Redskaber til børns grublerier og bekymringer
Få has på negative tanker, der tynger og skaber angst, uro og dårligt humør
3 timers online seminar
Giv dit barn et indre boost af glæde, ro, styrke og mod på livet
Online: Lørdag den 1. oktober 2022 kl. 9-12. Få ledige pladser tilbage.
Tip: Vil du i dybden, kan du også vælge forældre samtaler eller samtaler med børn og unge
Er dit barn tynget af bekymringer, grublerier og negative tanker? Let byrden og styrk livsmodet
Fjern indre barrierer, så dit barn mere roligt kan nyde livet, møde udfordringer – og vokse med dem
Har dit barn tit myldrende tanker og bekymringer, der hvirvler rundt i hovedet? Grubler dit barn alt for ofte over fejl og mangler? Stiller dit barn mange spørgsmål inden sengetid og har det svært ved at sove? Eller længes du efter at se dit barn med mere overskud og selvtillid i løbet af dagen?
Få effektive værktøjer med bred virkning, som løfter dit barn til et nyt niveau
Ved dette seminar lærer du enkle værktøjer til at bryde negative tankemønstre. Redskaberne har også har vist sig effektive mod stress, angst og depression – og de vil hjælpe dit barn til færre mere positiv energi og mestring.
Billedligt talt låser bekymringer, tankemylder og grublerier døren til nydelse og afslapning – og gør samtidig dit barn mindre kompetent og handlekraftig. Der er derfor al mulig grund til at skille sig af med dem!
Kurset bygger på den metakognitive værktøjskasse, som forskningen viser er meget effektiv, samt nyere forskning i sensitive børn og positiv forældreadfærd.
Dit udbytte: en bedre hverdag for dit barn
Få praktisk inspiration og strategier, der er lige til at bruge.
- Redskaber til at genkende og bryde de negative mønstre, som fastholder dit barn i grublerier, tankemylder og bekymringer.
- En effektiv ‘kur’ mod skadelige grublerier, som tvinger dit barns opmærksomhed til at cirkle om situationer, der er gået galt.
- Konkrete metoder, som du kan bruge hver dag med dit barn. Og som hjælper dit barn til at forholde sig konstruktivt til fejl, problemer og uvished.
- Træning i praktiske øvelser, som styrker dit barn før, under og efter problemer og udfordringer, der tærer på energien.
- Vejledning i at skelne mellem produktive og uproduktive bekymringer. Og i at vende belastende tankemylder til fokus og handlekraft.
Seminarets Indhold
Få has på negative tankemønstre
Uro i dit barns indre liv er en usynlig – men alvorlig – belastning,
Uro i dit barns indre liv forværrer virkningen af ydre stress og er en usynlig modstander, du kan lære dit barn at genkende, håndtere og fjerne.
Få en vigtig nøgle til at give dit barn indre ro
Du får redskaber til at lære dit barn at fjerne kimen til det negative, før det vokser sig stort og stærkt. Den indre lettelse afbalancerer det sensitive nervesystem, gør søvnen mere rolig og hjælper dit barn til fornyet overskud og glæde i løbet af dagen.
Lær dit barn at løse problemer – i stedet for at forværre dem
Fra negative til konstruktive tankemønstre
- Når dit barn grubler, cirkler tankerne igen og igen om fortidens problemer – uden et brugbart resultat.
- Ved tankemylder mister dit barn fokus og overblik – og svækker sin evne til at handle i nuet.
- Og når dit barn bekymrer sig for meget om fremtiden, begynder problemerne at tårne sig op forude – uden at dit barn finder løsninger.
Ved seminaret får du en meget praktisk orienteret guide til at lære dit barn at ‘gribe fat om nældens rod’. Og derved kan du hjælpe dit barn til at bevare livsmod og handlekraft før, under og efter mødet med livets problemer og udfordringer.
Værdien af en voksen guide
Lad dit barn gå i mesterlære hos dig hver dag
Som forælder er du hver dag ved dit barns side, og dit barn har brug for din hjælp til at komme fri af den indre uro. Fordi din hjerne er mere udviklet kan du:
- tænke længere.
- få dybere indsigter.
- være mere vedholdende.
- hurtigere se, når de negative tanker tager til.
Med dig ved sin side vil dit barn være bedre rustet til at lykkes og nå i mål. Og undervejs vil det føle sig mindre ensom og mere motiveret for at udfordre sig selv og blive stærkere.
Lad det indre liv berige dit barn – i stedet for at belaste det
Lær dit barn at slippe fri af de tankespind, der holder det tilbage
Negative tankespind hæmmer ikke kun dit barn i hjemmet, fordi det ikke helt kan falde til ro. Men også i institution, skole, med venner, i fritidsaktiviteter, ved lektielæsning og i mødet med nye mennesker og situationer.
Her lukker de sig om dit barn som en usynlig lås, der spærrer dit barns potentiale inde. Dit barn…
- holder sig mere og mere tilbage,
- nyder livet mindre
- og i værste fald tør det mindre, ønsker sig mindre og prøver mindre.
Når et sensitivt barn har et rigt indre liv, er det et stort fortrin – så længe dit barn kan tænke på måder, som giver selvtillid, selvværd og handlekraft.
Hvis tankemønstrene løber af sporet, bliver dit barn derimod hæmmet af at være sensitiv: Det vil ‘sidde fast’ og igen og igen berøre de samme smertepunkter.
Billedligt talt er det som at kradse i et betændt sår i stedet for at rense og hele det: og de sensitive træk giver dit barn ‘ti ekstra fingre’ at kradse med.
Bryd de onde cirkler – praktiske øvelser
Lær dit barn at finde større glæde, få en bedre søvn, løse flere problemer og være mere afslappet
Under seminaret får du teknikker og praktiske øvelser til at bryde de onde cirkler, hvor dit barn føler mere og mere smerte ved at kredse om de samme ting på en forkert måde.
Du lærer at hjælpe dit barn til at ‘komme videre’ i tankerne. Og du lærer, hvordan du kan guide dit barn til at klare livets op- og nedture og bekymre sig om ting på en mere produktiv måde.
Hermed vil dit barn føle mere glæde og tryghed. Det vil også få lettere ved at rumme ubehag, møde uvished, løse problemer, slappe af og sove roligt. Frem for alt vil det få mere overskud til at leve sit liv og engagere sig i hverdagen i hjem, institution og skole.
Seminarleder
Martin August, dansk pioner inden for sensitivitet, forfatter, ID-Psykoterapeut MPF, ingeniør, tidl. leder af Stresslinjen. Arbejder til daglig med rådgivning af forældre og samtaler med børn og unge.
Speciale i at hjælpe børn og familier til at regulere vanskelige følelser og skabe positiv forandring
Martin har specialiseret sig i sensitivitet og i arbejdet med effektive metoder til at bruge det sensitive potentiale konstruktivt og give børn, teenagere, unge – og deres forældre – mere indre ro, styrke og livsglæde.
Seminarets formål
Viden, værktøjer og meget anvendelige strategier
Seminaret indeholder viden og redskaber til forældre. Og en lang række øvelser og konkrete tips, som du efter seminaret kan hjælpe dit barn i gang med. Arbejdet med strategier og værktøjer hjælper dit barn til:
- kompetent problemløsning,
- mere indre ro og afslapning,
- større evne til at nyde livet og hvile i nuet,
- bedre søvn
- øget erfaring af mestring i hverdagen
- indre styrke i mødet med fejl, uvished og udfordringer.
Praktisk information
Pris: 390 kr. standardpris. 335 kr. for studerende, ledige og pensionister.
(Prisen er per deltager. Også ved online seminarer, hvor flere tilmeldte deler samme skærm.)
Materiale: Velkomstmail med skriftligt materiale sendes 3-4 dage før seminaret til alle tilmeldte.
Der er forskel på seminarer afholdt med fysisk fremmøde og online.
Online interaktivt seminar:
Deltagere: max 12 personer for at sikre tid til dialog og besvarelse af spørgsmål fra deltagere.
Form: i stedet for 2 foredrag er der løbende mindre oplæg fra seminarleder efterfulgt af dialog, spørgsmål og samtale.
Optagelse: da kurset afholdes med dialog med deltagere, kan vi ikke tilbyde link til video fra kurset efter det er afholdt.
Link til at deltage i kurset sendes ca. 1 uge før kursets afholdelse. 30 min inden start er der kort prøve af udstyr. Systemet er let at gå til. Men tøv ikke med at skrive til os, hvis du har brug for ekstra hjælp til at komme i gang.
Seminar med fysisk fremmøde:
KBH: Peter Bangs Vej 7B, Spisestuen, 2000 Frederiksberg.
Covid-19: Vi følger gældende retningslinjer for sikkert fremmøde.
Form: Seminaret består af to foredrag efterfulgt at tid til besvarelse af deltagernes spørgsmål.
Forplejning: Sandwich kan tilkøbes ved tilmelding til seminaret.
Salg af DVD og bøger: Du kan købe DVD og vores bøger til nedsat pris ved seminaret. Betaling med MobilePay.
Afbestilling og bytteservice: For at holde billetpris lav er dette ikke muligt.
Målgruppe
Ønsker du at give de negative tankemønstre en effektiv rodbehandling og skabe plads til positiv fornyelse i dit barns liv?
Seminaret henvender sig til alle forældre, som ønsker redskaber til at lære deres barn at slippe bekymringer, grublerier og tankemylder.
Metoderne kan desuden være effektive i behandling af stress, angst og depression hos børn.
Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til kursets indhold eller vores forældrerådgivning, bøger og individuelle samtaler med børn og unge? Så er du meget velkommen at kontakte os.