Redskaber til professionelle

Viden og gode råd om sensitive børn

Pædagoger og lærere, der ønsker at støtte sensitive børn og rådgive børnenes forældre spørger os ofte:

Hvilke udfordringer ses typisk hos sensitive børn – og hvad virker i praksis?

Artiklen her giver mere viden og lidt praktisk inspiration på bl.a. tre af de områder, der kan udfordre sensitive børn i hverdagen:

  1. at skulle lære noget nyt i en situation, hvor der er mange indtryk og et højt aktivitetsniveau samtidig.
  2. at modtage kritik og irettesættelser.
  3. at have en stærk retfærdighedsfølelse og derfor blive anset for at være ‘politimand’ i børnegruppen.

Læs uddrag fra artikel med gode råd til professionelle og forældre

Sensitivitet er ikke en diagnose

Det er vigtigt, at vi ikke begynder at tænke i sensitivitet som en diagnose. Som børn der skal adskilles eller udskilles som en ny type problembørn. Fordi det er en naturlig variation, og for mange af de sensitive børn viser det sig faktisk, at når de er tæt knyttede til de voksne, og når de har gode venner, og deres familie fungerer, så er det altså børn, som fungerer – ikke bare sådan middelgodt, men faktisk overordentlig godt. Det er de børn, som har lettest ved at vente til det er deres tur, som deler med andre børn, som er mest fagligt engagerede. Så det ville være meget bekymrende, hvis vi begynder at se sensitive børn som problembørn. Vi har at gøre med et personlighedstræk.

Miljøet er afgørende

Lise August forklarer, at man i stedet kan sige, at når sensitive børn udvikler problemer – som alle andre børn kan de blive sårbare eller psykisk og fysisk syge – så skal deres omgivelser forstå, at de er mere præget af de problematiske forhold, der kan findes i hverdagen. I institutionen og skolen såvel som i familien.

Sensitive børn vil derfor ofte have brug for mere hjælp og mere støtte end andre børn, som gennemgår tilsvarende vanskeligheder. Man skal give barnet nogle redskaber til at håndtere situationen, men forældrene skal også inddrages som positive ressourcer.

Lise August fortæller, at ny forskning blandt andet viser, at forældre til sensitive børn har tendens til at blive enten eftergivende eller aggressive i en situation, hvor deres barn er udfordret. Det vil sige, at enten giver de efter og for eksempel lader barnet undgå det, som det egentlig var blevet bedt om. Eller også bliver de ophidsede og vrede og skælder måske barnet ud. Begge dele hjælper ikke til at opnå målet: et barn, der kan klare udfordringen.

Her gælder det om at give forældrene nogle solide værktøjer, således at de kan arbejde konstruktivt med deres barns udfordringer. For barnet kan godt. Det kræver bare lidt ekstra.

Læs hele artiklen her

Læs mere og få mere praktisk inspiration i bøgerne:

Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke

Sensitive børn og voksne. Forstå potentialet og lad det blomstre

Gå videre til kurset om Sensitive børns følelsesliv og seminaret om Sensitive børns selvværd
Forældre kan også have gavn af kurserne i Indre ro og Fra vrede til varme, som ofte smitter positivt af på børnene.

Klippet er optaget ved seminaret om Sensitive fordele, som Sensitiv Balance holdt med Lise August og Elaine Aron i maj 2015 i København.
Vi arbejder i øjeblikket på at færdiggøre en dobbelt DVD og minibog fra seminaret.

Gå videre til oversigt over alle videoklip fra seminarer.
Gå videre til dobbelt DVD’en med fra sidste seminar om særligt sensitives trivsel med psykologerne Elaine Aron og Lise August.

Artikel i bladet Skolen, som handler om sensitive børn

Temaet sætter fokus på sensitive børn i skole og institutioner. Længere nede i denne artikel kan du læse 10 gode råd til fagpersoner, som man kan printe ud og bruge som inspiration til arbejdet med sensitive børns trivsel i hverdagen. Disse råd har været afprøvet i praksis, hvor vi har fået positive tilkendegivelser fra forskellige fagpersoner.

Hvis du vil bidrage med erfaringer, dilemmaer, spørgsmål, negative oplevelser og solstrålehistorier, som andre kan tage ved lære af, er du velkommen til at sende en mail til kontakt@sensitiv.dk Eksempler, spørgsmål og erfaringer vil blive anvendt i anonym form ved formidling af viden, vejledning og råd.

Her følger et eksempel på den moralske omtanke, som sensitive børn ofte udviser. Vi modtog den rørende beskrivelse på en lap papir ved sidste seminar om særligt sensitive børn.

“Vores datter på 8 år har haft det svært med en pige i klassen, som har mobbet hende. Pigen er tit grov ved andre børn, fordi forældrene har problemer og ikke har lært hende at tage hensyn. Da vi tog en snak med vores datter om forskellige måder og strategier, som kunne hjælpe hende til at undgå at blive mobbet, sagde hun: “Jamen, så mobber hun jo bare nogle andre, og så er det synd for dem.”

Vi takker for eksemplet, som kan minde os alle om, at sensitive børn er mere påvirkede af uretfærdighed end andre børn – uanset om uretfærdigheden, de oplever i institutioner og skole, rammer dem selv eller andre børn. Fordi sensitive børn grunder dybt over ting, bliver de sjældent rolige ved at “klare sig godt selv og skubbe problemet videre til andre”. Sensitive børn trives bedst, når konflikter og sociale problemer bliver håndteret til gavn for alle.

Sensitive børn må gennem barndommen vænne sig til, at de udgør et mindretal, og at livet uden for hjemmet er tilpasset flertallets behov for stimulering.

Når særligt sensitive børn er overstimulerede, kan de føle sig midlertidigt mindre godt tilpas og præstere dårligere end ellers. Nogle sensitive børn føler sig også ensomme, misforstående og forkerte, fordi de er anderledes.

Især i situationer hvor de oplever større skift og forandringer, er de mere sårbare. De sensitive børn har i hverdagen brug for ekstra støtte til at berolige nervesystemet og genfinde trygheden, når de har været overvældede.

Hvordan finder sensitive børn den tryghed, som sikrer, at de undgår kronisk overstimulering?

Længere nede i denne artikel beskrives viden og råd, som vi har erfaret, at fagpersoner i skole og institutioner har haft gavn af at bruge i hverdagen med de sensitive børn.

At møde udfordringerne i et hektisk barneliv er mere krævende for sensitive børn, som er mere modtagelige for indtryk. Men heldigivis kan der gøres meget for at styrke sensitive børns trivsel i skole og institutioner.

Mange fagpersoner er blevet glædeligt overraskede over at opleve, hvordan selv små forandringer i hverdagen kan have en meget stor positiv virkning på sensitive børn.

Sensitive børn
– En kort introduktion med viden og råd til fagpersoner

Sensitive træk gør nogle børn mere påvirkede af miljøet

Sensitive træk kendetegner piger og drenge, som på godt og ondt er mere påvirkede af indtryk. Nogle undersøgelser peger på, at op mod hvert femte barn fra fødslen har en høj grad af sensitivitet.

Typiske kendetegn er:

– følsomhed over for lys, lyde, lugte, berøring, smerte, varme, kulde, sult eller træthed

– udpræget indlevelsesevne, fornemmer andres humør og stemninger meget tydeligt

– dybsindighed, begavelse, kreativitet, moralsk omtanke, optaget af retfærdighed

– bliver hurtigere overvældet af skift, forandringer, tidspres og konkurrence

Alle børn er sensitive, fordi nervesystemet bliver udviklet igennem barndommen. Men de sensitive børn har en ekstra høj grad af sensitivitet sammenlignet med andre børn på samme alderstrin.

Sensitive børn er modtagelige på godt og ondt

Alle børn reagerer på det omgivende miljø, men sensitive børn er endnu mere påvirkede end andre børn. Hvis sensitive børn befinder sig i positive livsomstændigheder, vil deres trivsel være endnu mere markant end andre børns.

De sensitive børn kan ifølge nyere forskning anses for at være ekstra modtagelige for god kontakt og et berigende opvækstmiljø.

Når sensitive børn omvendt oplever belastninger i det omgivende miljø, vil de blive hårdere ramt og have større risiko for at udvikle psykisk sygdom.

Det sensitive træk (også kendt som HSP, højt sensitiv personlighed) er med andre ord ikke en sygdom, der skal diagnosticeres. Men ligesom alle andre børn kan sensitive børn blive fysisk og psykisk syge. I givet fald har de brug for diagnosticering og behandling.

Der er forskellige teorier om årsager til børns sensitivitet, nogle betoner arveligheden, andre miljøets betydning.

Voksende interesse

Det er en glæde for os, at stadig flere skoler ønsker oplæg om sensitive børn, og at andre faggrupper også viser stigende interesse. I november gav Sensitiv Balance et indlæg om sensitive børn på årsmødet i Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade.

Vi holder løbende oplæg for vuggestuer, dagplejer, børnehaver, SFO, skoler og kommunale teams, hvor efterspørgslen er stigende. Læs mere om vores tilbud og referencer her.

Se klip fra vores DVD om sensitive i barndommen her.

Særligt sensitive børn risikerer overstimulering i skolen

Vi har i et tidligere nyhedsbrev refereret til en artikel om skolestart, som for mange sensitive børn er ekstra udfordrende. Vi har siden fået respons fra forældre og fagpersoner, som har brugt artiklen til at sætte et positivt fokus på sensitive børns behov, både før, under og efter skolestart.

Vi kan nu referere til en ny artikel i Magasinet Skolen, som forhåbentlig også vil kunne bruges til at skabe positiv dialog. Denne artikel sætter fokus på sensitive børns risiko for overstimulering i skolen. Vi håber, at den blandt andet vil være med til at skabe debat om valg af undervisningsmateriale.

Ud over de debatskabende virkninger omkring sensitive børns udfordringer, håber vi, at artiklen kan give et indblik i nogle af de mange positive muligheder, skolerne har for at sikre sensitive børns trivsel.

Læs artiklen her. Titlen er: Følsomme børn risikerer for megen stimulering.

Magasinet Skolen er et blad rettet mod alle landets lærere og skoleledere. Det uddeles til samtlige folkeskoler, privatskoler, seminarer, PPR og amtscentraler i hele landet. Læs mere om Magasinet Skolen her. Læs hele december nummeret her.

De pædagogiske tiltag, som i praksis gavner sensitive børn, vil ofte være de samme, uanset om baggrunden er arvelige eller miljømæssige faktorer.

Anbefalet læsning

– Bøger: Elaine Aron: Særligt sensitive børn. Jan Kristal: The Temperament Perspective

– Forskningsartikler: Søg på emnerne plasticitetsgener og forskellig modtagelighed, (BSC) biologisk sensitivitet for konteksten og SPS (sensory processing sensitivity)

– DVD: Særligt sensitive menneskers trivsel med Elaine Aron og Lise August

Mere information, DVD, test af sensitive børn, seminarer, kurser og gratis nyhedsbrev: www.sensitiv.dk

Gode råd til fagpersoner:

1. Tilknytning og tryghed er ekstra vigtig for sensitive børn

De bliver mere urolige, når de adskilles fra nogen, de kender og føler sig trygge ved. De har eksempelvis brug for mere opmærksomhed og forståelse end andre børn, når de skal vænne sig til en vikar/nyt personale, en ny sidekammerat osv.

2.Ekstra følsomme ved indkøring og skift

De særligt sensitive børn har brug for længere tids indkøring i vuggestue/dagpleje, ligesom de er mere følsomme ved skift til børnehave, ved skolestart og i forbindelse med efterskole eller valg af ungdomsuddannelse. Undgå om muligt ekstra krav og stimulering i de perioder.

3.Undgå velmente forsøg på at ”kurere” børnenes sensitivitet

ved f.eks. at presse barnet til at være mere udadvendt, mindre følsomt og modtageligt. Barnet er biologisk set anderledes og har brug for støtte til at tage hånd om følsomheden i stedet for at bekæmpe eller modarbejde den.

4.Skab samarbejde med forældrene

Tal med forældrene om den særlige sensitivitet og skab et samarbejde med dem om at undgå overstimulering af barnet både i og uden for institutionen/skolen.

Spørg forældrene om barnets sensitivitet, signaler på at det er overstimuleret, og hvilke stimuli barnet især er modtageligt over for.

Det kan være nyttigt at vide, om en eller begge forældre er særligt sensitive og/eller om barnet har arvet sin sensitivitet fra bedsteforældrene. Familien kan have vigtige erfaringer, der kan bruges i institutionen.

5.Sørg for at udfordre i samråd med forældre

Hvis du er bekymret og ønsker at udfordre barnet, så det bliver mere udadvendt og opsøgende, gør det da i samråd med forældrene, så du sikrer dig, at barnet ikke er presset på hjemmefronten.

6.Lad barnet trække sig tilbage

Gør det socialt tilladeligt for de særligt sensitive børn at trække sig tilbage og ”tænke sig om” – lad være med at kræve af dem, at de hele tiden skal være aktive og sociale. Giv dem lov til at holde pauser og slappe af.

Det tager ca. 20 minutter for barnet at genfinde balancen, når det har været overstimuleret.

Sensitive børn kan blive kronisk overstimulerede, hvis de ikke regelmæssigt genfinder trygheden.

7.Vær opmærksom på, at særligt sensitive bearbejder irettesættelser dybere

En hård tone, sarkasme eller kollektiv kritik rammer hårdere. Særligt sensitive børn har brug for grænser og rammer, men lærer bedst, når stemningen er varm, og de roligt får at vide, hvad de skal gøre i stedet.

Alle børn trives med tryghed, varme og anerkendelse. Men særligt sensitive børn vil i ekstra høj grad blomstre, når de modtager positiv feedback fra voksne og har gode venskaber.

8.Hvilket materiale bruges i skolen/institutionen?

Særligt sensitive småbørn bliver dybere påvirkede af, hvordan det går kragen i sangen ”Højt på en gren en krage” eller af et uhyggeligt eventyr. For særligt sensitive skolebørn kan film om dissektion af døde dyr eller folkemord give voldsomt ubehag.

Giv derfor børnene mulighed for at vælge fra med ”æren i behold”, så de ikke rammes på selvværd. Lad dem lave noget andet i stedet for.

9.Sæt fokus på de fysiske omgivelser:

at der er orden (få visuelle stimuli), tilpas belysning, tilpas temperatur, ikke lugter af mad, undgå høj volumen på musikken osv. Skab mulighed for at sensitive børn kan trække sig tilbage til et roligt hjørne.

10.Det særligt sensitive træk er ikke en sygdom eller en sårbarhed, men en modtagelighed der gælder både på godt og ondt

Ligesom alle andre, kan særligt sensitive børn blive fysisk og psykisk syge, og har i givet fald brug for støtte og behandling.

Se derfor ikke trækket som et svaghedstegn eller defekt. Sæt fokus på styrkerne: bl.a. begavelse, indlevelsesevne, kreativitet og modtagelighed. Det opbygger barnets selvværd.

Fagbladet Præmaturiet, som henvender sig til fagpersoner i hele landet, har netop bragt en artikel om særligt sensitive børn.
Temaet i dette nyhedsbrev handler om særligt sensitive børns skolestart og henviser til artiklen.

200 fagpersoner fik i begyndelsen af denne måned en introduktion til særligt sensitive børn ved en konference i Glostrup. Vi har siden modtaget mange engagerede henvendelser. Fagpersoner kan gøre en stor og positiv forskel. Flere og flere forældre fortæller eksempelvis, at det er takket være en pædagog eller en lærer, at de er blevet klar over, at deres barn er særligt sensitivt. En stor tak til Præmatures Vilkår for at sætte fokus på de særligt sensitive.

Særligt sensitive børns skolestart

Læs mere her om, hvorfor skolestart kan være en kritisk periode for særligt sensitive børn og få inspiration til at støtte børnene i denne fase. Det er ikke det sidste, vi skriver om emnet, som vi vil uddybe fra andre vinkler i kommende nyhedsbreve.

Sensitive børn, kendetegn
Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores supervision eller 1-dagskurser og grupper for professionelle, er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!

 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE

Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN

Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE

Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER