Særligt sensitive med diagnoser. 12 vigtige pointer og 12 gode råd
Få svar på ofte stillede spørgsmål om særligt sensitive med diagnoser og miniguide med praktiske strategier til hverdagen
Særligt sensitiv med diagnose? Særligt sensitive kan som alle andre udvikle psykiske lidelser, hvor diagnose og behandling kan hjælpe. Her i artiklen får du vigtig viden og praktisk inspiration til hverdagen.
- 12 vigtige pointer om særligt sensitive og diagnoser
- 5 ofte stillede spørgsmål om særligt sensitive og diagnoser
- Faktaboks: forskellen mellem diagnose, personlighedstræk og prædikat
- Miniguide til morgen, arbejde/studie, eftermiddag og aften
- Vurdering og behandling af særligt sensitive med diagnoser
- Forskning i særligt sensitive, diagnoser, psykoedukation og behandling
12 vigtige pointer om særligt sensitive med diagnose
1. Særlig sensitivitet er ikke en diagnose – det er et personlighedstræk
At være særligt sensitiv (HSP) er et personlighedstræk, ikke en psykisk lidelse eller sygdom. Det betyder, at du har et nervesystem, der bearbejder sanseindtryk og følelsesmæssige signaler dybere end gennemsnittet. 30 % har en høj grad af sensitivitet (særligt sensitive), 40 % er medium sensitive og 30 % er lavt sensitive.
2. Særlig sensitivitet kan gøre dig mere sårbar for at udvikle en psykisk lidelse, når du møder modgang
Som særligt sensitiv reagerer du f.eks. kraftigt på støj, bliver hurtigt overstimuleret, tænker dybt over ting eller bruger lang tid på at bearbejde oplevelser. Det behøver ikke at blive et problem, hvis du opholder dig i et positivt miljø. Men møder du modgang, kan din dybe bearbejdning af de negative indtryk betyde, at du lettere udvikler en psykisk lidelse som f.eks. angst eller depression.
3. Du kan godt både være særligt sensitiv og have en diagnose
Som særligt sensitiv kan du godt samtidig have en diagnose som autisme og/eller ADHD og ADD. Modgang kan ramme hårdere, så du som særligt sensitiv lettere rammes af traumer og får diagnoser som PTSD, C-PTSD, borderline eller narcissisme. I givet fald har du behov for både at tage vare på din særlige sensitivitet og den psykiske lidelse, du er blevet ramt af.
4. Særlig sensitivitet er ikke det samme som en neurodivergent profil
Der er en del særligt sensitive, der f.eks. også har en neurodivergent profil i form af ADHD, ADD eller autisme – det betyder ikke, at de to ting er det samme. Men den særlige sensitivitet kan farve den måde, udfordringerne ved en neurodivergent profil kommer til udtryk på – og omvendt. Det betyder, at det er vigtigt, at fagpersoner ser begge dele, så ingen af de to ting overses eller forveksles. Ellers risikerer du at få en misvisende støtte eller behandling.
5. Særlig sensitivitet kan gøre dig mere positivt modtagelig for behandling af den psykiske lidelse, du er diagnosticeret med
Flere studier peger på at særligt sensitive, der får strategier og redskaber til at imødekomme de udfordringer, der knytter sig til en psykisk lidelse, f.eks. depression, er mere positivt modtagelige (såkaldt vantage sensitivity). Dvs. at hvis du som særligt sensitiv har en diagnose, vil din påvirkelighed potentielt kunne give dig en fordel i et behandlingsforløb.
6. Særlig sensitivitet kan sløre symptomer – eller forstærke dem
En særligt sensitiv med en diagnose kan nogle gange blive misforstået, fordi påvirkeligheden blander sig med symptomerne. F.eks. kan en særligt sensitiv med ADHD fremstå mere tilbagetrukket og mindre udadreagerende, fordi de særligt sensitive træk tilskynder til forsigtighed. Eller en særligt sensitiv med autisme kan virke socialt mere velfungerende og stærk pga. den højere sociale sensitivitet, men være totalt udmattet efter det sociale samvær. Det kræver indsigt, omtanke og erfaring at skelne – og at støtte på en måde, der tager højde for begge lag.
7. Særligt sensitive med en diagnose kan reagere mere følsomt på medicinsk behandling
Både når du begynder og afslutter medicinsk behandling, kan du som særligt sensitiv være tilbøjelig til at mærke virkninger og bivirkninger ved mindre dosis. Det gælder også, hvis du ændrer det præparat, du tager. Er du generet af dette problem, kan en god løsning nogle gang være, at du justerer på medicinen med mindre doser ad gangen.
8. Oplevelsen af fysisk og psykisk smerte kan føles mere intens, når du er særligt sensitiv
Da det ikke kun er ydre indtryk, der bearbejdes dybere i det særligt sensitive nervesystem, det er også indre oplevelse. Føler du dig forkert og skamfuld, aktiverer det hjerneområder, der knytter sig til fysisk smerte. Og har du en fysisk smerte, som f.eks. hovedpine eller ondt i maven, kan du være tilbøjelig til at bearbejde den nuanceret og dybt. Det kan føre til, at smerteoplevelsen virker mere omfattende. Samtidig kan de teknikker til psykologisk smertelindring, du lærer at benytte dig af, også få en dyb indvirkning på dig.
9. Diagnose og særlig sensitivitet kan give dilemmaer i din strategi for behandling
Når du både er særligt sensitiv og har en diagnose, kan det være en udfordring at finde strategier, der tager højde for begge sider. Eksponering er f.eks. central i behandling af angst: Du skal øve dig i at konfrontere det, du frygter, og erfare, at det farlige enten ikke sker – eller er håndterbart. Men hvis du går for hurtigt frem, bliver det særligt sensitive nervesystem så overvældet, at behandlingen i sig selv forværrer angsten. Omvendt, hvis du skærmer dig selv og eksponerer dig selv for lidt, fordi du som særligt sensitiv vil undgå at blive overstimuleret, forværrer det angsten.
Derfor er det afgørende, at en behandlingsplan bygger på indgående viden om både din konkrete diagnose og særlig sensitivitet – og at den tilpasses netop din måde at reagere på. Det skaber langt bedre forudsætninger for ro, retning og reel bedring.
10. At være særligt sensitiv kan give udfordringer i mødet med systemet
Når du er særligt sensitiv og samtidig har en psykisk lidelse eller en neurodivergent profil, kan mødet med det psykiatriske system eller sociale støtteordninger opleves mere belastende. Lange ventetider, skiftende behandlere, manglende tid til at lytte eller følelsen af at blive reduceret til en diagnose kan opleves ekstra voldsomt. Du kan have brug for mere tid, ro og kontinuitet i din kontakt med systemet – og det er vigtigt at kende dine rettigheder og bede om det, du har brug for.
11. Særligt sensitive kan have svært ved at mærke og sætte grænser – hvilket kan forværre symptomer
Hvis du er særligt sensitiv, kan du være tilbøjelig til at tilsidesætte dig selv, fordi du mærker andres behov så stærkt. Det kan forværre stress, angst og udmattelse – særligt hvis du også kæmper med en diagnose. At lære at mærke dine egne grænser og sige fra er ikke egoistisk, men nødvendigt for at skabe ro i dit nervesystem og tage vare på de begrænsninger og muligheder, der hører til dine personlighedstræk og diagnoser.
12. Diagnosen kan skabe mening og være en nøgle til at forstå din særlige sensitivitet bedre
For nogle særligt sensitive kan det at få en diagnose være en lettelse. Og det kan være en lettelse at erkende, at den særlige sensitivitet har været en sårbarhedsfaktor i at udvikle den psykiske lidelse, der er blevet diagnosticeret. Diagnoser såvel som erkendelsen af dine personlighedstræk kan gøre det muligt at sætte ord på oplevelser, du måske har følt dig alene med længe – og være en nøgle til at forstå dig selv, dine udfordringer i hverdagen og din særlige sensitivitet på et dybere plan. Når du ved, hvad du reagerer på og hvorfor, kan du tage mere hensyn til dine behov og finde veje til at leve et mere bæredygtigt liv.
Kunne du lide denne artikel om 12 vigtige pointer om særligt sensitive med diagnoser?
Så er du velkommen til at læse videre og få en miniguide med gratis praktiske råd. Du kan også tilmelde vores gratis nyhedsbrev, der udkommer hver 3. uge med lignende artikler med gode råd.
5 Ofte stillede spørgsmål om særligt sensitive med diagnose:
1. Er særlig sensitivitet en diagnose? Nej, det er et nedarvet personlighedstræk, som også påvirkes af miljø og livshistorie.
2. Kan man både være særligt sensitiv og have en diagnose? Ja, særligt sensitive kan ligesom alle andre blive ramt af en psykisk lidelse og få en diagnose som f.eks. angst, depression, ADHD eller autisme.
3. Hvordan ved jeg, hvad der er sensitivitet – og hvad der er diagnose? Sensitivitet handler om dyb bearbejdning og påvirkelighed, som både kan give fordele og ulemper Diagnoser er betegnelser, der dækker over vedvarende problemer i hverdagen. Faglig vurdering kan hjælpe dig med at se begge dele klart.
4. Gør sensitivitet min diagnose værre – eller omvendt? De kan påvirke hinanden, men ikke nødvendigvis negativt. Som særligt sensitiv er du ofte mere sårbar – men også mere modtagelig for støtte, behandling og udvikling, hvis du får den rette hjælp.
5. Hvad gør jeg, hvis jeg føler mig for følsom til hverdagen? Justeringer i tempo, støtte, krav og rammer kan gøre en stor forskel. Stress kan udløse og forværre psykiske lidelser, og som særligt sensitiv er du mere sårbar. Stop derfor op og lyt til det – og søg professionel hjælp til at finde og bevare din balance.
Særligt sensitive med diagnose. Her er vigtige strategier til hverdagen
Få en miniguide til gode morgen-, arbejds-, eftermiddags- og aftenruntiner
3 gode råd til en morgenrutine for særligt sensitive med en diagnose
1. Start blidt – ikke med et brag
Vågn op til noget, der ikke stresser dit nervesystem. Brug evt. en blid alarm (lys, naturlyde eller musik), og giv dig selv 5–10 minutter i ro, før du tjekker telefonen eller kaster dig ud i dagens opgaver.
Du behøver ikke meditere – bare det at sidde med en kop te og trække vejret roligt kan gøre en forskel.
2. Tjek ind med dig selv, før du tjekker ud i verden
Spørg dig selv: Hvordan har jeg det i dag? Hvad har jeg brug for?
Det kan være én sætning i en notesbog, et par tanker i brusebadet eller et øjebliks stilhed, hvor du mærker kroppen. Når du starter med at lytte indad, bliver det lettere at være engageret udadtil resten af dagen.
3. Gør én ting ad gangen – og lad det være nok
Multitasking og hastværk stresser nervesystemet. Prøv i stedet at gøre din morgen langsommere, hvis du kan. Læg tøjet frem aftenen før, spis din morgenmad uden skærm – og giv dig selv lov til at gøre lidt mindre for at kunne rumme lidt mere.
Det handler ikke om at ‘gøre det rigtigt’ – men om at starte dagen i kontakt med dig selv.
3 gode råd til din arbejds- eller studiedag for særligt sensitive med diagnose
– når du er særligt sensitiv, har en diagnose og gerne vil passe på din energi
1. Lav små pauser – før du brænder ud
Særligt sensitive bruger mere energi på at bearbejde indtryk, mennesker og opgaver. I stedet for at vente til du er helt udmattet, så læg små mikropauser ind i løbet af dagen – fx 5 minutter med ro, et glas vand, frisk luft eller bare et øjeblik uden stimulation.
Din pause er ikke et fravalg af opgaven – den er en forudsætning for, at du kan fortsætte med overskud.
2. Prioritér én ting ad gangen – og mærk, hvad der er vigtigst
Du kan let blive overvældet, hvis du prøver at holde styr på for meget på én gang. Spørg dig selv:
Hvad er det vigtigste, jeg skal gøre lige nu?
