Anbefalinger og redskaber

1. Gør fuld brug af dine fordele

Som sensitiv eller introvert er du tilbøjelig til at være lydhør, når det handler om dit barns indre liv: tanker, følelser, fantasier, drømme og stemninger.

Du kan være en ‘dyb’ forælder, som virkelig giver dit barn en oplevelse af at blive set, hørt og forstået.

Du er typisk opmærksom og læser de små fine signaler, der ‘ligger mellem linjerne’ i dit barns adfærd. Her er eksempler:

• du kan være god til at forudse problemer og forebygge, at de opstår. F.eks. kan du måske hurtigt spotte et problem med søvnrytme, måltider eller aktivitetsniveau i hverdagen, som ikke skal udvikle sig.
• du kan hurtigt spore, hvis dit barn er ved at blive fysisk syg eller har det psykisk svært. Her er det vigtigt med positiv og konstruktiv dialog: stol på dit ‘instinkt’, hvis du ofte har ret. Vær samtidig åben og forstående, når den anden forælder ikke ser det samme som dig.
• prioriter de rolige stunder, hvor du ‘tuner ind’ på dit barn og til fulde bruger den dybde, både du og dit barn har gavn af.

2.Vælg den rigtige kurs for din forældrestil, når du er under pres

Som sensitiv/introvert kan du hurtigere blive presset og stresset i en hverdag med et aktivitetsniveau og socialt liv, som hører til at være mor eller far. Når du er under pres, tyder forskningen på, at du lettere kan falde i en af disse to “forældre-fælder”:

• at være autoritær: du laver regler, du ikke forklarer, stiller krav uden at være følsom for dit barns behov, og du forventer, at dine instrukser bliver fulgt uden klager, fejl, glemsomhed eller spørgsmål.
• at være eftergivende: du stiller ikke så mange krav og har ikke meget kontrol med, hvad dit barn gør. Brud på regler får ikke store konsekvenser. Du er varm og forstående, når det handler om dit barns behov.

Du er i stedet nødt til at sigte efter en kombination af rygrad og hjerte, hvor du både står fast og er lydhør:

• forsøg at være autoritativ:
  • Stil krav til dit barn og vær samtidig varm og følsom.
  • Tal med dit barn om, hvorfor reglerne bliver lavet.
  • Vær åben for at høre om dit barns mening, og
  • vær samtidig konsekvent, så dit barn forstår, at regler skal anerkendes og respekteres.

Du har ofte allerede viden, erfaringer og redskaber, som får den gode autoritative forældrestil frem i dig. Men husk, at hvis dit stressniveau er for højt, har du svært ved at bruge det positive potentiale i de kritiske situationer.

3. Prioriter den vitale egenomsorg, der holder overstimulation og stress på afstand

Måske sammenligner du dig selv med andre fædre og mødre, som ikke har sensitive eller introverte træk? Og du tænker, at du burde ‘stå distancen’? I givet fald kan du med de bedste hensigter være ved at sabotere din evne til at lykkes og trives i forældrerollen.

Flere introverte og sensitive forældre føler skyld, når de ånder lettet op så snart de er alene: “Er det fordi jeg ikke holder af mine børn og min familie?” Tvivlen og den dårlige samvittighed nager.

Husk, at typisk handler det om overstimulation eller i værste fald overbelastning. Så snart behovet for ro og enetid bliver lyttet til, vender glæden ved børn og familieliv tilbage.

Afsæt en prøveperiode, hvor du ændrer kurs, f.eks. 3-4 måneder.

Undersøg i denne periode, hvad der sker med dig som forælder, når du værner om dine sensitive og introverte træk.

Og hvor du giver dig selv mere af den slags omsorg, som er særlig betydningsfuld for dig og dit stressniveau:

• accepter, at du skal have alenetid. Tænk ikke på dig selv som ‘dårlig mor’ eller ‘dårlig far’, når du prioriterer den. Især mødre kan have brug for andres støtte til at tage dette behov alvorligt, fordi forventninger til ‘mor-rollen’ ikke altid lægger op til, at det er legitimt, at mor får en pause.
• sørg for at spise sundt og tage kosttilskud, så din hjerne og krop ikke mangler de vitale næringsstoffer, der giver energi.
• hold fast på, at du skal have motion og bevægelse i din hverdag og prioriter tid i naturen, som afbalancerer nervesystemet.
• brug dit netværk. Byd det velkommen, hvis du har bedsteforældre, søskende, venner eller legekammeraters forældre, som gerne vil træde til. Flere sensitive eller introverte kan have svært ved at acceptere, at de ikke ‘kan alt selv’. Husk i givet fald, at du også kan bidrage til andres liv, når du åbner op.

4. Skab forældreenighed

En omfattende dansk forløbsundersøgelse har vist, at det er helt naturligt, at forældre er uenige om opdragelsen. Det afgørende er, at det er muligt at kommunikere konstruktivt om ‘trigger-situationer’, der udløser uenighed, f.eks.:

• aftenrutinen og sengetidspunkt.
• retningslinjer for måltider.
• grænser: hvad må barnet? – og hvad må det ikke?
• morgenrutinen
• måden ting bliver sagt på: typisk er én forælder mere ‘stram’ end den anden.

For at kommunikere konstruktivt gælder det om at:

1. tage hul på at tale om uenigheden på en stille og rolig måde.

2. at holde sig til emnet – i stedet for at sige “… det minder mig om xxxx, og bringe andre ting på banen.”

3. at lade være med at trække sig fra diskussionen

4. at undgå at blive personlige og bebrejdende

5. at afslutte diskussionen på en god måde og med god kontakt.

Vigtig pointe: I en god diskussion fokuserer I på at finde en god løsning. I en dårlig diskussion fokuserer I hver især på at få ret.

Nogle par oplever større sammenhold som forældre, når de giver denne melding til barnet:

“Så længe én af os har en grænse, har vi den begge to, indtil vi har haft far-og-mor-tid, hvor vi kan tale mere om det.”

Reglen hjælper til gensidig tillid og sikrer, at barnet bliver ikke inddraget i tovtrækkeri mellem to uenige forældre.