• at få støtte til at lægge bekymringer på hylden, når der ikke er noget at handle på. F.eks. Skal vi lege butik, spille ludo, se på instagram, løbe en tur osv.?
• at finde strategier og redskaber til at gøre noget helt konkret ved de ting, der bekymrer, og hvor egen indsats hjælper.

Dit barn føler mere mestring og selvtillid, når det kan udskyde sine bekymringer til senere på dagen eller dagen efter.

Vigtig pointe: målet er ikke kun, at dit barn slipper overbekymring. Målet er også at lære dit barn at bekymre sig på en sund og konstruktiv måde.

5.Værdsæt mod, mestring, initiativ og selvstændighed

Når dit barn får meget omsorg, kærlighed og opmærksomhed, hvis det bekymrer sig, kan budskabet i det skjulte være: “Sådan bliver du belønnet”. Og den skjulte belønning forstærker bekymringer og angst.

Find i stedet små og store belønninger, når dit barn udfordrer sine bekymringer, vinder over ængsteligheden og følger levereglen:

“Jeg tør ikke, men jeg gør det alligevel.”

Belønninger kan være anerkendende ord, en lille massage, noget lækkert at spise, hyggeligt samvær, en gave, skærmtid osv.

“Anerkend indsatsen – og ikke resultatet”

• Det er ligemeget, om dit barn udtalte ordene rigtigt i engelsktimen – det vigtige er at række hånden op og forsøge.
• Det gør ikke noget, at der ikke bliver scoret et mål. Bare at være med til weekendturen med fodboldholdet er en succes osv.

Hvis du har belønnet resultatet, kan dit barn begynde at bekymre sig om, hvor godt det klarer sig – og blive bange for, om det præsterer lige så godt næste gang.

Belønner du indsatsen, vækker du dit barns motivation for at anstrenge sig – uanset hvad.

6.Skub kærligt dit barn – men gå ikke over grænsen

Hvis dit barn er meget bekymret for at skulle prøvet noget nyt – f.eks. at starte til svømning – kan det betale sig at dele udfordringen op i mindre bidder.

Eksempel: På en skala fra 1-10, hvor 1 er ingen ubehag og 10 er stort ubehag, kan dit barn føle uro på 2 ved at tale om at gå til svømning, på 4 ved at komme hen og se andre børn svømme. Det føler ubehag på 6 ved selv at komme i vandet og få lidt undervisning af dig – og på 8 ved at møde op en enkelt gang. Og det føler ubehag på 10 ved at skulle komme hver eneste gang i det næste halve år.

Dit barn er typisk selv god til at fortælle dig, hvor på skalaen, de forskellige trin ligger.

Del udfordringen op i små bidder, afsæt tid, planlæg hvert skridt og beløn dit barn for hvert nye skridt det tager.

Hvis du starter med ubehag på 10, er der risiko for, at dit barn bliver så overvældet af uro, angst og bekymringer, at det giver op. Den gradvise fremgang opbygger derimod dit barns selvtillid og mestring. 

7.Lær dit barn at styre sine tankemønstre

Med enkle redskaber, der er hurtige at lære, kan dit barn føle sig i kontrol over sine tanker – i stedet for omvendt. Her er nogle få eksempler fra vores rådgivning af børn og forældre:

• trigger-tanker er de tanker, der udløser bekymringer: hvad nu, hvis mor dør, sæt nu en bil kører ind i mig osv.
• Dit barn kan lære at genkende trigger-tankerne og forstår hurtigt, at der er forskel på de dårlige tanker, der er som usund mad for hjernen, og de gode tanker, der er som sund mad.
• dit barn kan forestille sig en farlig løve eller en sød kattekilling: Lege med sine tanker og sin fantasi. Og bagefter sidde lidt og huske, at det hele jo bare er tanker. Og at tanker ikke er farlige i sig selv – uanset om man tænker på løven eller killingen.
• dit barn kan træne sig i bare at lade dem være i stedet for at tænke dybt over dem. F.eks. ved 1. at skrive sine triggertanker på et stykke på papir og gå med dem i lommen. 2. at skrive dem med fave på et spejl og se sit spejlbillede gennem dem. 3. at indspille dem på en app, der gentager dem igen og igen Ved sådanne enkle øvelser kan dit barn vænne sig til, at tankerne ER der, men at det IKKE er nødvendigt at anse dem for at være vigtige.  

Et fælles træk ved børn, der er plaget af bekymringer handler om, deres ‘tanker om tankerne’:

1. de tror, at tankerne er farlige.

2. de tillægger triggertankerne stor værdi og tænker meget over dem i stedet for bare at lade dem være.

3. de føler, at de ved at bekymre sig holder det vanskelige på afstand og finder ro – selvom det omvendte er tilfældet.

Når du træner dit barn i at få et andet forhold til sine egne tanker, åbnes der en indre horisont – et stort rum indeni, hvor dit barn kan føle sig glad og rolig.

Bekymringerne vil fortsat komme og gå. Men dit barn lærer at gå op i andre ting. Når dit barn gradvist får has på sine negative tankemønstre, kan det slippe nedtrykthed, bekymringer, uro og angst – og få en sjovere og mere tryg hverdag.

Kunne du lide denne artikel med vigtige ting, du kan gøre for at lære dit barn at slippe overbekymring og angst – og få mere selvtillid, indre ro og styrke?

Så er du velkommen til at tilmelde vores gratis nyhedsbrev, som hver tredje uge udkommer med lignende artikler.