Særligt sensitive børn med diagnoser
Her er 10 gode råd til forældre
Særligt sensitive børn med diagnoser: hvad kan der gøres? Læs artiklen og lær mere om:
– Hvilke typiske udfordringer oplever forældrene?
– Hvilke praktiske råd kan hjælpe og inspirere i hverdagen?
Forfatterne er psykolog Lise August og psykoterapeut og emotionsfokuseret familieterapeut Martin August. De deler erfaringer fra 20 års specialiseret arbejde med terapi og behandling af særligt sensitive børn med diagnoser og hjælp til deres forældre.
Særligt sensitive børn med diagnoser. Her er 10 gode råd til forældre
At være forælder til et barn, der både er særligt sensitiv og har en diagnose, kræver en fin balancegang mellem nærvær, struktur, støtte til dit barn og nødvendige grænser. Her får I 10 gode råd, som kan støtte og inspirere jer i hverdagen med jeres barn.
1.Forudsigelighed er fundament for tryghed, overskud og selvkontrol
Som et kompas, der har brug for faste pejlemærker for at finde vej, har dit barn ekstra behov for struktur og gentagelser i hverdagen.
Sådan gør I det konkret: Lav små rutiner, der skaber tryghed: “Før vi går i skole, pakker vi tasken sammen og tænder rolig musik.” Brug visuelle skemaer eller faste sætninger – det hjælper dit barn med at orientere sig.
Vær opmærksom på: Det kræver tålmodighed at holde rytmen, men det er en investering i at give barnet indre ro. Jo mere forudsigelige omgivelserne er, jo mere plads er der til udvikling og samvær.
Uforudsigelighed kræver selvkontrol, men selvkontrol fungerer som et begrænset batteri. Når dit barn har rytmer, ritualer og rutiner, det kan genkende, bliver selvkontrollens batteri ladet op. Dit barn får resurser og energi til at bruge selvkontrol på andet end det mest basale
2.Affektregulering: vær dit barns trygge fyrtårn, der lyser op i mørket
Som et fyr, der lyser klart, selv når havet stormer, spejler dit nervesystem sig ind i dit barns. Din ro hjælper dit barn med at finde tilbage til sin egen.
Sådan kan du støtte dit barn: Når dit barn bliver overvældet, så træk vejret dybt og sænk stemmen. Sig f.eks.: “Jeg kan godt se, du har det svært lige nu. Vi skal nok finde ud af det sammen.” Det handler ikke om at fjerne alle følelser – men om at være til stede med dem.
Vær opmærksom på: Du behøver ikke være perfekt. Det vigtigste er, at du vender tilbage – og viser, at følelser ikke er farlige, men noget man kan rumme sammen.
3.Skær ned på støj – både udenfor og indeni
Som et krystalglas, der synger ved den mindste berøring, reagerer særligt sensitive børn stærkt på sanseindtryk – især når psykiske lidelser forstærker indtrykkene.
Sådan kan du støtte dit barn: Undgå overfyldte skemaer, høj musik og hektiske overgange. Sørg for ro i hjemmet, både fysisk og følelsesmæssigt. Lav små åndehuller i dagen, hvor dit barn kan lande – med tæppe, lav belysning og stilhed.
Vær opmærksom på: Dit barn vælger ikke at blive overstimuleret. Det handler ikke om “at tage sig sammen”, men om at hjernen har brug for mere ro for at fungere godt.
4.Det er ikke din skyld – du gør dit bedste
Som en havn, der tager imod bølgernes slag igen og igen, kan du som forælder måske til tider føle dig slidt, tvivlende og skyldbetynget – især når dit barn har det svært.
Sådan passer du på dig selv: Mind dig selv om, at du ikke kan fjerne dit barns smerte – men du kan være nærværende i den. Øv dig i at sige: “Jeg gør det bedste, jeg kan – og det er nok.” Tal med andre, der forstår, og få pauser, hvor du ikke skal være “på”.
Vær opmærksom på: Skyldfølelse er en følgesvend for mange forældre til særligt sensitive børn med diagnoser – men det hjælper hverken dig eller dit barn. Giv dig selv samme omsorg, som du giver dit barn.
5. Se styrken i den særlige sensitivitet – og gå bag diagnosen
Som et frø, der spirer langsomt men med dybe rødder, har jeres barn måske brug for længere tid og mere støtte – men rummer også helt særlige kvaliteter.
Sådan nærer du det gode: Se efter dit barns styrker – evnen til at fornemme stemninger, sanse skønhed, tænke dybt osv. Hjælp dit barn til at opdage disse og andre positive sider i sig selv. Fortæl det: “Du har noget værdifuldt – og det kan vokse stille og stærkt.”
Vær opmærksom på: Diagnosen er kun en del af billedet. Den særlige sensitivitet er også kun en del af billedet. Dit barn er meget mere – og med tryghed, forståelse og tålmodighed, kan dit barns styrker og gode sider spire, vokse og blomstre i sit eget tempo.
Læs miniguiden til morgen, studier, kom-godt-hjem og aften rutiner.
5. Giv anerkendelse for indsatsen – ikke bare for resultatet
6.Samarbejd med de voksne omkring barnet – du er ikke alene
Som en dirigent, der holder rytmen i et orkester, har du brug for, at alle omkring barnet spiller nogenlunde samme melodi.
Sådan gør du det konkret: Skab en god kontakt til lærere, pædagoger, trænere, sagsbehandlere og behandlere. Del dét, du ser derhjemme – og lyt til deres oplevelser. Bed om møder, skriv små opdateringer, spørg: “Hvad hjælper bedst i jeres hverdag?” Du er ekspert på dit barn – men de andre professionelle voksne har også vigtig viden.
Vær opmærksom på: Når dit barn har det svært ét sted, påvirker det alle andre steder. Jo bedre samarbejdet er, jo mere helhed og støtte kan dit barn få.
9.Slip idealerne – og gør plads til jeres egen måde
Som en sko, der ikke passer til foden, kan andres forventninger føles både snærende og smertefulde.
Sådan får I luft: Gør op med “normen” for, hvordan en god familie ser ud. I jeres familie er det måske ikke muligt med lange ferier, spontane legeaftaler eller almindelig skolegang – og det er okay. Find jeres egne ritualer, jeres egne sejre, jeres egne definitioner på en god dag.
Vær opmærksom på: Det er ikke jeres opgave at leve op til andres forestillinger – det er jeres opgave at være dér, hvor jeres barn bedst kan udvikle sig.
10.Værdsæt de små fremskridt – de er store for jer
Som en bjergbestiger, der må tage ét skridt ad gangen, er fremskridt med et særligt sensitivt barn med diagnose ofte små og usynlige for andre.
Sådan holder I håbet levende: Læg mærke til det, der lykkes – en god morgen, en konflikt der ikke blev til sammenbrud, et smil midt i noget svært. Tal om det. Skriv det ned. Del det med hinanden: “Det her var stort for os.”
Vær opmærksom på: I sammenligning med andre kan det se småt ud – men for jer kan det være en bjergtop. Anerkend det som en sejr og ‘værdsæt udsigten’ sammen.
Det er vigtigt både at se det særligt sensitive nervesystem og den psykiske lidelse – uden at forveksle de to ting
At være forælder for et særligt sensitivt barn med en diagnose kræver to linser: Én, der ser det særligt sensitive nervesystem, og én, der ser de konkrete symptomer, som kan kræve behandling. Det er som at læse et kort i to lag: Topografien (den følelsesmæssige dybde og reaktioner) og vejnettet (den struktur og støtte, der skal til for at komme fremad). Du behøver ikke vælge mellem dem – men i stedet hjælpe dit barn med at forstå og tage vare på begge sider af sig selv.
Sig f.eks.: “Der er noget i dig, som er ekstra modtageligt – og det kan både være en gave og en sårbarhed. Samtidig har du en diagnose, som vi skal tage alvorligt, så du får den støtte og behandling, der passer til dig.”
Sådan kan du åbne op for, at dit barn får en mulighed for at tage imod hjælp – uden at blive ‘puttet i en kasse’ og miste følelsen af at være sig selv.
Om Martin August
Psykoterapeut, ingeniør, emotionsfokuseret familieterapeut, forfatter og seminarleder med mange års erfaring i at hjælpe særligt sensitive børnmed diagnoser
Martin har siden 2012 ledet vores seminarer om særligt sensitive børns selvværd og følelsesliv. Han underviser desuden i strategier til indre ro med hjertekohærens og wheel of awareness, som har dyb virkning på hjernen.
Martin har mange års erfaring med at behandle særligt sensitive børn, der er udfordrede af angst, depression, stress, traumer, ADHD/ADD og autisme.
Du er velkommen at skrive til Martin på martin@sensitiv.dk eller ringe på 3110 6360, eller sende en SMS for at høre mere om, hvordan han kan hjælpe dit særligt sensitive barn og vejlede dig som forælder.
Forskningsartikler vedr. Særligt sensitive børn
Baryła-Matejczuk M, Porzak R, Poleszak W. HSPS-10-Short Version of the Highly Sensitive Person Scale for Students Aged 12-25 Years. Int J Environ Res Public Health. 2022 Nov 27;19(23):15775. doi: 10.3390/ijerph192315775. PMID: 36497849; PMCID: PMC9739996.
Belsky, J., & Pluess, M. (2009). Beyond diathesis stress: Differential susceptibility to environmental influences. Psychological Bulletin, 135, 885-908. doi: 10.1037/a0017376
Ceccon, C., Schachner, M. K., Lionetti, F., Pastore, M., Umaña‐Taylor, A. J., & Moscardino, U. (2023). Efficacy of a cultural adaptation of the Identity Project intervention among adolescents attending multiethnic classrooms in Italy: A randomized controlled trial. Child Development, 94(5), 1162-1180. https://doi.org/10.1111/cdev.13944
Edenroth-Cato, F., & Sjöblom, B. (2022). Biosociality in Online Interactions: Youths’ Positioning of the Highly Sensitive Person Category. YOUNG, 30(1), 80-96. https://doi.org/10.1177/11033088211015815
Fischer, K., Larsen, H., van den Akker, A., & Overbeek, G. (2022). The role of sensory processing sensitivity in the longitudinal associations between relationship qualities with parents and peers and externalizing behavior in adolescence. Journal of Social and Personal Relationships, 39(8), 2549-2571. https://doi.org/10.1177/02654075221083962
Greven, C. U., Lionetti, F., Booth, C., Aron, E. N., Fox, E., Schendan, H. E., Pluess, M., Bruining, H., Acevedo, B., Bijttebier, P., & Homberg, J. (2019). Sensory Processing Sensitivity in the context of Environmental Sensitivity: A critical review and development of research agenda. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 98, 287–305. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2019.01.009
Goldberg, A., Zibenberg, A. Parenting an Adolescent: The Case of the Avoidant Highly Sensitive Mother. Child Psychiatry Hum Dev (2024). https://doi.org/10.1007/s10578-024-01761-8
Goldberg A, Ebraheem Z, Freiberg C, Ferarro R, Chai S, Gottfried OD (2018) Sweet and sensitive: sensory processing sensitivity and type 1 diabetes. J Pediatr Nurs 38:e35–e38. https://doi.org/10.1016/j.pedn.2017.10.015
Iimura, S. & Kibe, C. (2020). Highly sensitive adolescent benefits in positive school transitions: Evidence for vantage sensitivity in Japanese high-schoolers. Developmental Psychology, Advance online publication, doi: 10.1037/dev0000991
Lionetti, F., Aron, E. N., Aron, A., Klein, D. N., & Pluess, M. (2019). Observer-rated environmental sensitivity moderates children’s response to parenting quality in early childhood. Developmental Psychology, 55(11), 2389-2402. doi:10.1037/dev0000795]
Liu, D., Van Dijk, A., Deković, M., & Dubas, J. (2023). Are (Pre)adolescents Differentially Susceptible to Experimentally Manipulated Peer Acceptance and Rejection? A Vignette-Based Experiment. International Journal of Behavioral Development, 47, 486-496. https://doi.org/10.1177/01650254231198852
Koechlin H, Donado C, Locher C, Kossowsky J, Lionetti F, Pluess M. Sensory processing sensitivity in adolescents reporting chronic pain: an exploratory study. Pain Rep. 2023 Jan 6;8(1):e1053. doi: 10.1097/PR9.0000000000001053. PMID: 36699990; PMCID: PMC9829261.
Morellini L, Izzo A, Celeghin A, Palermo S and Morese R (2023) Sensory processing sensitivity and social pain: a hypothesis and theory. Front. Hum. Neurosci. 17:1135440. doi: 10.3389/fnhum.2023.1135440
Nocentini, A., Menesini, E., & Pluess, M. (2018). The Personality trait of environmental sensitivity predicts children’s positive response to school-based antibullying intervention. Clinical Psychological Science, 6, 848-859. doi: 10.1177/2167702618782194
Pluess M, Belsky J. Vantage sensitivity: individual differences in response to positive experiences. Psychol Bull 2013;139:901–16. [DOI] [PubMed] [Google Scholar]
Pluess M. Individual differences in environmental sensitivity. Child Develop Perspect 2015;9:138–43. [Google Scholar]
Pluess, M., & Belsky, J. (2013). Vantage sensitivity: Individual differences in response to positive experiences. Psychological Bulletin, 139, 901-916. doi: 10.1037/a0030196
Pluess, M., & Boniwell, I. (2015). Sensory-processing sensitivity predicts treatment response to a school-based depression prevention program: Evidence of vantage sensitivity. Personality and Individual Differences, 82, 40-45. doi: 10.1016/j.paid.2015.03.011
Pluess M, Assary E, Lionetti F, Lester KJ, Krapohl E, Aron EN, Aron A. Environmental sensitivity in children: development of the highly sensitive child scale and identification of sensitivity groups. Develop Psychol 2018;54:51–70.
Shuhei Iimura, Sensory-processing sensitivity and COVID-19 stress in a young population: The mediating role of resilience, Personality and Individual Differences,Volume 184, 2022.
Slagt, M., Dubas, J. S., van Aken, M. A. G., Ellis, B. J., & Deković, M. (2018). Sensory processing sensitivity as a marker of differential susceptibility to parenting. Developmental Psychology, 54(3), 543–558. https://doi.org/10.1037/dev0000431
Greven, C. U., Lionetti, F., Booth, C., Aron, E. N., Fox, E., Schendan, H. E., Pluess, M., Bruining, H., Acevedo, B., Bijttebier, P., & Homberg, J. (2019). Sensory Processing Sensitivity in the context of Environmental Sensitivity: A critical review and development of research agenda. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 98, 287–305. https://doi.org/10.1016/j.neubiorev.2019.01.009
Få mere viden og flere redskaber ved at skrive til kontakt@sensitiv.dk for at stille et spørgsmål eller booke en samtale.
Ønsker du mere gratis information?
Tilmeld nyhedsbrevet, som ca. hver 3 uge kommer med gratis artikler, der ligesom denne artikel giver dig viden og vejledning til hverdagen – og få kapitel fra en af vores bøger og uddrag fra et af vores kurser i gratis gave.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til vores seminarer, bøger, individuelle samtaler eller parsamtaler, er du meget velkommen at kontakte os.
Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!
BOG
Sensitive Børn
BOG & VIDEO
Kursus
BOG
Sensitive Børn og Voksne
DOBBELT DVD
Særligt Sensitive
SENSITIVE
VOKSNE
SENSITIVE
BØRN
BOOK
SAMTALE
