Sensitive børn og voksne. Forstå potentialet og lad det blomstre. Bog og videokursus.

Vil du forstå dine eller dit barns sensitive fordele og blive endnu bedre til at sætte dem i spil? Ønsker du at udfolde de positive sider af den sociale sensitivitet? Har du brug for enkle og virkningsfulde redskaber, som kan berige dig selv, dit barn, din partner og din familie?

Så er denne bog skrevet til dig og den giver dig inspirerende pointer fra forskningen, levende eksempler og et væld af nyttige strategier.

Bogen bygger på et seminar med Elaine Aron og Lise August, som følger med bogen i form af et online videokursus, du kan se så ofte du vil, og som også er nyttigt at dele med andre, der står dig nær.

Online videokurset leveres straks via et link med personlig adgang.
Bogen sendes via post. Samlet pris 175 kr. Bestil i webshoppen.

Tilbagemeldinger:

“Meget interessant læsning og absolut anbefalelsesværdig. Denne bog er for mennesker, der funderer og tænker dybt – eller vil forstå deres barn, der gør. Lige efter jeg læste den, sagde jeg til min 15-årige, at jeg havde en super bog til ham. Den er fyldt med gode råd, der giver meget mening: f.eks. hvordan kommer du godt videre efter kritik. Styrken ved at tænke klart, at skabe et meningsfyldt og rigt liv, empati og social sensitivitet er bare nogle af de emner, den berører.

Bogen skiller sig ud fra mængden ved at behandle emnet på et højere plan. Alt bliver sat i perspektiv med forskning og gode forklaringer af modeord”. Fra anmeldelse i Livsbladet.

“Jeg troede i store træk, at jeg vidste, hvad sensitivitet  er, og hvad man skal gøre. Derfor kom det helt bag på mig, hvor meget ny viden jeg fik – uden at det på nogen måde blev tungt eller tørt. Jeg fløj gennem siderne og så videokurset sammen med min mand. Vi kan virkelig bruge de praktiske råd herhjemme i familien – og det har givet gode nye vinkler til mit arbejdsliv”.
Jeanette, 44 år, sundhedsplejerske og mor til sensitiv datter.

Klik her og læs kapitel 1,, hvor du får viden om, hvordan du genkender de fire vigtigste kendetegn ved at være sensitiv. De næste kapitler i bogen er fyldt med strategier til at forstå fordelen ved at være sensitiv og sætte den i spil.

Læs kapitel 1, download pdf. fil her og få viden og anbefalinger.

Dit udbytte

Bogen og online videokurset giver dig:

  • redskaber til at frisætte kvaliteterne og styrken i de sensitive kendetegn
  • praktisk inspiration til hverdagen, der er lige til at bruge
  • dybere indsigt i social sensitivitet og hvordan den kan blive en fordel i parforhold, familieliv og arbejde
  • redskaber til udfordrende situationer med overstimulation og social sensitivitet
  • viden om, hvordan du kan sætte den sensitive modtagelighed for positive oplevelser mere i spil – i dig selv, dit barn og i andre

Se eksempler fra videokurset.

Kan sensitive børn blive robuste? – praktiske strategier
Synlighed i arbejdslivet – vigtig redskab til at lade potentialet blomstre.

Nye klip bliver løbende udgivet via nyhedsbrevet 

Kald de positive potentialer frem

Sensitive børn og voksne har ofte stor indlevelsesevne og modtagelighed for nærvær og positive samspil. Flere studier peger på, at de kan få endnu større udbytte af de berigende oplevelser i livet end de fleste andre.
Bogen og onlinekurset viser vej til at opdage fordelen og lade den komme mere tydeligt til udtryk i familien, i skoler og institutioner, i parforhold, forældrerollen og arbejdslivet – og derved gavne de sensitive selv, deres familier og samfundet som helhed.

De to dele i online videokurset

Første del er med Elaine Aron, som gennemgår vigtig viden om forskning i sensitive fordele, som bl.a. bygger på hendes nyeste undersøgelser af den særligt sensitive hjerne. Du får mange praktiske strategier til at forstå fordelene og sætte dem i spil – og nye vinkler på overstimulation – som Elaine Aron ikke tidligere har gennemgået.

Anden del af online videokurset er med Lise August, som går i dybden med den sociale sensitivitet og viser vej til at fremelske sensitive resurser både i og uden for hjemmet.  Du lærer mere om, hvordan du kan gøre empati og social  sensitivitet til en gave i stedet for en belastning i parforholdet, familien og arbejdslivet. Desuden får du inspiration til at gøre potentielt vanskelige situationer i arbejdslivet mere positivt udviklende.

Målgruppe for bogen og online videokurset

  • Alle sensitive voksne, som ønsker en dybere forståelse af, hvordan de kan sætte fordelen ved at være sensitiv i spil.
  • forældre og bedsteforældre til sensitive børn, som vil lære at give sensitive børn en god start på livet
  • Sensitive mødre og fædre, som vil trives i forældrerollen og være endnu bedre rollemodeller – både for de mere og mindre sensitive børn
  • Partnere til sensitive, som ønsker at fordybe og berige kærligheden i forholdet.
  • Andre nærtstående, som vil forstå, støtte og lade sig berige af sensitive børn og voksnes potentialer
  • Professionelle, behandlere og fagpersoner, som er i kontakt med sensitive børn og voksne via deres arbejde kan også finde inspiration i bogen.
  • Alle mennesker, som i visse situationer genkender nogle af de sensitive træk hos sig selv og ønsker at blive bedre til at rumme dem og bevare en indre balance

Om Elaine Aron

Elaine Aron er internationalt anerkendt som førende forsker og grundlægger af arbejdet med særlig sensitivitet. Hun er psykolog, ph.d., forfatter til flere bestseller-bøger om sensitive børn og voksne. Elaine Aron taler et tydeligt og let forståeligt engelsk.

Oplev live eksempler med Elaine Aron fra vores sidste DVD:
1. Er særlig sensitivitet neurotisk? 2. Viden om den sensitive hjerneEller køb DVD.

Om Lise og Martin August

Lise August er autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi
Martin August er psykoterapeut, medlem af psykoterapeutforeningen, og tidligere leder af stresslinjen.
De er danske pionerer inden for sensitivitet med bred erfaring fra samtaler i privat praksis og som seminar- og kursusledere for sensitive, forældre og fagpersoner.
De er også forfattere til bogen og onlinekurset Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke læs mere om bogen her.
Du kan læse mere forfatternes arbejde her.

Oplev live eksempler med Lise August fra vores sidste DVD:
1. Er sensitivitet en sovepude? 2. Barndommens betydning.
Eller køb DVD.

Hvilken video skal jeg vælge?

Indholdet er forskelligt fra vores dobbelt DVD fra et tidligere seminarmed Elaine Aron og Lise August. Der er siden 2010 sket en stor udvikling i forskningen og vigtig ny viden er tilføjet siden den gang. Hensigten med seminaret om sensitive fordele er desuden at oplyse om nye redskaber og praktiske tilgange, som ikke tidligere har været præsenteret.

Har du brug for EAN-faktura eller betaling med faktura?

1. Du kan godt købe bogen og online kurset via EAN-faktura: du skal inde på webshoppen hakke feltet “offentlig” af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for EAN-faktureringen lægges til prisen. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk.

2. Du kan godt købe bogen og online kurset via bankoverførsel og en fremsendt faktura til f.eks. virksomhed eller selvstændigt erhverv: du skal inde på webshoppen hakke feltet “virksomhed” af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for faktureringen lægges til prisen. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk.

Har du spørgsmål?

Skriv til kontakt@sensitiv.dk, hvor vi snarest besvarer dine spørgsmål om bogen og online videokurset.

Få nyt om kommende udgivelser ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Sensitive børn i balance. Viden og redskaber til forældre, bedsteforældre og fagpersoner

Vil du lære at genkende, forstå og støtte sensitive børn? Har du brug for redskaber til at håndtere typiske udfordringer i hjem, skole og institutioner? Vil du have værktøjer til situationer, hvor sensitive børn typisk er mere sårbare? F.eks. når de bekymrer sig og kritiserer sig selv? Og ønsker du at forstå sensitive børns potentialer og lade dem blomstre?

Seminaret giver et solidt overblik over, hvad du selv og barnet kan gøre. Du lærer et væld af praktiske strategier, der kan fremkalde fordelene ved at være sensitiv. Og du får praktisk inspiration til at omdanne vanskelige situationer til trædesten for positiv udvikling.
For forældre og fagpersoner.

Seminar v/psykolog Lise August, 3 timer

Ny dato annonceres i nyhedsbrevet

Et nedarvet personlighedstræk

Af genetiske og neurobiologiske årsager er sensitive børn gennem hele barndommen mere påvirkede af det omgivende miljø, og det giver både fordele og ulemper.

Fordele: Når sensitive børn er i balance er de typisk berigede af empati, klar tænkning, udpræget samvittighedsfølelse og stor modtagelighed for social støtte og andre positive oplevelser i livet.

Ulemper: Andres negative humør og stemninger gør dybere indtryk. De sensitive børn er mere berørte af lys, lyde, lugte, sult, smerte og træthed. De er typisk også mere overvældede af tidspres, skift, forandringer, overraskelser og konkurrence.

Seminaret kommer med vigtige pointer fra forskningen, som giver et grundlag for at håndtere ulemperne og få fordelene til at fylde mest muligt.

Lær strategier til at håndtere ulemper

Hvis voksne ikke forstår og anerkender barnets sensitivitet, og hvis barnet ikke får strategier til at klare udfordrende situationer, kan det i løbet af barndommen og ind i voksenlivet blive mere sårbart end andre børn. Seminaret gennemgår, hvilke strategier de voksne kan benytte til at genkende, forebygge og håndtere ulemper og typiske udfordringer ved at være sensitiv. Ud fra ny international forskning viser seminaret en lang række praktiske veje til at vende sårbarhed til styrke.

Fra overstimulation til balance

Når sensitive børn er overstimulerede, kan de midlertidigt miste balancen og have stor gavn af voksnes støtte. Seminaret giver mange praktiske eksempler på redskaber, der kan ‘låse barnet op’, når det ’sidder fast’ i negative mønstre. Det kan f.eks. være i situationer ved:
– spisning og måltider
– påklædning
– sociale sammenhænge
– når der stilles krav
– ved sengetid
– ved skift og overgange i løbet af dagen
Seminaret er en praktisk vejviser til at styrke sensitive børn i disse og andre konkrete situationer, der udfordrer dem i hverdagen. Den rigtige støtte kan hjælpe til sensitive børn til at bevare balancen eller hurtigt at genfinde den, når de har mistet den.
Når barnet er i balance kan det bryde negative mønstre og lære at håndtere sitautioner på en konstruktiv måde.

Udbytte af seminaret

– Indsigt i, hvordan du genkender og forstår forskellige typer sensitive børn.

– Overblik over, hvordan miljøet i barndommen spiller sammen med den nedarvede sensitivitet og hvad du kan gøre for at få potentialet i de sensitive træk til at blomstre.

– Viden om, hvordan du skaber en hverdag, der beroliger det sensitive nervesystem og fremmer sensitive børns indre ligevægt og balance.

– Forståelse af, hvad der sker i hjernen og kroppen, når et sensitivt barn mister balancen og viden om, hvad der skal til for at genskabe den og styrke barnet i hverdagens forskellige situationer.

-Eksempler på, hvordan du hjælper barnet til at handle konstruktivt, når det er ‘låst fast’ i negative handlemønstre.

– Værktøjer til at gøre sensitive børn – både med og uden diagnoser – psykisk stærkere.

-Eksempler på, hvad du kan gøre, når det sensitive barn reagerer meget kraftigt på tilsyneladende ’små’ ting i hverdagen.

Undervejs får du viden fra forskningen, levende eksempler fra hverdagen og en meget anvendelig værktøjskasse, du kan bruge i hverdagens situationer med forskellige typer sensitive børn.

Program

18 -18.40 Første del af seminaret introducerer viden om, hvordan du genkender, styrker og støtter forskellige typer sensitive børn. Det gennemgår konkrete eksempler på udfordrende situationer og redskaber, som hjælper til at løse de problemer, der typiske opstår, når sensitive børn mister balancen.

18.40 – 18.50 Pause

18.50 – 19.20 Spørgsmål og svar. Her er der mulighed for, at deltagere får afklaret og uddybet de temaer, som bliver gennemgået i første del.

19.20 – 19.40 Pause

19.40 – 20.20 Anden del af seminaret går i dybden med flere praktiske tilgange og redskaber: Hvornår er barnet sårbart? – og hvordan vendes barnets sårbarhed til styrke? Hvad skal der til for at barnets potentialer bliver genkendt og foldet ud?

20.20 – 20.30 Pause

20.30 – ca. 21 Spørgsmål og svar. Her er der mulighed for at deltagere får afklaret og uddybet de områder, som bliver gennemgået i anden del – og for at sætte fokus på nogle af de problemer og situationer, deltagerne ønsker inspiration til at kunne håndtere bedre.

Struktur

Seminaret består af to foredrag efterfulgt at tid til besvarelse af deltagernes spørgsmål.

Målgruppe

Seminaret henvender sig til forældre og andre nærtstående voksne, som ønsker at opbygge sensitive børns selvværd.

Seminaret retter sig også mod fagpersoner – f.eks. lærere, pædagoger, dagplejere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer og psykoterapeuter.

Deltagelse kræver ingen særlige forkundskaber. Der er ingen anbefalet rækkefølge for deltagelse i Sensitiv Balances forskellige arrangementer.

Hvilket seminar skal jeg vælge?

Det er ikke nødvendigt at have deltaget i seminaret Sensitive børns selvværd for at få glæde af dette seminar. Indholdet i de to seminarer er forskelligt og kan supplere hinanden.
Der er især fokus på børn op til 12 års alderen. For ældre børn henviser vi til seminaret om sensitive teenagere og unge.

Spørgsmål og svar-sessionerne afhænger af deltagernes bidrag og behov. Indholdet i disse dele af seminaret vil derfor variere hver gang seminaret afholdes. Derfor er af den grund flere, som vælger at deltage på samme seminar flere gange.

Seminarleder

Aut. psykolog Lise August, specialist i klinisk psykologi og dansk pioner inden for arbejdet med sensitive børn. Hun arbejder bl.a. med rådgivning af forældre, supervision af fagpersonale og holder desuden foredrag om særlig sensitivitet i fagforeninger, skoler, SFO, børnehaver, vuggestuer og dagplejer.

Tilmelding

Besøg vores webshop: Tilmeld.
Skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk, hvis du har spørgsmål til købet via webshop. Vi vil snarest hjælpe dig med det praktiske omkring din tilmelding.
Du vil ca. 1 uge inden seminaret modtage en mail med lidt praktisk information og forslag til at printe dokumenter ud fra vores hjemmeside.

Har du brug for EAN-faktura eller betaling med faktura?

  1. Du kan godt købe din seminarplads via EAN-faktura: Du skal inde på webshoppen hakke feltet “offentlig” af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for EAN-faktureringen lægges til seminarprisen. Har du spørgsmål, skriv venligst tilkontakt@sensitiv.dk.

    2. Du kan godt købe din seminarplads via bankoverførsel og en fremsendt faktura til f.eks. virksomhed eller selvstændigt erhverv: Du skal inde på webshoppen hakke feltet “virksomhed” af, når du indtaster din adresse. Herefter kan du gennemføre købet. Gebyr for faktureringen lægges til seminarprisen. Har du spørgsmål, skriv venligst til kontakt@sensitiv.dk.

Har du spørgsmål?

Skriv til kontakt@sensitiv.dk, hvor vi snarest vil besvare dine spørgsmål om tilmelding til seminaret.

Nye seminardatoer annonceres løbende via nyhedsbrevet.

Praktiske oplysninger

Afbestilling, venteliste og bytteservice
For at holde billetpris og administrationsgebyr lavt, er det ikke muligt at tilbyde bytteservice, venteliste eller afbestilling af købte billetter.

Salg af DVD og bøger
Der vil være salg af vores dobbelt DVD fra seminaret med Elaine Aron og Lise August i 2010. Prisen er kr. 239,-  Der vil også være salg af vores bøger Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke og Fordelen ved at være sensitiv. Betaling kan ske med Dankort eller MobilePay.

Papir og noter
Medbring notesblok og skriveredskab.

Parkering
Ved behov for parkering er det en god idé at komme i god tid.

Børn
Forældre kan desværre ikke tage mindre børn med til seminaret. Det er vores grundholdning, at børn beriger atmosfæren. Men af hensyn til meget lydfølsomme seminardeltageres koncentration beder vi om forståelse for, at det ikke kan lade sig gøre.

Video- og lydoptagelser
Der er ved nogle seminarer videooptagelser og lydoptagelser for at gøre det muligt senere at opleve øjeblikke fra seminaret via vores hjemmeside. Kamera og microfon er kun rettet mod seminarlederen, så deltagerne er sikret fuld anonymitet.

Hvordan genkender du særlig sensitivitet?

Uddrag fra kapitel 1. af Sensitive børn og voksne. Forstå potentialet og lad det blomstre.

Her i kapitlet får du indblik i, hvordan du genkender særligt
sensitive børn og voksne, og du møder levende eksempler
på, hvordan særlig sensitivitet kan komme til udtryk
i hverdagen.

DOES – de fire kendetegn ved særlig sensitivitet

’Særlig sensitivitet’ er et nedarvet personlighedstræk, som berører op mod hvert femte barn og voksen. Det er lige udbredt hos begge køn. Som sensitiv er du på godt og ondt mere påvirket af indtryk fra det miljø, du er i, og du
bearbejder dine oplevelser med flere nuancer og en større følsomhed end de fleste. Her er fire vigtige kendetegn:

DOES står for:

1. Dyb bearbejdning af indtryk.
2. Overstimulation
3. Emotionel intensitet og empati
4. Sensitivitet over for fine og subtile nuancer

Hvis du vil vide, om du selv, dit barn eller andre omkring dig er særligt sensitive, kan du tjekke det ved at bruge de fire DOES-kendetegn, der hjælper dig til at forstå og genkende den særlige sensitivitet. For at være særligt sensitiv skal du og dit barn kunne nikke ja til alle fire kendetegn.

1. Dyb bearbejdning af indtryk

Det første og vigtigste kendetegn handler om, at særligt sensitive tænker dybere over mange ting. Det gælder ikke kun den bevidste tænkning, men også den ubevidste proces, hvor du nogle gange ved ting uden at vide, hvorfor du ved dem. Er du særligt sensitiv, vil du også være tilbøjelig til at tænke dybere over konsekvenserne af alle dine egne og andres beslutninger.

Dine valg vil typisk være forbundet med stærke følelser, og du gør dig mange overvejelser og tanker om de langsigtede konsekvenser.

Birgitte på 44 år har i lang tid været påvirket af nyhedsudsendelser
om sult, krig og miljøproblemer. Billeder af hungersnød, flygtninge, fældede skove og voksende lossepladser glider forbi hendes indre blik, inden hun
skal sove, og scenerne holder hende vågen. Nogle gange undrer det hende, at andre roligt lever videre, som de plejer, uden at tænke så dybt over verdens udfordringer. Efter nøje overvejelse beslutter hun sig for at blive vegetar: ”Miljøet bliver mindre forurenet, og der vil være mere mad til alle i verden. Hvad vil konsekvensen ikke være, hvis alle bare fortsætter som nu?” Beslutningen giver hende indre ro og bedre søvn: ”Samvittighedens tænder gnaver ikke længere i mine følsomme nerver,” forklarer hun lettet.

Birgittes historie er et typisk eksempel på, at man som særligt sensitiv ofte har en stærk samvittighed. Nogle sensitive tænker dybt over verdens tilstand, mens andre er optagede af, hvordan de kan sikre retfærdighed på
arbejdspladsen, eller de går højt op i at være en god ven, partner eller forælder.

Dyb bearbejdning handler om, at du reflekterer mere end flertallet over dit ansvar i livet og over dine valg af venner, fritidsaktiviteter, uddannelse, arbejde, bolig og partner. Det gælder både for det 2-årige barn, som skal vælge mellem en rød og en blå bold og for eleven i 9. klasse, der skal skrive
dansk stil og træffe valget mellem at analysere et digt eller et maleri.

Ligesom det gælder for den 30-årige, der overvejer, om næste job skal være et lederjob, eller om familien er vigtigere, og for pensionisten, der tænker over, om hun skal blive boende i eget hjem eller flytte i ældrebolig.
Livet igennem er det normalt for alle børn og voksne at reflektere i disse valgsituationer. Men måden, den særligt sensitive reflekterer på, vil være kendetegnet ved en dybere bearbejdning af emnet.

Som særligt sensitiv vil du ikke kun reflektere mere over din ydre verden, men også over dine følelser og det, der sker i din indre verden.

Sebastian på 5 år har tabt sin legetøjsbil. Bilen er gået i stykker, og selvom hans mor omsorgsfuldt svarer: ”Jeg forstår godt, at du er vred!”, føler Sebastian ikke, at hun rammer helt plet. ”Jeg er også ked af det. Jeg er skuffet, og så synes jeg, at det er rigtig ærgerligt,” tilføjer Sebastian med blussende kinder. Han kan huske, at han fik bilen af sin farfar, og han tænker tilbage på de sjove lege, han har leget med den, og hvor svært det var for hans far at reparere bilen, sidst den gik i stykker. Han overvejer, om det
mon vil lykkes at reparere bilen denne gang. Samtidig forsøger han at sætte ord på alle de forskellige tanker og følelser, som flyver gennem hans følsomme sind.

Det er typisk for sensitive børn, at de, ligesom Sebastian, tænker dybt over alle deres oplevelser. Og de bruger tit voksne og livskloge ord, når de beskriver deres erfaringer og følelser.

Som sensitiv er omtanke og dybsindighed en del af dit væsen. I stedet for at gruble over ting og lade tankerne løbe rundt i negative cirkler, kan du lære at tænke roligt og konstruktivt over det, du oplever.

Nogle gange bliver den sensitive kendt som ’familiens lille filosof’, og andre kan finde på at sige: ”Det behøver du ikke tænke så dybt over”, eller: ”Vær nu ikke så alvorlig”. Men ligesom du ikke kan sige: ”Jeg vil gerne være to
centimeter lavere”, kan du heller ikke vælge at holde op med at være dybsindig og reflektere mere over tingene. Du kan ikke sige: ”Nej tak, de her gener vil jeg gerne være fri for. Jeg vil ikke være så sensitiv.” I stedet for at forsøge at bekæmpe din dybde, kan du bruge din energi på at acceptere den og lære at få det bedste frem i den.

2. Overstimulation

I Hans-Henrik Leys kendte børnesang Hjulene på bussen siger bussens døre ”åb’n og luk, åb’n og luk”, pengene i folks lommer siger ”klir, klir, klir”, damerne siger ”snak, snak, snak”, og hornet ”båt, båt, båt”. Det, mange forbinder med en hyggelig og sjov sang om en bustur gennem byen,
er et fint og klart billede på den overvældende mængde af sanseindtryk, som særligt sensitive møder i hverdagen.

Det er ikke altid hyggeligt og sjovt at opleve verden gå langt ind under huden, fordi det kan blive overstimulerende….

OBS! Du kan gratis downloade hele kapitel 1 som pdf-fil via linket her.

Eller læse videre her:

…Når der er mange og intense indtryk, når der sker meget på én gang, eller stimulationen fortsætter i lang tid, kan du føle dig kraftigt påvirket af det. Det faglige begreb overarousal betegner den tilstand, hvor du er blevet så overvældet, at du fysisk og psykisk er midlertidigt ude af balance.
Alle, som er sensitive eller har et sensitivt barn, kender til overstimulation. Når du bearbejder alle indtryk dybt, og når du reflekterer meget over, hvad dine oplevelser betyder, bliver du træt, udkørt og overvældet hurtigere end andre.

Når du er overvældet af indtryk, påvirker det dit velvære og din evne til at præstere så godt, som du ellers kan.

Du kan mærke overstimulation ved, at din hjerterytme og din vejrtrækning forandrer sig, og ved at du oplever indre uro. Du kan f.eks. midlertidigt føle dig forvirret, du kan have svært ved at huske ting, eller du savner de rette ord, når du skal udtrykke dig.

Overstimulation kan både påvirke dig i afgørende situationer, hvor du ikke får præsteret så godt, som du normalt.

Jacob på 34 år er frustreret over, at han ved jobsamtaler præsterer langt under sit normale niveau. Det undrer ham, at han har så svært ved at finde de rigtige ord, når han normalt er velformuleret og skarp.

Efter jobsamtalerne ved han præcis, hvad han ville have sagt. Det ærgrer ham, at det ikke altid lykkes ham at vise, hvem han virkelig er, når han slapper af og føler sig rolig indeni.

Du kan mærke overstimulation ved, at din hjerterytme og din vejrtrækning forandrer sig, og ved at du oplever indre uro. Du kan f.eks. midlertidigt føle dig forvirret, du kan have svært ved at huske ting, eller du savner de rette ord, når du skal udtrykke dig.

Overstimulation kan både påvirke dig i afgørende situationer, hvor du ikke får præsteret så godt, som du normalt før, og i små og tilsyneladende ubetydelige situationer, hvor du næsten ikke lægger mærke til det.

Overstimulation spiller f.eks. ind, når du sidder til eksamen, når du skal holde en tale, når du skal præstere inden for sport, teater og musik, eller når
du bliver observeret og vurderet, mens du løser en arbejdsopgave.

Og bagefter ærgrer du dig måske tit over, at du ikke får vist, hvad du normalt formår, når du er i pressede situationer.

Men overstimulation kan også påvirke, hvor oprevet du bliver i myldretiden, i køen i supermarkedet eller når du er nødt til at multitaske. I nye situationer føler du dig også mere anspændt og urolig end de fleste andre, og forandringer i livet ryster dig ofte i lidt højere grad.

Alle mennesker kan blive påvirkede af de ydre omgivelser og det indre liv. Men som særligt sensitiv reagerer du mere følsomt på begge dele. Cecilies historie kan minde om, at det ikke kun er ydre indtryk, der overvælder:

Cecilie på 9 år er trygt knyttet til pædagogerne i sin SFO og har gode veninder i klassen, hvor hun trives socialt. Men fagligt har hun det svært, fordi hun sammenligner sig med sin storesøster, der klarer sig væsentligt bedre i alle fag.

I den hyggelige lektiecafé i SFO’en er der ro og fred. Her kan Cecilie altid få hjælp og støtte hos de voksne. Så snart bøgerne ligger på bordet, dukker bekymringerne imidlertid op: ”Vil jeg nogensinde klare mig lige så godt som min storesøster? Eller vil jeg altid skuffe mine forældre? Bekymringerne føles som en tung sten i maven, tankerne standser, og hjertet begynder at hamre. Cecilie er så overvældet af det, der sker inden i hende, at hun ikke kan koncentrere sig om lektierne. Først da forældrene bliver bedre til at forstå Cecilies sensitivitet og anerkender hendes anstrengelser, i stedet for resultatet af dem, finder hun den indre ro til at samle sig om sine lektier.

Cecilies historie er et eksempel på, hvordan du, selv i et meget roligt og støttende miljø, alligevel kan blive overvældet af dine sanser og følelser. Dine indre tolkninger og refleksioner river og flår i dit nervesystem, især når de er negative.

Uanset om du er overvældet af ydre eller indre indtryk eller af begge dele samtidig, vil du virke mere overbevisende og kompetent udadtil, når du igen er faldet til ro indeni.

En særligt sensitiv kvinde, der elskede at sejle i kajak på smukke søer i nærheden af sit hjem, forklarede, at i de perioder, hvor hun var meget selvkritisk, blev selv den smukkeste kajaktur en forårsaften i maj forvandlet til et helvede. Hendes indre selvangreb gjorde hende så oprevet,
at hun ikke kunne nyde øjeblikket.

Når du vil håndtere overstimulation, skal du ikke kun tænke på dit ydre miljø. Du skal også fokusere på dit indre miljø, der handler om, hvad du tænker og føler, og hvor god en ven du er over for dig selv. Er dit barn særligt sensitivt,
skal du lære det at være kærlig og tilgivende over for sig selv.

3. Emotionel påvirkelighed og empati

Som særligt sensitiv har du stærkere og mere intense følelser, som knytter sig til dine forskellige oplevelser. Det gælder både de positive og negative følelser: Du kan have let til både smil og tårer. Om du udtrykker dine følelser, så andre lægger mærke til det, afhænger af dine andre personlighedstræk
og af din opdragelse. Men også af den kultur, du er vokset op i:
Adskillige sensitive mænd fortæller om den første gang, de græd i
skolen, som ofte var første skoledag,hvor de fik at vide, at de skulle holde op med det pjat. De oplevede det som så ydmygende, at de bagefter aldrig græd udadtil, men vænnede sig til at græde indvendigt i stedet.

Nogle særligt sensitive taler med stille stemmer og små bogstaver. De skjuler følelserne og lader ubemærket en storm af følelser rase indeni, mens andre særligt sensitive tydeligt og intenst giver udtryk for, hvordan de har det,
sådan at ingen er i tvivl om det.

Som særligt sensitiv oplever du følelser dybt og kan være meget påvirket af dem. Du læser tydeligt andres følelser, mærker dem og lever dig ind i dem.

Hvis du har haft gode venner og følt dig tryg i skolen og hjemme, kan de positive følelser, der knytter sig til barndommen, være stærke og påvirke dig dybt. Men også negative stemninger går dybt. Hvis du f.eks. arbejder et stresset sted med dårlig trivsel, bliver du følelsesmæssigt meget negativt påvirket af stemningen.

Eva på 29 år arbejder i en mellemstor virksomhed. Hver femte medarbejder i hendes afdeling skal fyres i nærmeste fremtid. Selvom lederen har anerkendt
Evas arbejde og lagt op til en mulig forfremmelse, har hun ofte spændinger i nakken og kvalme, når hun går fra arbejde. For hun fornemmer sine kollegers
uro og føler især stærkt med en kvinde på 55 år, som flere gange har været sygemeldt med stress og lige er blevet skilt. ”Når jeg oplever hendes ængstelse, føles det omtrent lige så stærkt, som hvis det var min egen,” forklarer Eva, der altid har levet sig meget ind i andres situation.

At være god til at leve sig ind i andres følelser er en af de store fordele ved at være sensitiv. Men nogle gange kan det være ubehageligt. ”Jeg ville ønske, at jeg ikke var den første til at vide, når to på kontoret har en affære, som de forsøger at skjule,” fortæller en særligt sensitiv mand.

Indlevelsesevnen viser sig allerede i barndommen, og det kan være en lettelse, når andre giver udtryk for, at den særligt sensitive ikke skal tage for stort ansvar:

Anne er pædagog i en børnehave og står ved gyngerne sammen med en gruppe børn. I går fik hun at vide, at hendes far har fået kræft, men Anne er
helt overbevist om, at hun skjuler sin sorg grundigt. Alligevel tager Johannes på 5 år hende i hånden og spørger: ”Du er ked af det i dag, Anne, hvad er der galt? Kan jeg hjælpe dig, så du bliver glad igen?” Anne møder forbløffet hans oprigtige blik og klemmer blidt hans hånd. ”Nogle gange er børn og
voksne kede af det. Det er helt normalt,” svarer hun.

Anne forklarer ham, at det godt kan gå over, uden at Johannes behøver at gøre noget. Johannes nikker stilfærdigt. De smiler til hinanden og deler et øjeblik med god kontakt, inden han leger videre med de andre børn.

Anne formår at anerkende Johannes og rumme hans følsomhed. Hun afviser ham ikke, som nogle voksne kommer til at gøre, hvis de føler sig overrumplede: ”Nej, det passer ikke, jeg er slet ikke ked af det.” Sensitive børn kan blive meget usikre på sig selv, hvis de i deres nære relationer til
voksne ustandseligt får at vide, at de tager fejl – selvom de faktisk rammer plet.

Dit sensitive barn har brug for, at voksne tør møde det oprigtigt og vise det vej til at håndtere følsomheden i stedet for at afvise det, når det lægger mærke til mere end de fleste andre børn.

Fordi sensitive børn har stor indlevelsesevne, har de også samtidig behov for at lære, at de ikke altid behøver at sætte ord på de ting, de fornemmer. Og at andre mennesker nogle gange har brug for at holde deres følelser for
sig selv. Og at nogle gange tolker de andres følelser forkert.

Som særligt sensitiv skal du ikke undertrykke eller afvise dine egne eller dit barns følelser, fordi de er stærke og intense. Brug i stedet følelserne som signalflag, der giver dig vigtige budskaber. Nogle gange er det bedst at tie stille om budskaberne. Andre gange får du og dit barn mest ud af at tale med andre om dem.

4. Sensitivitet over for fine og subtile nuancer

I H.C. Andersens eventyr om Prinsessen på ærten bliver den ægte prinsesse identificeret som hende, der kan sove på 20 madrasser og 20 edderdunsdyner, men alligevel få blå mærker fra en enkelt ært gemt under alle lagene af blødhed. H.C. Andersen beskriver det som noget fint at være den, der fornemmer de små detaljer og forskelle, som ikke forstyrrer andres nattesøvn. Selv om særlig sensitivitet ikke skal betragtes som noget særligt ophøjet, er det vigtigt at huske, at det heller ikke er en defekt.

Det er et potentiale, der både giver dig muligheder og udfordringer.

Som særligt sensitiv er du f.eks. mere tilbøjelig til at opsnappe og bemærke de fine nuancer i omgivelserne og i andre mennesker. Hvis vejret ændrer sig lidt, kan du måske hurtigt fryse eller få det for varmt, og du kan være den
første, der tager varmere tøj på, når efteråret kommer. Hvis dosis i din medicin forandres en lille smule, kan det være, at du fornemmer det mere tydeligt, end de fleste andre ville

Mads på 42 år har fået en depression og reagerer med kraftige bivirkninger, da han begynder at tage antidepressiv medicin. Lægen råder ham til at forsøge at trappe behandlingen mere gradvist op i stedet for at lægge medicinen helt på hylden. Lægen har nemlig erfaret, at mange særligt sensitive patienter får bedre resultater på den måde, fordi selv små
ændringer i dosis påvirker dem i meget høj grad.

Mads kan tydeligt mærke en positiv forskel, da han følger hendes råd om at gå ned til en lavere dosis og derefter trappe langsomt op. Han er forbløffet
over, at så små og fine justeringer virker så kraftigt. Fordi nervesystemet er mere sensitivt, vil selv små forandringer kunne påvirke dig meget.

Ligesom alle andre mennesker kan særligt sensitive blive fysisk og psykisk syge. Derfor er det nyttigt, at den særligt sensitive og de professionelle behandlere ved, at sensitive voksne og børn typisk reagerer stærkere på medicin og på små ændringer i dosis, som ikke påvirker de fleste andre.

Den særlige sensitivitet er ikke en sårbarhed eller en psykisk lidelse, der kræver medicinsk behandling. Tværtimod er det et helt normalt personlighedstræk. Men ligesom alle andre kan særligt sensitive blive fysisk og psykisk syge og i nogle tilfælde have gavn af medicinsk behandling.

Din sensitivitet over for det subtile kan du opleve på mange forskellige områder. Måske springer små detaljer i indretningen i et rum i øjnene på dig. Eller måske er du mere bevidst om dine egne og andres formuleringer: Bruges de smukkeste og mest præcise ord? Hvordan er tonefaldet?

At reagere sensitivt på det subtile kan give dig en særlig stor nydelse af livets smukke oplevelser, fordi du oplever
flere facetter end andre. Når særligt sensitive opfanger flere fine nuancer iomgivelserne,er det ikke, fordi øjnene ser mere, ikke fordi ørerne hører mere, eller fordi huden mærker mere. Det er ikke de enkelte sanser, der
fungerer anderledes. Forskellen findes de steder i hjernen, der integrerer og bearbejder indtryk.

Eva på 9 år er på udflugt med sin familie. Da de kommer ud i skoven, siger hun til sin far: ”Har du set, at skylaget øverst er orange, så lyserødt og til sidst lilla? Der er også grønne og blå farver inde mellem skyerne.
Der er næsten ikke noget så smukt som skyernes lys på himlen!” Evas far, der ikke selv er så sensitiv, nikker stilfærdigt og føler sig beriget af hendes åbenhed for nuancerne i naturens skønhed: ”Det er, som om jeg er
farveblind og får hjælp til at opleve farverne.”

At være sensitiv for subtile nuancer kan nogle gange berige livet og andre gange gøre det mere besværligt. For mange særligt sensitive er det forbløffende, at andre ikke oplever verden helt på samme måde. Når de indser, at der findes en biologisk forklaring på forskellene, er det en stor aha-oplevelse.

”Jeg ser 1000 nuancer i situationer, hvor andre kun ser 10,” forklarer en sensitiv pige på 14 år. Hun føler en stor lettelse, da hun opdager, at hun er særligt sensitiv. Det giver hende en dybere forståelse af, hvorfor hun på nogle områder føler sig meget anderledes end de fleste jævnaldrende. Hun er f.eks.
nogle gange blevet meget skuffet, når hendes veninder ikke har fanget de finere nuancer i hendes humør. Det har undret hende, at de ikke har spurgt ind til det. Nu kan hun bedre tilgive dem. Andre gange har hun været irriteret på sig selv over sine kraftige reaktioner på ’småting’. Nu kan hun bedre
trække på smilebåndet og bære over med sig selv.

Som særligt sensitiv behøver du ikke tro, at der er noget i vejen med dig selv eller med andre, fordi der er forskel på, hvor mange nuancer I registrerer. Accepter i stedet forskelligheden og anerkend, at du selv og dit barn kan
opfange signaler i omgivelserne, som andre ikke bemærker.

Særligt sensitiv eller ikke?
At være særligt sensitiv påvirker mange områder af livet. Derfor er du eller dit barn ikke nødvendigvis særligt sensitiv, hvis det kun gælder på et enkelt område. Selvom du ikke er særligt sensitiv, kan du f.eks. godt være:

• Stærkt positivt påvirket af naturen, f.eks. fordi hele din familie er naturmennesker, og du selv er fugleinteresseret. Men du er måske ikke specielt påvirket af andre positive ting i livet såsom en succes på dit arbejde eller et nært venskab.

• Stærkt negativt påvirket af kritik i bestemte situationer, f.eks. fordi din far var meget kritisk. Når du nu som voksen får kritik af autoritetspersoner, der minder om ham, bliver du derfor hurtigt urolig og slået ud. Men ellers er du i øvrigt ikke specielt påvirket af kritik.

• Stærkt påvirket af én bestemt type medicin, som fremkalder allergiske reaktioner. Men i øvrigt er du ikke særlig påvirket af sult, tørst, varme, kulde eller den sociale stemning omkring dig.

Hvis du er særligt sensitiv, bliver du typisk mere påvirket af indtryk på mange forskellige områder, og alle de fire DOES-kendetegn har været til stede hos dig helt fra barndommen.

Øvelse i at bruge DOES: tre trin

1. Læg mærke til, om du kan genkende de fire DOES-kendetegn i dig selv, dit barn eller i voksne og børn, du kender godt eller arbejder sammen med.

2. Husk, at ingen eksempler vil passe på alle særligt sensitive, fordi der er store forskelle på, hvordan de fire kendetegn udtrykker sig. Hvor den ene
lægger mærke til det subtile i sproget, den anden nyder en lille detalje i et smukt designmøbel, så reagerer den tredje kraftigt på små ændringer
i medicin. På hver sin måde vidner eksemplerne om det fjerde kendetegn: at være sensitiv over for fine og subtile nuancer.

3. Læg mærke til, om der er nogle af de fire grundlæggende kendetegn, du ikke kan finde noget eksempel på. Du finder måske mange eksempler på, at du hurtigt bliver overstimuleret og er sensitiv over for det subtile. Men du finder ingen eksempler på, at du i højere grad end de fleste andre reflekterer dybt over ting og har en stor indlevelsesevne. Hvis der er et eller flere DOES-kendetegn, du ikke finder nogen eksempler på, er det mindre sandsynligt, at du er særligt sensitiv.

Brug spørgeskemaer

Hvis du kan genkende det særligt sensitive træk hos en eller flere af dine forældre eller bedsteforældre, øger det sandsynligheden for, at du selv eller dit barn også er særligt sensitivt. Men selvom særlig sensitivitet er arveligt, kan du endnu ikke tage en gentest for at få det bekræftet, da det i øjeblikket kun er forskere, der har adgang til den metode. Indtil videre kan du kun bruge forskellige spørgeskemaer til voksne og forældre til sensitive børn.

Du kan finde forskellige spørgeskemaer her.

Du kan bruge dem til at få en fornemmelse af, om du og dit barn har særligt sensitive træk. Du kan vælge mellem kortere og længere versioner.

Når du vurderer dig selv og dit barn, skal du have med i dine overvejelser, at alle børn og voksne er sensitive. Forskellen består i graden af følsomhed over for forskellige indtryk.

Nogle vil uden tøven genkende en stor påvirkelighed. Andre vil opleve, at de er påvirkede, men ikke i særlig høj grad og ikke mere end de fleste andre. Atter andre vil knap nok svare ja til et eneste spørgsmål. Det er normalt,
at nogle får en høj, andre en medium og atter andre en lav score, når de svarer på spørgsmålene.

Husk, at det ikke er sikkert, at du ser dig selv og dit barn helt objektivt. Derfor skal du ikke kun bruge spørgeskemaer i vurderingen. Du skal også sætte dig dybere ind i, hvad der kendetegner sensitivitet.

Se det store billede

Du kan ikke forstå harpemusik ved at pege på én af harpens strenge og glemme alt om harpens andre strenge, harpespilleren og komponisten, der har skrevet musikken. Og ligesom harpen har mange strenge, har personligheden mange facetter: Er du særligt sensitiv, blander din særlige sensitivitet sig med dine andre personlighedstræk, din livshistorie og din nuværende situation.

Derfor skal du huske at bevare blikket for det store billede af, hvem du er, så du ikke kun zoomer ind på den særlige sensitivitet, når du vil forstå dig selv og dit barn.

Du skal heller ikke kun zoome ind på det negative ved at være sensitiv og glemme alt det positive – eller omvendt. Fordelen ved at være sensitiv kan vise sig inden for nogle områder og i perioder af livet, mens ulempen
dominerer i andre. Hvis du bliver for snæver i din forståelse af sensitivitet, risikerer du at misforstå dig selv – eller dit barn.

Måske vil du eller dit barn genkende nogle ting i visse situationer, men du er usikker på, om det gælder i højere grad end for de fleste andre. Bogens anbefalinger kan hjælpe dig i de situationer, hvor du især genkender
sensitiviteten. Men du kan – med rette – være i tvivl, om du selv er særligt sensitiv, eller om dit barn er det. Anerkend i givet fald din usikkerhed og acceptér, at du indtil videre ikke kan få et helt præcist svar.

En sensitiv teenager spurgte, om vi kunne tale med hendes mor og gøre hende mere sensitiv, fordi hun var helt blottet for enhver sensitivitet. Hun troede, at alt ville blive lettere på den måde. I virkeligheden kan vi hverken
lave om på vores egen eller andres sensitivitet: uanset om den er lav, medium eller høj. I stedet kan vi acceptere forskellene og stræbe efter at få det bedste frem i os selv og andre.

Hvis du vil vide mere om forskningen i generne for sensitivitet, kan du læse teksten i kursiv nedenfor. Eller du kan springe den over, hvis du gerne vil hurtigt frem til de praktiske råd.

Følg forskningen – og få det bedste frem i generne

I fremtiden er det muligt, at din psykolog vil begynde at kigge på dine eller dit barns genprøver, på samme måde som din læge i dag tjekker dine blodprøver.
Indtil videre har kinesiske undersøgelser vist en sammenhæng mellem særlig sensitivitet og 10 forskellige genetiske markører, som er forbundet med et af hjernens signalstoffer, der kaldes dopamin. Men sandsynligvis spiller mange flere forskellige genvarianter sammen hos de særligt sensitive.

Flere undersøgelser har vist, at mennesker, der bærer en genvariant, der er forbundet med signalstoffet serotonin, er mere socialt sensitive. De har flere negative følelser end andre, når de møder modgang i livet. Men de har også flere positive følelser end andre, når de får social støtte og har gode relationer.

Genvarianten er muligvis forbundet med det særligt sensitive træk.
Prøv at forestille dig, at du eller dit barn kun bærer nogle af genvarianterne for særlig sensitivitet, men ikke tilstrækkeligt mange til at få en høj score på spørgeskemaet.

Er du eller dit barn så særligt sensitiv eller blot sensitiv? Det er måske ikke det vigtigste spørgsmål at stille. For uanset hvilken grad af sensitivitet du selv eller dit barn har, er det meningsfuldt at lade de sensitive kendetegn blive en gave snarere end en byrde.

Den internationale forskning viser, at dit daglige miljø kan ’tænde og slukke’ for forskellige nedarvede potentialer. Det betyder, at de oplevelser, du kommer ud for i livet, er med til at afgøre, om din genetiske bagage udtrykker sig positivt eller negativt.

Børn og voksne kan på bestemte områder og i nogle perioder af livet være meget sensitive uden nødvendigvis at være særligt sensitive, og uden at der nødvendigvis er genetiske årsager til det. I teenageårene bliver mange børn
mere følsomme, end de plejer. Efter et dødsfald i familien kan du f.eks. også i en periode have svært ved at se film, hvor nogen dør. Mens andre, der har oplevet noget tilsvarende, sagtens kan se filmen. Og hvor du måske får det meget bedre ved at søge støtte hos en psykolog, får en anden, der
kæmper med samme slags problem, ikke noget ud af at gå til samme psykolog.

Lige nu er forskerne optaget af at undersøge den slags forskellige former for sensitivitet og de mange måder, vi mennesker kan være mere og mindre følsomme på. Særlig sensitivitet er med andre ord ikke den eneste form for
sensitivitet, du og dit barn kan have.

Der er også andre grene i forskningen, hvor forskerne i stedet bruger ord som
modtagelighed, påvirkelighed, biologisk sensitivitet for konteksten og fordel-sensitivitet. I de kommende år vil du blandt andet kunne få bedre svar på spørgsmål som disse:

• Hvordan kan vi måle forskellige former for sensitivitet mere præcist? Især hos de mindste børn.

• Kan miljøet – og ikke kun generne – gøre dig og dit barn mere sensitivt?

• Hvordan stiger og falder graden af sensitivitet igennem livet? F.eks. oplever mange ældre mennesker, at de bliver mere følsomme, som årene går.

• I hvilke miljøer er det en fordel for sensitive børn og voksne, at de reagerer mere kraftigt på stimulation?

• Hvilke styrker knytter der sig til generne for sensitivitet?

• Hvilken form for støtte har sensitive børn og voksne brug for, når de oplever noget svært? Reagerer mere sensitive børn og voksne anderledes på støtte end mindre sensitive?

Brug din viden til at skabe en bedre hverdag

Om nogle år vil forskningen kunne fortælle os meget mere om, hvordan man kan få det værste og det bedste frem i sensitiviteten. Her og nu kan du bruge din indsigt i fordelen ved at være sensitiv til at give dit eller dit barns potentiale de bedste muligheder for at blomstre. Uanset om din eller dit barns grad af sensitivitet er så høj, at den kan kaldes særlig sensitiv.

I resten af bogen vil vi bruge det brede begreb sensitiv, som både dækker særlig sensitivitet og andre former for sensitivitet.

Vil du vide mere?

Bogens næste kapitler giver dig dybere indsigt i fordelen ved at være sensitiv og frem for alt redskaber til at sætte den i spil.

Sidst i bogen kan du finde link til materialet fra kurset, som bogen bygger på.
Her finder du også links til to videokurser:

1. Fordelen ved at være sensitiv med Elaine Aron og Lise August vare 2 1/2 time og er både på engelsk og dansk.

2. Sensitive børn med Lise August varer 2 timer og er på dansk.

Du kan se kurserne så ofte du ønsker det.

I bogens appendiks kan du også finde hurtige oversigter over børn og voksnes andre personlighedstræk, der vil præge måden de sensitive træk viser
sig på.

I bogen ’Sensitive børn – fra sårbarhed til styrke’ kan du læse mere om de fire DOES-kendetegn hos børn og få en bedre forståelse for, hvordan du vurderer, om dit barn er særligt sensitivt.

Udprint kapitlet som pdf. her.
Hele bogen koster 175 kr. og inkluderer et videokursus med Elaine Aron og Lise August, som bogen bygger på. Køb bogen her.

Se videoeksempel

 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

SENSITIVE VOKSNE


SENSITIVE BØRN


Lise og klient terapi samtaler

BOOK SAMTALE