Særligt sensitive ulemper. Håndter 10 udfordringer ved særlig sensitivitet
Ulempen ved at være særligt sensitiv: lær at genkende og håndtere de mørke sider af din særlige sensitivitet
De særligt sensitive ulemper er vigtige at genkende og lære at håndtere. Læs artiklen og lær mere om, hvordan du kan opdage de udfordringer, din særlige sensitivitet giver dig – og bearbejde dem konstruktivt
Forfatterne er psykolog Lise August og psykoterapeut Martin August, som har 20 års erfaringer med at afhjælpe ulemper ved særlig sensitivitet i deres arbejde med undervisning og psykoterapi .
10 særligt sensitive ulemper
Lær at genkende, forstå og tackle ulemperne ved at være særligt sensitiv
1.Påvirkelighed over for andres energi: Når spejling bliver et fængsel
Som en spejlblank bjergsø, der reflekterer landskabet omkring sig, tager du intuitivt farve af de mennesker og stemninger, du omgiver dig med. Men når din sensitivitet gør dig særligt påvirkelig over for andres følelser, værdier og adfærd, kan det være svært at bevare en stærk kerne af dig selv.
🔹 I relationer kan du ubevidst tilpasse dig for meget, så din egen personlighed kommer i baggrunden. Hvis du har haft forældre, en partner eller en chef med stærke holdninger eller humørsvingninger, kan du have lært at spejle dem for at skabe harmoni – ofte på bekostning af dig selv.
🔹 I arbejdslivet kan du hurtigt tage stemningen på en arbejdsplads ind og spejle ledelsesstilen, også selvom den ikke stemmer overens med dine egne værdier. Hvis du arbejder under en usikker eller dominerende leder, kan du ende med at internalisere stress, selvom det ikke er dit ansvar.
🔹 I sociale sammenhænge kan du føle dig presset til at passe ind, fordi du mærker andres behov så stærkt. Det kan føre til, at du justerer din adfærd for at undgå konflikter eller ubevidst indoptager dele af andres verdenssyn – også selvom det strider mod dine egne dybeste overbevisninger.
Sådan beskytter du dig selv:
✔️ Øv dig i at registrere, hvornår du spejler andre uden at ville det. Læg mærke til, hvornår du tilpasser dig automatisk – og spørg dig selv: Er dette mit eget valg, eller er jeg bare på autopilot?
✔️ Vælg bevidst, hvem du lader påvirke dig. Ikke alle mennesker eller miljøer er sunde for dig at spejle. Tænk over, hvilke stemninger og holdninger der smitter af på dig – og om du har brug for at tage et skridt væk fra visse relationer.
✔️ Find tilbage til din egen kerne. Giv dig selv tid alene til at mærke, hvem du er, når du ikke er omgivet af stærke meninger eller energier. Skriv dagbog, gå ture i naturen, eller brug meditation til at lande i dig selv igen.
Sensitivitet gør dig åben og lærende, men uden de rette grænser kan det føre til, at du mister dig selv i andres fortællinger. Din evne til at spejle er en gave – men kun, hvis du også husker at se dit eget spejlbillede tydeligt.
Læs også artiklerne:
2.At tage kritik for dybt ind – når ord rammer hårdere end de burde
Som en solsikke, der drejer sig mod lyset for at vokse, suger du ikke kun næring til dig – du absorberer også skyggerne. Din sensitivitet gør dig modtagelig for feedback, men det betyder også, at negative ord kan sætte sig fast og føles langt stærkere, end de egentlig burde.
🔹 Når kritik rammer som et slag – Selv en almindelig bemærkning kan føles overvældende, hvis den lander på det forkerte tidspunkt. Du kan opleve at gruble over en kommentar i dagevis, selv når den var ment som en uskyldig observation.
🔹 Når feedback ikke er fair – Misundelse, projektioner og dårligt formuleret kritik kan ramme dig dybere, end de ville gøre hos mindre sensitive personer. Hvis en chef, ven eller partner kritiserer dig uden omtanke, kan det sætte sig som en tvivl på dig selv – selv hvis kritikken reelt siger mere om dem end om dig.
🔹 Når du mister dig selv i andres vurderinger – Fordi du er god til at tilpasse dig og se ting fra andres perspektiv, kan du komme til at tage al feedback seriøst – også den, der slet ikke burde få din opmærksomhed. Du kan måske føle, at du bør ændre dig, bare fordi nogen har en mening om dig.
Sådan beskytter du dig selv:
✔️ Lær at sortere i feedback. Ikke al kritik er gyldig – spørg dig selv: Kommer dette fra en person, hvis vurdering jeg stoler på? Hvis ikke, så giv slip på det.
✔️ Husk, at andres ord ikke altid er sandhed. Nogle gange er kritik mere en afspejling af afsenderens følelser end af dine reelle fejl eller mangler.
✔️ Øv dig i at stå stærkt i dig selv. Hvis du ved, at du gjorde dit bedste, eller at din intention var god, så lad ikke tilfældige kommentarer få magt over dig.
Sensitivitet gør dig åben for udvikling, men den kan også gøre dig sårbar over for ord, der ikke fortjener din energi. Husk, at det ikke er din opgave at bære rundt på al den kritik, verden sender din vej.
Udbrændt. Sådan får du dig selv og din energi tilbage.
3.Overvældelse af sanseindtryk – når verden føles som en konstant strøm af stimuli
Som en højtunet antenne opfanger du signaler, andre ikke engang registrerer – fra den svage summen af et neonlys til de små emotionelle skift i et rum. Du mærker stemninger, dufte, farver og lyde i en intensitet, der kan gøre verden både smuk og overvældende. Men den konstante strøm af sanseindtryk har en pris: du betaler med din energi.
🔹 Du bliver hurtigere udmattet. Fordi du tager flere detaljer ind end de fleste, bruger din hjerne konstant energi på at behandle information – uanset om indtrykkene er positive eller negative. Selv glade oplevelser kan føles som en form for “træthed,” fordi de bliver processeret så dybt.
🔹 Du har sværere ved at ignorere sanseindtryk. Hvor andre kan sidde på en café og filtrere støjen væk, kan du måske høre hver eneste samtale, mærke lysets intensitet eller sanse den travle energi i rummet. Det betyder, at selv hverdagsmiljøer kan føles overstimulerende.
🔹 Du kan have svært ved at finde ro. Når sanseindtryk sætter sig dybt, kan det være svært at “lukke af” for verden – også når du egentligt har brug for at slappe af. Dit nervesystem arbejder på højtryk, og det kan være udfordrende at skifte fra input til afkobling.
Sådan beskytter du din energi:
✔️ Prioritér pauser fra stimuli. Planlæg ro i løbet af din dag, hvor du ikke skal tage nyt ind – det kan være tid i naturen, meditation eller bare et øjeblik uden skærme og støj.
✔️ Skab omgivelser, der understøtter dig. Lyd, lys og rummets energi påvirker dig stærkt – vælg derfor bevidst, hvilke miljøer du opholder dig i, og hvor du arbejder bedst.
✔️ Øv dig i at filtrere sanseindtryk. Det kan hjælpe at bruge teknikker som støjdæmpende hovedtelefoner, beroligende dufte eller en bevidst grounding-praksis for at holde din energi stabil.
Sensitivitet gør, at du kan opleve livets skønhed mere intenst – men det betyder også, at du skal være ekstra opmærksom på, hvornår du bliver overstimuleret, så du ikke brænder ud.
4. Når særlig sensitivitet gør barndommens sår dybere
Som særligt sensitiv barn tager du ikke bare verden ind – du mærker den i hver eneste fiber af din krop. Hvis du er vokset op i en familie med konflikter, kulde, kritik eller en grundlæggende utryg atmosfære, har det formentlig påvirket dig mere, end det ville have gjort for et mindre sensitivt barn. Du registrerede ikke bare stemningen – du sugede den ind i dig.
🔹 Når du ikke kunne være dig selv – Hvis du tidligt lærte, at dine følelser var “for meget”, eller at du skulle tilpasse dig for at undgå konflikt, kan det have skabt en grundlæggende usikkerhed i dig. Du kan opleve en dyb frygt for at blive afvist, ikke være god nok eller føle, at du konstant skal scanne omgivelserne for tegn på fare.
🔹 Når du bærer din families smerte videre – Hvis du er vokset op i et miljø med skænderier, følelsesmæssig kulde eller manipulation, kan din sensitivitet have gjort dig særligt modtagelig for at tage disse mønstre med ind i dit voksne liv. Du kan opleve, at du let bliver trigget af situationer, der minder om din barndom – også selvom du rationelt ved, at du er i en anden virkelighed nu.
🔹 Når du bliver mere udsat for psykiske udfordringer – Fordi du føler alt stærkere, kan du være mere tilbøjelig til at udvikle angst, depression eller traumer, hvis du er blevet udsat for svigt eller usunde dynamikker i din opvækst. Din sensitivitet kan gøre, at smertefulde oplevelser sætter sig dybere og bliver sværere at slippe.
🔹 Når du rystes og kommer i krise – Særligt sensitive mennesker kan reagere stærkere på livskriser, fordi de bearbejder oplevelser mere intenst. Hvis du har et sårbart fundament fra barndommen, kan det være sværere at genfinde balancen efter svære oplevelser, og du kan have brug for mere tid og støtte til at hele.
Sådan beskytter og styrker du dig selv:
✔️ Bliv bevidst om dine mønstre. Hvis du har svært ved at slippe barndommens dynamikker, kan det hjælpe at arbejde med at forstå dem – fx gennem terapi, selvrefleksion eller mindfulness.
✔️ Giv dig selv den omsorg, du ikke fik. Du kan ikke ændre fortiden, men du kan begynde at behandle dig selv med den kærlighed og anerkendelse, du måske ikke fik som barn.
✔️ Vær opmærksom på triggers og gentagne mønstre. Hvis du ofte ender i relationer eller situationer, der vækker gamle følelser af utryghed, så spørg dig selv: Er dette en gentagelse af min fortid? Hvordan kan jeg reagere anderledes denne gang?
✔️ Se dig selv i et nyt lys. Din barndom behøver ikke definere dig. Du kan skabe nye roller og oplevelser for dig selv, hvor du ikke er barnet, der skal tilpasse sig, men den voksne, der vælger sin egen vej.
At være særligt sensitiv betyder, at du har følt dybere – men det betyder også, at du kan hele dybere. Du er ikke din fortid. Du er mere end det, du har oplevet.
5. Overansvarlighed – når andres behov altid kommer først
Som et levende kildevæld, der aldrig stopper med at strømme, har du en naturlig impuls til at støtte, hjælpe og tage ansvar for andre. Men når din sensitivitet gør, at du mærker andres behov stærkere end dine egne, kan det føre til en usund selvopofrelse, hvor du giver mere, end du har at give.
🔹 Når du føler, at det er dit ansvar at fikse alt – Hvis nogen omkring dig har det svært, kan du have svært ved at slippe tanken om, at det er din opgave at hjælpe dem. Selv når det ikke er dit ansvar, kan du føle en dyb skyldfølelse, hvis du ikke træder til.
🔹 Når du tilsidesætter dig selv for andres skyld – Det kan være svært for dig at sige nej, sætte grænser eller lade andre tage ansvar for deres egne problemer. Du kan ende med at bruge din energi på at løse andres udfordringer, mens du ignorerer dine egne behov.
🔹 Når du tiltrækker relationer, der dræner dig – Fordi du er en naturlig hjælper, kan du tiltrække mennesker, der er vant til at modtage – men ikke til at give. Hvis du ofte føler dig udmattet i dine relationer, kan det være, fordi du tager for meget ansvar uden at få den samme omsorg retur.
🔹 Når du brænder ud af at være den, der altid rækker ud – Dit hjerte er stort, men hvis du konstant giver, uden at genoplade dig selv, risikerer du at blive udmattet, frustreret og måske endda bitter.
Sådan beskytter du dig selv:
✔️ Spørg dig selv: Hjælper jeg, fordi jeg vil – eller fordi jeg føler, at jeg skal? Hvis du hjælper af frygt for at skuffe nogen, er det måske et tegn på, at du skal trække en grænse.
✔️ Øv dig i at sige nej. Det er ikke dit ansvar at bære andres byrder – og nej betyder ikke, at du ikke er et godt menneske.
✔️ Vælg dine kampe. Du kan ikke redde hele verden, og det er heller ikke meningen. Brug din energi, hvor det virkelig føles meningsfuldt, og lad andre tage ansvar for sig selv.
✔️ Lær at tage imod. Du fortjener lige så meget omsorg og støtte, som du giver til andre. Hvis du aldrig lader andre hjælpe dig, fratager du dem muligheden for at vise dig kærlighed.
Du er ikke en bundløs kilde af støtte – du er et menneske, der også har behov, grænser og værdi i sig selv. Husk, at du ikke kun er værdifuld, når du giver – du er også værdifuld, når du tager imod.
6. Når overstimulering gør dig mindre rummelig og mere irritabel
Som særligt sensitiv har du en stor kapacitet for empati og hjælpsomhed – men når du bliver overvældet, kan det have den modsatte effekt. Når dine sanser er overfyldte, dit nervesystem er på overarbejde, og du ikke har fået tid til at lade op, kan du opleve, at din evne til at være tålmodig, social og hjælpsom falder drastisk.
🔹 Når din velmenende hjælpsomhed forsvinder – Normalt er du den, der rækker ud og støtter andre, men når du er overstimuleret, kan du i stedet trække dig eller reagere kort for hovedet. Du kan opleve, at du bliver irriteret, selv når nogen har brug for dig – ikke fordi du ikke vil hjælpe, men fordi du ikke har mere energi at give af.
🔹 Når din irritation tager over – Små ting, du normalt ville ignorere, kan pludselig føles utålelige. Du kan blive mere sårbar over for larm, skarpt lys, uro eller små fejl fra andre – og uden at ville det, kan du komme til at reagere vredt eller utålmodigt.
🔹 Når du bliver mere selvoptaget – Fordi overstimulering aktiverer dit nervesystem, kan du komme til at lukke af for andre for at beskytte dig selv. Du kan føle et stærkt behov for at trække dig, ignorere beskeder eller ikke engagere dig i sociale sammenhænge – hvilket kan få dig til at fremstå mere selvoptaget eller distanceret, selvom det i virkeligheden er din måde at håndtere belastningen på.
🔹 Når din sociale kompetence svigter – Når du er træt og overvældet, kan det være sværere at aflæse sociale koder, reagere hensigtsmæssigt eller finde de rigtige ord. Du kan føle dig mere klodset i samtaler, misforstå ting lettere eller endda blive mere konfliktsøgende, end du normalt ville være.
Sådan beskytter du dig selv og andre:
✔️ Lær dine advarselssignaler at kende. Hvis du opdager, at du begynder at blive irritabel eller utålmodig, kan det være et tegn på, at du har brug for en pause, før det eskalerer.
✔️ Planlæg tid til at lade op. Sørg for, at du ikke overfylder din kalender – og giv dig selv tid til ro, især efter sociale eller sansemættede oplevelser.
✔️ Kommunikér åbent. Hvis du ved, at du er overstimuleret, så sig det i stedet for at lade det påvirke dine relationer. Et simpelt: “Jeg har brug for lidt ro lige nu, men jeg vil rigtig gerne snakke senere” kan forhindre misforståelser.
✔️ Husk, at det er normalt at have begrænsninger. Du skal ikke altid være den tålmodige, empatiske og hjælpsomme – du er også et menneske, der har brug for pauser.
Når du er overstimuleret, er du ikke altid den bedste udgave af dig selv – og det er helt okay. Det vigtigste er at lære at genkende tegnene og tage ansvar for din energi, så du ikke utilsigtet skubber dem væk, du holder af.
7. Når overforberedelse og perfektionisme skaber anspændthed og skam
Som særligt sensitiv har du en stærk evne til at forudse og planlægge, fordi du ønsker at gøre tingene rigtigt. Du tænker dybt over detaljer, konsekvenser og hvordan du bedst navigerer i en given situation. Men denne forberedelsestrang kan også føre til overanspændthed, skam og en oplevelse af, at du aldrig helt slår til.
🔹 Når du forbereder dig så meget, at du glemmer at leve – I et forsøg på at gøre alt korrekt kan du bruge uforholdsmæssigt meget tid på at planlægge, analysere og justere, så du ikke træder forkert. Dette kan gøre dig anspændt, og andre kan opleve dig som kontrolleret eller lidt udmattende at være sammen med.
🔹 Når skam bliver en skygge over dine handlinger – Hvis noget alligevel går galt, kan du have en tendens til at vende det indad og føle, at du burde have forudset eller håndteret det bedre. Fejl, som andre hurtigt ryster af sig, kan sætte sig dybt i dig som skam, fordi du føler, at du burde have vidst bedre.
🔹 Når du tager ting for personligt – Fordi du er så selvkritisk, kan selv en mild kommentar eller en uventet situation føles som en personlig fiasko. Du kan komme til at tolke ting som kritik, selv når de slet ikke var ment sådan, fordi din indre perfektionisme har sat barren så højt.
🔹 Når du mister evnen til at være spontan – I din søgen efter at gøre tingene rigtigt kan du ubevidst begrænse din egen frihed. Du kan have svært ved at give slip, improvisere og stole på, at tingene nok skal gå, også selvom de ikke er 100% under din kontrol.
Sådan skaber du mere ro og frihed for dig selv:
✔️ Giv slip på behovet for kontrol. Mind dig selv om, at verden ikke falder sammen, hvis alt ikke er perfekt – ofte er det netop i det uforudsigelige, at de bedste oplevelser opstår.
✔️ Lær at være spontan i små skridt. Øv dig i at tage hurtige beslutninger uden at overtænke dem. Start i det små – vælg en ny ret på menuen, sig ja til en impulsiv invitation, eller gå en ny vej hjem.
✔️ Omfavn fejl som en naturlig del af livet. Spørg dig selv: Ville jeg dømme en god ven så hårdt, som jeg dømmer mig selv? Hvis ikke, så prøv at give dig selv samme rummelighed.
✔️ Find strategier til at berolige dit nervesystem. Når du mærker anspændtheden stige, kan dybe åndedrag, meditation eller en bevidst pause hjælpe dig med at genvinde roen.
Du behøver ikke vide alt på forhånd eller forberede dig til perfektion for at være værdifuld. Livet handler ikke kun om at gøre tingene rigtigt – det handler også om at turde være i det uforudsigelige.
Læs også artiklen. Håndter kritik. 10 ting du kan tænke, sige og gøre.
8.Når du har brug for tid – men livet kræver hurtige beslutninger
Som særligt sensitiv bearbejder du information dybere end de fleste. Når du lærer noget nyt, har du brug for tid til at integrere det, og når du skal træffe en beslutning, vil du helst have det store overblik først. Men livet giver dig sjældent den luksus – og når tingene går for hurtigt, kan det føre til forvirring, frustration og følelsesmæssig overvældelse.
🔹 Når du ikke når at fordøje din læring – Hvis du konstant bliver presset til at gå fra én opgave til den næste uden tid til refleksion, kan det føles som om, du aldrig rigtigt tilegner dig ny viden. Du kan opleve, at du glemmer, misforstår eller mister din entusiasme, fordi det hele bliver for overvældende.
🔹 Når hurtige beslutninger føles som et mareridt – Du vil helst forstå alle nuancer, før du træffer en beslutning, men det tillader virkeligheden ikke altid. Når du bliver presset til at vælge hurtigt, kan du føle dig rådvild, komme til at tage et valg, du senere fortryder, eller simpelthen fryse i stedet for at handle.
🔹 Når du bliver så overvældet, at du giver op – Hvis du ikke føler, at du har haft tid nok til at tænke tingene igennem, kan du blive så frustreret, at du enten giver op, trækker dig eller reagerer irrationelt. Du kan opleve at blive vred på situationen – eller på dig selv for ikke at kunne følge med.
🔹 Når du tvivler på dig selv bagefter – Efter en hurtig beslutning kan du bruge lang tid på at analysere, om du valgte rigtigt, om der var en bedre løsning, eller om du skulle have sagt noget andet. Det kan føre til en indre uro, hvor du konstant gennemgår scenariet i dit hoved.
Sådan lærer du at handle, selv når du ikke har al tid i verden:
✔️ Øv dig i at tage små, hurtige beslutninger. Start i det små – vælg en ret fra menukortet uden at overanalysere, eller sig “ja” til noget, før du har vejet alle fordele og ulemper.
✔️ Accepter, at du ikke altid får det fulde overblik. Spørg dig selv: Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg vælger forkert? Ofte er konsekvenserne mindre, end du frygter.
✔️ Find en strategi, der giver dig tryghed i beslutninger. Hvis du ofte føler dig overvældet, så skab en simpel beslutningsproces: F.eks. Hvis jeg stadig er i tvivl efter 30 sekunder, vælger jeg det, der føles bedst i øjeblikket – og så slipper jeg tanken bagefter.
✔️ Lad ikke frygten for at fejle holde dig tilbage. Hvis du fortryder en beslutning, så mind dig selv om, at det er en del af livet. Lær af den – og gå videre.
Livet venter ikke altid på, at du er 100% klar. Nogle gange skal du træffe et valg og stole på, at du kan navigere i konsekvenserne bagefter.
8.Hårdere ramt af uretfærdighed – når verden føles for skæv
Som en vægtskål, der straks tipper ved den mindste ubalance, mærker du uretfærdighed med en intensitet, der kan være både frustrerende og udmattende. Din sensitivitet gør dig ekstra bevidst om, når noget ikke stemmer – men det betyder også, at du kan føle dig dybt ramt, når du oplever uretfærdighed i dine relationer, på din arbejdsplads eller i verden omkring dig.
🔹 Når uretfærdighed i relationer rammer hårdt – Hvis du oplever, at nogen behandler dig eller andre unfair, kan det føles som et personligt angreb på din egen integritet. Hvis en ven, partner eller kollega manipulerer, lyver eller opfører sig uærligt, kan du have svært ved at ryste det af dig.
🔹 Når du føler dig magtesløs på arbejdet – Hvis du arbejder et sted, hvor du oplever uretfærdige strukturer, dårlig ledelse eller forskelsbehandling, kan det være mentalt drænende. Du kan føle et stærkt behov for at kæmpe imod – men også en dyb frustration, hvis du ikke bliver hørt.
🔹 Når verdens uretfærdighed tynger dig – Nyheder om social ulighed, klimakrise, krige eller politisk korruption kan påvirke dig mere end gennemsnittet. Du føler smerten bag tallene, ser konsekvenserne for mennesker og natur, og kan have svært ved at acceptere, at verden er så skæv.
Sådan beskytter du dig selv:
✔️ Accepter, at du ikke kan rette op på alt. Din retfærdighedssans er stærk, men det er ikke din opgave at bære hele verdens byrder alene. Vælg, hvor du vil bruge din energi.
✔️ Skab grænser for, hvad du tager ind. Hvis du ofte bliver følelsesmæssigt påvirket af nyheder eller sociale medier, så vær bevidst om, hvor meget du eksponerer dig selv for.
✔️ Brug din retfærdighedssans konstruktivt. I stedet for at drukne i frustration, så find små handlinger, hvor du kan gøre en forskel – det kan være i dine relationer, på din arbejdsplads eller gennem velgørenhed.
Du har en unik evne til at mærke, hvad der er rigtigt og forkert – men hvis du ikke passer på dig selv, kan det føles som en konstant kamp mod en verden, der sjældent er så retfærdig, som du ønsker den var. Din følsomhed er en gave, men kun hvis du husker at beskytte din energi.
10. Når modgang rammer hårdere – og føles sværere at rejse sig fra
Som særligt sensitiv oplever du ikke kun glæderne i livet mere intenst – du mærker også modgang dybere end de fleste. Når livet kaster udfordringer i din retning, kan det føles mere overvældende, mere uretfærdigt og sværere at håndtere. Hvor andre måske ryster en oplevelse af sig, kan du sidde fast i følelsen af smerte, sorg eller skuffelse i lang tid.
🔹 Når modløsheden rammer hurtigere – Hvis du gentagne gange har oplevet skuffelser eller nederlag, kan du begynde at føle, at det hele er håbløst. Hvor andre måske kæmper videre, kan du opleve, at din følsomhed gør det sværere at finde styrken til at prøve igen.
🔹 Når kriser ryster dig i din kerne – En fyring, et brud, sygdom eller en livsændrende oplevelse kan føles som et fuldstændigt tab af fodfæste. Din evne til at analysere og reflektere dybt gør, at du ikke bare går igennem en krise – du mærker den i hver eneste fiber af din krop.
🔹 Når du føler dig uheldig eller som offer for omstændighederne – Hvis livet gentagne gange har gjort ondt, kan det være let at falde i selvmedlidenhed og tænke: Hvorfor sker det altid for mig? Den intense måde, du oplever verden på, kan få dine udfordringer til at veje tungere i din rygsæk, end de måske reelt behøver at gøre.
🔹 Når vrede og bitterhed holder dig fast – Hvis du føler dig dårligt behandlet eller oplever uretfærdighed, kan det være svært at give slip. Du kan opleve, at du bliver ved med at genopleve situationer i dit hoved, hvor du tænker på, hvad du burde have sagt eller gjort – og dermed kommer du til at sidde fast i vreden.
🔹 Når modgang øger risikoen for psykiske lidelser – Fordi du er mere modtagelig for livets følelsesmæssige op- og nedture, er du også mere udsat for at udvikle angst, depression eller traumer, hvis du ikke lærer at håndtere modgang på en bæredygtig måde.
Anbefalinger til at håndtere modgang uden at miste dig selv:
✔️ Mind dig selv om, at smerte ikke betyder, at du er svag. Din reaktion er naturlig for et sensitivt nervesystem – men den definerer ikke, hvor stærk du er.
✔️ Undgå at sidde fast i offerrollen. Tillad dig selv øjeblikke, hvor du fuldt og helt tillader dig at mærke din smerte og sørge. Spørg på andre tidspunkter dig selv: Hvordan kan jeg tage små skridt for at komme videre, i stedet for at dvæle ved, hvor uretfærdigt, trist og hårdt det er?
✔️ Find en sund måde at bearbejde dine følelser på. Skriv dagbog, tal med en ven, gå i terapi – det vigtige er, at du får følelserne ud, uden at de overtager dit liv.
✔️ Øv dig i at finde håb, selv i mørke perioder. Små handlinger, nye perspektiver og støtte fra de rigtige mennesker kan hjælpe dig med at rejse dig igen – også når det føles umuligt.
Modgang rammer dig måske hårdere, når du er særligt sensitiv – men du har til gengæld også evnen til at bearbejde den dybere og lære mere af dine erfaringer. Din sensitivitet gør dig derfor ikke svag – men den kræver, at du lærer at finde vej i livets storme uden at lade dem vælte dig varigt omkuld.
Særlig sensitivitet har både fordele og ulemper
Takket være voksende international forskning er der i dag fokus på, at særlig sensitivitet både rummer lyse og mørke sider.
At der er fordele ved at være særligt sensitiv betyder ikke, at vi skal ignorere ulemperne ved at være særligt sensitiv. Vi skal tværtimod anerkende disse ulemper og vide, hvordan vi forholder os bevidst og modent til dem. Mellem glansbilledet og skræmmebilledet af særlig sensitivitet findes en vigtig mellemvej – en mere realistisk og nuanceret forståelse.
I vores terapi med børn, teenagere, unge og voksne – samt i par- og familieterapi – ser vi gang på gang, hvor vigtigt det er at anerkende begge sider. Når vi hverken overdriver eller underdriver ulemperne ved at være særligt sensitiv, vil de blive mindre belastende i hverdagen.
Kunne du lide denne artikel om at håndtere ulemperne ved at være særligt sensitiv? Så tilmeld dig gerne vores gratis nyhedsbrev her. Det udkommer hver tredje uge med lignende artikler.
Hvis du søger psykoterapi, der integrerer både fordelene og udfordringerne ved sensitivitet, er du meget velkommen til at kontakte os via SMS, mail eller telefon.
Lise August: lise@sensitiv.dk 3110 6260 og Martin August: martin@sensitiv.dk 3110 6360
Læs også artiklen: Fordelene ved at være særligt sensitiv.
Ulempen ved at være særligt sensitiv: 6 ofte stillede spørgsmål om ulemperne ved at være særligt sensitiv
1. Hvordan undgår jeg at blive overvældet af sanseindtryk og følelsesmæssig stimuli?
Svar: Overstimulering sker, når du tager for mange indtryk ind uden at få pauser til at fordøje dem. Skab daglige rutiner, hvor du bevidst trækker dig fra støj, sociale interaktioner eller kaotiske miljøer. Brug teknikker som dyb vejrtrækning, gåture i naturen eller stille tid alene for at berolige dit nervesystem. At være særligt sensitiv betyder ikke, at du skal isolere dig – men du skal være ekstra opmærksom på at beskytte din energi.
2. Hvordan lærer jeg at håndtere kritik uden at tage det for personligt?
Svar: Når du er særligt sensitiv, kan selv velmenende feedback føles som et angreb. Det hjælper at stoppe op og spørge dig selv: Er dette en reel kritik, jeg kan lære af, eller er det bare en andens mening? Øv dig i at se feedback som en mulighed for udvikling – men også i at afvise kritik, der ikke er konstruktiv. Du kan også minde dig selv om, at andres ord ikke altid afspejler sandheden, og at din værdi ikke afhænger af, hvad andre synes.
3. Hvordan kan jeg sætte grænser, når jeg føler et ansvar for at hjælpe andre?
Svar: Som særligt sensitiv kan du let blive den, der altid lytter, hjælper og bærer andres problemer – men det kan føre til udmattelse. Husk, at du ikke kan redde alle, og det er heller ikke din opgave. Øv dig i at sige nej med venlighed, f.eks.: “Jeg vil gerne hjælpe, men jeg har brug for at tage vare på mig selv lige nu.” At beskytte din energi betyder ikke, at du er egoistisk – det betyder, at du respekterer dine egne behov.
4. Hvordan kan jeg lære at tage hurtigere beslutninger uden at blive lammet af tvivl?
Svar: Mange særligt sensitive vil gerne have et fuldt overblik, før de træffer en beslutning, men livet kræver nogle gange hurtige valg. Hvis du føler dig overvældet, så prøv at bruge en simpel beslutningsstrategi: Sæt en tidsbegrænsning, stil dig selv to-tre vigtige spørgsmål, og vælg det, der føles bedst i øjeblikket. Mind dig selv om, at de fleste beslutninger ikke er livsafgørende – og at du altid kan justere kursen senere.
5. Hvordan håndterer jeg det, når jeg bliver ramt hårdt af modgang?
Svar: Som særligt sensitiv kan modgang føles mere overvældende, og det kan tage længere tid at komme sig. Det er vigtigt at anerkende dine følelser uden at lade dem styre dig fuldstændigt. Giv dig selv tid til at bearbejde det, men pas på med ikke at dvæle for længe. Find en balance mellem at give dig selv omsorg og tage skridt mod at komme videre – selv små handlinger som at tage en pause fra tankemylder eller række ud til en ven kan hjælpe dig med at få fodfæste igen.
6. Hvordan lærer jeg at give slip på perfektionisme og overforberedelse?
Svar: Mange særligt sensitive ønsker at forberede sig grundigt for at føle sig trygge, men livet er uforudsigeligt. Øv dig i at tage små skridt mod mere spontanitet. Prøv f.eks. at handle på en impuls uden at planlægge alt ned til mindste detalje, eller giv dig selv tilladelse til at fejle uden selvkritik. Spørg dig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Ofte er svaret langt mindre dramatisk, end din hjerne vil have dig til at tro.
Ønsker du mere gratis information?
Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.
Relaterede artikler her på hjemmesiden:
Hvad vil det sige at være særligt sensitiv?
Fordelen ved at være sensitiv – videokursus
Se desuden litteraturliste for fagpersoner.
Vend ulempen til en fordel: Elaine Aron fortæller om fordele ved at være særligt sensitiv
I dette videoklip fra seminar med Elaine Aron og Lise August gennemgår Elaine Aron, hvordan du kan bruge forskningen i de særligt sensitive fordele i din hverdag. Hun kommer bl.a. ind på:
– stærk samvittighedsfølelse
– påvirkelighed for positive miljøer
– spiritualitet
– empati
– social sensitivitet, hjernescanning studier og gode råd.
Ulempe eller fordel? Lise August fortæller om fordelene ved at være særligt sensitiv
Se videoklip fra seminar med Elaine Aron og Lise August, hvor Lise bl.a. gennemgår disse emner:
Empati – social ansvarlighed eller stress?
At skrue ned for sin empati og holde sig åben
At forberede sociale situationer
At efterberede sociale situationer
Udviklingspotentiale i arbejdslivet
Synlighed i arbejdslivet
At udfolde sensitive potentialer
Læs bog om fordelene ved at være særligt sensitiv
Sensitive børn og voksne – forstå potentialet og lad det blomstre
Få indsigt i de fascinerende fordele ved at være sensitiv og lær at fremkalde dem i dig selv eller dit barn
Ønsker du at udfolde de positive sider af at være sensitiv? Har du brug for enkle og virkningsfulde redskaber, som kan berige dig selv, dit barn, din partner og din familie? Denne bog guider til at skabe et varigt løft i din egen eller dit barns hverdag. Du får inspirerende pointer fra forskningen, levende eksempler og et væld af nyttige strategier.
Ulempen ved at være særligt sensitiv: Bøger og forskningsartikler
Lionetti, F., Aron, A., Aron, E. N., Burns, G. L., Jagiellowicz, J., & Pluess, M. (2018). Dandelions, tulips and orchids: evidence for the existence of low-sensitive, medium-sensitive and high-sensitive individuals. Translational Psychiatry, 8(1), doi: 10.1038/s41398-017-0090-6.
Pluess, M., Assary, E., Lionetti, F., Lester, K. J., Krapohl, E., Aron, E. N., & Aron, A. (2018). Environmental sensitivity in children: Development of the Highly Sensitive Child Scale and identification of sensitivity groups. Developmental Psychology, 54(1), 51-70. doi: 10.1037/dev0000406
Marhenke, R., Acevedo, B., Sachse, P. et al. Individual differences in sensory processing sensitivity amplify effects of post-learning activity for better and for worse. Sci Rep 13, 4451 (2023). https://doi.org/10.1038/s41598-023-31192-9
Setti, A., Lionetti, F., Kagari, R., Motherway, L., & Pluess, M. (2022). The temperament trait of environmental sensitivity is associated with connectedness to nature and affinity to animals. Heliyon, 8(7). https://doi.org/10.1016/j.heliyon.2022.e09861
Goldberg, A., & Scharf, M. (2020). How do highly sensitive persons parent their adolescent children? The role of sensory processing sensitivity in parenting practices. Journal of Social and Personal Relationships, 37(6), 1825–1842. https://doi.org/10.1177/0265407520911101
Sensory sensitivity and its relationship with adult attachment and parenting styles. (2019) Branjerdporn, Grace et al. University of Sunshine Coast. DOI:10.1371/journal.pone.0209555
Andeweg SM, Bodrij FF, Prevoo MJL, Rippe RCA, Alink LRA. Does sensory-processing sensitivity moderate the effect of household chaos on caregiver sensitivity? An experimental design. J Fam Psychol. 2021 Apr;35(3):356-365. doi: 10.1037/fam0000766. Epub 2020 Jun 25. PMID: 32584053.
The awesome as well as the awful: Heightened sensory sensitivity predicts the presence and intensity of Autonomous Sensory Meridian Response (ASMR) 2022. Giulia L. Poerio, Safiyya Mank, Thomas J. Hostler, Journal of Research in Personality, Volume 97, ISSN 0092-6566, https://doi.org/10.1016/j.jrp.2021.104183.
The Highly Sensitive Child Scale-Teacher-Report Version: Development of a new Measure for Sensitivity in Primary School Children. 2021. Francesca Lionetti, Luciana Castelli, Michele Egloff
Få mere viden og flere redskaber ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk for at stille et spørgsmål eller booke en samtale.
Ønsker du mere gratis information?
Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores seminarer, bøger, individuelle samtaler eller parsamtaler, er du meget velkommen at kontakte os.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
