Stædige børn? Vend negativ stædighed til positiv vedholdenhed. 8 gode råd til forældre
Reagerer dit barn følsomt? Og har det samtidig en stærk vilje og udholdenhed?
Artiklen guider dig til at håndtere og mindske de negative former for stædighed. Og samtidig fremelske den positive vedholdenhed, som giver selvtillid og selvværd – og sætter dit barn i stand til at følge sine værdier og indre kompas.
Få praktiske anbefalinger og se desuden en kort video med svar på spørgsmålet “Når et sensitivt barn er meget stædigt, skal man så give efter eller….. give efter?” som vi fik fra en deltager ved seminaret Sensitive børns selvværd:
Her er 4 vigtige grunde til, at forældre ikke ‘automatisk’ skal give efter, når et sensitivt barn ihærdigt søger at få sin vilje
- Barnet får budskabet: “Jeg kan få min vilje, selvom mine forældre ikke er enige.”
Det svækker barnets selvværd og forældrenes positive autoritet. - Bag eftergivenheden ligger ofte en skjult negativ overbevisning hos forældrene:
“Mit barn kan ikke ‘tåle’ eller ‘klare’ frustrationen’ eller
‘Jeg kan ikke selv ‘tåle’ eller ‘klare’ frustrationen.
Det svækker barnets tro på sig selv. - Risikoen er, at barnet – uden egentlig selv at ønske det – kommer til at fylde på en negativ måde i familien. Andre kan opleve barnet som en ‘hustyran’.
Ingen sensitive børn har gavn af denne negative rolle som ‘stædig’.
De har i stedet brug for at lære, hvordan de kan bruge vedholdenheden positivt. - Eftergivenhed opstår ofte, når forældre føler sig pressede – eller af andre ‘forkerte’ årsager. F.eks. efter en lang arbejdsdag, i travle perioder eller på grund af dårlig samvittighed over at føle, at der er for lidt tid til at være sammen med barnet. Eller fordi forældre er uenige om opdragelsen.
Se video eller læse de 8 anbefalinger i artiklen.
Video om vedholdende sensitive børn
Du kan også få mere praktisk inspiration ved at deltage ved:
seminarerne: Sensitive børns selvværd og Sensitive teenagere og unge
,1-dagskurset Sensitive børns følelsesliv og det korte forløb Giv dit sensitive barn overskud.
8 anbefalinger til at styrke et vedholdende sensitivt barn
1. Tal med dit barn om vedholdenhed
Tal med dit barn om konkrete situationer i hverdagen:
- hvor det har været positivt at være vedholdende – eksempler:
- At øve sig igen og igen på at kunne gribe eller kaste en bold.
- At blive ved at lede i lang tid, indtil man finder den vante, der er blevet væk.
- At holde ud, når lektierne er udfordrende – i stedet for at give hurtigt op.
- hvor det har været negativt at være stædig – eksempler:
- Igen og igen at nægte at børste tænder, gå i seng til tiden, slukke for skærmen – eller lignende krav, som får fællesskabet i familien til at fungere.
- At skælde ud på søskende eller forældre i meget lang tid. Som skaber en dårlig stemning og ikke løser situationen.
- Være skuffet hele aftenen, hvis aftensmaden blev anderledes end forventet.
- Lad dit barn forstå, at ligesom der er sund og usund mad, er der en sund og usund måde at bruge sin viljestyrke på.
- Stil krav til dit barn om at bruge sin viljestyrke konstruktivt.
- Stil krav til dig selv om, at du gør dit bedste for at dit barn lærer at bruge sin skelneevne, så det bedre forstår: hvornår skal jeg holde fast? – og hvornår ikke?
2.Anerkend de positive sider ved vedholdenhed
Du svækker dit barns selvtillid og selvværd, når du ofte bruger ordet ‘stædig’ på en negativ og kritiserende måde.
Dit barn kan få skyldfølelse, selvbebrejdelse og blive usikker på sig selv. Selvom det trumfer sin vilje igennem, kan det indeni opleve et subtilt nederlag og føle: “Jeg er ikke værd at elske, når jeg er viljestærk.”
Hvis du anerkender de positive sider ved at være vedholdende, kan dit barn få en oplevelse af, at viljestyrken er værdifuld. Det giver følelsen: “Jeg er god nok. Jeg har et potentiale.” Det styrker både dit barns selvværd og selvtillid.
3.Tilgiv dig selv – og tag ved lære – når du bliver presset af dit barn
Hav forståelse for, at du nogle gange kan føle dig for presset til at give dit barn det bedste respons:
- Måske bliver du for rigid og holder fast i ting på en urimelig måde? Det er der større risiko for, hvis du som barn havde autoritære forældre. I givet fald kan dit barn kopiere din tilgang og selv blive mere rigid.
- Måske bliver du for eftergivende? Og bagefter fortryder du? Eller flammer op? Det er der større risiko for, hvis du som barn havde eftergivende forældre. I givet fald kan dit barn få oplevelsen: “Du står ikke fast. Derfor er det nok ikke virkelig vigtigt for dig.”
Drop alle selvbebrejdelser. Spørg i stedet konstruktivt dig selv:
– hvad har jeg lært af den forkerte måde, jeg håndterede situationen på?
– hvordan vil jeg håndtere en lignende situation næste gang?
4. Tal med dit barn om værdier og principper, du står for
Eksempler kan være:
- vi hjælper hinanden i familien. Vi er fælles om pligter.
- vi taler ordentligt til hinanden. Hvis ikke, siger vi undskyld og reder trådene ud bagefter.
- vi holder vores løfter. Hvis ikke, viser vi, at vi er kede af det og retter op på det bagefter.
- vi taler sammen, når vi spiser. I stedet for at sidde bag hver vores skærm.
Lad dit barn forstå, at disse ting ønsker du at holde fast i. Og at en dag, når dit barn selv får sin egen familie, vil der være værdier og principper, som det selv vil ønske at holde fast i.
Hvordan kan det holde fast i sin egen indre kompasnål, hvis det ikke har set sine forældre gøre det?
Når du på denne måde taler om værdier og principper, lærer dit barn: “mor og far står for noget”, “jeg står også for noget”. Det giver dit barn selvværd og selvtillid at føle, at det har værdier, og at det er i stand til at stå op for dem.
5.Vend tilbage til dit barn
Hvis du har været for træt og derfor har givet efter uden egentlig at mene det. Hvad gør du så?
- Vend tilbage til dit barn.
- Fortæl, at du var uoplagt, men at du virkelig mener det, du sagde. Henvis evt. til dine værdier.
- Sig til dit barn, at du var ked af, at du gav efter, og at det ønsker du ikke at gøre næste gang, der kommer en lignende situation.
Når du i øjenhøjde og uden for situationen taler til dit barn, er der større chance for, at de områder i hjernen, som aktiverer den positive vedholdenhed bliver aktive. Og at den negative stædighed mindskes.
Dit barn lærer at ‘se bagom’ situationen og tænke lidt dybere over sig selv og sin adfærd.
6.Usund skamfølelse aktiverer negativ stædighed
Lær dit barn at holde usund skamfølelse på afstand
Når kritik, krav eller uenighed rammer et ‘ømt punkt’ hos dit barn, vil områder i hjernen, der knytter sig til fysisk smerte, blive aktive. Skam kan give dit barn oplevelsen af ‘jeg er forkert’. I stedet for at fokusere på bolden – det egentlige problem – fokuserer dit barn på manden – at få personlig genoprejsning.
Dit barn skal øves sig i at tøjle den usunde skamfølelse, som du ser eksempler på her:
– “Hvorfor er det altid MIG, du hakker på? (dit barn tager det personligt – i stedet for at holde sig til sagen)
– Det passer ikke. (dit barn benægter – i stedet for at vise, at det har forstået)
– “Jeg har jo gjort mit bedste, men jeg kan ikke gøre noget rigtigt, det er ubehageligt!”. (dit barn søger at få forståelse – i stedet for selv at vise forståelse)
Skamfølelse er handlingslammende: jo mere dit barn føler sig forkert, des mere kan det bruge sin vilje til at holde fast i egoisme, sårede følelser og indre frustration. Som ikke fører noget konstruktivt med sig.
Stædighed udløst af skam rammer selvværdet og får dit barn til at ‘sidde fast’ i de negative situationer. Ofte får den skamfulde feedback-stil andre til at blive ENDNU MERE kritiske.
7.Lad konstruktiv skyldfølelse aktivere den positive vedholdenhed
Henvis til værdier og principper, som dit barn ved, at du står for. Lær dit barn at bruge sin viljestyrke til ændre adfærd, når det fejler og får kritik – den positive vedholdenhed. I stedet for at dit barn tackler situationen til at bruge viljestyrken til at forsvare sit ego – den negative stædighed.
– “Det var ikke så godt. Jeg kan godt se, at det, jeg har gjort, har medført xxxx, xxxx og xxxx.” (Dit barn anerkender fejlen og dens konsekvenser.)
– “Det forstår jeg godt, at du ikke kunne lide.” (Dit barn fokuserer på den andens oplevelse af ubehag – i stedet for på sin egen)
-“Jeg vil prøve at gøre xxx, xxx og xxx anderledes fremover.” (Dit barn holder sig til sagen – i stedet for at tage sagen personligt).
Hvorfor er sund skyldfølelse vigtig, når dit barn får krav, modtager berettiget kritik mv.? Fordi denne vigtige færdighed:
- styrker selvværdet.
- fremmer et godt forhold til andre.
- knytter sig til ansvarlighed.
- mindsker andres kritik.
- hjælper dit barn til at udvikle positive egenskaber.
8.Lav konkrete aftaler
Lad dit barn træne sig i at slippe negativ stædighed
- giv feedback, når du genkender tilbøjeligheden.
- forklar, hvad du forventer i stedet.
- lav evt. aftale om små tegn, I kan give hinanden, mens andre er til stede, så dit barn ved, at du forventer: “nu stopper du, og så tager vi det senere”
- et lille håndtryk
- at hviske eller sige et ord, I på forhånd har aftalt
- giv dit barn eksempler på, hvornår det har håndteret en situation med positiv vedholdenhed.
Kunne du lide denne artikel med praktisk inspiration til at hjælpe dit barn fra negativ stædighed til positiv vedholdenhed? Så er du velkommen til at tilmelde vores gratis nyhedsbrev, som hver måned kommer med nye gratis artikler med gode råd.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores forældrerådgivning, 1-dagskurser for forældre og individuelle samtaler med vedholdende børn, er du velkommen til at kontakte os.