Forældres Konflikter Rammer Børn: Mindsk Skaden. 10 Gode Råd

Hjælp og styrk dit barn, når der er konflikt og uenighed mellem far og mor

Ængsteligt undvigende tilknytning

Forældres konflikter og skænderier rammer børn: fysisk, psykisk og adfærdsmæssigt. De kan f.eks. få problemer med:

-bekymringer

-lavt selvværd

-svækket selvtillid

– kropslige symptomer, f.eks. ondt i maven og hovedpine

Stress og psykiske lidelser kan opstå, hvis konflikterne varer ved.  Læs artiklen og få konkrete strategier, der er anbefalet i forskningen.

Når forældres konflikter rammer barnet: 10 gode råd til at mindske negative konsekvenser.

1.Vær bevidst om, at konflikter mellem forældre er en stor kilde til stress hos børn.

Forskningen viser, at for meget konflikt mellem forældre – især destruktiv konflikt uden løsninger – er dårligt for børn.

Når forældre er vrede på hinanden påvirker det børn:

  • fysisk: stressniveauet stiger, barnets hormoner, immunsystem og hjerne påvirkes.
  • psykisk: barnet får flere negative følelser og sværere ved at berolige sig selv og vende negative følelser til positive følelser
  • adfærdsmæssigt: barnet bliver mindre socialt kompetent og dårligere rustet til at løse problemer.

Forældres konflikter påvirker både selvværd og selvtillid. Barnet kritiserer sig selv i højere grad og mister troen på, at det kan klare udfordringer i hverdagen.

Selv helt små børn bliver sårede, når deres forældre er vrede på hinanden.  Nogle studier har vist, at blot at se videoklip af voksne, som nonverbalt er  uenige, gør børn urolige og utilpasse. Hvorfor? Formentlig fordi børn i dybet af ‘ulvehjernen’ fornemmer, at de har brug for, at de voksne i ‘flokken’ fungerer godt sammen, hvis de skal overleve og klare sig godt.

Undersøgelser af sensitive børn i børnehavealderen vist, at sensitive børn er MINDST villige til at dele med andre børn, vente på deres tur og hjælpe andre, hvis der er mange konflikter mellem far og mor. Er der en kærlig atmosfære i hjemmet, er det omvendt sensitive børn, som er de MEST samarbejdende og socialt kompetente børn.

På godt og ondt er sensitive børn mere påvirkede end andre børn – både af forældres vrede og af deres varme.

Vigtig pointe: viden om, at vrede og konflikt er en stor kilde til stress for børn kan motivere forældre til at samarbejde om at finde løsninger  – og give far og mor mod på at mindske de negative konsekvenser.

De følgende gode råd er alle understøttet af forskning, der anbefales af den prominente amerikanske professor Martin Seligman:

2.Husk, at uenighed ikke kan og skal undgås

Forskningen viser, at løsningen IKKE er at undgå konflikter.

I stedet har barnet brug for at opleve, at far og mor kan være uenige – og finde løsninger på deres konflikter og uenighed. Kun sådan opbygger barnet et robust  indre model for, hvordan man håndterer uenighed konstruktivt.

Pointen er at forældre skal være eksempler på brugen af strategier, der virker i løsningen af konflikter:

F.eks. kan forældre:

  • være tydelige om, at de er uenige, og at alle – selv de bedste venner og dem, der elsker hinanden – er uenige.
  • fortælle barnet, at de snakker om tingene og prøver at komme hinanden i møde.
  • tydeligt signalere til barnet: “Nu er vi gode venner igen, konflikten er forbi.” Sådan oplever barnet: “det går over igen”. Ellers kan nogle børn gå i dage og ugevis, mens de frygter, at far og mor stadig er uvenner.

Få flere praktiske strategier i artiklerne om at vende vrede til varme og om at løse konflikter og kriser i parforholdet.

3.Vær ikke fysisk aggressiv eller afreagerende foran dit barn

Det handler ikke kun om at undgå at slå hinanden.

Det handler om alle former for fysiske udbrud, der kan være ekstremt skræmmende for børn:

– at smække med døren

– at kaste med ting

– at forlade hjemmet i oprevet tilstand, mens man tramper voldsomt i gulvet

Vigtig pointe: hold kropslige udtryk for vrede og afmagt mest muligt tilbage.

Hvis dit kropssprog, dine ansigtsudtryk og din stemmeføring er meget udtryksfuld, skal du være ekstra varsom med at give udtryk for vrede.

Du føler måske selv, at det ikke er særlig meget, du udtrykker. Husk, at for dit barn kan det virke helt anderledes.

4.Kritiser ikke din partner foran dit barn

Forsøg især at undgå vedvarende ‘negative stempler’ såsom “Din mor er en egoistisk heks” eller “Din far vil aldrig blive til noget, han er ikke til at stole på”.

Hvad gør du, hvis du har givet din partner et negativt stempel foran dit barn?

Trin 1. fortæl dit barn, at du sagde det, fordi du var ophidset. Sig evt. undskyld og fortæl, at det er menneskeligt at sige ting, man fortryder, når hjernen er i det røde felt.

Trin 2. sig til dit barn, hvad du ‘i virkeligheden’ mener – sørg for at få nuancer på: F.eks. “når mor er stresset, gør hun nogle gange ting, jeg ikke bryder mig om” eller “Når din far er presset, bryder han til tider sine aftaler. Andre gange kan man godt stole på ham.”

Trin 3. vis dit barn fysisk og i kropssprog, at du ikke længere er vred: hold om din partner, brug kærlig humor, brug et varmt tonefald. Børn er kropslige, og et varmt og kærligt kropssprog hjælper ofte bedre end ord, når det handler om at helbrede de sårede følelser.

Hvis du har svært ved at håndtere din partners kritik, kan du læse denne artikel: Håndter kritik. 10 vigtige ting, du kan gøre, sige og tænke.

5.Frys ikke din partner ude med tavshed

Måske er du meget vred på din partner. Så vred, at du ikke siger noget, virker afvisende i kontakten og lader som om din partner ikke eksisterer for dig. Du er afmålt og opfører dig ikke normalt.

Måske siger du ikke noget eller næsten intet?

… I forskningen er dette kendt som stonewalling. Du lægger din partner på is og murer dig selv inde. Hvorfor? Fordi du er blevet så såret og skuffet, at du føler, at det er den eneste måde, du kan håndtere det på. Ofte har du set en eller begge dine forældre opføre sig sådan.

Du kan tænke: “Det er ikke så slemt, det er meget værre at blive vred og smække med døren.”
Forskningen viser, at dit barn vil være omtrent lige så opmærksom på din mur af tavshed som på et skænderi, der ender med råb og skrig.

Når du lægger din partner på is, skader du typisk ikke kun din partners selvfølelse. Du rammer og sårer også dit barn. Du vil derfor have stor gavn af at lære, hvordan du håndterer din skuffelse mere konstruktivt. Læs bl.a. artiklerne om tegn på afvisende tilknytning og gode råd til afvisende tilknytning i parforholdet.

6.Bed ikke dit barn om at vælge side

Dit barn kan blive ekstremt stresset, hvis det føler sig presset til at vælge den ene forælder frem for den anden:

  • Giv dit barn budskabet: “Det her klarer vi selv.”
  • Sig tydeligt: “Når vi er uenige, er det vigtigt for os, at du ikke føler ansvar for at holde med én af os.”

7.Forsøg at løse og afslutte konflikter foran dit barn

Hvad sker der, når dit barn igen og igen oplever, at konflikter har en begyndelse, en midte og en slutning – og at de bliver løst?

Så føler dit barn gradvist en indre ro og tryghed: der er problemer og uenighed, ja. Men far og mor løser dem. Man kommer igennem ting. Det hober sig ikke bare op mellem dem.

Dit barn vil efterligne og have lettere ved selv at løse problemer med sin partner som voksen.

  • begynd ikke en konflikt med din partner foran dit barn, som ikke er sandsynlig, at du kan få løst
  • brug ord snarere end fysisk udtryk for aggression, når du er uenig

Dit barn lærer, at uenighed er en naturlig del af at elske hinanden, at uenighed ikke er farligt og at uenigheder kan løses.

8.Vær langsom – vær et eksempel på kontrol over vrede følelser

Hvad sker der, hvis du IKKE handler impulsivt og skruer tempoet op, når du er vred?

Men i stedet skruer tempoet ned?

Din selvbeherskelse vil påvirke dit barn positivt. Du kan mindske de negative virkninger af skænderier.

Hver gang, du vænner hjernen til selvbeherskelse vil det påvirke nervebanerne og signalerne mellem den gamle dybe del af hjernen, som instinktivt reagerer med vrede og aggression når den føler sig truet – og den nye, højere del af hjernen, som kan leve sig ind i andre, være socialt kompetent og løse problemer.

Vigtig pointe: når du skruer tempoet ned, bliver du i stand til at reflektere konstruktivt – og dit barn vil efterligne dig.

9.Hold dit barn væk fra samtaler om særligt følsomme emner

Tænk ikke, at du og din partner skal involvere dit barn i alle slags samtaler. Nogle emner er bedre at undgå, når dit barn er til stede. Det gælder især emner, hvor….

  • du og din partner har meget stærke følelser.
  • du og din partner hurtigt kan misforstå hinanden og optrappe uenighed til konflikt.

Hvis dit barn pludselig kommer, mens du og din partner er midt i en samtale om et svært emne, er det bedst at udskyde samtalen, indtil I har fået helt private og trygge rammer om samtalen.

10.Søg hjælp, hvis problemer med skænderi og konflikt gang på gang rammer dit barn

Husk, hvis du og din partner over længere tid kæmper med konflikter, vrede og skænderier eller lægger hinanden på is, er det vigtigt at standse op og overveje situationen. Undersøg i fællesskab:

  • Er der mere vi selv kan gøre? F.eks. få et kursus i konstruktiv kommunikation, skære ned på stressniveauet i hverdagen, lytte mere til hinanden.
  • Kan vi mindske de negative konsekvenser mere end nu? I givet fald vær konkrete om, hvad I hver især skal gøre anderledes. Afsæt tid til at træne den nye adfærd.
  • Har vi brug for hjælp? Og hvor kan vi bedst få hjælpen? Husk, at forældre ofte bliver bekymrede for barnet, når det reagerer. Så søger de hjælp til barnet. Men hvis barnets problemer skal have en ‘rodbehandling’, er far og mor nødt til at få flere strategier til at løse konflikter og mindske de negative konsekvenser, når konflikterne ikke kan undgås.

Forskningen er tydelig: al mulig grund til at gribe ind og søge hjælp, hvis du og din partner oplever, at I ikke på egen hånd kan løse problemer med konflikter, som går ud over jeres barn

Var du tilfreds med denne artikel om tegnene på at mindske de negative konsekvenser af konflikt og skænderi mellem far og mor?  Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden og gode råd hver måned.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores seminarer, gruppeforløb, forældre samtaler og individuelle samtaler med fokus
på at hjælpe dit barn, er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER