Undvigende Tilknytning i Parforholdet? 10 Gode Råd

Helbred sår i tilknytningen og oplev mere lykke i kærligheden.

undvigende tilknytning

Føler du ofte trang til mere afstand end din partner? Savner du plads til dig selv i forholdet? Vil du helst klare ting på egen hånd, og er du ofte ‘den stærke’ i dine forhold? Så kan du have udviklet et undvigende, utrygt tilknytningsmønster. Tjek 20 tegn her.

Nærhed kan i givet fald udfordre dig. Du kan virke fraværende, afvisende, følelseskold og kritisk – og i det skjulte bære indre stress over forholdet.

Artiklen giver dig praktisk inspiration til at bevæge dig fra utryg til tryg tilknytningsstil – og få et mere harmonisk parforhold.

1.Se din angst for nærhed i øjnene

Under din stærke trang til at klare dig selv, gøre ting på egen hånd og holde dine inderste tanker og følelser for dig selv, ligger der angst for nærhed – grundlagt i barndommen eller tidligere parforhold.

De negative forventninger til nærheden er:

  • “Hvis jeg har brug for dig, kan jeg ikke regne med, at du forstår mig.
  • Jeg kan ikke regne med, at du er der for mig, og at vi kan løse problemer sammen. 
  • Jeg er derfor nødt til at fjerne mig fra problemerne og lade som om, de ikke er der.”

Angsten består af to dele:

  1. undgåelse af nærhed: du ‘flygter’ ind i arbejde, fritidsinteresser, skærmen, praktiske opgaver, udadvendte aktiviteter.
  2. overdrevent negative forventninger til nærhed: du kan hurtigt føle dig kvalt, bestemt over, lukket inde, misforstået, frustreret eller begrænset, når din partner ønsker mere kontakt og samhørighed.

Angsten for nærhed er akkurat som angst for edderkopper, der består af 1. undgåelse af edderkopper og 2. overdrevent negative forventninger til, hvor ubehagelige edderkopper er.

Men til forskel fra edderkoppen er nærhed ikke…

  • en håndgribelig ting, du kan få øje på.
  • noget, som du dybere i dig selv længes efter kontakt til – men som du har forsøgt at glemme.

Vigtig pointe: fordi nærhed er ‘usynlig’ og en ‘glemt længsel’, kan både du og andre overse din angst for nærhed.

Lær at skelne mellem:

  1. frirummet til at være sig selv i en sund og normal tryg tilknytning.
  2. et angstdrevet behov for enetid, uafhængighed, afstand og fravær af fælles aktivitet og afstemning.

Du har først sluppet din utrygge tilknytning, når du kan bevæge dig frit og fleksibelt mellem afstand og nærhed – uden automatisk at føle ubehag ved nærhed.

2. Træn dig i at overvinde angsten for nærhed

Ligesom den, der frygter edderkopper, skal lære at føle ro indeni, selvom der er en edderkop i nærheden, må du overvinde angsten for nærhed. Det gør du mest effektivt ved:

  1. at skære ned på din afstandtagen: hvor meget du skal være på egen hånd. Både fysisk og psykisk.
  2. at udsætte dig selv for mere kontakt, nærhed og ‘hjerte-til-hjerte’-forbindelse til din partner.

Når du træner dig i at overvinde angsten, kan ubehaget f.eks. vise sig:

  • når din partner siger kærlige ord, anerkender eller kærtegner dig.
  • i intime øjeblikke, hvor du måske tænker på noget andet eller en anden for at ‘komme på afstand’
  • bruge tid sammen: når I skal have en weekend eller ferie sammen, hvor din partner søger at komme tæt på dig.
  • fortrolighed: når din partner forsøger at dele sine inderste tanker og følelser med dig. Eller gerne vil lægge planer med dig.
  • godnat & godmorgen: du går i seng og står op på andre tidspunkter.
  • goddag og farvel: du hilser ikke kærligt, når du kommer og går.
  • fælles forpligtelse: i situationer, hvor I knytter jer mere til hinanden, f.eks. at flytte sammen, blive gift, købe fælles bolig, få et barn.

I disse situationer har du brug for at træne dig selv i at erfare:

Jeg kan få min krop, hjerne og psyke til at falde til ro sammen med min partner.

I får et mere lykkeligt parforhold, når mønstret er brudt. Om du kan blive trygt tilknyttet afhænger dog ikke kun af din egen indsats.

Hvis du f.eks. er i et forhold med en ambivalent/ængsteligt tilknyttet partner, kan det ‘trykke på dine knapper’ og hæmme din udvikling. Det vil være meget vigtigt, at din partner også arbejder med at ændre sine mønstre.

Vigtig pointe: Føler du, at du først kan slappe af, når du er psykologisk fraværende eller din partner ikke er til stede?

Så er det tegn på, at din utrygge undvigende tilknytningsstil bliver vedligeholdt i forholdet.

3.Del dine inderste tanker og følelser med din partner

Hvad gør du, når din partner sårer, skuffer eller irriterer dig? Hvis det handler om ydre ting, som f.eks. punktlighed, renlighed, planer for weekenden mv. kan du typisk godt kommunikere direkte.

Men hvad sker der, når det handler om dine inderste tanker. følelser, længsler, forventninger og behov? De kan ligge usagte i dit indre, og når din partner ‘træder ved siden af’, lukker du ned og går med dine utilfredse følelser indeni.

Eller du har det svært på arbejde, men vil ikke tale med din partner om det. I stedet er du kort for hovedet, irritabel, fraværende eller ubehagelig at være sammen med.

Bryd den onde cirkel, der opstår, når du holder din partner på afstand.

Din partner får sværere ved at forstå dig.

Din partner opbygger frustration over dit fravær.

Det gør det mere vanskeligt for din partner at støtte dig.

Og det kan ‘bevise’ for dig, at du ikke kan regne med din partner.

Du tager endnu mere afstand. Og den onde cirkel fortsætter….

Hav dette for øje, når du prøver at tale med din partner:

  • husk, det er sundt at være åben i de nære forhold. Det giver mere styrke end at lukke i.
  • tænk på dig selv som stærk og modig – i stedet for som svag og inkompetent – når du taler om det, der gør dig urolig, såret eller irriteret.
  • du behøver ikke at have en løsning på det problem, du taler om. Selve det, at du deler dit inderste, kan gøre det lettere for din partner at forstå og støtte dig.

4.Hård udenpå – blød indeni? Find din ægte indre styrke

Typisk har du gemt sårbare og negative følelser bag en skal eller en mur, fordi du har lært det som barn eller i et tidligere forhold. Du fokuserer på den ydre verden og ikke den indre. Derfor kan du virke ‘hård’ og ‘stærk’.

Men der er tale om en tilsyneladende styrke – ikke en ægte styrke – når du mangler kontakt til dine følelser og kropsfornemmelser. Typisk kan du have selvtillid, dvs. troen på at du kan, men ikke selvværd, dvs. troen på, at du er elsket og god nok.

En ægte indre styrke er kendetegnet ved:

  • både selvtillid og selvværd.
  • god kontakt til følelser og forståelse af følelser.
  • accept af – snarere end angst for – negative følelser.
  • god kontakt til forskellige fornemmelser i kroppen.

Eksempel:

Du vælger en partner, der virker mere tiltrukket af dig end omvendt. Hvorfor?

  • Fordi du garderer du dig imod at føle dig ‘svag’ ved en mulig afvisning.
  • Fordi du tænker: “hvis jeg bliver afvist af dig, er jeg underlegen og du er overlegen. ”

Men ægte indre styrke knytter sig til:

  • følelsesmæssig kompetence: at kunne mærke og rumme følelser af afvisning, tab og manglende kontrol.
  • ligeværdighed: Du har en dybere oplevelse af: “jeg er ok, du er ok, vi er ligeværdige” – også selvom kærligheden ikke er gengældt.
  • selvværd: jeg har værdi uanset hvad – også selvom du afviser mig.

Du kan lade som om, at du er stærk, når du vælger en partner, som du føler dig ‘sikker på’.

Men du føler dig ægte stærk, når du tør vælge en partner, du virkelig er tiltrukket af.

overstimuleret sensitiv kvinde med røg ud af ørene

5.Træn dig i at regulere dine følelser i svære situationer

Tænk over: “hvilke situationer med min partner har jeg svært ved at være i følelsesmæssigt?”
Typisk vil du i disse situationer forsøge at:

  • komme væk.
  • blive træt, sulten, tørstig eller få trang til at gå på toilettet.
  • glemme, hvad din partner lige har sagt.
  • skifte emne.
  • bevæge kroppen.
  • lave noget fysisk.
  • afvise din partner og f.eks. sige: “Det forstår jeg slet ikke”. Eller “Det kan jeg ikke gøre noget ved.” Eller “Det er noget pjat.”
  • give din partner oplevelsen: “Det er forkert af dig at sige det her.”

Du vil med eller uden ord give din partner budskabet: “Det her vil jeg ikke tale om. Det vil jeg gerne væk fra.” Og indeni vil du føle dig truet.

Når din partner senere forsøger at tage tråden op på ny, kan du igen forsøge at slippe væk fra det, du har svært ved at rumme. Din partners frustration stiger, hvilket kan få din egen uro til ligeledes at stige.

Bevar roen og bliv i situationen i stedet for at undvige

  1. Skab ro i kroppen: Gør dit åndedrag roligt, slap af i kroppens muskler, giv slip i en anspændt kæbe eller et stivnet ansigtsudtryk.
  2. Skab ro i følelseslivet: Læg mærke til dine følelser, betragt dem og husk, at følelser kommer og går. Du behøver ikke flygte. Du kan godt være et vidne til følelserne uden at blive fanget ind af dem. Når du træner dig selv i at være et vidne opnår du en befriende indre ro, som du går glip af hver gang du flygter.
  1. Skab ro i tankerne: Tænk f.eks.: “jeg er stærkere end dette midlertidige ubehag. Jeg behøver ikke at være bange for min partner, når hun er vred. Eller: jeg behøver ikke være bange for min partner, når han er skuffet over mig. Jeg kan lytte, reflektere og behøver ikke køre op i en spids.”

Vigtig pointe: Når du beroliger krop, følelser og tanker, kan dine handlinger udspringe af en mere ægte indre styrke – i stedet for at komme fra den “mur” eller “skal”, du tidligere har beskyttet dig bag.

6.Dvæl ved følelser for din partner, der er positive, tilgivende, hjertevarme og respektfulde

Du kan bære en fjendtlig, irriteret og skuffet holdning til din partner, hvor små situationer bliver til sten, du lægger i en stadig tungere rygsæk. Gradvist er der så meget at bære på, at du har svært ved at mærke kærlige følelser.

Øv dig i at bruge direkte, ligeværdig og problemløsende kommunikation, hvor du billedligt talt får stenene ud af rygsækken i stedet for at bære rundt på dem. Giv din partner en chance for at høre, hvad du siger, og lyt også selv den anden vej.

Dvæl ved positive følelser for din partner. Også når din partner ikke er til stede. Det modvirker tilbøjeligheden til at fortabe sig i den indre rygsæk af fjendtlighed – og hjælper til at blive mere bevidst og kærlig.

Husk dine egne fejl. Når din partner begår fejl eller forskelle mellem jer frustrerer dig, skal du være opmærksom på, om du tænker: “Jeg er ok, du er ikke ok.” Forskningen tyder på, at dette tankemønster er mere oplagt, når du har undvigende tilknytning.

Prøv i stedet at tænke: “Du er ok, og jeg er ok – også når vi er forskellige.” Det vil gøre dig mere lydhør og respektfuld – og mindre fjendtlig og afstandtagende

7.Vær lydhør, støttende og nærværende når din partner har det svært

Gensidig tillid er baseret på at være sammen både i medgang og modgang. De sider af din personlighed, der er ramt af undvigende tilknytning, kan få dig til at virke fraværende over for din partner, når livet bliver svært.

Vigtig pointe: Fordi du forsøger at undgå det negative, kan du virke som en ven i solskin. Men ikke i regnvejr. Det kan såre din partner.

Forstå baggrunden: Du har som barn ikke selv prøvet af få den forståelse og støtte, din partner ønsker. Derfor ved du heller ikke, hvordan man giver den.

Du har selv ‘klaret’ problemer helt alene og har trøstet dig selv ved at se bort fra ting, gøre noget andet og tænke på noget andet.

Ligesom du er fraværende over for dine egne problemer, kan du også være fraværende over for din partners problemer. Ikke af ond vilje, men fordi du har lært at lægge afstand til det negative.

Praktiske tips til at være en bedre støtte, når din partner har det svært:

  1. efterlign mennesker, du respekterer, som er gode til at give støtte, når andre har det svært. Ved at efterligne sådanne rollemodeller bliver du mere som dem.
  2. bed din partner om hjælp. Du kan f.eks. sige: “det er svært for mig at støtte dig. Vil du sige helt konkret, hvad jeg skal gøre?”
  3. vær åben om behov for at trække dig. I stedet for at ‘fordufte uden ord’  (som din partner kan opleve som et svigt) kan du sige: “Det er svært for mig, når du taler om meget negative følelser i meget lang tid. Jeg vil gerne være der, men jeg er nødt til at have lidt pauser indimellem. Kan du forstå/tilgive det og bevare tilliden til mig?”
  4. vend tilbage til emnet på eget initiativ. Spørg din partner: “Hvordan går det med xxx nu? Føler du, at jeg er her? Hvis ja, hvad er det jeg gør rigtigt? Hvis nej, hvad skal jeg gøre mere af? – og mindre af?
  5. Bliv stærkere end din autopilot, som trækker dig væk fra at følge op på vigtige samtaler: “Så snart vi er færdige med at tale om det, glemmer jeg det – når problemet er ude af øje, er det også ude af sind.”
  6. Afsæt tid til at tænke på din partners indre liv hver dag: I forskningen er det kendt som ‘at mentalisere’. Du kan:
    • reflektere over din partners indre tilstande.
    • ‘se dig selv med din partners øjne.’  Svare på spørgsmålet: “hvis jeg gør xxx, så vil min partner føle xxx.”
    • vide, hvad der gør din partner tryg, glad og lykkelig.

Husk at mentalisering – indlevelsesevne og daglige refleksion over din partners indre liv – er en meget afgørende ingrediens i et lykkeligt parforhold.

8.Bliv god til at afstemme, koordinere og planlægge med din partner

Tidligere i dit liv er du blevet skuffet i nære relationer, og du har håndteret de svære følelser med en forventning til nære forhold, hvor:

“Jeg klarer mine ting, og du klarer dine ting.”

I en trygt tilknyttet relation er du og din partner som højre og venstre vinge på en fugl. Der er en fælles kurs, og vingerne arbejder koordineret sammen om at nå fremad.

Din undvigende tilknytning kan bidrage til utryghed og problemer i parforholdet ved manglende koordinering, planlægning og afstemning.

Din partner kan opleve:

“Du går dine egne vegne, og du er ligeglad med konsekvenserne for mig.

Du kan fremstå egoistisk, ligeglad, uforudsigelig og/eller hensynsløs. Frustrationen kan føre til, at din partner konstant forsøger at ‘fange dig ind’, mens du forsøger at ‘slippe fri’.

Du siger, at det handler om, at du gerne vil leve spontant. Men du overser dine dybere vanskeligheder med nærhed og samhørighed.

Bryd mønstret og træn dig bevidst i:

  • at spørge din partner: “hvad har du lyst til i aften, i weekenden, i ferien…”
  • lyt til din partners behov, reflekter lidt dybere over dem.
  • spørg dig selv: hvad ønsker jeg egentlig selv. Se bagom din ‘autopilot’, som konstant er sulten efter mere afstand, enetid og frirum.
  • tænk i en ‘win-win’ løsning. Tænk i BÅDE at tage højde for dine egne OG din partners ønsker.
  • skab konstruktive dialoger med din partner – i stedet for at argumentere.

Der er forskel mellem:

  1. at bestemme: du og/eller din partner forsøger at få egne ønsker igennem. Også på bekostning af at tage hensyn til hinanden.
  2. at afstemme: du og/eller din partner forsøger at forstå og koordinere livet sammen på en måde, der tager højde for begges ønsker og behov.

Du kan måske tænke: “Problemet handler om min partners trang til at bestemme over mig og min tid”. Men går du et spadestik dybere i din personlige udvikling, vil du opdage, at din partner ikke på samme måde forsøger at ‘fange dig ind’, når du selv slipper din undvigende tilknytning.

Vigtig pointe: Du kan SELV kan skabe positiv forandring. Du behøver ikke passivt at vente på, at din partner forandrer sig.

9.Bliv mere bevidst om de mørke sider af livet, du forsøger at glemme

Tilbøjeligheden til at skubbe livets mørke sider ud af din bevidsthed kan f.eks. vise sig ved, at du…

  • kun husker få situationer fra din barndom.
  • ofte glemmer det konkrete indhold i diskussioner og uoverensstemmelser.
  • bliver stille, når din partner siger noget, du er uenig i – og bagefter skubber det væk.
  • prøver at nedtone det, når din partner er utilfreds eller bekymret – og er uenig med din partner om, at der er grund til ubehag eller uro.
  • opfordrer dig selv og andre til at tænke positivt – på en måde, hvor der ikke bliver taget fat om problemerne.
  • ikke er modtagelig for feedback. Du fejer det af med at sige: “Det er ikke min skyld. Hvorfor kritiserer du mig altid?”

Hvad kan du gøre?

Prøv dagligt at undersøge, om der er negative sider af livet, du afviser eller undviger at kigge på. Prøv i stedet at anerkende disse sider og forholde dig konstruktivt.

Eksempel: Din partner er ked af, at du virker vred.

I stedet for at sige: “Det passer ikke. Du overdriver!” kan du sige: “Det kan godt være. Det har jeg ikke været opmærksom på.”

Prøv derfor ærligt at bruge lidt tid på at undersøge, om du er vred eller irriteret. Tal problemløsende med din partner om årsagen i stedet for at lukke dig inde og lade som om, du er uberørt.

10.Få støtte fra din partner

Her i artiklen har fokus været på, hvad du selv kan gøre for at skabe tryghed og styrke kærligheden i forholdet. Men din partners hjælp er uvurderlig i processen.

Husk, at din partner med sin opførsel i høj grad kan støtte dig i at udvikle en tryg tilknytningsstil. Hvad skal din partner fokusere på?

  • give dig tid til at dvæle ved dit indre liv. F.eks. lade der være pauser i jeres samtaler om personlige emner, hvor du får tid til virkelig at mærke dine følelser og mavefornemmelser, inden du svarer – i stedet for bare at svare uden eftertanke.
  • ikke automatisk tage din afstandtagen personligt. Dvs. forstå, at sår fra tidligere i livet, har givet dig modvilje mod nærhed – i stedet for automatisk at tolke din adfærd som mangel på kærlighed.
  • respektere, når du bliver overvældet. Tage dybe følelsesmæssige samtaler med dig i ‘små bidder’. I stedet for at bringe ‘alt frem på én gang’.
  • støtte dig i at overvinde angsten for nærhed. Hvad sker der, hvis du begynder at åbne op for dit indre, og din partner er meget kritisk, overbekymret eller følelsesladet? Så vil du blive bekræftet i, at det ‘er farligt’ og ‘ikke nytter noget’ at åbne sig. Dvs. at din partner – ved at møde dig roligt, afstemt og følelsesmæssigt kompetent – kan hjælpe den trygge tilknytningsstil på vej.

Har du en partner, som også er utrygt tilknyttet – og som måske endda har en ambivalent /ængstelig tilknytningsstil – er det vigtigt, at I begge forpligter jer til at hjælpe hinanden til at blive trygge.

Var du glad for denne artikel om med gode råd til kærlighed og parforhold, når du har en utryg undgående tilknytningsstil? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden og gode råd hver måned.

Anbefalede tilbud

Kærlighedsliv og parforhold: 3-timers online seminar

Få vigtige redskaber til parforholdet, hvor én eller begge er sensitive

3-timers onlne seminar: Få vigtige redskaber til kærlighedslivet, når du og/eller din partner har sensitive træk.

Indre ro med hjertekohærens:

Lær en effektiv metode, du kan bruge i alle tænkelige situationer – og få det bedste frem i dig selv.

1-dagskursus: Enkle øvelser, du kan bruge før, under og efter overstimulation. Få flere positive følelser, højere livskvalitet og bedre søvn. Også egnet til at slippe stress, angst og depression.

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer:

Find indre ro, styrk din handlekraft og få mere overskud til ydre stress

1-dagskursus: Bryd negative tankemønstre, frisæt din handlekraft og få enkle øvelser til indre ro, styrke og overbevisning.

Fra Vrede til Varme:

Lær at håndtere din vrede mere bevidst, kompetent og positivt

1-dagskursus: Styrk din autoritet, slip det negative og få bedre helbred og relationer. Lær at håndtere vrede på en stærk og positiv måde, som får de bedste sider frem i dine sensitive træk.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb og individuelle samtaler med fokus
på at udvikle en tryg tilknytningsstil er du meget velkommen at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER