Håndter dit barns vrede. Gode råd til forældre

Vigtige ting, du kan gøre – og typiske fejl, du kan undgå. Praktisk guide til at vende vrede til varme.

sæt grænser på en kærlig, effektiv og kompetent måde

Her i artiklen får du en række gode råd og eksempler, som har hjulpet mange forældre, vi har mødt ved samtaler og seminarer.   Du lærer om to grøfter, du som forælder helst skal undgå at falde i, og du får vigtige strategier, der er lige til at bruge i hverdagen.

Sådan klarer du dit barns vrede på en effektiv og kompetent måde

1.Bevar roen og lad din selvbeherskelse smitte dit barn

Forhold dig frem for alt roligt, kærligt og varmt til de situationer, hvor dit barn er ophidset. Din selvbeherskelse smitter dit barn. Du påvirker spejlneuronerne i dit barns hjerne – spejlneuronerne får dit barn til at efterligne dig.

Hvis dit barns vrede går ud over en søskende, tænker du måske, at du selv bør reagere meget skarpt. Måske råber du højt eller bliver fysisk? Forskningen viser, at selvom der i givet fald ligger gode intentioner bag, så har din indsats en uheldig virkning:

  • dit barn lærer at beherske sin vrede. MEN KUN når du er til stede.
  • dit barn lærer samtidig, at det er ok, at ‘den store’ er aggressiv over for ‘den lille’. Indirekte har du altså inviteret dit barn til at forsætte med at begå samme fejl igen og igen.

Flere forskningsundersøgelser tyder på, at dit eget eksempel som forælder er den mest afgørende faktor for, hvordan dit barn lærer at håndtere sin vrede.

2. Styrk din indre ro så længe dit barn er meget vredt og aggressivt

Hold vejrtrækningen så afslappet som muligt og tænk på ting, der styrker din selvbeherskelse.

F.eks. giver det mere ro at tænke: “jeg ved det går over igen, når hun falder til ro” i stedet for at tænke “Åh nej, det her vil vare i en evighed.”

Hvis dit barn råber alt for højt eller er voldsom, så må du roligt, bestemt og varmt sætte en fysisk stopper for det.

Samtidig skal du respektfuldt forklare dit barn, hvad du gør: “Det er nødvendigt, at jeg holder dig fast, indtil du falder til ro. Du må ikke slå din søster.” Så snart ophidselsen forsvinder, giver du slip.

Tal og bevæg dig roligt, bestemt og – selvom det kan være svært – bliv ved med at have varme i din stemme. Dit tonefald og dit kropssprog er meget afgørende for, at dit barn genvinder besindelsen.

3. Afdramatiser vreden – og hjælp dit barn til at forstå hvorfor den opstår

Husk at en stor del af den vrede, dit barn udtrykker, kan handle om den nuværende situation, hvor du skal hjælpe til problemløsning. Men det kan også være, at dit barn føler sig overstimuleret af en anden årsag, som ikke handler om den nuværende situation.

En ‘urimelig’ adfærd fra dit barns side kan eksempelvis handle om:

  • en hård dag i institutionen,
  • en afvisning i skolen,
  • manglende søvn,
  • tidspres
  • at et mellemmåltid er sprunget over.
  • oplevelser af stress og magtesløshed

Bryder dit barn ofte sammen, når vreden driver over? Typisk er det fordi, det mærker den sårbarhed eller frustration, som ligger bagved. Og nogle gange føler det sig meget forkert, fordi det har opført sig så dårligt.

Her har dit barn brug for din støtte til at få en god snak om problemerne.

Hjælp kærligt og uden at fordømme dit barn til indsigt i sig selv og i andre. Og giv dit barn nogle helt konkrete bud på, hvordan det kan tage hånd om sin vrede på en konstruktiv og ansvarlig måde.

4.

Giv dit barn nogle gode strategier

Dit barn skal forstå, at det selv kan bestemme over sin vrede og aggression. Tal med dit barn, om at det i stedet for at slå, sparke eller råbe kan…

  • …holde sig i ro og spørge sig selv om vreden er lidt, mellem eller meget. (Det øger oplevelsen af selvkontrol og hjælper til at blive i ‘den grønne zone’).
  • vælge at gå sin vej.
  • knytte hånden og slå den i bordet i stedet for at slå.
  • se ind i væggen i stedet for lige hen på den, der har vakt vreden.
  • åbne sin i-pad, mobil eller computer og aflede opmærksomheden.
  • fortælle andre om problemet i stedet for at ‘skride til handling’.
  • skriv eller tegn en liste med flere forslag sammen med dit barn.

5. Træn dit barns ‘varmemuskler’ i hjernen

Når dit barn bliver vred styrkes de netværk i hjernen, som aktiveres ved vrede – akkurat som var det muskler. Hvis du træner dit barn i ofte føle varme, trygge og positive følelser, vil det omvendt styrke hjernens ‘varmemuskler’.

Varme følelser får vrede til at svinde ind – og hjælper dit barn til at markere sin grænser mere konstruktivt og socialt ansvarligt. Eksempler på, hvordan dit barn dagligt kan ‘tænde for varmen’:

– At kæle med sit kæledyr.
– Omfavnelser og kærlig fysisk kontakt.
– At hjælpe en anden.
– At fortælle eller lytte til en morsom vittighed eller se en komedie.

6. Marker at ‘nu er vi gode venner igen’

Nogle gange er vreden væk – men varmen er også væk. Måske bærer både du selv og dit barn en lille smule nag? Find ud af, hvad der skal til, for at både du selv og dit barn slipper ‘efterveerne’ og virkelig markerer nu er vi gode venner igen. Eksempler på, hvordan du kan markere det:

  • Ved at lave en hyggelig eller sjov aktivitet sammen, hvor I deler positive følelser. F.eks. læse en historie, se en film eller bage.
  • Fysisk eller med berøring: et klap på skulderen, et kærligt tryk i hånden eller en omfavnelse.
  • Med ord: “Nu er vi gode venner igen. Nu er det ok” – og det bekræfter både du og dit barn.
  • Ved at dit barn siger undskyld – og at du evt. også selv gør det, hvis du har mistet selvbeherskelsen og har hævet stemmen. Ordet undskyld hjælper dit barn til at genskabe en god og tillidsfuld kontakt til søskende og andre, det har såret. Du kan også selv sige undskyld, hvis du har mistet selvbeherskelsen og har hævet stemmen. På den måde lærer du dit barn, at “måden vi taler sammen er vigtig”. Du viser dit barn, at selvbeherskelse har en positiv værdi, og at vi skal være fælles som at stræbe efter den.

7. Hold fast i de adfærdsregler, du ønsker, at dit barn skal lære

Du skal ikke tillade vreden at ‘styre’ samspil mellem jer, så du giver slip på de krav, som får dit barn til at udvikle sig positivt og vokse. Vær kærlig og konsekvent.

Det gælder f.eks.:

  • krav til pligter i hjemmet
  • krav til, hvordan dit barn skal tale – hvilke ord og hvilken stemmeføring der er ok og ikke ok at bruge
  • aftaler om mad og opførsel ved bordet
  • aftaler om sengetider og ‘komme hjem’-tider.
  • aftaler om skærmtid
  • osv.

Du gør dit barn mere trygt og roligt, når du formår at holde fast i sunde grænser og krav. Budskabet, du giver til dit barn, er indirekte: “Jeg tror på dig. Jeg tror på, at du kan”.

Kunne du lide denne artikel? Så er du velkommen til at tilmelde dig nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne giver viden og vejledning til hverdagen.  Du kan også få mere hjælp gennem vores samtaler og kurser.

To uheldige “grøfter” forældre ikke skal falde i:

  1. At give efter og give op: du ‘orker ikke kampen’.  Kvinder og de forældre, som har sensitive træk, har størst risiko for at begå denne fejl. Risikoen er, at dit barn ikke udvikler sund selvdisciplin og begynder at opføre sig dårligt. Styr uden om fejlen ved at holde fast i kærlige og konkrete krav til dit barn, når det er faldet til ro.
  2. At holde fast i krav og grænser på en vred og kølig måde. Mænd og de forældre, der ikke har sensitive træk, har større risiko for at begå denne fejl, som ofte handler om manglende tålmodighed og indlevelse. Styr uden om fejlen ved at skrue op for varmen og kærligheden samtidig med at du stiller krav. Når dit barn føler sig forstået og elsket, er der langt mindre sandsynlighed for, at det ønsker at trodse dig.

Mødre og fædre kan ofte – pga. de to grøfter,  man let kan falde i – blive uenige om opdragelsen. I stedet for at tænke enten-eller er det effektivt at tænke både-og:

At vente med at stille krav, indtil dit barn er faldet til ro, er ikke det samme som at opgive at stille krav. At vise forståelse for dit barns vrede følelser er ikke det samme som at give efter.

Vigtig pointe:

Kunsten er at være varm og konsekvent på samme tid. Det gør dit barn trygt og hjælper det til at håndtere vreden på en positiv måde.

Sensitive børns følelsesliv

Lær dit barn at forstå og styre sine følelser og at ‘skifte gear’ fra negativ til positiv

Online-seminar: Få en enkel model og værktøjer til alle tænkelige situationer – før, under og efter overstimulation – hvor dit barn har svære følelser.

Sensitive problemer, aggression og vrede

Er du et godt eksempel?

Flere undersøgelser viser, at vrede, kritik og ‘kold luft’ mellem forældre påvirker dit barns egen måde at håndtere sin vrede på.

Mange forældre kan desuden være urolige for barnets vredesudbrud, fordi barnets vrede fremkalder deres egen vrede. Hvis du har svært ved at håndtere din egen vrede kan du læse inspiration og gode råd lige her

– eller du kan få mere viden og flere redskaber ved vores individuelle samtaler eller ved seminarerne Fra vrede til varme og Indre ro med hjertekohærens .

Søger du mere inspiration?

Her er et eksempel fra en mor, der fortæller om virkningen:

Min 7-årige søn sagde for et par dage siden til mig: “Du bliver sur på en helt anden måde nu mor. Det gør, at jeg godt gidder at gøre de ting, du siger.” Det er rigtig rart, at vi ikke længere skændes så meget.

Han er  langt mindre vred… Jeg har læst begge bøger og virkelig haft gavn af samtalerne med Martin. Hver gang, jeg begynder at komme op mod den røde zone trækker jeg vejret dybt. Roen spreder sig indeni og så tager jeg min redskabskasse frem. Vi har fået et mere varmt og tillidsfuldt forhold til hinanden – han bliver vred, når han har det svært, og nu kan jeg bedre hjælpe ham.

Selvværd for Sensitive Børn

Giv dit sensitive barn styrken til at holde af sig selv, håndtere modgang, bruge følsomheden positivt og klare sig godt i livet

3-timers online-seminar: Forstå og genkend selvværdsproblemer hos dit sensitive barn, så du bedre kan forebygge og løse dem.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, forældrerådgivning og individuelle samtaler med fokus
på at regulere følelser og håndtere dit barns vrede konstruktivt, er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER