Japansk forskning i særligt sensitive: Hovedpointe

Særligt sensitive udviser – sammenlignet med ikke særligt sensitive – en øget inflammation ved lavere niveauer af diversitet i tarm mikrobiomet. Tilsvarende øget inflammation blev ikke påvist, når diversiteten var højere. Særlig sensitivitet kan give øget risiko for stressrelaterede fysiske og psykiske lidelser, hvor der ses øget inflammation. Dette er tilfældet, hvis der er lav diversitet. Høj diversitet antages at udgøre en beskyttende faktor

Beskrivelse af studier: forskning i særligt sensitive og diversitet i tarmens mikrobiom

Sammenhænge mellem sensitivitet og symptomer på mave-tarm problemer og lidelser.

Forskningsresultaterne er ikke fuldt tilstrækkelige til, at man kan konstatere en fast sammenhæng. Men de indledende resultater indikerer, at miljøsensitivitet ikke kun er forbundet med mental sundhed, men også med fysisk sundhed (1).

Med hensyn til den “mørke side” af miljøfølsomhed og særlig sensitivitet, dvs. at modtagelige individer er mere negativt påvirket af stressende miljøer og stimuli, antager forskerne, at der vil være en positiv sammenhæng mellem høj sensitivitet og negative fysiske symptomer.

En undersøgelse af 863 voksne, som havde udfyldt spørgeskemaer for særlig sensitivitet, viste, at de inden for den foregående uge havde oplevet flere symptomer på mave-tarm problemer, herunder halsbrand, fordøjelsesbesvær, mavesmerter, diarré og forstoppelse  i den foregående uge.

Nylig fokus på interaktioner mellem hjerne, tarm og mikrobiom

I løbet af det sidste årti er der sket en betydelig stigning i undersøgelser, der viser, at psykiatriske symptomer som depression og angst er relateret til tarmen og tarmmikrobiomet. Mange af disse studier er udført på mus.

Selvom årsagssammenhængen endnu ikke er fuldt belyst, er den nuværende hypotese, at inflammation og immunrespons knytter sig til psykiatriske symptomer, der påvirker tarmens funktion og sammensætningen af tarmmikrobiomet, og at tarmen og mikrobiomet også interagerer med hjernen gennem neuroendokrine veje.

Hypoteser bag undersøgelsen

Særlig sensitivitet sættes i sammenhæng med øget modtagelighed for stressorer, hvor de forhøjede neurofysiologiske reaktioner kan være relateret til hjerne-tarm-mikrobiom-aksen. For eksempel kan særligt sensitive have lavere risiko for psykiske lidelser, hvis de har højere niveauer af tarmfunktion og diversitet i mikrobiomet.

Fremgangsmåde

Otteogfirs voksne udfyldte spørgeskema for særlig sensitivitet og deltagernes afføring blev indsamlet for at vurdere diversiteten i tarmens mikrobiom. Desuden målte man blodserum og plasma for at undersøge inflammatoriske indikatorer (dvs. C-reaktivt protein og lipopolysaccharid-bindende protein,) som er biomarkører for psykiatriske symptomer.