Temaet sætter fokus på sensitive børn i skole og institutioner. Længere nede i denne artikel kan du læse 10 gode råd til fagpersoner, som man kan printe ud og bruge som inspiration til arbejdet med sensitive børns trivsel i hverdagen. Disse råd har været afprøvet i praksis, hvor vi har fået positive tilkendegivelser fra forskellige fagpersoner.

Hvis du vil bidrage med erfaringer, dilemmaer, spørgsmål, negative oplevelser og solstrålehistorier, som andre kan tage ved lære af, er du velkommen til at sende en mail til kontakt@sensitiv.dk Eksempler, spørgsmål og erfaringer vil blive anvendt i anonym form ved formidling af viden, vejledning og råd.

Her følger et eksempel på den moralske omtanke, som sensitive børn ofte udviser. Vi modtog den rørende beskrivelse på en lap papir ved sidste seminar om særligt sensitive børn.

“Vores datter på 8 år har haft det svært med en pige i klassen, som har mobbet hende. Pigen er tit grov ved andre børn, fordi forældrene har problemer og ikke har lært hende at tage hensyn. Da vi tog en snak med vores datter om forskellige måder og strategier, som kunne hjælpe hende til at undgå at blive mobbet, sagde hun: “Jamen, så mobber hun jo bare nogle andre, og så er det synd for dem.”

Vi takker for eksemplet, som kan minde os alle om, at sensitive børn er mere påvirkede af uretfærdighed end andre børn – uanset om uretfærdigheden, de oplever i institutioner og skole, rammer dem selv eller andre børn. Fordi sensitive børn grunder dybt over ting, bliver de sjældent rolige ved at “klare sig godt selv og skubbe problemet videre til andre”. Sensitive børn trives bedst, når konflikter og sociale problemer bliver håndteret til gavn for alle.

Sensitive børn må gennem barndommen vænne sig til, at de udgør et mindretal, og at livet uden for hjemmet er tilpasset flertallets behov for stimulering.

Når særligt sensitive børn er overstimulerede, kan de føle sig midlertidigt mindre godt tilpas og præstere dårligere end ellers. Nogle sensitive børn føler sig også ensomme, misforstående og forkerte, fordi de er anderledes.

Især i situationer hvor de oplever større skift og forandringer, er de mere sårbare. De sensitive børn har i hverdagen brug for ekstra støtte til at berolige nervesystemet og genfinde trygheden, når de har været overvældede.

Hvordan finder sensitive børn den tryghed, som sikrer, at de undgår kronisk overstimulering?

Længere nede i denne artikel beskrives viden og råd, som vi har erfaret, at fagpersoner i skole og institutioner har haft gavn af at bruge i hverdagen med de sensitive børn.

At møde udfordringerne i et hektisk barneliv er mere krævende for sensitive børn, som er mere modtagelige for indtryk. Men heldigivis kan der gøres meget for at styrke sensitive børns trivsel i skole og institutioner.

Mange fagpersoner er blevet glædeligt overraskede over at opleve, hvordan selv små forandringer i hverdagen kan have en meget stor positiv virkning på sensitive børn.

Sensitive børn
– En kort introduktion med viden og råd til fagpersoner

Sensitive træk gør nogle børn mere påvirkede af miljøet

Sensitive træk kendetegner piger og drenge, som på godt og ondt er mere påvirkede af indtryk. Nogle undersøgelser peger på, at op mod hvert femte barn fra fødslen har en høj grad af sensitivitet.

1. Tilknytning og tryghed er ekstra vigtig for sensitive børn

De bliver mere urolige, når de adskilles fra nogen, de kender og føler sig trygge ved. De har eksempelvis brug for mere opmærksomhed og forståelse end andre børn, når de skal vænne sig til en vikar/nyt personale, en ny sidekammerat osv.

2.Ekstra følsomme ved indkøring og skift

De særligt sensitive børn har brug for længere tids indkøring i vuggestue/dagpleje, ligesom de er mere følsomme ved skift til børnehave, ved skolestart og i forbindelse med efterskole eller valg af ungdomsuddannelse. Undgå om muligt ekstra krav og stimulering i de perioder.

3.Undgå velmente forsøg på at ”kurere” børnenes sensitivitet

ved f.eks. at presse barnet til at være mere udadvendt, mindre følsomt og modtageligt. Barnet er biologisk set anderledes og har brug for støtte til at tage hånd om følsomheden i stedet for at bekæmpe eller modarbejde den.

4.Skab samarbejde med forældrene

Tal med forældrene om den særlige sensitivitet og skab et samarbejde med dem om at undgå overstimulering af barnet både i og uden for institutionen/skolen.

Spørg forældrene om barnets sensitivitet, signaler på at det er overstimuleret, og hvilke stimuli barnet især er modtageligt over for.

Det kan være nyttigt at vide, om en eller begge forældre er særligt sensitive og/eller om barnet har arvet sin sensitivitet fra bedsteforældrene. Familien kan have vigtige erfaringer, der kan bruges i institutionen.

5.Sørg for at udfordre i samråd med forældre

Hvis du er bekymret og ønsker at udfordre barnet, så det bliver mere udadvendt og opsøgende, gør det da i samråd med forældrene, så du sikrer dig, at barnet ikke er presset på hjemmefronten.

6.Lad barnet trække sig tilbage

Gør det socialt tilladeligt for de særligt sensitive børn at trække sig tilbage og ”tænke sig om” – lad være med at kræve af dem, at de hele tiden skal være aktive og sociale. Giv dem lov til at holde pauser og slappe af.

Det tager ca. 20 minutter for barnet at genfinde balancen, når det har været overstimuleret.

Sensitive børn kan blive kronisk overstimulerede, hvis de ikke regelmæssigt genfinder trygheden.

7.Vær opmærksom på, at særligt sensitive bearbejder irettesættelser dybere

En hård tone, sarkasme eller kollektiv kritik rammer hårdere. Særligt sensitive børn har brug for grænser og rammer, men lærer bedst, når stemningen er varm, og de roligt får at vide, hvad de skal gøre i stedet.

Alle børn trives med tryghed, varme og anerkendelse. Men særligt sensitive børn vil i ekstra høj grad blomstre, når de modtager positiv feedback fra voksne og har gode venskaber.