmodighed, hvis det tager tid. En tryg relation er det bedste grundlag for udvikling.
5. Giv anerkendelse for indsatsen – ikke bare for resultatet
6.Vær en termostat, der regulerer
8.Husk, at usynlige ting også kan være tunge
En sensitiv ung med f.eks. ADHD eller angst kan bære på en indre belastning, der ikke altid ses udefra. Det svarer til at gå rundt med en tung rygsæk, som andre ikke opdager, fordi den er gennemsigtig.
Anerkend det usynlige slid. Sig f.eks.: “Jeg ved, det her kræver meget energi for dig – og jeg synes, du håndterer det så godt, selv når det er svært.” Husk at din anerkendelse kan få dit barn til at sænke skuldrene og anerkende sig selv.
9.Gør plads til restitution – hverdagen er ikke bare præstation
Særligt sensitive teenagere og unge med diagnoser bruger ofte mere af sig selv i sociale og faglige sammenhænge end andre. De kører derfor hurtigere træt. Selvkontrollen er som et batteri, der aflades – og har brug for genopladning.
Det er vigtigt, at der også er rum i hverdagen, hvor dit barn ikke skal præstere, men bare være. Tænk på det som at vande en plante – det er ikke kun lyset (aktivitet), men også pausen og stilheden (vand og jord), der skaber vækst. Hjælp dit barn med at finde små åndehuller.
10.Tilbyd dit barn et positivt spejl, når selvbilledet krakelerer
Diagnoser i teenageårene og ungdomsårene kan udfordre selvfølelsen – især hvis din teenager eller unge føler sig “forkert” eller “for meget”. Prøv at være det positive spejl, der viser hele billedet: ikke kun det, der halter, men også det, der er smukt, modent, stærkt og kærligt. Brug sætninger som “Du er ikke alene”, “Du har kvaliteter, der betyder noget” og “Du er meget mere end dine symptomer”.
Det er vigtigt både at se det sensitive nervesystem og den kliniske diagnose – uden at forveksle de to ting
At støtte en særligt sensitiv teenager og ung med en diagnose kræver to linser: Én, der ser det særligt sensitive nervesystem, og én, der ser de konkrete symptomer, som kan kræve behandling. Det er som at læse et kort i to lag: Topografien (den følelsesmæssige dybde og reaktioner) og vejnettet (den struktur og støtte, der skal til for at komme fremad). Du behøver ikke vælge mellem dem – men hjælpe din teenager og unge med at forstå begge sider af sig selv.
Sig f.eks.: “Der er noget i dig, som er ekstra modtageligt – og det kan både være en gave og en sårbarhed. Samtidig har du en diagnose, som vi skal tage alvorligt, så du får den støtte og behandling, der passer til dig.”
Sådan kan du åbne op for, at dit barn får en mulighed for at tage imod hjælp – uden at blive ‘puttet i en kasse’ og miste følelsen af at være sig selv.
Om Martin August
Psykoterapeut, ingeniør, emotionsfokuseret familieterapeut, forfatter og seminarleder med mange års erfaring i at hjælpe særligt sensitive teenagere og unge med diagnoser
Martin har siden 2012 ledet vores seminarer for særligt sensitive teenagere, unge og deres nære og kære. Han underviser desuden i strategier til indre ro med hjertekohærens og wheel of awareness, som har dyb virkning på hjernen.
Martin er specialiseret i at behandle angst hos særligt sensitive teenagere og unge ud fra Interpersonel Neurobiologi. Denne meget effektive terapiform kan hjælpe, hvis din særligt sensitive teenager eller unge f.eks. ikke er nået i mål med kognitiv terapi.
Hvis din særligt sensitive teenager eller unge har ‘lukket i’ og/eller kæmper med en utryg tilknytning i relationen til en forælder eller søskende kan emotionsfokuseret familieterapi (EFFT) bidrage til at bryde de negative mønstre og skabe god kontakt.
Martin har mange års erfaring med at bruge kognitiv terapi (CFT compassion fokuseret terapi) og metakognitiv terapi til teenagere og unges lave selvværd, grublerier, tankemylder og bekymringer.
Emotionsfokuseret individuel terapi (EFIT) er desuden meget effektiv ved kriser, traumer, depression, angst, stress og andre psykiske lidelser og problemer.
Når Martin taler med særligt sensitive teenagere og unge, er det ofte på en walk & talk i Aldershvile Slotspark og i området omkring Bagsværd Sø – især teenagedrenge og unge mænd er glade for at bevæge sig i naturen og at være ude af terapilokalet.
Hvis du som forælder ønsker at være med på sidelinjen og følge med i udviklingen, er der flere gode muligheder. En er, at du kommer med på nogle af gåturene. Eller at Martin aftaler med din teenager eller unge, hvad han har lov til at fortælle videre til dig.
Du er velkommen at skrive til Martin på martin@sensitiv.dk eller ringe på 3110 6360, eller sende en SMS for at høre mere om, hvordan han kan hjælpe din særligt sensitive teenager og vejlede dig som forælder.
Om Lise August
Psykolog, emotionsfokuseret terapeut og specialist i psykoterapi med mange års erfaring i terapi og behandling af særligt sensitive teenagere og unge med diagnoser
Lise har arbejdet indgående med selvkritik og lavt selvværd – både den form, der viser sig i impostor fænomenet, hvor man forsøger at præstere for at være god nok, og den form, der viser sig ved at ‘lukke ned’ og give op på forhånd pga. angst for at præstere.
Lise har i mange år undervist på vores seminarer om nedtrykthed og depression, og hun trækker på en specialisering i regulering af negative følelser og nedtrykthed hos særligt sensitive.
Lise er meget opmærksom på, hvordan dynamikker i familien og forholdet til forældre kan inddrages i behandlingen – og hjælpe til at skabe hurtigere og dybere forandringer hos den særligt sensitive teenager og unge.
Lise har bred erfaring i at hjælpe særligt sensitive teenagepiger og unge kvinder med høj social sensitivitet, der bliver sårbare, fordi de bliver overansvarlige, perfektionistiske og indtager hjælperoller i familien og i forhold til venner.
Desuden arbejder Lise indgående med parforhold og kærlighedsliv, hvor særligt sensitive teenagere og unge ofte er mere sårbare for brud og vanskeligheder.
Inden opstart af behandlingen sker der en grundig vurdering af, hvad der er årsagerne til den særligt sensitive teenagers eller unges manglende trivsel. Den indgående forståelse giver et solidt afsæt for at rette behandlingen hurtigt ind på det væsentlige og nå i mål.
Du kan læse mere om Lise her og se udtalelser fra hendes tidligere forløb med særligt sensitive teenagere og deres forældre.
Du er velkommen at skrive lise@sensitiv.dk, eller ringe til Lise på 3110 6260, for at høre mere om, hvordan hun kan hjælpe din særligt sensitive teenager og vejlede dig som forælder.
Forskningsartikler vedr. Særligt sensitive teenagere og unge
Baryła-Matejczuk M, Porzak R, Poleszak W. HSPS-10-Short Version of the Highly Sensitive Person Scale for Students Aged 12-25 Years. Int J Environ Res Public Health. 2022 Nov 27;19(23):15775. doi: 10.3390/ijerph192315775. PMID: 36497849; PMCID: PMC9739996.
Belsky, J., & Pluess, M. (2009). Beyond diathesis stress: Differential susceptibility to environmental influences. Psychological Bulletin, 135, 885-908. doi: 10.1037/a0017376
Ceccon, C., Schachner, M. K., Lionetti, F., Pastore, M., Umaña‐Taylor, A. J., & Moscardino, U. (2023). Efficacy of a cultural adaptation of the Identity Project intervention among adolescents attending multiethnic classrooms in Italy: A randomized controlled trial. Child Development, 94(5), 1162-1180. https://doi.org/10.1111/cdev.13944
Edenroth-Cato, F., & Sjöblom, B. (2022). Biosociality in Online Interactions: Youths’ Positioning of the Highly Sensitive Person Category. YOUNG, 30(1), 80-96. https://doi.org/10.1177/11033088211015815
Fischer, K., Larsen, H., van den Akker, A., & Overbeek, G. (2022). The role of sensory processing sensitivity in the longitudinal associations between relationship qualities with parents and peers and externalizing behavior in adolescence. Journal of Social and Personal Relationships, 39(8), 2549-2571. https://doi.org/10.1177/02654075221083962
Greven, C. U., Lionetti, F., Booth, C., Aron, E. N., Fox, E., Schendan, H. E., Pluess, M., Bruining, H., Acevedo, B., Bijttebier, P., & Homberg, J. (2019). Sensory Processing Sensitivity in the context of Environmental Sensitivity: A critical review and development of research agenda. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 98, 287–305. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2019.01.009
Goldberg, A., Zibenberg, A. Parenting an Adolescent: The Case of the Avoidant Highly Sensitive Mother. Child Psychiatry Hum Dev (2024). https://doi.org/10.1007/s10578-024-01761-8
Goldberg A, Ebraheem Z, Freiberg C, Ferarro R, Chai S, Gottfried OD (2018) Sweet and sensitive: sensory processing sensitivity and type 1 diabetes. J Pediatr Nurs 38:e35–e38. https://doi.org/10.1016/j.pedn.2017.10.015
Iimura, S. & Kibe, C. (2020). Highly sensitive adolescent benefits in positive school transitions: Evidence for vantage sensitivity in Japanese high-schoolers. Developmental Psychology, Advance online publication, doi: 10.1037/dev0000991
Lionetti, F., Aron, E. N., Aron, A., Klein, D. N., & Pluess, M. (2019). Observer-rated environmental sensitivity moderates children’s response to parenting quality in early childhood. Developmental Psychology, 55(11), 2389-2402. doi:10.1037/dev0000795]
Liu, D., Van Dijk, A., Deković, M., & Dubas, J. (2023). Are (Pre)adolescents Differentially Susceptible to Experimentally Manipulated Peer Acceptance and Rejection? A Vignette-Based Experiment. International Journal of Behavioral Development, 47, 486-496. https://doi.org/10.1177/01650254231198852
Koechlin H, Donado C, Locher C, Kossowsky J, Lionetti F, Pluess M. Sensory processing sensitivity in adolescents reporting chronic pain: an exploratory study. Pain Rep. 2023 Jan 6;8(1):e1053. doi: 10.1097/PR9.0000000000001053. PMID: 36699990; PMCID: PMC9829261.
Morellini L, Izzo A, Celeghin A, Palermo S and Morese R (2023) Sensory processing sensitivity and social pain: a hypothesis and theory. Front. Hum. Neurosci. 17:1135440. doi: 10.3389/fnhum.2023.1135440
Nocentini, A., Menesini, E., & Pluess, M. (2018). The Personality trait of environmental sensitivity predicts children’s positive response to school-based antibullying intervention. Clinical Psychological Science, 6, 848-859. doi: 10.1177/2167702618782194
Pluess M, Belsky J. Vantage sensitivity: individual differences in response to positive experiences. Psychol Bull 2013;139:901–16. [DOI] [PubMed] [Google Scholar]
Pluess M. Individual differences in environmental sensitivity. Child Develop Perspect 2015;9:138–43. [Google Scholar]
Pluess, M., & Belsky, J. (2013). Vantage sensitivity: Individual differences in response to positive experiences. Psychological Bulletin, 139, 901-916. doi: 10.1037/a0030196
Pluess, M., & Boniwell, I. (2015). Sensory-processing sensitivity predicts treatment response to a school-based depression prevention program: Evidence of vantage sensitivity. Personality and Individual Differences, 82, 40-45. doi: 10.1016/j.paid.2015.03.011
Pluess M, Assary E, Lionetti F, Lester KJ, Krapohl E, Aron EN, Aron A. Environmental sensitivity in children: development of the highly sensitive child scale and identification of sensitivity groups. Develop Psychol 2018;54:51–70.
Shuhei Iimura, Sensory-processing sensitivity and COVID-19 stress in a young population: The mediating role of resilience, Personality and Individual Differences,Volume 184, 2022.
Slagt, M., Dubas, J. S., van Aken, M. A. G., Ellis, B. J., & Deković, M. (2018). Sensory processing sensitivity as a marker of differential susceptibility to parenting. Developmental Psychology, 54(3), 543–558. https://doi.org/10.1037/dev0000431
Greven, C. U., Lionetti, F., Booth, C., Aron, E. N., Fox, E., Schendan, H. E., Pluess, M., Bruining, H., Acevedo, B., Bijttebier, P., & Homberg, J. (2019). Sensory Processing Sensitivity in the context of Environmental Sensitivity: A critical review and development of research agenda. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 98, 287–305. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2019.01.009
Få mere viden og flere redskaber ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk for at stille et spørgsmål eller booke en samtale.
Ønsker du mere gratis information?
Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores seminarer, bøger, individuelle samtaler eller parsamtaler, er du meget velkommen at kontakte os.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
