Social sensitivitet – styr uden om stress og bevar den indre ro

Uddrag fra kapitel 6. af Sensitive børn og voksne. Forstå potentialet og lad det blomstre.

Vil du være bedre til at sige nej? Reagerer du meget følsomt på kritik?
Kan du indimellem blive overvældet af andres problemer?
Eller genkender du disse udfordringer hos dit barn?
Her i kapitlet får du en buket virkningsfulde strategier, som gør det muligt at klare sociale udfordringer og bevare den indre ro.

Empatien bliver ramt når du overvældes

Disse to små historier viser, hvordan du kan miste din veludviklede empati, hvis du som sensitiv bliver kronisk overvældet af sociale indtryk og mister den indre ro:
Arthurs storebror er handicappet og får derfor det meste af forældrenes opmærksomhed. Arthur går i en tredje klasse, hvor tre af drengene har forskellige psykiske vanskeligheder. Lærerne lader ham ofte sidde ved
siden af en af dem, fordi han er så forstående og god til at hjælpe og berolige. Først da Arthur mister appetitten og taber sig flere kilo, går det
op for hans forældre og lærere, at han er belastet. Arthur, som altid virker så hensynsfuld, fortæller skolepsykologen, at han hader sin storebror, og
at han ville ønske, han aldrig nogensinde skulle hjælpe de andre børn i klassen. Han er sikker på, at han ikke havde det på samme måde, da han var syv år. Dengang var han stolt af, at de voksne syntes, han var en god dreng. Nu synes han bare, at de er dumme, og at de skal holde mund.
Arthurs udfordringer er et eksempel på, hvor destruktivt det kan blive,
hvis dit barn bliver ført ud over grænserne for, hvad empatien kan holde til. I Mortens historie viser det sig på en tilsvarende måde, at den høje empati kan udvikle sig til en følelse af lede ved andres problemer.

Morten er fortvivlet over, at hans kæreste Tine ofte er i rigtig dårligt
humør. Problemerne med hendes eksmand hviler som en mørk skygge
over deres liv, og hun bekymrer sig ustandseligt for sin søn, som ikke har det godt, når han er hos sin far. De første tre år, de bor sammen, er
Morten yderst forstående og rummelig, men i løbet af det fjerde år bliver hans lunte kortere og kortere. Han og Tine kan kun meget sjældent dele glæden ved hverdagen med deres fælles datter. I løbet af det femte år får Morten næsten kvalme, når han hører eksmandens navn, og hans hjerte begynder at slå uroligt. Midt inde i sjette år af deres samliv er han på
nippet til at flytte fra Tine. Han sørger over, at han har mistet kontakten
til sin empati og føler sig afstumpet og tom indeni.

Arthur og Mortens eksempler vidner om, at når den sociale følsomhed er ekstra stærk, bliver det samtidig nødvendigt at håndtere den bevidst og
med stor omtanke.

Følelser smitter ubevidst

Den tyske professor i psykologi, Tania Singer fra Max Planck-instituttet i Leipzig, forsker i empati og medfølelse. Hun understreger, at
følelsesmæssig påvirkning sker ubevidst, og at det er vigtigt at håndtere påvirkningen – eller ’smitten’, som hun også kalder den – bevidst.
Niveauet af stresshormonet kortisol kan stige, blot ved at du selv eller dit barn ser et andet menneske, som er stresset. Den andens følelse indtager
ubemærket din bevidsthed, lidt på samme måde som en virus kan indtage cellerne i din krop og påvirke dig biologisk og psykologisk.
Når du eller dit barn bliver stærkt påvirket af andres følelser, er der flere ting, du kan have gavn af at være bevidst om. Især i akutte situationer,
hvor du eller dit barn står ansigt til ansigt med andres smerte og negative følelser.

Vær bevidst om, at følelsen kommer fra den anden

Du skal ikke nøjes med at føle dig ilde til mode og lade den anden persons negative følelse smitte dig, så du overtager den. Gør du det, er der nemlig større risiko for, at du hen ad vejen vil miste din indlevelsesevne og
brænde ud.
Arthur skal f.eks. lære at skelne: ”Det er min klassekammerats vrede og magtesløshed, jeg kan mærke. Det er min brors smerte, jeg kan føle. Men jeg er selv glad indeni, og det er helt i orden.”
Morten skal f.eks. nå at tænke: ”Det er Tines frustration over eksmanden, jeg føler lige nu. Det er ikke min egen følelse. Jeg har lov til at bevare min glæde.”
At have empati kræver, at du kan skelne bevidst mellem ’jeg’ og ’du’.
Når du bliver bevidst om negative følelser, skal du helt enkelt lægge
mærke til, at følelserne ikke er dine egne. På den måde kan du bedre bevare kontakten med dig selv og dine positive følelser: Du kan føle dig
let og rolig indeni, selvom andre er tyngede. Ved at skelne bevidst mellem ’jeg’ og ’du’ på denne måde, udvikler du et indre helle, hvor andres følelser ikke kan indfange dig. Det er et psykologisk fristed, som du skal pleje og passe på. Det svarer til, at du hver dag tager dig af det hjem, du bor i. Ligesom du gerne vil blive i dit hjem og passe på det, fremfor at
forsømme det eller forlade det, skal du værne om dit indre fristed, hvor andres følelser ikke fanger dig. For det er den værdifulde kilde til din indre ro, som din medfølelse med andre strømmer fra.
Mister du kontakten til din kilde i en ganske kort periode, er det helt normalt og i orden, hvis du blot bagefter giver dit hjerte og din hjerne tid
til at genfinde balancen. Men du må ikke miste kontakten med din kilde
i for lang tid ad gangen.

Har dit barn svært ved at sætte grænser for empatien, kan det have stor effekt, at du selv og andre voksne støtter det i også at slappe af og have det sjovt. Lær dit barn, at det ikke behøver at tage ansvar for andre børn hele tiden. På den måde hjælper du dit barn til at bevare sin åbenhed i stedet for at brænde ud gennem overdreven brug af empatien.

Spørg dig selv: Fører empatien til noget negativt eller positivt?

Hvis empatien fører til medfølelse og ansvarlige sociale handlinger, er det sundt for kroppen. Der opstår en positiv strøm af energi, som styrker din egen og dit barns evne til at støtte andre, som har det svært.
På den måde er det en win–win-situation, som beriger alle. Men fører empatien til, at du selv eller dit barn bliver stressede og magtesløse, er
det usundt for kroppen, for den energi, der skal til for at hjælpe den anden, er forsvundet. De to retninger, empatien kan udvikle sig i, kan beskrives
sådan her:
Den negative vej: Empatien fører til negative følelser og stress, hvor du
er handlingslammet og overvældet af andres smerte. Det vækker din trang til at afvise den anden og beskytte dig selv. Den negative retning gør dig dermed mindre forstående end de fleste andre. Her kan du opleve din sensitivitet som en ulempe og en sårbarhed.
Den positive vej: Din egen empati får ro og rum til at udvikle sig til medfølelse og social ansvarlighed. Du bevarer følelsen af åbenhed, som motiverer dig til at gøre noget godt for andre. Den positive retning kan
gøre dig mere forstående end de fleste andre. Her kan du opleve din sensitivitet som en fordel og en styrke.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken retning empatien fører dig eller dit barn i.

Andrea på 8 år er hensynsfuld over for andre børn og sine to yngre søskende, indtil familien flytter til en anden del af landet, hvor Andrea savner sine venner og ikke føler sig tryg ved sin nye dansklærer, som hun indimellem synes er meget skrap. Forældrene oplever, at Andreas opførsel er markant anderledes efter flytningen. Hun sårer sine søskende og virker
på ingen måde empatisk. Når hun kommer hjem fra skole og SFO, er hun fjendtlig og negativ. Først da hun knytter nye venskaber og lærer sin nye lærer bedre at kende, har hun igen overskud til at være kærlig og forstående.
Empatien vil ikke kendetegne alle sensitive børn og voksne i alle
situationer og alle perioder. Den er et potentiale, som du skal værne om
hos dig selv eller dit barn. Lukker du – eller dit barn – mere og mere af
for at føle kærlighed og vise forståelse, er det et signal, som du skal tage alvorligt. Det er meget vigtigt at skabe en vital balance, hvor du selv eller dit barn igen kan trives og blive beriget af sociale relationer.

Download pdf

Udprint kapitlet som pdf. her.
Hele bogen koster 175 kr. og inkluderer et videokursus med Elaine Aron og Lise August, som bogen bygger på. Køb bogen her. 

Vil du vide mere?

Bogens næste kapitler giver dig dybere indsigt i fordelen
ved at være sensitiv og frem for alt redskaber til at sætte
den i spil.
Sidst i bogen kan du finde link til materialet fra kurset,
som bogen bygger på.
Her finder du også links til to videokurser:

1. Fordelen ved at være sensitiv med Elaine Aron og Lise August
vare 2 1/2 time og er både på engelsk og dansk.
2. Sensitive børn med Lise August varer 2 timer og er på dansk.

Du kan se kurserne så ofte du ønsker det.

I bogens appendiks kan du også finde hurtige
oversigter over børn og voksnes andre personlighedstræk,
der vil præge måden de sensitive træk viser
sig på.

I bogen ’Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke
kan du læse mere om de fire DOES-kendetegn hos
børn og få en bedre forståelse for, hvordan du vurderer,
om dit barn er særligt sensitivt.

Læs mere her om vigtige emner for sensitive børn og voksne

Se videoeksempel

Klippet kommer fra bog og online kursus om at forstå det sensitive potentiale og lad det blomstre.
Her kan du finde mere praktisk inspiration til at vokse med udfordrende situationer i arbejdslivet.

Du kan også lære mere ved at deltage ved 3-timers seminar med Lise August.
Læs mere her.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER