Særlig sensitivitet og diagnoser i parforholdet. 10 gode råd

Mød udfordringerne konstruktivt og skab et stærkere og mere lykkeligt parforhold

Særlig sensitivitet og diagnoser i parforholdet:

  • Hvad er de typiske udfordringer og svære situationer?
  • Og hvordan kan du og din partner møde dem konstruktivt og styrke parforholdet?

Læs artiklen og få praktisk inspiration.

Læs også artikler med 20 tegn og 10 gode råd til skabe tryg tilknytning og om at helbrede utrygge ambivalente og undvigende mønstre, som kan fastholde en krise.

Særlig sensitivitet og diagnoser i parforholdet:10 typiske udfordringer

1.Den ene (eller begge) er ofte overvældet – og den anden ved ikke, hvad der hjælper

Følelser og reaktioner kommer stærkt og hurtigt. Det er svært for jer at afkode hinanden – og endnu sværere at støtte på den rigtige måde. En velmenende kommentar kan ende med at føles som en afvisning.

2.Rollerne bliver fastlåste: én føler sig altid “for meget”, den anden “for lidt”

Den særligt sensitive med diagnose kan føle sig forkert og til besvær – mens partneren kan føle sig utilstrækkelig eller følelsesmæssigt invaderet. I mister fleksibiliteten i samspillet.

3.Følelser bliver hurtigt forstørret – og svære at tale om

Det, der måske er en lille bemærkning for dig, kan opleves som en kæmpe kritik for din partner – eller omvendt. Følelserne får “forstærker på”, og det gør jer begge mere varsomme eller defensive.

4.Der er meget fokus på den ene parts behov – og den andens behov forsvinder

Diagnosen og sensitiviteten fylder – og det gør, at den mindre sensitive partner uden diagnose kan komme i baggrunden. Eller omvendt bliver den særligt sensitive med diagnose overkompenserende og selvudsletten. Begge dele kan skabe en ubalance, hvor den ene giver, og den anden tager – uden at nogen egentlig ønsker det sådan.

5.I bruger meget energi på at forebygge konflikter – og får mindre plads til det nære

Der bliver fokus på at undgå det svære: undgå at trigge, undgå at presse, undgå misforståelser. Det kan føre til et forhold, der bliver mere ‘tænkt’ og ‘på vagt’ end levende, spontant og trygt.

6.Det er svært at planlægge noget spontant – og svært at være spontan med planer

Hverdagen kræver struktur og forudsigelighed – samtidig er der et savn efter frihed, leg og impulsivitet. Det kan føles som om, relationen bliver mere et projekt end en kilde til glæde.

7.Der opstår skævhed i, hvem der skal tage ansvar

Den ene føler sig som hjælper, støtte eller “behandler”, mens den anden føler sig som den, der skal hjælpes. Det kan give følelser af skævhed, skyld eller magtesløshed hos jer begge.

8.Små tegn på mistrivsel kan skabe stor usikkerhed

Et suk, et blik, en kommentar – og tankerne starter: “Er det mig? Er vi på vej ind i noget svært igen?” Jeres nervesystemer er på vagt, og det gør det svært at slappe helt af sammen.

9.Intimitet bliver sårbart og usikkert

Nærhed, kropskontakt og sex kan blive kompliceret, fordi sensitiviteten og diagnosen påvirker sanser, stemning og selvopfattelse. Det bliver nemt et sted med misforståelser eller afstand.

10.I tvivler på, om jeres kærlighed kan bære forskellene

Forskelligheden, der måske engang var tiltrækkende, begynder at føles som en mur. Tanker som “Vi passer måske bare ikke sammen?” kan snige sig ind – ikke fordi kærligheden er væk, men fordi I mangler redskaberne til at finde hinanden i kompleksiteten.

Særlig sensitivitet og diagnoser i parforholdet. 10 gode råd

Løs problemerne, bryd de destruktive mønstre og få et dybere og mere kærligt forhold til hinanden

At være i et parforhold som særligt sensitiv med en diagnose – eller med en partner, der er det – kan være både meget berigende og meget belastende.  Her får du 10 råd, der kan hjælpe  til at styrke kærligheden og forståelsen mellem jer.

1.Dyb empati – en gave og en udfordring for jer begge

Som to stemmegafler, der hver især reagerer forskelligt på lyd, kan I være følsomme på forskellige måder – og det kan både skabe stærk forbindelse og uventede gnidninger.

Sådan sætter I det i spil sammen: Brug jeres empati til at skabe et rum, hvor I begge føler jer set og hørt. Den særligt sensitive partner kan ofte mærke stemninger og behov tidligt – brug det som en styrke, f.eks. til at fange uro, før det vokser. Den mindre sensitive partner kan til gengæld ofte skabe stabilitet og overblik, når følelserne bliver mange. Tal åbent om jeres oplevelser – og spørg nysgerrigt: “Hvordan føles det for dig?”

Vær opmærksomme på grænserne: Den empatiske forbindelse skal ikke betyde, at I bærer hinandens følelser alene. Hjælp hinanden med at skelne: Er det mit ansvar, eller dit? Er det min følelse, eller din? I kan øve jer i at sige: “Jeg mærker, at du er påvirket – hvordan kan jeg bedst være her uden at tage det over?”

Empati er ikke kun at forstå – det er også at turde stå i det sammen, uden at miste sig selv.

2.Pauser – når én (eller begge) bliver overstimuleret

Som en mobiltelefon, der løber tør for strøm, kan nervesystemet hos særligt sensitive hurtigt blive overbelastet – men det kan være svært at forstå udefra, især hvis man ikke mærker verden på samme måde.

Sådan finder I en fælles rytme: Lav aftaler om små pauser i hverdagen – ikke som afstand, men som omsorg. Det kan være en kort stund i ro, et pusterum efter en konflikt eller et par minutter i naturen. Brug et neutralt signal, fx “jeg har brug for fem minutter”, så det ikke føles som en kritik.

Vær opmærksomme på jeres forskelle: Én af jer kan have brug for stilhed, hvor den anden ønsker dialog. Én har brug for struktur, den anden for spontanitet. Det vigtige er at anerkende, at det ikke handler om at trække sig væk – men om at vende tilbage med mere nærvær.

Pauser er ikke et svaghedstegn – de er relationens vej til at lade op.

 

kvinde med tanker der cirkler omkring

3.Klar kommunikation – så følelserne ikke stikker af

Som en trykkoger, der ikke slipper dampen ud i tide, kan undertrykte følelser og misforståelser føre til pludselige udbrud – især hvis sensitivitet og diagnoser skruer op for reaktionerne.

Sådan skaber I klarhed: Øv jer i at tale sammen tidligt og nænsomt. Brug “jeg-sprog”, der beskriver egne oplevelser: “Jeg mærker, at jeg bliver urolig, når vi ikke har en plan” – frem for bebrejdelser. Aftal gerne tidspunkter, hvor I tager svære ting op, så ingen bliver overrumplet.

Vær opmærksomme på hinandens kommunikationsstil: Måske er én af jer hurtig og direkte, mens den anden har brug for tid og rum til at fordøje. Respekt for tempoet gør det lettere at blive på samme side – også når emnet er følsomt.

Klarhed er kærlighed. Og det at tage samtalen – før det brænder på – er en måde at vise omsorg på.

4.Sanselighed – når verden opleves intenst

Som et kamera med makroobjektiv kan én af jer (eller begge) opfatte verden med stor detaljerigdom: lyde, lys, stemninger, stemmer – det hele går ind og sætter aftryk.

Sådan bliver det en ressource i forholdet: Brug sanseligheden til at skabe nærhed: små ritualer, dufte, varme drikke, kropskontakt. I kan finde ro i at dele stilhed, mærke vinden, sidde tæt under et tæppe. Sanselighed kan være jeres fælles sprog – også når ordene slipper op.

Vær opmærksomme på overstimulering: Det, der føles hyggeligt for den ene, kan være for meget for den anden. Tal om, hvad der virker beroligende – og hvornår noget bliver for intenst. Det kan være lys, stemninger, lyde, mad, berøring. Ingen oplever forkert – I oplever bare forskelligt.

Når sansningen balanceres med omsorg, bliver den et sted, hvor I kan mødes med hele kroppen.

5.Skyld og selvbebrejdelser – et usynligt tredje hjul i forholdet

Som en røgalarm, der reagerer ved den mindste damp, kan én af jer (typisk den sensitive med diagnose) hurtigt føle sig som den, der er problemet. Og den anden kan komme til at gå på listefødder for at undgå at trigge noget.

Sådan finder I balance: Tal åbent om skyldfølelsen – og hjælp hinanden med at sortere: “Er det her faktisk dit ansvar – eller noget, der opstår i mig?” Lav gerne aftaler om “realitetstjek” i hverdagen, hvor I hjælper hinanden tilbage til det, der er sandt og konkret.

Vær opmærksomme på usynlig ubalance: Hvis den ene ofte undskylder og tager ansvar for alt, mens den anden bærer det praktiske og følelsesmæssige ansvar, så kan I nemt miste jer selv og hinanden. Det hjælper at minde hinanden om, at I begge gør det så godt, I kan – og at det er jeres fælles rejse, ikke kun den enes byrde.

Skyld skal ikke være styrende. Den skal forstås og slippe sit greb.

6. Tryghed før tempo – værdien af langsomhed

Som en plante, der blomstrer i skygge og blid regn, har særligt sensitive ofte brug for tid og tryghed, før de kan åbne sig fuldt. Medmindre de har nyhedssøgende/sensationssøgende træk.

Sådan ærer I hinandens tempo: Vær tålmodige, når følelser eller behov dukker langsomt op. Den ene af jer har måske brug for ro og struktur, mens den anden vil fremad og handle hurtigt. Find rytmen sammen – og lad kærligheden folde sig ud i det tempo, den faktisk har brug for.

Vær opmærksomme på tempo-forskelle i konflikter og beslutninger: I stedet for at presse hinanden, så spørg: “Hvad har du brug for lige nu – tid til at tænke, eller en beslutning?” Det giver både respekt og afklaring.

Langsomhed kan være en gave – når I bruger den som en måde at møde hinanden på.

7. Struktur som støtte – ikke som fængsel

Som en GPS i tæt tåge har den sensitive hjerne (og især når der er diagnoser involveret) ofte brug for faste holdepunkter for ikke at miste orienteringen. Det gælder både overblik, rytmer og tydelige aftaler.

Sådan støtter I hinanden: I kan sammen finde en struktur, der giver tryghed – uden at kvæle spontanitet. Små lister, gentagelser, visuelle påmindelser eller bare faste tidspunkter kan skabe ro i nervesystemet. For nogle er det en nødvendighed – for andre en kærlighedserklæring.

Vær opmærksomme på forskellige behov for kontrol: Struktur skal ikke bruges som en måde at styre hinanden på. Tal åbent om, hvad der hjælper – og hvad der føles begrænsende. Når struktur er båret af omsorg, bliver det en ramme for frihed – ikke en spændetrøje.

 

8.Sårbarhed som styrke – ikke som svaghed

Som en plante uden bark er det sårbare ofte meget synligt i et sensitivt parforhold – og kan føles utrygt at vise frem. Men det er også der, dyb forbindelse opstår.

Sådan skaber I tryghed i det sårbare: Øv jer i at dele det, der ligger bag reaktionen: “Jeg blev vred – men i virkeligheden blev jeg bange for, om du stadig vil mig.” Den slags ærlighed gør jer ikke svage – det gør jer nærværende og stærke sammen.

Vær opmærksomme på at give hinanden plads: Hvis sårbarhed bliver mødt med afstand, kritik eller løsninger, lukker den hurtigt ned. Lav plads til bare at lytte – uden at ville fikse. Den største støtte er ofte blot at være der.

9. Medicinsk sensitivitet – når kroppen reagerer stærkere

Som en violin med fintspændte strenge kan den sensitive krop reagere intenst på medicin – både de gode virkninger og de uventede bivirkninger. Det gælder ved f.eks. angst, depression, ADHD eller traumer.

Sådan navigerer I i det sammen: Vær åbne om, hvordan kroppen reagerer – og tag hinanden alvorligt. Det er vigtigt med tillid til, at “jeg mærker noget” er gyldigt, også selvom det ikke står i indlægssedlen. Tal med lægen sammen, hvis det giver tryghed.

Vær opmærksomme på, at det ikke er overreaktioner – men overfølsomhed: Det er en reel forskel, og det kræver tålmodighed og respekt – både i hverdagen og i behandlingsforløb. At tage sig af kroppen er at tage sig af parforholdet.

Et særligt sensitivt par løber i bøgeskoven

10.Værdsæt det gode mellem jer – også når det er svært

Som regndråber, der langsomt får en blomst til at gro, kan jeres relation blomstre i det stille – også selvom livet er komplekst.

Sådan styrker I kærligheden: Læg mærke til det, I lykkes med. En konflikt, I kom roligt igennem. En dag med grin. Et øjeblik med kontakt midt i kaos. Sig det højt. Skriv det ned. Gør det til en del af jeres fortælling.

Vær opmærksomme på, at I måske har brug for at justere, hvad “en god dag” betyder: Sammenlign jer ikke med “almindelige” par – sammenlign jer med jer selv i går. Det I skaber sammen, kræver dybde, vilje og mod. Og det er værd at værdsætte.

Kunne du lide denne artikel med gode råd til særlig sensitivitet og diagnoser i parforholdet? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden og gode råd hver måned.

Har du og din partner brug for hjælp og/eller behandling kan I kontakte Lise på lise@sensitiv.dk eller 31106260 eller til Martin på martin@sensitiv.dk eller 31106360 og booke en tid til parsamtale eller en plads på et af vores seminarer, som kan hjælpe på vej.

Nedenfor kan du læse videre om de positive forandringer, der kan finde sted – og gode råd til at tage vare på den mindre sensitive partner uden en diagnose.

Anbefalede arrangementer

Fra Vrede til Varme:

Lær at håndtere din vrede mere bevidst, kompetent og positivt

1-dagskursus: Styrk din autoritet, slip det negative og få bedre helbred og relationer. Lær at håndtere vrede på en stærk og positiv måde, som får de bedste sider frem i dine sensitive træk.

Indre ro med hjertekohærens:

Lær en effektiv metode, du kan bruge i alle tænkelige situationer – og få det bedste frem i dig selv.

1-dagskursus: Enkle øvelser, du kan bruge før, under og efter overstimulation. Få flere positive følelser, højere livskvalitet og bedre søvn. Også egnet til at slippe stress, angst og depression.

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer:

Find indre ro, styrk din handlekraft og få mere overskud til ydre stress

1-dagskursus: Bryd negative tankemønstre, frisæt din handlekraft og få enkle øvelser til indre ro, styrke og overbevisning.

Kærlighedsliv og parforhold: 3-timers online seminar

Få vigtige redskaber til parforholdet, hvor én eller begge er sensitive

3-timers onlne seminar: Få vigtige redskaber til kærlighedslivet, når du og/eller din partner har sensitive træk.

Se videoklip om at træne hjernen og gøre psyken stærk

Martin August interviewer professor Paul Gilbert, der guider dig til at træne hjernen og få flere positive sider af personligheden frem i hverdagen. Paul Gilbert er en af verdens førende eksperter i praktiske metoder til at slippe destruktiv vrede og regulering af følelser. Han er forfatter til flere internationale bestsellere.

Kort dansk resume af hovedpointer 

At træne hjernen er en ‘neurofysioterapi’, hvor du træner hjernens ‘muskler’. Du kan sammenligne det med fysioterapi, hvor du styrker kroppens muskler.

Hjernen er formbar. Tidligere troede man, at den ikke kunne forandres. I dag ved vi, at den forandrer sig livet igennem, når du stimulerer den.

– Taxichauffører i London har usædvanlig meget aktivitet i hippocampus, som er et hjerneområde, der knytter sig til geografisk hukommelse.

– Violinister har udsædvanlig meget aktivitet i hjerneområder, der knytter sig til finmotorisk bevægelse af fingrene.

Ved at reflektere på den rigtige måde kan du træne din hjerne til indre balance: du stimulerer positive processer i hjernen.

“It’s the same situation, but a different experience”
Du begynder at se og opleve verden på en anden måde. Når du selv og andre har det svært, vil du ikke se bort fra det eller føle dig magtesløs. I stedet vil du føle dig til forpligtet til at gøre noget for at rumme smerten og løse problemerne.

“Psyken er som en have med smukke blomster. Den er påvirket af jorden, vejret og vinden og har brug for en god gartner. Hvis du lader ukrudtet vokse frit, er det ikke sikkert, at du vil bryde dig om, hvordan haven til sidst kommer til at se ud. Du skal huske, at du kan lære at passe på din psyke ligesom en god gartner passer sin have.”

Ligesom det kræver øvelse at blive god til at spille klaver eller golf, kræver det træning at blive det menneske, du helst vil være. Nogle har et naturligt talent for det. Men alle vil opleve, at de forbedrer sig, når de træner og dagligt gør en anstrengelse.

Hvis du vælger at udvikle de positive egenskaber, vil du ikke kun forandre din hjerne og skabe balance i dit nervesystem. Du vil forandre hele din måde at anskue livet på. Ved at træne hjernen i hverdagen kan du vende vrede til varme.

Få mere viden og flere redskaber på kurset: Fra vrede til varme – for sensitive mennesker

Få mere inspiration i 2 timers videokursus med Paul Gilbert: Indre ro – en praktisk guide

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb, individuelle samtaler og parsamtaler med fokus
på at udvikle tryg tilknytning er du meget velkommen at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER