Sensitive børns indre liv
Video og værktøjer
En mor spurgte under en forældrerådgivning:
Min sensitive datter behøver knap nok se Disney, fordi hun har sit eget show, der kører indeni. Hvordan kan hun lære at styre sit indre liv, så hun ikke bliver overvældet eller fokuserer negativt?
Spørgsmålet er vigtigt og ‘stort’. Der findes mange gode redskaber, som kan give sensitive børn indre ro og robusthed i hverdagen. De gode råd og videoen, som du finder her, giver en kort intro:
To fejl, du skal søge at undgå
- Når dit barn har en svær oplevelse og tolker den negativt, skal du ikke afvise følelsen. Dit barn kan føle sig alene og lukke i for kontakt til dig, når det ikke oplever sig set, hørt og forstået.
- Når dit barn har negative følelser,skal du undgå at blive smittet i en grad, så du selv begynder at føle dig negativ indeni. Hvis det sker, skal du lære at regulere dine følelser, så du udstråler en ro og et overskud, der beroliger dit barn.
To vigtige værktøjer: sådan gør du det rige indre liv til en fordel
- Lær dit barn, at det altid kan komme til dig, når det har negative følelser og tanker, og når der er situationer, der virker uoverskuelige. Sig f.eks.:
“Her i familien er det en værdi for os, at vi ikke skal føle os alene, når noget er svært. Når vi snakker om det, kan vi forstå og løse problemerne. Ligesom du lærer at børste tænder og spise sundt, skal du lære at have sunde tanker og føle dig glad.” - Støt dit barn i at tolke situationer mere positivt. Når du har anerkendt de negative følelser, kan du sige til dit barn: “hver gang du bliver ked af det, vred osv. er det et signalflag. Du skal kende flagene og vide, hvad de betyder.” Få en snak med dit barn om, hvad du mener, at det kan tænke og gøre anderledes i den situation, der har affødt den negative følelse.
På den måde lærer du dit barn:
1. at anerkende det, der er svært, i stedet for at undgå det.
2. at ‘skifte gear’, regulere sine følelser og tro på, at problemer kan løses.
Se klip om sensitive børns indre liv:
Klippet er optaget ved seminaret om Sensitive børn, som følger med vores bog Sensitive børn. Fra sårbarhed til styrke. Her kan du få mere praktisk inspiration.
Gå videre til kurset om Sensitive børns følelsesliv, seminaret om Sensitive børns selvværd eller online kurset om Sensitive børn.
Forældre kan også have gavn af kurserne i Indre ro og Fra vrede til varme, som ofte smitter positivt af på børnene.
Gå videre til oversigt over alle videoklip fra seminarer.
Gå videre til dobbelt DVD’en med fra sidste seminar om særligt sensitives trivsel med psykologerne Elaine Aron og Lise August.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores forældrerådgivning og 1-dagskurser for forældre med fokus på sensitive børns indre liv, er du velkommen til at kontakte os.