Parforhold mellem to særligt sensitive. 10 Gode Råd.

Redskaber, strategier og gode råd til særlig sensitivitet i parforholdet

Parforhold mellem to særligt sensitive:

  • Hvordan håndterer I udfordringerne?
  • Hvordan får I mest muligt ud af jeres sensitive træk?
  • Hvordan styrker og beriger i kærligheden livet igennem?

Læs artiklen og få praktisk inspiration til at skabe et positivt parforhold mellem to særligt sensitive.

Læs også artikler med 20 tegn og 10 gode råd til skabe tryg tilknytning og om at helbrede utrygge ambivalente og undvigende mønstre, som kan udfordre to særligt sensitive.

Parforhold mellem to særligt sensitive. 10 gode råd

Løs problemerne, find styrkerne og få et dybere og mere kærligt forhold til hinanden

1.Respekter forskellige behov for alenetid

I et parforhold mellem to særligt sensitive kan I begge have behov for tid til at genoplade alene – især efter socialt pres eller travle dage.
Her opstår der udfordringer, hvis:
  • den ene føler behov for at planlægge og afstemme alenetid, mens den anden foretrækker at være spontan.
  • den ene eller begge føler, at alenetid betyder afstand – i stedet for et fællesskab om, at I begge finder balancen.
  • der er praktiske opgaver og/eller børn, som kræver, at den ene eller begge går på kompromis med behovet for alenetid.

1. Hav en løbende dialog om jeres forskellige behov.

2. Bevar fællesskabet. Se ikke alenetid som et tegn på afvisning.

3. Skab balance mellem struktureret og improviseret alenetid.

4. Sørg for en fair balance: når begge partnere kan give afkald, får begge partnere opfyldt det vigtige behov.

I en af vores parsamtaler kom en særligt sensitiv mand med en fin metafor:

At være to særligt sensitive partnere i et parforhold er som at være to stearinlys i samme rum. For at lyse klart og undgå at brænde ud, har hvert lys brug for sin egen tid til at stå i skyggen og køle af, før det kan skinne igen.

2.Giv plads til at bearbejde indtryk

I et parforhold mellem to særligt sensitive vil begge reagere mere følsomt på indtryk. Samtidig vil du som særligt sensitiv hurtigt kunne blive smittet af din partners følelser.

Er den ene partner negativt påvirket, rystet, irriteret, skuffet osv. – kan det hurtigt give genklang i den anden. En særligt sensitiv kvinde kom med en humoristisk beskrivelse af ‘at gå i sensitivt selvsving’:

“Hvad siger en særligt sensitiv partner, som møder den anden særligt sensitive partner efter en lang dag? Jeg føler, du føler, at jeg føler, hvad du føler – føler du det samme?”

Prøv at give plads til at lade ‘rå og ubearbejdede’ følelser falde til ro, inden I deler dem. Som særligt sensitiv har du ofte brug for at ‘nørkle og sysle’ lidt rundt, mens du bearbejder indtryk og får oplevelser til at falde på plads. Herefter er det muligt at dele oplevelsen og følelserne på en mere rolig måde.

Du kan f.eks. sige: “Det er rigtigt, at jeg er lidt oprevet nu, men jeg skal bare gå og summe lidt over det, og så vender jeg tilbage“.

Sådan undgår I at bruge for meget tid og energi på at dele negative følelser – som egentlig bare handler om, at den ene eller begge er blevet lidt overstimuleret.

Parforhold, hvor to haender moedes

3.Støt hinanden i at sætte grænser for at hjælpe andre

To særligt sensitive partnere kan begge have en tendens til at prioritere andres behov over deres egne, hvilket kan føre til udbrændthed. Undersøgelser med fMRI hjernescanning viser, at særligt sensitive hurtigere føler trang til at give en hånd, når andre har det svært. Men hvis empatien ‘løber afsted med jer’, risikerer I at miste energien til jer selv – og til parforholdet:

  • støt hinanden i at sige nej til opgaver, der dræner energien.
  • vær opmærksom på de sociale forpligtelser, I vælger at gå ind i.
  • tjek ind med hinanden, inden I laver aftaler og engagerer jer i at hjælpe.

Læs også artiklerne: Udbrændt. 10 tegn og 10 vigtige ting, du kan gøre. Og Ansvarlig eller overansvarlig. 10 gode råd.

4.Reparer efter konflikt – og hel de sårede følelser

Konflikter og hårde ord kan ramme hårdere, når du er særligt sensitiv. Derfor er det også vigtigt at give meget høj prioritet til at skabe en god reparation af kontakten efter en konflikt.

Hvis der sidder rester af sårede følelser i den eller begge særligt sensitive partnere, kan det skabe en urolig og anspændt stemning mellem jer, der kan belaste parforholdet mere – netop fordi I bearbejder den sociale kontakt ekstra dybt.

  1. anerkend din partners intentioner.
  2. vær konkret og samarbejdende: “kan vi gøre xxx på en ny måde”  – i stedet for generaliserende og bebrejdende: “Du er altid xxxx.”
  3. bed om realistiske ændringer. I stedet for at låse samtalen fast i det, der blev gjort eller sagt forkert under konflikter.
  4. vis tiltro. Når du signalerer: “jeg tror aldrig, det forandrer sig”… er du med til at skabe modløshed, opgivenhed og manglende tiltro.

Læs også artiklen Konflikt i parforholdet? 11 gode råd til at gå fra konflikt til kontakt

5.Lad fordelene ved at være særligt sensitive berige parforholdet

I et parforhold mellem to særligt sensitive er der rige muligheder for at lade potentialet i at være særligt sensitiv komme til fuldt udtryk, så begge partnere kan nyde godt af det.

  • Nyd sanseoplevelser: smuk musik, lækker mad, en afslappende massage eller et smukt kunstværk vil du som særligt sensitiv kunne blive endnu stærkere positivt påvirket af.
  • Hav dybe samtaler: forskningen viser, at i en dyb samtale er der en ‘jeg er ok og du er ok’ stemning. Du og din partner reflekterer åbent og ligeværdigt om livets store spørgsmål. Særligt sensitive værdsætter disse samtaler i meget høj grad.
  • Ryd op i hjemmet: som særligt sensitiv vil et hjem med orden, harmoni og ro præge dig dybere. Forskere har fundet, at det sænker vrede og irritation blandt særligt sensitive.
  • Afsæt tid til at nørkle og sysle: når du og din partner afsætter tid og ro til at ordne småting, gå rundt og få styr på løse ender og have små hverdagsritualer, går nervesystemet ind i et helbredende flow – det kan påvirke dig endnu dybere som sensitiv.
  • Hav kontakt til natur og kæledyr: havearbejde, gåture, udendørs aktiviteter eller at se TV-programmer om kultur og naturoplevelser. Uanset om du eller din partner er på landet eller i byen er du som særligt sensitiv mere påvirket af naturens helbredende og afbalancerende virkning.

Lær mere om fordelen ved at være særligt sensitiv.

6. Accepter negative følelser – og undgå at tage din partners humør personligt

Som særligt sensitiv er du mere forstyrret og belastet af negative følelser. Både din egen og din partners.

Hvis den ene af jer, er i dårligt humør, kan manglende accept af negative følelser føre til:

  1. at den anden partner vender det indad og føler sig skyldig eller overansvarlig, f.eks.:
    • jeg er ‘på arbejde’ og skal gøre dig glad igen
    • jeg skal være ‘solidarisk’ og må ikke selv være glad
    • jeg er tynget af, at det er  ‘mig’, der er problemet, det er min skyld.

6. Accepter negative følelser – og undgå at tage din partners humør personligt

Som særligt sensitiv er du mere forstyrret og belastet af negative følelser. Både din egen og din partners.

Hvis den ene af jer, er i dårligt humør, kan manglende accept af negative følelser føre til:

  1. at den anden partner vender det indad og føler sig skyldig eller overansvarlig, f.eks.:
    • jeg er ‘på arbejde’ og skal gøre dig glad igen
    • jeg skal være ‘solidarisk’ og må ikke selv være glad
    • jeg er tynget af, at det er  ‘mig’, der er problemet, det er min skyld.

2. at den anden partner vender det udad og føler sig forurettet eller underansvarlig, f.eks.

    • hvorfor skal du ødelægge min aften?
    • kan du ikke bare hanke lidt op i dig selv og skabe en god stemning for min skyld?
    • det går alt for meget ud over mig, når du er overstimuleret… Gør nu noget ved det!

Fælles accept og forståelse af negative følelser giver sammenhold og positiv energi – uden at vende det indad eller udad, kan I bevare den gode kontakt og føle jer stærkere sammen.

Par i forhold gaar tur i en efteraarsskov

7. Arbejd med fælles energistyring

Et parforhold mellem to særligt sensitive kan udfordres i travle perioder, f.eks.:

– en flytning.

– at være forældre til små børn og få dårlig nattesøvn.

– forberedelse af bryllup, barnedåb eller konfirmation.

– ombygning i hjemmet.

– et jobskifte.

Når begge parter i et forhold mellem to særligt sensitive er trætte eller udmattede, kan det være svært at tage sig af praktiske opgaver.

1. undgå kampe, husk at hvis den ene af jer taber, har I begge tabt.

2. prioriter opgaverne sammen, så I føler jer på samme hold.

3. aftal at det er i orden at udskyde ting, hvis I begge har brug for at hvile.

4. drop millimeter demokrati og afstem løbende, hvem af jer, der reelt har mest energi.

5. brug energien fornuftigt: gør det, I hver især er bedst til og på de bedste tidspunkter (f.eks. respekt for både A- og B-mennesket).

6. skab gode rutiner: husk, at opgaver kræver mindre energi, når de ligger på rygraden.

7. gentag jeres succeser: bid mærke i, hvad der fungerer og gør mere af det.

8. beslut jer for at elske hadeopgaver: hvis I er nødt til det, så gør en dyd ud af en nødvendighed. Når I opmuntrer og støtter hinanden, vil I begge opleve mere “flow” i hverdagen.

9. giv positiv feedback: en opgave, der bliver anerkendt, er lettere at løse end en opgave, der bliver overset eller taget for givet.

10. evaluer løbende: ros hinandens indsatser, giv klare meldinger og udtryk indbyrdes respekt  – det fungerer meget bedre end uklare surmulende signaler eller vrede bebrejdelser.

Parforhold, ungt par holder om hinanden

8. Støt hinanden i at udtrykke følelser

I et parforhold mellem to særligt sensitive kan der opstå en frygt for at overvælde den anden med egne følelser eller problemer.

Humoristisk kan man svare på spørgsmålet: Hvordan ved man, at to særligt sensitive er uenige?

De bruger tre timer på at spørge hinanden: Er du okay? Jeg vil bare være sikker på, at du ikke er ked af det… 

Der kan opstå afstand og en følelse af at miste kontakt eller vokse fra hinanden, hvis I begge trækker jer tilbage, når noget er svært.

Stræb i stedet efter at skabe et trygt rum, hvor I begge kan dele følelser uden frygt for kritik. Brug f.eks. sætninger som “Jeg vil gerne høre, hvordan du har det, når du er klar til at dele.” På den måde signalerer I, at det er ok at dele.

9. Forstå, at I er mere præget af det, hvis en eller jer begge har haft en svær barndom

Det særligt sensitive træk gør, at du som barn kan suge en dårlig stemning og nogle forkerte mønstre til dig som var du en svamp.

Når forelskelse skal udvikle sig til kærlighed, dukker de gamle mønstre og stemninger op – klar til at blive gentaget igen og igen.

Hvad gør I her?

  1. undgå at gå i forsvar: hvis du forsvarer dig og nægter at ‘rydde op’ i de gamle mønstre, kan du genskabe den dårlige stemning fra din barndom – det kan ramme ekstra hårdt i et parforhold, hvor I begge er særligt sensitive.
  2. gå fra skam til ansvar: når du føler skam oplever du: jeg er forkert, jeg er problemet og jeg kan ikke gøre noget ved det. Når du tager ansvar, oplever du, mine mønstre er forkerte, jeg må løse problemerne, og jeg forpligter mig til at tage nogle konkrete skridt.
Parforhold, hvor begge er vrede og vender hinanden ryggen

10.Søg viden og hjælp, hvis I ‘sidder fast’ i negative mønstre

Ny viden er som at få et kort i en labyrint – pludselig kan du og din partner se, hvor udvejene er.

Når et par sidder fast i negative mønstre, kan det føles som at famle rundt i mørket. Her kan hjælp til at forstå den særlige sensitivitet og de negative mønstre fungere som et kort i en labyrint. Du og din partner får et nyt perspektiv og ser flere veje ud af de fastlåste dynamikker.

Gennem professionel hjælp kan krise og udfordringer mellem jer blive et springbræt til positiv udvikling. I og med at særligt sensitive har et mere intenst følelsesliv og er mere påvirket af en svær barndom, anbefaler vi emotionsfokuseret parterapi som meget velegnet.

Undersøgelser peger på positiv virkning hos 70-90 % af de par, der får hjælp. Som særligt sensitive kan du og din partner forvente, at I er endnu mere positivt påvirkede og modtagelige for at få kvalificeret hjælp.

Kunne du lide denne artikel med gode råd til et parforhold med to særligt sensitive? Så er du velkommen til at tilmelde dig vores gratis nyhedsbrev og modtage nye berigende artikler med viden og gode råd hver måned.

Har du og din partner brug for vejledning i at få skabt positive mønstre og få parforholdet mellem to særligt sensitive til at fungere bedre, kan I ringe eller sende en SMS direkte til Martin på 3110 6360 eller direkte til Lise på 31106260 eller sende en mail til kontakt@sensitiv.dk og booke en tid til en parsamtale.

Indre ro med hjertekohærens:

Lær en effektiv metode, du kan bruge i alle tænkelige situationer – og få det bedste frem i dig selv.

1-dagskursus: Enkle øvelser, du kan bruge før, under og efter overstimulation. Få flere positive følelser, højere livskvalitet og bedre søvn. Også egnet til at slippe stress, angst og depression.

Slip grublerier, tankemylder og bekymringer:

Find indre ro, styrk din handlekraft og få mere overskud til ydre stress

1-dagskursus: Bryd negative tankemønstre, frisæt din handlekraft og få enkle øvelser til indre ro, styrke og overbevisning.

Kærlighedsliv og parforhold: 3-timers online seminar

Få vigtige redskaber til parforholdet, hvor én eller begge er sensitive

3-timers onlne seminar: Få vigtige redskaber til kærlighedslivet, når du og/eller din partner har sensitive træk.

Se videoklip om at træne hjernen og gøre psyken stærk

Martin August interviewer professor Paul Gilbert, der guider dig til at træne hjernen og få flere positive sider af personligheden frem i hverdagen. Paul Gilbert er en af verdens førende eksperter i praktiske metoder til at slippe destruktiv vrede og regulering af følelser. Han er forfatter til flere internationale bestsellere.

Kort dansk resume af hovedpointer 

At træne hjernen er en ‘neurofysioterapi’, hvor du træner hjernens ‘muskler’. Du kan sammenligne det med fysioterapi, hvor du styrker kroppens muskler.

Hjernen er formbar. Tidligere troede man, at den ikke kunne forandres. I dag ved vi, at den forandrer sig livet igennem, når du stimulerer den.

– Taxichauffører i London har usædvanlig meget aktivitet i hippocampus, som er et hjerneområde, der knytter sig til geografisk hukommelse.

– Violinister har udsædvanlig meget aktivitet i hjerneområder, der knytter sig til finmotorisk bevægelse af fingrene.

Ved at reflektere på den rigtige måde kan du træne din hjerne til indre balance: du stimulerer positive processer i hjernen.

“It’s the same situation, but a different experience”
Du begynder at se og opleve verden på en anden måde. Når du selv og andre har det svært, vil du ikke se bort fra det eller føle dig magtesløs. I stedet vil du føle dig til forpligtet til at gøre noget for at rumme smerten og løse problemerne.

“Psyken er som en have med smukke blomster. Den er påvirket af jorden, vejret og vinden og har brug for en god gartner. Hvis du lader ukrudtet vokse frit, er det ikke sikkert, at du vil bryde dig om, hvordan haven til sidst kommer til at se ud. Du skal huske, at du kan lære at passe på din psyke ligesom en god gartner passer sin have.”

Ligesom det kræver øvelse at blive god til at spille klaver eller golf, kræver det træning at blive det menneske, du helst vil være. Nogle har et naturligt talent for det. Men alle vil opleve, at de forbedrer sig, når de træner og dagligt gør en anstrengelse.

Hvis du vælger at udvikle de positive egenskaber, vil du ikke kun forandre din hjerne og skabe balance i dit nervesystem. Du vil forandre hele din måde at anskue livet på. Ved at træne hjernen i hverdagen kan du vende vrede til varme.

Få mere viden og flere redskaber på kurset: Fra vrede til varme – for sensitive mennesker

Få mere inspiration i 2 timers videokursus med Paul Gilbert: Indre ro – en praktisk guide

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores kurser, gruppeforløb, individuelle samtaler og parsamtaler med fokus
på at udvikle tryg tilknytning er du meget velkommen at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER