Sensitive og Introverte Forældre. 10 Gode Råd til Livet som Sensitiv og Introvert Mor eller Far

Kan forældrerollen til tider overvælde dig? Kan du føle, at det hele er fantastisk, men nogle gange også forfærdeligt?

Artiklen giver dig vigtig viden om, hvordan du løser nogle af de problemer, sensitive og introverte forældre ofte støder på, når de bliver forældre.

Anbefalinger og redskaber

1. Gør fuld brug af dine fordele

Som sensitiv eller introvert er du tilbøjelig til at være lydhør, når det handler om dit barns indre liv: tanker, følelser, fantasier, drømme og stemninger.

Du kan være en ‘dyb’ forælder, som virkelig giver dit barn en oplevelse af at blive set, hørt og forstået.

Du er typisk opmærksom og læser de små fine signaler, der ‘ligger mellem linjerne’ i dit barns adfærd. Her er eksempler:

  • du kan være god til at forudse problemer og forebygge, at de opstår. F.eks. kan du måske hurtigt spotte et problem med søvnrytme, måltider eller aktivitetsniveau i hverdagen, som ikke skal udvikle sig.
  • du kan hurtigt spore, hvis dit barn er ved at blive fysisk syg eller har det psykisk svært. Her er det vigtigt med positiv og konstruktiv dialog: stol på dit ‘instinkt’, hvis du ofte har ret. Vær samtidig åben og forstående, når den anden forælder ikke ser det samme som dig.
  • prioriter de rolige stunder, hvor du ‘tuner ind’ på dit barn og til fulde bruger den dybde, både du og dit barn har gavn af.

2.Vælg den rigtige kurs for din forældrestil, når du er under pres

Som sensitiv/introvert kan du hurtigere blive presset og stresset i en hverdag med et aktivitetsniveau og socialt liv, som hører til at være mor eller far. Når du er under pres, tyder forskningen på, at du lettere kan falde i en af disse to “forældre-fælder”:

  • at være autoritær: du laver regler, du ikke forklarer, stiller krav uden at være følsom for dit barns behov, og du forventer, at dine instrukser bliver fulgt uden klager, fejl, glemsomhed eller spørgsmål.
  • at være eftergivende: du stiller ikke så mange krav og har ikke meget kontrol med, hvad dit barn gør. Brud på regler får ikke store konsekvenser. Du er varm og forstående, når det handler om dit barns behov.

Du er i stedet nødt til at sigte efter en kombination af rygrad og hjerte, hvor du både står fast og er lydhør:

  • forsøg at være autoritativ:
    • Stil krav til dit barn og vær samtidig varm og følsom.
    • Tal med dit barn om, hvorfor reglerne bliver lavet.
    • Vær åben for at høre om dit barns mening, og
    • vær samtidig konsekvent, så dit barn forstår, at regler skal anerkendes og respekteres.

Du har ofte allerede viden, erfaringer og redskaber, som får den gode autoritative forældrestil frem i dig. Men husk, at hvis dit stressniveau er for højt, har du svært ved at bruge det positive potentiale i de kritiske situationer.

3. Prioriter den vitale egenomsorg, der holder overstimulation og stress på afstand

Måske sammenligner du dig selv med andre fædre og mødre, som ikke har sensitive eller introverte træk? Og du tænker, at du burde ‘stå distancen’? I givet fald kan du med de bedste hensigter være ved at sabotere din evne til at lykkes og trives i forældrerollen.

Flere introverte og sensitive forældre føler skyld, når de ånder lettet op så snart de er alene: “Er det fordi jeg ikke holder af mine børn og min familie?” Tvivlen og den dårlige samvittighed nager.

Husk, at typisk handler det om overstimulation eller i værste fald overbelastning. Så snart behovet for ro og enetid bliver lyttet til, vender glæden ved børn og familieliv tilbage.

Afsæt en prøveperiode, hvor du ændrer kurs, f.eks. 3-4 måneder.

Undersøg i denne periode, hvad der sker med dig som forælder, når du værner om dine sensitive og introverte træk.

Og hvor du giver dig selv mere af den slags omsorg, som er særlig betydningsfuld for dig og dit stressniveau:

  • accepter, at du skal have alenetid. Tænk ikke på dig selv som ‘dårlig mor’ eller ‘dårlig far’, når du prioriterer den. Især mødre kan have brug for andres støtte til at tage dette behov alvorligt, fordi forventninger til ‘mor-rollen’ ikke altid lægger op til, at det er legitimt, at mor får en pause.
  • sørg for at spise sundt og tage kosttilskud, så din hjerne og krop ikke mangler de vitale næringsstoffer, der giver energi.
  • hold fast på, at du skal have motion og bevægelse i din hverdag og prioriter tid i naturen, som afbalancerer nervesystemet.
  • brug dit netværk. Byd det velkommen, hvis du har bedsteforældre, søskende, venner eller legekammeraters forældre, som gerne vil træde til. Flere sensitive eller introverte kan have svært ved at acceptere, at de ikke ‘kan alt selv’. Husk i givet fald, at du også kan bidrage til andres liv, når du åbner op.

4. Skab forældreenighed

En omfattende dansk forløbsundersøgelse har vist, at det er helt naturligt, at forældre er uenige om opdragelsen. Det afgørende er, at det er muligt at kommunikere konstruktivt om ‘trigger-situationer’, der udløser uenighed, f.eks.:

  • aftenrutinen og sengetidspunkt.
  • retningslinjer for måltider.
  • grænser: hvad må barnet? – og hvad må det ikke?
  • morgenrutinen
  • måden ting bliver sagt på: typisk er én forælder mere ‘stram’ end den anden.

For at kommunikere konstruktivt gælder det om at:

1. tage hul på at tale om uenigheden på en stille og rolig måde.

2. at holde sig til emnet – i stedet for at sige “… det minder mig om xxxx, og bringe andre ting på banen.”

3. at lade være med at trække sig fra diskussionen

4. at undgå at blive personlige og bebrejdende

5. at afslutte diskussionen på en god måde og med god kontakt.

Vigtig pointe: I en god diskussion fokuserer I på at finde en god løsning. I en dårlig diskussion fokuserer I hver især på at få ret.

Nogle par oplever større sammenhold som forældre, når de giver denne melding til barnet:

“Så længe én af os har en grænse, har vi den begge to, indtil vi har haft far-og-mor-tid, hvor vi kan tale mere om det.”

Reglen hjælper til gensidig tillid og sikrer, at barnet bliver ikke inddraget i tovtrækkeri mellem to uenige forældre.

5. Vær bevidst, hvis du reagerer kraftigt på stress

Som sensitiv og introvert far eller mor, vil du ofte få en ‘overdosis’ af stimulation, og du kan reagere med kraftigere følelser end ellers på en stressende situation. For at dæmpe dit respons kan du træne dig i at stille dig selv nogle enkle spørgsmål og svare ærligt på dem….

Følgende er blot eksempler:

  • hvor meget stress oplever jeg lige nu?
  • er denne mængde stress påkrævet i situationen?
  • er mit stressniveau realistisk? – eller kunne jeg vælge at dæmpe det?
  • kan jeg overhovedet forandre denne situation? I givet fald hvordan?
  • er det muligt for mig at tage en pause og genvinde roen?
  • hvilken pris vil jeg betale for at være så stresset?
  • kan jeg acceptere situation og mit stressniveau – og bevæge mig videre?

Teknikken med at stille sådanne spørgsmål – og andre du selv finder på – kaldes ‘self-talk’.

Du taler til dig selv på en måde, hvor du vækker den mest konstruktive og rummelige del af dig selv til live.

Som sensitiv og introvert er du meget påvirket af dit indre liv. Brugt på den rigtige måde kan self-talk frigive resurser og ‘forlænge din elastik’.  Sådan kan ud klare svære situationer med mindre indre uro og større handlekraft.

6.

Prioriter de rolige åndehuller med dit barn

Du kan påvirke dit eget og dit barns hjerne og nervesystem meget dybt, når du dagligt træner ‘det grønne system’, hvor der udskilles signalstoffer som oxytocin og endorfiner.

Brug de samme beroligende virkemidler igen og igen – på faste tider hver dag, hver uge og hver måned. Det påvirker hjernens blodgennemstrømning og bliver ‘livets medicin’, der holder dig sund og rask i forældrerollen. Her er eksempler:

    • at du aften efter aften kærtegner, masserer og holder om dit barn eller holder det i hånden. Til sidst vil både du og dit barn begynde at forbinde putning med glæde, hygge, ro og tryghed.
    • at læse en ‘god morgen’ historie for dit barn i stedet for at stresse og have tidspres, når du vækker dit barn.
    • bag en kage hver weekend, mens I hører bestemt musik.
    • Gå eller cykle ture i naturen på bestemte tidspunkter.
  • Ro og afslapning, som sætter liv i ‘det grønne system’ dybt i hjernen, er guld værd. Når du deler mange af de øjeblikke med dit barn, nærer og tilfredsstiller du de introverte og sensitive sider af personligheden.
  • Nydelse kan ikke eksistere sammen med stress. Nydelse giver dig og dit barn oplevelsen af at være til stede nu og her. Ved at dele positive oplevelser med dig lærer dit barn at nyde livet.

7.Reguler dit eget og familiens brug af skærmen

Sørg for, at det er dig, der styrer brug af skærmen – i stedet for omvendt. Fædre tjekker især nyheder og mødre især facebook og instagram.

Forskning tyder på, at begge dele aktiverer det ‘blå system’, som udløser dopamin i hjernen – kortvarige belønning, der ikke giver den dybe og genopbyggende ro, som hører til det ‘grønne system’.

Ofte kan skærmen her og nu opleves som et frirum. Men bagefter er der en indre frustration, der knytter sig til oplevelsen af ‘spildt tid.’

  • Vær bevidst om hvor i hjemmet, du selv og børnene sidder med skærmen.
  • Vær opmærksom på varigheden.
  • Udvælg bestemte tidsrum på dagen, som er uden skærm – og giv hjernen en pause. Særligt inden sengetid.
  • Søg enighed som forældre. Undgå uenighed og skænderier om skærmtid foran børnene.

Oplevelsen af bevidst at styre skærmen – i stedet for at blive styret af den – kan løfte kvaliteten i familielivet og dit overskud som forælder.

8.Hvis du ofte er tynget af dårlig samvittighed…

Hvis ansvarsfølelsen udvikler sig til dårlig samvittighed og overansvarlighed, bliver det en byrde at være forælder.

Vigtig pointe: lær at være samvittighedsfuld på en sund måde.

Den dårlige samvittighed:

  • er konstant på nakken af dig.
  • kritiserer, dømmer, nager og piner
  • fokuserer på fortiden
  • får dig til at fravælge dine grænser og den sunde evne til at sige nej.

Den dybe samvittighed:

  • er konstant rettet mod konstruktive løsninger
  • evaluerer, forstår, reflekterer og afklarer
  • giver indre ro i nuet
  • får dig til at huske dine grænser, så du både kan sige ja og nej.

Den dårlige samvittighed er som en ‘spåkone i dårligt humør’, som kun kan se skræmmebilleder.

Slip derfor den dårlige samvittighed – og lyt mere til den dybe samvittighed.

9.Vær opmærksom på, hvem du modtager gode råd fra

Den sociale påvirkning fra andre mødre, fædre, familie, venner og fagpersoner kan have stor indflydelse på de beslutninger, du træffer.

Husk, at du som sensitiv og introvert er mere tilbøjelig til at bruge tid og grundige overvejelser på dine beslutninger. Når du spørger andre til råds, er det derfor vigtigt, at de hjælper din proces – i stedet for at forvirre og forstyrre.

Disse ting skal du overveje, inden du spørger xxx om råd:

  • Hvordan plejer jeg at have det, når xxx har rådgivet mig?
  • Forstår xxx min introverte eller sensitive side?
  • Taler xxx ud fra egne erfaringer? Er xxx god til at leve sig ind i min og min families situation?
  • Hvilke sider af mig tror jeg, at xxx vil støtte?

10. Vælg dine kampe, accepter det ufuldstændige – og husk at livet har faser…

I søgen efter at spille din rolle fuldstændigt, kan du komme til at miste nærvær og glæde:

  • tag ikke alle kampe. Tag én bid af gangen.
  • husk, at du, din partner og dine børn skal være gode nok – ikke perfekte.
  • mål ikke dig selv og din familie ud fra idealer – hverken fra medier, vennekreds, børn i klassens forældre mm. – find en indre målestok, der følger dine egne værdier.
  • husk, at livet har faser… Nyd den fase, du er i, så godt som muligt. Mind dig selv om, at meget af det, du ikke kan nå, mens børnene vokser op, vil du kunne gøre senere i livet.

Kunne du lide denne artikel om at trives som sensitiv eller introvert forælder?

Så er du velkommen til at tilmelde vores gratis nyhedsbrev, som hver måned udkommer med lignende artikler.

Du kan også få mere praktisk inspiration ved vores tilbud:

Sensitive børns følelseslivSensitive børns selvværd, Redskaber til børns bekymringer og vores bøger og videokurser om Sensitive børn.
Forældre kan også have gavn af kurserne i Indre ro og Fra vrede til varme, som ofte smitter positivt af på familien.

Book en forældresamtale (også via video og telefon)

Her kan du få flere nyttige redskaber, der kan hjælpe dig til en god hverdag for dig selv og din familie.
Skriv til kontakt@sensitiv.dk

Læs Elaine Arons bog: The Highly Sensitive Parent

Bogen bygger på interviews og undersøgelser fra sensitive forældre fra hele verden, hvor vi har hjulpet Elaine Aron med at indsamle data i Danmark. Den er spækket med nyttig viden og praktiske råd. I bogens kapitler kan du bl.a. læse om: hvad det vil sige at anerkende dig selv som sensitiv far eller mor, hvordan du håndterer overstimulation, hvad du stiller op med overvældende følelser, hvordan du bruger dine dybe refleksioner til at skabe mening og kvalitet i familielivet og desuden redskaber og inspiration til kommunikation med pædagoger, lærere og andre voksne i barnets verden.

Bogen afrundes med to vigtige kapitler, der handler om forældrenes indbyrdes forhold til hinanden. Hvordan kan det forblive godt og trygt? – og hvordan kan der gøres fremskridt på de smertefulde områder?

Vi har siden 2007 samarbejdet med Elaine Aron, som er grundlægger af forskningen i særlig sensitivitet, og vi kan varmt anbefale denne inspirerende og nyttige bog til sensitive forældre.

Du kan bestille bogen her.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb og individuelle samtaler med fokus
på at at give sensitive børn og deres forældre gode strategier til en tryg og rolig søvn, er du meget velkommen at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER