Vil du vide mere om utryg og tryg tilknytning?

Tilknytning: fortidens sociale støtte og sociale sår præger dig i nutiden

Din personlighed og din hjerne præges af de relationer, du som barn har haft til dine forældre, bedsteforældre og andre betydningsfulde voksne – og den formes af dine nære relationer til partnere i ungdommen og voksenlivet. Erfaringer med tidligere relationer lagrer sig i din hjerne og dit sind, sådan at du i dine nuværende relationer forventer at møde den samme form for tryghed eller utryghed, du kender fra tidligere.

Indre arbejdsmodel: forventninger til sociale samspil, der påvirker din opførsel og dit indre liv

De ubevidste forventninger til, hvordan du indgår i samspil med andre, er også kendt som en indre arbejdsmodel. Modellen udgør en ubevidst skabelon for, hvordan du vil opføre dig i sociale relationer og samspil. Den indre arbejdsmodel har stor forudsigende kraft i forhold til, hvilket forhold du får til dig selv og andre mennesker – om du trives eller ikke. Men den kan ændres gennem livet, sådan at positive oplevelser kan justere en indre arbejdsmodel, der er baseret på tab, svigt, sorg og sårede følelser.

Tilknytning handler om overlevelse og behovet er dybt forankret i hjernen

Tilknytningsteorien er en videnskabeligt meget velunderbygget tilgang, som bl.a.  understøttes af nyeste hjerneforskning og forskning i parforhold og kærlighedsliv. Teorien forklarer, hvordan du har et medfødt tilknytningssystem, som bliver aktivt, så snart du som barn – og senere i livet – føler, at du er i fare. Systemet er udviklet, sådan at et lille barn søger hen til mor og far, når en farlig bjørn er på vej – i stedet for f.eks. at ville spise, drikke eller udforske. Det øger chancen for overlevelse.

Hjernen reagerer på udfordringer i en moderne hverdag ved at aktivere tilknytningssystemet

Som voksen i et moderne samfund er du ikke truet af bjørne, slanger eller ulve. Men derimod af en besværlig kollega, en krævende chef, problemer med et barn, økonomiske spørgsmål, tidspres, daglige pligter osv. Du søger typisk ikke længere primært at få støtte hos din far og mor, men i stedet hos din partner, venner eller andre, der står dig nært. Hverdagens udfordringer kan via tilknytningssystemet aktivere områder i din hjerne på en måde, så du føler, at det er ‘liv og død’ om din partner forstår dig eller ikke.

Manglende forståelse og omsorg kan aktivere forskellige former for stress, som påvirker måden, tilknytningssystemet aktiveres og deaktiveres. Du udtrykker bl.a. denne stress ved at sende signaler i stemmeføring, ansigtsudtryk og kropssprog. Du signalerer: “Jeg har brug for din støtte. Er du her for mig nu?”

Forældre møder tilknytningsstress med aktivitet i omsorgssystemet

Når forældre oplever, at det lille barn er bange, kan de møde det med omsorg, kærlighed og trøst. Hvis forældrene selv har fået omsorg, da de var små, vil deres omsorgssystem blive aktivt. De kan hjælpe barnet til at:

• berolige følelser og vende negative følelser til positive følelser.
• møde udfordringer og løse problemer.
• forstå sig selv og andre (også kendt som at mentalisere). Det sker, når forældrene formår at læse barnets intentioner, ønsker, tanker og følelser og forholde sig med lydhørhed og livsvisdom.

At give og søge støtte er normalt og sundt i et trygt parforhold

Når et parforhold er etableret opstår der en voksentilknytning – den indfinder sig, når forholdet har varet 1 – 1 1/2 år. Dvs. at du begynder at søge den tryghed hos din partner, du som barn søgte hos dine forældre. Du ønsker, at din partner skal være:

1. den sikre base, du kan udforske verden fra. Og
2. den trygge havn, du kan vende tilbage til, når du har været på stormfuldt hav.

Når du bliver presset og udfordret, kan du vende dig mod din partner for at få de samme former for støtte, som barnet søger hos sine forældre. Behovet for at give støtte (via aktivitet i omsorgssystemet) og modtage støtte (via aktivitet i tilknytningssystemet) er sunde og normale processer i et trygt voksent parforhold.

Tryg tilknytning udvikles i positive og kærlige relationer og samspil

Når barnet i samspil med sine forældre og den voksne i samspil med sin partner gang på gang møder omsorg, støtte og hjælp til at klare udfordringer, udvikles der en tryg tilknytning – og en indre arbejdsmodel, der er baseret på positive forventninger til sig selv og andre. Tryg tilknytning indebærer bl.a., at du:

• søger støtte, når du har brug for det.
• tilbyder omsorg, når din partner har det svært.
• har tillid til, at andre vil dig det godt.
• har følelsen: “jeg er ok, og du er ok” i forhold til andre.
• både føler dig godt tilpas ved at være alene og være sammen med din partner.

Med andre ord gør den kærlighed, forståelse, medfølelse og omsorg, vi modtager fra andre, at det bliver muligt for os at elske, forstå, føle med og give omsorg til os selv.

Utryg tilknytning opstår på grund af sår i sociale relationer

Et såret hjerte og følelsen af at blive fordømt og forladt i stedet for forstået og hjulpet kan give en gennemgribende uro og smerte indeni. Hvis du ofte har oplevet denne form for smerte i barndommen eller senere i livet, kan det føre til udviklingen af utryg tilknytning. Der findes tre forskellige former for utryg tilknytning:

1. Undvigende utryg tilknytning.
2. Ambivalent /ængstelig utryg tilknytning.
3. Desorganiseret utrygt tilknytning.

Vi beskriver hver type utryg tilknytning kort nedenfor – og går i dybden med dem i andre artikler på hjemmesiden.

Men inden beskrivelsen herunder er det vigtigt at understrege, at intet menneske er sin tilknytningsstil. Ofte kan du genkende nogle sider af én type utryg tilknytning, andre sider af en anden type utryg tilknytning, mens atter andre sider af din personlighed er præget af tryg tilknytning. Se derfor med et nuanceret blik på dig selv og på andre omkring dig. Husk, fremfor alt at det er muligt at bevæge sig fra utryg til tryg tilknytning – også selvom du først opdager din utrygge tilknytningsstil sent i livet.

Undvigende utryg tilknytning

I denne form for utryg tilknytning oplever barnet, at begge forældrene eller den ene af dem ikke er følelsesmæssigt tilgængelig og lydhør. Måske får barnet ros og anerkendelse, når det klarer sig godt, men det bliver afvist, når det taber, begår fejl og føler sig trist. Barnet lærer: “Jeg kan ikke regne med dig/jer”, og forsøger at beskytte sig fra smerten ved at lade som om, at “jeg har ikke brug for nogen.”

I en voksen relation kan det føre til et forhold, hvor du:

• ikke fortæller din partner, når du har det svært. Din partner må selv opdage det ved at læse mellem linjerne.
• prøver at undgå at søge støtte og hjælp hos andre. Heller ikke hos din partner.
• har svært ved selv at vise omsorg, give støtte og være medfølende, når din partner eller andre har det svært.
• kan opleve, at andre vil ‘bestemme over dig’ eller er ‘omklamrende’, når de viser omsorg og engagerer sig i dit liv.
• foretrækker at holde andre – inklusive din partner – på afstand og at tilbringe meget tid med at pleje dine egne interesser.
• fokuserer på ydre ting – arbejde, hus, bil & have, sport, politik osv – frem for det indre og dine relationer – følelser, tanker og sociale samspil.
• kan føle dig mere værd end din partner og andre og have en indre oplevelse i forhold til andre, hvor ‘jeg er ok, og du er ikke ok.”
• gemmer dine følelser og dine kropslige sansninger bag en ‘skal, der beskytter dig’. Og du kan have svært ved at mærke og fornemme dig selv bag skallen.

Undvigende utryg tilknytningsstil er mest udbredt blandt drenge og mænd, mens ses også hos piger og kvinder Den kan spille sammen med sensitive træk på den måde, at du laver en ‘ekstra tyk skal’ omkring dig, fordi du har et stort behov for at tage afstand til den følsomhed, der kan minde dig om behovet for tilknytning.

Mærker du indimellem, at du har brug for andre, kan det få dig til at føle, at du mister kontrollen, og du kan derfor søge at undgå det. Samvær, nærhed og intimitet kan til tider give dig en følelse af ubehag, som du ikke nødvendigvis selv kan forstå endsige forklare til din partner. Din partner kan samtidig føle sig afvist, svigtet og nedprioriteret.

Din grundlæggende tilgang til at beskytte dig imod igen at blive såret, består i at du ‘skruer ned’ for dit tilknytningssystem. Dvs. at lade som om du ikke har brug for nogen, at undlade at give følelsesmæssig støtte til andre. Og i det hele taget at undgå den type samspil, der kan minde dig om den tryghed, du længtes efter – men ikke kunne opnå – tidligere i dit liv. I forskningen er dette kendt som deaktiverende strategier.

Ambivalent/ængstelig utryg tilknytning

I denne form for utryg tilknytning oplever barnet, at forældrene nogle gange er følelsesmæssigt tilgængelige og lydhøre. Men andre gange ikke. Måske får barnet nogle gange kærlighed og forståelse, når det har det svært. Men andre gange har mor og far det selv så svært, at der ikke er plads til, at barnet kan udtrykke sine følelser. Det må i stedet tilpasse sig forældrenes behov. Barnet lærer: “Jeg kan ikke regne med, at I bliver ved med at være der for mig. Lige om lidt kan I forsvinde igen.”, og forsøger at beskytte sig fra smerten ved hele tiden at være opmærksom på forældrene/den ene forælder og konstant appellere til at få omsorg.

I en voksen relation kan det føre til et forhold, hvor du:

• føler dig meget afhængig af din partner, når du har det svært. Du deler alle dine vanskeligheder med din partner uden at lægge et filter på.
• oplever et stort behov for, at din partner giver dig omsorg, bekræftelse, forståelse og opbakning.
• kan blive meget vred, oprevet, såret og urolig, når du oplever, at din partner ikke indfrier dine forventninger.
• være urolig for at blive forladt, nære jalousi, let kan føle dig nedprioriteret og til tider forsøger at kontrollere din partner.
• kan føle dig mindre værd end din partner og andre og have en indre oplevelse i forhold til andre, hvor ‘jeg er ikke ok, og du er ok.”
• bliver oversvømmet af dine følelser og tanker og har svært ved at bevare selvkontrollen.
• ikke bliver beroliget, når din partner eller andre forsikrer og beroliger dig, men ofte føler dig ængstelig og ‘sulten’ efter mere støtte.
• foretrækker at holde andre – inklusive din partner – meget tæt på og har svært ved at være alene.

Denne form for utryg tilknytningsstil er mest udbredt blandt kvinder og piger. Den kan spille sammen med sensitive træk på den måde, at dit følelsesliv bliver endnu mere intenst og dit tankeunivers endnu mere myldrende.

Mærker du indimellem, at du har brug for andre uden at du kan få støtte, kan du opleve dybe følelser af længsel og sorg, som er svære for dig at rumme. Selvstændighed, alenetid og egne projekter kan være svære at nyde, fordi du kan blive overvældet af ensomhed. Din partner vil kunne opleve, at du er krævende, kontrollerende og/eller svær at stille tilfreds.  Samvær, nærhed og intimitet kan til tider give dig en følelse af ubehag, som du ikke nødvendigvis selv kan forstå endsige forklare til din partner. Din partner kan samtidig føle sig afvist, svigtet og nedprioriteret.

Din grundlæggende tilgang til at undgå at blive såret igen, består i at du ‘skruer op’ for dit tilknytningssystem. Dvs. at du konstant føler, at du har brug for støtte og hele tiden er på udkig efter den type samspil, som kan minde dig om, at du er elsket, hører til og er forstået – men uden at den positive følelse helt bundfalder sig.  Denne søgen efter tryghed kan ske på bekostning af dine egne interesser, værdier og ønsker – og du kan derfor risikere at føle, at du mister dig selv eller bliver et offer for andres ønsker. I forskningen er dette kendt som hyperaktiverende strategier.

Desorganiseret utryg tilknytning.

Denne form for utrygge tilknytningsstil består i, at du veklser frem og tilbage mellem de to andre utrygge mønstre. Du har typisk oplevet dybe svigt tidligere i livet, og du kan have behov for at helbrede sår og traumer.

Læs mere i denne artikel om at genkende og helbrede traumer.

Relaterede artikler her på hjemmesiden:

Relaterede sites, hvor du kan læse mere om tilknytning og sensitivitet:

dianepooleheller.com

hsperson.com