Kun få studier har undersøgt sammenhængen mellem særlig sensitivitet og fysisk helbred (1-2). Vi mangler viden og forklaringer på forbindelsen mellem disse to. Ifølge tidligere forskning knytter særlig sensitivitet sig til en større grad af oplevet stress, og der er desuden en velundersøgt forbindelse mellem psykologisk stress og fysisk helbred. Undersøgelsen fokuserer derfor på oplevelsen af stress som en potentiel mekanisme, hvorved særlig sensitivitet påvirker det fysiske helbred.

Undersøgelsen (3) involverede en gruppe på 923 universitetsstuderende i USA, som svarede på spørgeskemaer for særlig sensitivitet, oplevet stress og oplevelsen af eget helbred. De anvendte spørgeskemaer var hhv. 1. 27-item Highly Sensitive Person Scale, 2. Perceived Stress Scale), samt 3. Cohen-Hoberman Inventory of Physical Symptoms, 4. Physical Health Questionnaire, samt 5. International Positive and Negative Affect Schedule—Short Form) and controlled for this in our analyses.

Mere end to tredjedele af de studerende var unge kvinder og 93 havde spansk afstamning. Alderen var 18 – 50 år med den største gruppe blandt de unge og gennemsnitsalderen var 20 år.

Undersøgelsen viste, at når man scorede højere på spørgeskemaet for særlig sensitivitet, var det knyttet til dårligere fysisk helbrede, baseret på de to forskellige spørgeskemaer. Det var især gældende for de to aspekter af særlig sensitivitet, der er kendt som Ease of Exitation EOE – hurtigt at kunne blive overvældet og Low Sensory Threshold LST – lav sensorisk tærskel. Den del af den særlige sensitivitet, der er kendte som Aesthetic Sensitivity AES knyttede sig ikke i samme grad til dårligere fysisk helbred.

Hvilken rolle spillede oplevelsen af stress?

Det viste sig, at oplevelsen af stress gjorde det mere sandsynligt, at særligt sensitive havde et dårligere fysisk helbred. Ifølge forskerne efterlader disse resultater et rum for håb for de særligt sensitive.

Man behøver ikke at tænke: jeg er særligt sensitiv, så derfor vil jeg automatisk have et dårligere fysisk helbred end andre. I stedet kan man fokusere på at reducere stress i sin hverdag, hvilket potentielt kan påvirke det fysiske helbred i en bedre retning.

Forskerne understreger, at studiet er begrænset af, at der ikke er tale om et forløbsstudie, og at man har foretaget alle målinger via spørgeskeamer. F.eks. ville antallet af besøg hos lægen kunne udgøre et mere objektivt mål (5).

Desuden peger forskerne på, at særlig sensitivitet skal måles mere nuanceret, så man bedre kan vurdere hvilke dele af den særlige sensitivet, der udgør en fordel for det fysiske helbred, og hvilke dele, der udgør en ulempe og en sårbarhed (6) (7).