Reagerer du sensitivt på medicin?

Gode råd og guide til nedtrapning

Er du følsom for virkninger – og bivirkninger – af medicin?

Bliver du kraftigt påvirket, når du tager en ny medicin? – ændrer dosis? – eller trapper ud?

Har du typisk svært ved at fungere på ‘standarddosis’?

Eksempler på udfordringer

Erfaringen viser, at mange sensitive børn og voksne reagerer mere kraftigt på medicin end flertallet, og at det kan give udfordringer, f.eks.:

  1. Medicinsk behandling på standarddosis virker så kraftigt, at behandlingen bliver opgivet. Men bruges der lavere dosis og trappes der mere gradvist op, kunne behandlingen have virket. Læs eksempel fra kap. 1 i bogen sensitive børn og voksne.
  2. Bivirkningerne er så generende, at livskvaliteten med medicinen tager et kraftigt dyk.
  3. Faser med ændringer i dosis er fysisk og/eller psykisk meget krævende.
  4. Der er store vanskeligheder ved nedtrapning af medicin.
  5. Udfordringer med spørgsmålet: “hvem er jeg?” Identiteten bliver påvirket, fordi de biologiske forandringer påvirker personligheden.

…. tilføj evt. flere udfordringer til listen, som du kender fra dit eget liv, og tænk over, hvordan du vil møde dem.

Tro ikke, at ‘løsningen’ kun er, at du selv eller dit barn pga. udfordringerne helt undgår medicin. Som alle andre kan sensitive børn og voksne, som bliver psykisk eller fysisk syge, have stor gavn af medicin.

10 praktiske anbefalinger: hvad kan du gøre?

Kan du nikke ja til spørgsmålene og genkende en eller flere udfordringer, er det fornuftigt at tage højde for det:

Afslappet sensitiv kvinde drikker kaffe eller the og har sensitiv venlig livsstil

1. Mindsk forandringen:

i stedet for helt at opgive medicinsk behandling, kan et godt alternativ nogle gange være at trappe op, ændre dosis eller trappe ned mere gradvist end gennemsnittet.

2.Kompenser ved at leve sundt:

i faser, hvor der sker ændringer, kan du tage højde for, at det sensitive nervesystem reagerer mere kraftigt: styrk dig selv – eller dit barn – ved at skære ned på aktiviteter og udfordringer, få mere søvn, spise sundt, motionere og følge gode rytmer i hverdagen. Tal med dem, der står dig nært om dine udfordringer, så I har fælles indsigt i, at det handler om en afgrænset periode.

3.Hav en god dialog med din læge:

Ønsker lægen, at du bliver på nuværende dosis, så find ud af hvorfor du er afhængig af at tage den, og evt. hvad der skal til for at din læge vil vurdere, at du er klar til at trappe ned eller ophøre behandlingen

4.Læg en plan for nedtrapning og ophør af medicinen sammen med din læge

Husk, der er ingen ‘lette løsninger’ – især ikke efter et årelangt forbrug – men ved tage ekstra godt vare på din fysiske og psykiske tilstand, kan du finde mere overskud til at klare forandringen. Planlæg ikke for mange andre sideløbende udfordringer.

5.Noter dagligt på en skala fra 1 – 10, hvordan din indre trivsel er

Ved at være opmærksom på de forandringer, der dukker op, kan du og din læge bedre afstemme nedtrapningen efter din tilstand.

6.Gå en tur i naturen hver dag

Det giver ro i tanker, følelser og krop. Og det dæmper abstinenser.

7.Lær teknikker til at bevare den indre ro og regulere dine følelser og dit nervesystem i udfordrende perioder

F.eks. har vi set, at mange sensitive har sænket eller standset brug af sovemedicin, antidepressiv medicin eller angstdæmpende medicin ved at benytte redskabet indre ro med hjertekohærens: læs mere om metoden her 

8.Beskriv for dig selv, hvordan du oplever, at medicinen ændrer din personlighed

Sæt ord på ‘hvem føler jeg, at jeg er, når jeg er uden medicin, når jeg er på dosis xx og på dosis xx?” Ofte finder du mere ro og klarhed, når du har overblik over, hvordan medicinen påvirker din personlighed, og hvornår du føler, at du ‘er dig selv.’

9.Få støtte fra andre

især når du har abstinenser pga. vanedannende medicin kan det være guld værd, at andre bakker dig op og ved, hvad du går igennem. Hvis du har det meget svært, kan du søge professionel hjælp. F.eks. har flere undersøgelser peget på, at langtidsvirkningen af psykoterapi er stærkere end medicinsk behandling af depression.

10.Vær tålmodig og vedholdende

Ofte kan medicin bidrage til at lindre den smerte, depression, angst eller andre symptomer, som medicinen blev taget imod. De kan midlertidigt dukke op til overfladen igen. Men de forsvinder ofte igen, hvis du trapper gradvist ud og samtidig er meget opmærksom på at følge en sund livsstil og være omsorgsfuld over for dig selv.

Vil du have mere praktisk inspiration?

Vi anbefaler det korte forløb Slip nedtrykthed,
gruppeforløb i Indre ro eller 1-dagskurset indre ro med hjertekohærens.
Til forældre anbefaler vi kurset Sensitive børns følelsesliv.
Du kan også booke tid til individuel samtale personligt eller via telefon/skype på kontakt@sensitiv.dk

Personlig medicin til sensitive børn og voksne?

Har alle børn og voksne brug for samme dosis af medicin? Personlig medicin (personalized medicine) er en behandling, der tilpasses den enkelte patients biologiske kendetegn og sygdom. Tanken bag er, at den optimale behandling varierer for den enkelte patient, og at genetiske forskelle har betydning for, hvad der er optimal behandling.

Ved at tage højde for forskelle og skræddersy den medicinske behandling er målet at spare den enkelte for uvirksom behandling og samfundet for penge. Der er ikke lavet undersøgelser af personlig medicin og de biologiske markører for sensitivitet. De ovenstående råd er baseret på vores og andre behandleres kliniske erfaringer.

Psykolog, Lise August & Psykoterapeut, Martin August

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til vores 1-dagskurser, grupper og individuelle samtaler med fokus på hvordan du blive påvirket af medicin som sensitiv, er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld og få gratis gaver fra Sensitiv.dk

Berig hverdagen med inspiration og ny viden til dig selv eller dit barn.
Tilmeld og få gratis gaver!


 

BOG
Sensitive Børn

BOG & VIDEO
Kursus

BOG
Sensitive Børn og Voksne

DOBBELT DVD
Særligt Sensitive

Sensitive Voksne

SENSITIVE
VOKSNE


Sensitive Børn

SENSITIVE
BØRN


Pskykoterapi

BOOK
SAMTALE


Indre ro kurser

KURSER
& GRUPPER