Luk ned for det andet imens – både i tankerne og i omgivelserne, så godt du kan. Fokus skaber ro.
Multitasking skaber støj – og du har brug for klarhed.
3. Vær ærlig om dine grænser – også over for dig selv
Hvis du mærker, at noget ikke fungerer – en arbejdsform, en social relation, en forventning – så stop op. Undersøg, om du kan justere det eller bede om støtte. Mange særligt sensitive prøver at tilpasse sig for længe og for meget, og det kan fremkalde, fastholde og/eller forværre psykiske lidelser.
Din evne til at tilpasse dig er stærk – men den skal ikke koste dig dig selv.
Læs også vores artikel med gode råd til at udvikle Selvværd og Selvtillid.
3 gode ‘kom-hjem-ritualer’ for særligt sensitive med diagnose
1. Skift gear – både fysisk og mentalt
Når du træder ind ad døren, så giv dig selv 5–15 minutter til at lande. Det kan være at tage noget andet (blødt) tøj på, sætte dig i stilhed, tage et bad, lave en kop te – eller bare ligge lidt i sengen uden skærm.
Dit nervesystem har brug for at skifte fra præstation til restitution – og det sker ikke nødvendigvis af sig selv.
2. Spis i ro, hvis det er muligt
Mad er ikke kun næring – det er også et sanseindtryk. Hvis du er overstimuleret, så lad aftensmaden være så enkel og blid som muligt. Tænd et stearinlys, dæmp lyset eller spis i stilhed, hvis du har behov for det.
Du må gerne sige: “Jeg vil gerne være lidt stille under maden i dag.”
3. Skab overgang til aftenen med noget genkendeligt og trygt
Når du har haft en dag med mange indtryk, hjælper det at gøre noget, der skaber forudsigelighed. Det kan være et fast ritual: rydde lidt op, skrive tre ting ned du er taknemmelig for, tage et fodbad, høre en bestemt podcast eller læse et par sider i en bog.
Du træner dit nervesystem i at mærke: “Dagen er ovre – nu finder jeg indre ro.”
Med de her tre ritualer kan du give dig selv lov til at genoplade, frem for at køre videre på tomgang. Mange sensitive oplever, at de ikke har restitueret nok til næste dag – og derfor bliver mere sårbare for overstimulering og udmattelse. Små handlinger kan gøre stor forskel.
3 gode fald-til-ro ritualer for særligt sensitive med diagnose
1. Gør noget kendt og roligt – og gentag det hver aften
Et lille fast ritual kan virke beroligende for nervesystemet. Det handler ikke om at gøre noget særligt – men om at gøre det samme. Det kan være at slukke lyset i samme rækkefølge, lægge en varmepude på maven, tage en lavendelcreme på hænderne, eller tænde en lille lampe og læse i en fysisk bog.
Genkendelighed signalerer til kroppen: “Nu sker det, vi altid gør – så er det tid til at give slip.”
2. Giv tankerne et sted at gå hen
Når du er særligt sensitiv, bearbejder du dagens indtryk længe efter, den er slut. Det kan hjælpe at give tankerne en tryg sti at følge – i stedet for at lade dem løbe vildt. Du kan fx:
-
Skrive en sætning ned: Hvad vil jeg gerne give slip på i dag?
-
Lytte til en rolig guidet meditation
-
Forestille dig et sted, du kender godt og føler dig tryg (en skov, en hytte, en strand)
Når dine tanker får et sted at lande, følger kroppen ofte med.
3. Luk verden ude – og dig selv ind
Dæmp lyset en time før sengetid, sluk for skærme, og lav noget, der ikke kræver opmærksomhed udefra. Det kan være langsomme stræk, stille musik, et fodbad, at lægge dig på sengen og trække vejret roligt med en hånd på brystet.
I stedet for at forsøge at falde i søvn – prøv at falde til ro. Søvnen kommer tit, når roen får lov at komme først.
Disse ritualer kan du plukke i – eller gøre til en fast del af din aften. Det handler ikke om at gøre dem perfekt, men om at give din sensitivitet og dit nervesystem den respekt og støtte, det har brug for.
Hjælp til at vurdere og behandle særlig sensitivitet og diagnoser
Lise August, psykolog, forfatter og specialist i psykoterapi med mange års erfaring i at behandle særligt sensitive med diagnoser, traumer og neurodivergente profiler
Her er eksempler på områder, du kan få hjælp til:
- Er jeg særligt sensitiv? – Eller handler min påvirkelighed om stress, angst eller andre problemstillinger?
- Er det ‘kun’ særlig sensitivitet, jeg kæmper med? – eller bør jeg blive udredt for en psykisk lidelse?
- Hvordan kan min særlige sensitivitet blive en fordel i behandling af f.eks. angst, depression, stress, ADHD/ADD eller autisme?
- Hvordan spiller traumer og forskellige former for tilknytning sammen med personlighedstræk og diagnoser?
- Hvad er de vigtigste trin, jeg kan tage mod helbredelse og/eller recovery?
- Hvordan kan parforhold og tryg tilknytning påvirke psykisk trivsel og helse? – hvordan får jeg et godt samarbejde med min partner?
- Hvordan heler jeg sår fra barndommen? – og hvordan bryder jeg destruktive mønstre?
Skriv til lise@sensitiv.dk eller send sms til 31106260, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille en tid
Bøger og forskningsartikler
Lionetti, F., Aron, A., Aron, E. N., Burns, G. L., Jagiellowicz, J., & Pluess, M. (2018). Dandelions, tulips and orchids: evidence for the existence of low-sensitive, medium-sensitive and high-sensitive individuals. Translational Psychiatry, 8(1), doi: 10.1038/s41398-017-0090-6.
Pluess, M., Assary, E., Lionetti, F., Lester, K. J., Krapohl, E., Aron, E. N., & Aron, A. (2018). Environmental sensitivity in children: Development of the Highly Sensitive Child Scale and identification of sensitivity groups. Developmental Psychology, 54(1), 51-70. doi: 10.1037/dev0000406
Marhenke, R., Acevedo, B., Sachse, P. et al. Individual differences in sensory processing sensitivity amplify effects of post-learning activity for better and for worse. Sci Rep 13, 4451 (2023). https://doi.org/10.1038/s41598-023-31192-9
Setti, A., Lionetti, F., Kagari, R., Motherway, L., & Pluess, M. (2022). The temperament trait of environmental sensitivity is associated with connectedness to nature and affinity to animals. Heliyon, 8(7). https://doi.org/10.1016/j.heliyon.2022.e09861
Goldberg, A., & Scharf, M. (2020). How do highly sensitive persons parent their adolescent children? The role of sensory processing sensitivity in parenting practices. Journal of Social and Personal Relationships, 37(6), 1825–1842. https://doi.org/10.1177/0265407520911101
Sensory sensitivity and its relationship with adult attachment and parenting styles. (2019) Branjerdporn, Grace et al. University of Sunshine Coast. DOI:10.1371/journal.pone.0209555
Andeweg SM, Bodrij FF, Prevoo MJL, Rippe RCA, Alink LRA. Does sensory-processing sensitivity moderate the effect of household chaos on caregiver sensitivity? An experimental design. J Fam Psychol. 2021 Apr;35(3):356-365. doi: 10.1037/fam0000766. Epub 2020 Jun 25. PMID: 32584053.
The awesome as well as the awful: Heightened sensory sensitivity predicts the presence and intensity of Autonomous Sensory Meridian Response (ASMR) 2022. Giulia L. Poerio, Safiyya Mank, Thomas J. Hostler, Journal of Research in Personality, Volume 97, ISSN 0092-6566, https://doi.org/10.1016/j.jrp.2021.104183.
The Highly Sensitive Child Scale-Teacher-Report Version: Development of a new Measure for Sensitivity in Primary School Children. 2021. Francesca Lionetti, Luciana Castelli, Michele Egloff
Få mere viden og flere redskaber ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk for at stille et spørgsmål eller booke en samtale.
Ønsker du mere gratis information?
Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores seminarer, bøger, individuelle samtaler eller parsamtaler, er du meget velkommen at kontakte os.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
