5. Lær dit barn at genkende og standse skamfølelse

Når kritikken af dit barn rammer et ‘ømt punkt’, kan områder i hjernen, der knytter sig til fysisk smerte og stærkt ubehag, blive aktive. Her har dit barn brug for støtte til ikke at blive fanget i usund skamfølelse:

Skam – eksempel:

– “Hvorfor er det altid MIG, I hakker på? (dit barn tager det personligt – i stedet for at holde sig til sagen)

– Det passer ikke. (dit barn benægter – i stedet for at prøve at forstå)

–  I går gjorde jeg xxxx, og jeg prøvede også xxx. (dit barn forklarer og forsvarer sig – i stedet for at fokusere på at forandre adfærd).

Det er uretfærdigt, at det skal gå ud over mig. (dit barn fokuserer på sit eget ubehag – i stedet for at tænke på det ubehag, andre har oplevet)

Skamfølelse er handlingslammende, rammer selvværdet og får dit barn til at ‘sidde fast’ i de negative situationer. Ofte får den skamfulde måde at reagere på  andre til at blive ENDNU MERE kritiske.

6. Lær dit barn at føle konstruktiv skyldfølelse

Skyldfølelse – eksempel:

– “Det var ikke så godt.”  (Dit barn anerkender fejlen)

– “Det forstår jeg godt, at du ikke kunne lide.” (Dit barn er lydhør og fokuserer på den andens oplevelse – i stedet for på at forsvare sig selv)

-“Jeg fortryder det. Jeg prøver at gøre det bedre i morgen.”

Hvorfor skal du lære dit barn sund skyldfølelse, når det modtager berettiget kritik? Fordi denne vigtige færdighed:

• styrker selvværdet.
• fremmer et godt forhold til andre.
• knytter sig til ansvarlighed.
• mindsker andres kritik.
• hjælper dit barn til at udvikle positive egenskaber.

7.Støt dit barn i at tage afstand til uberettiget kritik

Når andres kritik ikke er berettiget, er det vigtigt, at dit barn kan sortere og IKKE tager ansvar for andres fejl på sig – såkaldt internalisering.

Især hvis du har en pige, kan hun være tilbøjelig til at vende urimelig kritik indad. Nogle drenge internaliserer også, og har brug for hjælp.

Spørg f.eks. dit barn: hvad ville du synes om kritikken, hvis det var din bedste veninde, der havde fået den? Skulle hun så også lytte til det? Hvorfor ikke? Husk, at du skal behandle dig selv lige så godt som din veninde.

8.Lær dit barn at sætte grænser

Når andres kritik bliver grov og ubehagelig, er det vigtigt, at dit barn kan sige fra. Her er din opbakning vigtig.

Nyttige tips:

1. Tal med dit barn om, hvordan man siger fra. Spørg dit barn, hvad det plejer at sige, og hvad andre børn plejer at sige.
2. Lav en brainstorming med 10 forskellige sætninger, dit barn kan sige, når det mangler ord.
3. Træn evt. sætningerne i en leg eller et rollespil. Grin undervejs og marker over for dit barn, at det er helt ok at opleve en sund aggression, når andre går over grænsen.
4. Fortæl relevante eksempler om, hvordan du selv har sagt fra, når andres kritik har været for grov. Hold igen med at være ‘belærende’.

9.Hold fast i dine grænser – og tro på, at dit barn kan klare kritik

Hold fast i dine krav, når indholdet i din kritik er vigtigt og rimeligt. Tænk ikke: “Mit barn er sensitivt, så det klarer ikke kritik!”

Du kan sige undskyld, hvis du har såret dit barn ved at være bebrejdende og negativ. Bestræb dig på fremadrettet at give kritik på en bedre måde. Men undlad at trække i land, når indholdet i kritikken er på sin plads.

10.Vær et godt eksempel

Dit barn kopierer ubevidst dine handlinger – og er dit barn sensitivt, er det ENDNU MERE påvirket af sine forældres eksempel.

– kan du genkende nogle af dit barns vanskeligheder? Hos begge forældre eller kun den ene?

Husk, at den måde forældre forandrer egen adfærd ofte virker bedre end mange råd. Det handler om, at dine handlinger – og de usagte følelser og tanker, dit barn fornemmer omkring dig – påvirker hjernens spejlneuroner.

Mao. er dit barns hjerne i høj grad gearet til at lære gennem det, du gør, snarere end gennem det, du siger.

Kunne du lide denne artikel om at støtte dit barn i at klare kritik? Så er du  meget velkommen til at tilmelde vores gratis nyhedsbrev og få lignende artikler hver måned.