Angst & Bekymringer: Er dit Barn Bekymret eller Overbekymret? 10 Tegn og Vigtige Råd til Forældre

Hold angst og ængstelighed på afstand og giv dit barn indre ro, selvværd, handlekraft og styrke til at møde livet

Bekymringer kan give angst: Er dit barn bekymret for at blive afvist, klare sig dårligt, blive til grin eller gøre noget forkert? Frygter det adskillelse, uheld eller at nogen kommer til skade?

Holder dig barn sig fra udfordringer på grund af bekymringer? F.eks. at sove alene, møde nye kammerater, sige noget i timerne eller sport og fritidsliv? Eller giver overbekymringen spændinger i kroppen eller smerter i hoved og mave?

Artiklen hjælper dig til at skelne konstruktive bekymringer fra overbekymring – og gennemgår en række vigtige og effektive ting, du kan gøre.

Bekymret eller overbekymret? 10 vigtige tegn. Hjælp dit barn ud af angst og overbekymring

Genkend tegn på overbekymring og støt dit barn i at bekymre sig på en konstruktiv måde

De 10 tegn giver dig et godt overblik. Men husk, at hvert barn reagerer forskelligt, og at nogle tegn ikke er med på listen.

Usund overbekymring: 5 vigtige tegn

  1. dit barn skal prøve noget nyt. Tankerne kredser om, hvad der kan gå galt, og hvordan situationen kan undgås.
  2. dit barn har begået en fejl. Tankerne cirkler om risikoen for at det sker igen. 
  3. når dit barn tænker på noget vigtigt, det skal klare, bliver kroppen anspændt og urolig. Dit barn tolker uroen som tegn på, at “jeg kan nok ikke klare det.”
  4. dit barn er uroligt for, at noget ubehageligt vil ske (f.eks. ildebrand eller at blive væk fra hinanden i Tivoli). Det falder ikke til ro, når I taler om, hvad der kan gøres. Det ønsker igen og igen, at du forsikrer om, at det ikke vil ske.
  5. når dit barn har bearbejdet én bekymring, vender det fokus mod en ny bekymring. Tankerne cirkler igen og igen om bekymringer. Dit barn mister glæde og motivation og føler sig anspændt. 
Sensitiv pige der leger i balance og klarer overstimulation

Når dit barn bekymrer sig konstruktivt: 5 vigtige tegn

  1. dit barn skal prøve noget nyt. Tankerne kredser om, hvordan den nye situation skal håndteres.
  2. dit barn har begået en fejl. Det vil gerne have hjælp til gøre noget andet næste gang.
  3. når dit barn tænker på noget vigtigt, det skal klare, bliver kroppen urolig og anspændt. Dit barn tolker uroen som tegn på, at kroppen er ved at mønstre energi til at gøre sig umage.
  4. dit barn er uroligt for, at noget ubehageligt vil ske (f.eks. ildebrand eller at blive væk fra hinanden i Tivoli). Det falder til ro, når I taler om, hvad der kan gøres. (f.eks. få fat i brandvæsenet eller få hjælp ved indgangskontoret).
  5. når dit barn har bearbejdet én bekymring, vender det fokus mod andre ting. Tankerne vender og drejer ikke kun bekymringer – de går også i retning af glæde, motivation og afslapning.

Dit resultat:

1. Genkender du enkelte tegn på overbekymring i korte perioder? Vær opmærksom og stræb aktivt efter at lære dit barn at bekymre sig konstruktivt – og derved slippe overbekymringens tvang.

2. Genkender du næsten alle tegn og er varigheden er over en måned? Tag det alvorligt og gør en målrettet og bevidst indsats.

Husk, at et barn, der bekymrer sig for meget og på den forkerte måde, risikerer at udvikle angst. Søg mere viden om emnet i artikler, bøger eller på kurser.

Ser du ikke fremskridt inden for 3 måneder? Så overvej at søge professionel hjælp. Dit barn har brug for redskaber til at blive stærkere end sine bekymringer og sin angst.

 

Lær dit barn at slippe grublerier, tankemylder og bekymringer – 1-dagskursus for forældre

  • Når dit barn grubler, cirkler tankerne igen og igen om dårlige ting, der er sket – og dit barn mister selvværd og mod på udfordringer.
  • Når dit barn har tankemylder har det svært ved at finde ro og være glad og afslappet i hverdagen – om dagen er fokus svækket, og om ved aftentide er søvnen ofte udfordret.
  • Når dit barn bekymrer sig, vokser uroen for, hvad der kan gå galt – og dit barn føler sig mindre stærk og mister motivation for aktiviteter, som giver selvtillid og mestring.

Kom på 1-dagskursus og få redskaber, som du og dit barn hurtigt og let kan bruge til at skabe forandring i hverdagen.

 

7 praktiske anbefalinger: hvad kan du gøre?

… sådan hjælper du dit barn til at blive usund overbekymring kvit

1. Spot overbekymring i tide

Vær nøje opmærksom på fire områder:

  1. Krop: dit barn kæmper med hoved- eller mavepine, muskelspændinger, prikken, snurren, svimmelhed eller bleghed. Der er evt. kvalme eller opkast, rystelser, sved, overfladisk åndedræt og åndenød, hjertebanken eller skift mellem at svede og fryse.
  2. Tanker: dit barn kan føle sig forvirret, have svært ved at fokusere, huske, træffe valg, planlægge, prioritere og sætte mål. Tankerne er negative snarere end positive.
  3. Følelser: dit barn føler sig hurtigt uroligt, oprevet, skuffet, bange, vred eller ked af det. Følelserne ‘sidder uden på huden,’ og du oplever måske, at dit barn ikke kun reagerer sensitivt – men ‘oversensitivt’.
  4. Handlinger: dit barn trækker sig ind i sig selv, står ved siden af andre børn og kigger på, sætter sig op på sit værelse og vil ikke være sammen med andre i familien, holder op til fritidsaktiviter, holder sig tilbage i leg, vil ikke på udflugter, ture, søger at undgå adskillelse mm.

Bekymringer kan sætte gang i et negativt sanse-tænke-føle-handle mønster, som griber om sig og forstærker sig selv.

Vigtig pointe: Husk, at jo før du genkender signalerne, des hurgtigere kan du hjælp dit barn til at erstatte det med et positivt mønster. 

2.Gør dit barn roligt ved at vise, at du forstår, og at du selv er rolig og tillidsfuld

Især fædre, men også nogle mødre, kan være tilbøjelige til trøste og berolige ved at nedtone: “så slemt er det ikke. Det behøver du ikke bekymre dig om!”

Kend risikoen:

  • dit barn kan føle sig ensom og ikke forstået – og lidt forkert, fordi det er så bekymret. Så stiger den indre uro og bekymringerne vokser sig endnu større – stik modsat den gode hensigt.
  •  dit barn endda forsøge at overbevise dig om, at der er grund til at bekymre sig – og så vil du måske blive irriteret over, at det ‘holder fast’ i sine bekymringer. Havde du anerkendt bekymringen, havde dit barn sluppet den hurtigere.

Især mødre, men også nogle fædre, kan være tilbøjelige til selv at blive grebet af uro, når barnet bekymrer sig: “Så kan du nok ikke klare udfordringen (lejrskolen, soveaftalen, at gå til svømning osv.) – du må hellere blive hjemme.”

Kend risikoen:

  • dit barn kan fortsat bekymre sig om flere og flere ting. For budskabet, dit barn modtager bag ordene er: “Jeg tror, at der er grund til bekymring. Jeg er også urolig. Jeg tror ikke, du kan klare det.
  • dit barn oplever ikke støtte til at opbygge selvværd, mestring og selvtillid – og kan begynde at undgå udfordringer, som havde vist, at det kunne godt.

Skab balance og vis dit barn:

1. at du forstår bekymringerne og uroen og accepterer dit barns oplevelse. Her skal mange fædre øve sig lidt.

2. at du tror på, at dit barn – trin for trin- kan lære at håndtere de situationer, det bekymrer sig for. Her skal mange mødre ofte øve sig lidt.

Er I uenige som forældre, så prøv at styre uden om ‘tovtrækkeri’ og i stedet ‘låne’ lidt positiv inspiration fra hinanden.

Far læser historie for sensitiv datter, familieliv og omsorg

3.Hjælp dit barn til nærvær og positive følelser i nuet

Bekymringer får fremtiden til at kaste en skygge over nuet, så dit barn føler sig mørk, knuget og urolig. Hjælp dit barn tilbage til nuet ved at:

  • tale om positive ting. Se på sjove filmklip eller billeder, høre glad musik.
  • få fysisk nærvær og positive fornemmelser i kroppen: f.eks. tegne på ryggen, massage, fodbad, kildetur, dans, fodbold osv.
  • lave noget hyggeligt: en lækker ret mad, bage brød eller kage, spille spil, sætte dig og lytte til den musik dit barn kan lide osv.
  • aktiver fantasien: ved at læse højt, se film, høre lydbog
  • læg planer for noget rart: det hjælper dit barn at have noget positiv snarere end negativt at se frem til.

Husk, at selvom dit barn ikke altid selv kan komme ud af bekymringens mørke og ind i nuet, er det ofte muligt, når du giver en hjælpende hånd.

Sensitiv dreng får hjælp til at heale traume hos omsorgsfuld mor

4.Sørg for en daglig bekymringstid med far eller mor

Det nytter IKKE at fortrænge bekymringer – tværtimod. Dit barn har brug for at lære at bekymre sig konstruktivt. Det indebærer bl.a. at:

  • tale om bekymringer med dig og blive forstået og beroliget.
  • at lære at skelne mellem det, der kan gøres noget ved (f.eks. forberedelse til at sige noget i timen, følge færdselsreglerne), og den uvished, alle må leve med (f.eks. risiko for terror,  fare i trafikken).
  • at få støtte til at lægge bekymringer på hylden, når der ikke er noget at handle på. F.eks. Skal vi lege butik, spille ludo, se på instagram, løbe en tur osv.?
  • at finde strategier og redskaber til at gøre noget helt konkret ved de ting, der bekymrer, og hvor egen indsats hjælper.

Dit barn føler mere mestring og selvtillid, når det kan udskyde sine bekymringer til senere på dagen eller dagen efter.

Vigtig pointe: målet er ikke kun, at dit barn slipper overbekymring. Målet er også at lære dit barn at bekymre sig på en sund og konstruktiv måde.

5.Værdsæt mod, mestring, initiativ og selvstændighed

Når dit barn får meget omsorg, kærlighed og opmærksomhed, hvis det bekymrer sig, kan budskabet i det skjulte være: “Sådan bliver du belønnet”. Og den skjulte belønning forstærker bekymringer og angst.

Find i stedet små og store belønninger, når dit barn udfordrer sine bekymringer, vinder over ængsteligheden og følger levereglen:

“Jeg tør ikke, men jeg gør det alligevel.”

Belønninger kan være anerkendende ord, en lille massage, noget lækkert at spise, hyggeligt samvær, en gave, skærmtid osv.

“Anerkend indsatsen – og ikke resultatet”

  • Det er ligemeget, om dit barn udtalte ordene rigtigt i engelsktimen – det vigtige er at række hånden op og forsøge.
  • Det gør ikke noget, at der ikke bliver scoret et mål. Bare at være med til weekendturen med fodboldholdet er en succes osv.

Hvis du har belønnet resultatet, kan dit barn begynde at bekymre sig om, hvor godt det klarer sig – og blive bange for, om det præsterer lige så godt næste gang.

Belønner du indsatsen, vækker du dit barns motivation for at anstrenge sig – uanset hvad.

6.Skub kærligt dit barn – men gå ikke over grænsen

Hvis dit barn er meget bekymret for at skulle prøvet noget nyt – f.eks. at starte til svømning – kan det betale sig at dele udfordringen op i mindre bidder.

Eksempel: På en skala fra 1-10, hvor 1 er ingen ubehag og 10 er stort ubehag, kan dit barn føle uro på 2 ved at tale om at gå til svømning, på 4 ved at komme hen og se andre børn svømme. Det føler ubehag på 6 ved selv at komme i vandet og få lidt undervisning af dig – og på 8 ved at møde op en enkelt gang. Og det føler ubehag på 10 ved at skulle komme hver eneste gang i det næste halve år.

Dit barn er typisk selv god til at fortælle dig, hvor på skalaen, de forskellige trin ligger.

Del udfordringen op i små bidder, afsæt tid, planlæg hvert skridt og beløn dit barn for hvert nye skridt det tager.

Hvis du starter med ubehag på 10, er der risiko for, at dit barn bliver så overvældet af uro, angst og bekymringer, at det giver op. Den gradvise fremgang opbygger derimod dit barns selvtillid og mestring. 

7.Lær dit barn at styre sine tankemønstre

Med enkle redskaber, der er hurtige at lære, kan dit barn føle sig i kontrol over sine tanker – i stedet for omvendt. Her er nogle få eksempler fra vores rådgivning af børn og forældre:

  • trigger-tanker er de tanker, der udløser bekymringer: hvad nu, hvis mor dør, sæt nu en bil kører ind i mig osv.
  • Dit barn kan lære at genkende trigger-tankerne og forstår hurtigt, at der er forskel på de dårlige tanker, der er som usund mad for hjernen, og de gode tanker, der er som sund mad.
  • dit barn kan forestille sig en farlig løve eller en sød kattekilling: Lege med sine tanker og sin fantasi. Og bagefter sidde lidt og huske, at det hele jo bare er tanker. Og at tanker ikke er farlige i sig selv – uanset om man tænker på løven eller killingen.
  • dit barn kan træne sig i bare at lade dem være i stedet for at tænke dybt over dem. F.eks. ved 1. at skrive sine triggertanker på et stykke på papir og gå med dem i lommen. 2. at skrive dem med fave på et spejl og se sit spejlbillede gennem dem. 3. at indspille dem på en app, der gentager dem igen og igen Ved sådanne enkle øvelser kan dit barn vænne sig til, at tankerne ER der, men at det IKKE er nødvendigt at anse dem for at være vigtige.  

Et fælles træk ved børn, der er plaget af bekymringer handler om, deres ‘tanker om tankerne’:

1. de tror, at tankerne er farlige.

2. de tillægger triggertankerne stor værdi og tænker meget over dem i stedet for bare at lade dem være.

3. de føler, at de ved at bekymre sig holder det vanskelige på afstand og finder ro – selvom det omvendte er tilfældet.

Når du træner dit barn i at få et andet forhold til sine egne tanker, åbnes der en indre horisont – et stort rum indeni, hvor dit barn kan føle sig glad og rolig.

Bekymringerne vil fortsat komme og gå. Men dit barn lærer at gå op i andre ting. Når dit barn gradvist får has på sine negative tankemønstre, kan det slippe nedtrykthed, bekymringer, uro og angst – og få en sjovere og mere tryg hverdag.

Kunne du lide denne artikel med vigtige ting, du kan gøre for at lære dit barn at slippe overbekymring og angst – og få mere selvtillid, indre ro og styrke?

Så er du velkommen til at tilmelde vores gratis nyhedsbrev, som hver tredje uge udkommer med lignende artikler.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores forældrerådgivning, 1-dagskurser for forældre og individuelle samtaler med børn, er du velkommen til at kontakte os.

Sensitive børns følelsesliv

Lær dit barn at forstå og styre sine følelser og at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv

1-dagskursus: Få en enkel model og værktøjer til alle tænkelige situationer – før, under og efter overstimulation – hvor dit barn har svære følelser. Læs mere her

Sensitive teenagere og unge

Forstå dig selv, styrk dit selvværd, få mere overskud og udfold de lyse sider af din sensitivitet

3-timers seminar: Få ny inspiration til skole, studier, arbejde, fritid, familieliv og venskaber. Vi anbefaler at deltage med forældre og andre, der står dig nært. Læs mere her

Læs vores bøger og få viden om hvordan du ruster dig selv – og dit barn – til at håndtere den sociale sensitivitet konstruktivt

Download helt gratis kapitel 1. af bogen sensitive børn og voksnes potentiale lige her.

Lær mere om, hvordan du kan ruste dit barn til udfordringer. Læs vores meget grundige guide i bogen sensitive børn fra sårbarhed til styrke.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!

 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE

Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN

Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE

Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER